Innovativ anvendelse af makroalger i nv på Svendborg Gymnasium. Involverede folkeskoler: Stokkebækken og Rantzausminde Skole. Vi har tilrettelagt undervisningen således, at eleverne arbejder innovativt med nv og lærer derved de naturvidenskabelige arbejdsmetoder samtidig med, at de styrker deres innovative kompetencer. Nvforløbet er tredelt, og algeforløbet er det tredje. Innovationskompetencer kendetegnes i flg. projektet innovation og entreprenørskab i region Hovedstaden 2012 ved: Kreativitet Samarbejdskompetence Navigationskompetence (kan se sammenhænge, kan gå fra fag til sag, skabe koblinger mellem fagligheder og bruge den nødvendige faglighed i processen). Handlekompetence (kan afdække, hvilken viden der mangler og hvordan denne indhentes. Er opsøgende, initiativrig, foretagsom og fører idéerne ud i livet). Formidlingskompetence Faglig introduktion til makroalger: Artikler (vedhæftes): Tang er tusind ting. Mygind, L. m.fl. Samvirke feb. 2012 Den blå biomasse. Daugbjerg Jensen, P. og Bruhn, A. Aktuel Naturvidenskab nr.6 2008 Tang som bæredygtig energikilde. Bruhn, A. m.fl. Robust og bæredygtig Energi sep. 2012 Algedyrkning teori og praksis. Laurentius Nielsen, S. FiB nr.40 juni 2012 Værdifulde alger. Boderskov, T. m. fl. Aktuel Naturvidenskab nr. 6 2014 Smagsdommerne på Nordic Food Lab. Moritsen B. O. m. fl. Gastro.dk okt. 2010 Fotosynteseforsøg med makroalger. Vejledning vedhæftes. Idégenerering. Efter den faglige introduktion havde vi en idégenerering, hvor der var en stor del af klassen, der ønskede at arbejde med alger i fødevarer og en mindre gruppe, der ville producere bioethanol af tang.
Problemløsning. Der blev arbejdet i grupper ud fra hvilken PAIN, de ville løse. Folkeskolerne fik tilsendt de artikler, vi benyttede i forløbet. Der var mulighed for at være med i både 1. og 2. generationsproduktion af bioethanol samt udvikling af div. opskrifter og idéudvikling af madpakkeløsninger med makroalger. Forsøgsvejledningerne til 1. og 2. generationsbioethanol af alger vedhæftes. For at teste hvordan produkterne blev smagsmæssigt i forhold til hvor meget tang der kunne skjules i produkterne, samtidig med, at de stadig smagte godt udarbejdede de forskellige grupper deres eget spørgeskema og smagsundersøgelse på baggrund af nedenstående forsøg med smagstest af forskellige svinekødsprodukter. Forsøg med smagstest af forskellige svinekøds produkter Du udfordres på smagning af svinekød med en organoleptisk undersøgelse er en undersøgelse, hvor man objektivt kan måle og sammenligne forskellige former for f.eks. svinekød (og andre former for madvarer). Således at man kan skaffe sig kvantitative data, der gør det muligt at omsætte subjektive sensoriske dvs. duft-, smags og konsistensoplevelser til objektive Her følger en simpel men anvendelig procedure, som kun er tillempet en smule i forhold til den professionelle metode. I det virkelige liv bruges metoden typisk i kvalitetskontrollen ved at måle evt. ændringer i produktet hvis råprodukterne kommer fra en ny leverandør, hvis produktionsmetoden er ændret, ved mulige forandringer ved opbevaringen eller ved produktion af nye produkter, der skal adskille sig fra tidligere markedsførte produkter. Professionelt bruger man et panel af smagere, dvs. personer, der er gode til at kunne skelne små smagsforskelle og beskrive disse præcist. Det kræver nemlig træning. Smagningen finder altid sted i lokaler, hvor lyset og væggenes farver er veldefinerede. Duft, konsistens og udseende indgår også i den sensoriske vurdering. Formål: Formålet er at: 1) at gennemføre en organoleptisk undersøgelse dvs. en kvantitativ, sensorisk evaluering af forskellige svinekødsprodukter. 2) at afprøve en bestemt undersøgelsesmetode, hvor subjektive, sensoriske undersøgelser omsættes til objektive, kvantificerbare størrelser som kan sammenholdes over tid og rum og at diskutere metodens validitet Udstyr og materialer til hver gruppe (3-4 pers.):
To linealer på mindst 10 cm med mm-angivelse Farveblyanter, en farve for hvert madprodukt (svinekød) Tre forskellige slags svinekød (nummereret fra 1-3) skåret stykker på godt 1 x 1 cm. To rene paptallerken hvor kødstykkerne kan anbringes undervejs i undersøgelsen Et glas vand pr. gruppemedlem Fremgangsmåde: Først arbejder alle hver for sig. 1. Smag på de forskellige stykker svinekød hver for sig og noter samtidig omhyggeligt karakteren af duft, smag og konsistens ved at sætte et kryds på linjerne i diagrammet i figur 1. Brug en bestemt farveblyant til hver af de forskellige typer svinekød. Sensorisk testdiagram: Ingen Meget Duft af Kød: Smag Sødt: Smag Salt: Konsistens 1 : Udseende 2 : Mørhed 3 : Figur 1. Sensorisk testdiagram til omsætning af dine egne subjektive smags- duft- og konsistenskvaliteter. Marker for hvert kødstykke din vurdering af de forskellige kvaliteter. 1 For konsistens vurderes for kødets saftighed: tør saftig 2 For udseende vurderes kødet for: grå lyserød 3 For mørhed vurderes kødet kompakte struktur: sej mør
2. Omsæt nu jeres sensoriske vurdering af de forskellige svinekødprodukter til en objektiv vurdering. Mål afstanden i mm - fra linjestart i venstre side til jeres kryds på linjen af en given duft-, smagsog konsistenskvalitet. 3. Omregn resultatet til procent af linjelængden. Bemærk! Linjerne er 100 mm lange. Måleresultatet kan derfor let kunne omregnes til procent, idet 1 mm = 1%. Indfør resultatet i tabellen i figur 2. Husk en bestemt farve til hver af kødstykkerne. Skriv nummeret på det kødstykke, I smager på ovenover krydset på linjerne. Svinekød nummer 1 2 3 Duft af kød Smag sødt Smag salt Konsistens Udseende Mørhed Figur 2: Opsamling af personlige resultater 4. Saml hele gruppen resultater sammen i tabellen i figur 2. Beregn gruppens gennemsnitlige vurdering af de forskellige kvaliteter. I skal bruge en ny figur 3 til hvert af de forskellige kødstykker, I har testet. I kan evt. organisere arbejdet i gruppen ved at fordele arbejdet med at beregne resultatet for en bestemt type kød. Duft af kød Smag sødt Smag salt Konsistens Udseende Mørhed Figur 3: Gruppens samlede resultater Gruppemedlemmer navne Gruppens gennemsnit 5. Indfør nu gruppens smagsprofil i diagrammet i figur 4 (se næste side) ved at indsætte gennemsnitsværdierne fra figur 3, (0% er i centrum af diagrammet, 100% for enden af linjerne). Forbind punkterne for hver karakter med hinanden. Husk hver type kød har sin specielle farve. De forskellige diagrammers form er karakteristisk for gruppens opfattelse af testen. 6. Når I har produceret gruppens diagrammer for de enkelte kødstykker, overfører I dem til en overhead sheet. Hver gruppe bruger en speciel signatur så I kan kende jeres diagrammer fra resten af klassens.
7. Ved at lægge alle gruppernes overhead sheets for det samme kødstykke ovenpå hinanden på overheaden, kan I sammenligne hele klassens resultater og se i hvilken grad, der er overensstemmelse mellem resultaterne. Samtidig kan I se hvad der er karakteristisk for de forskellige typer kød.
Diskussion: 1. Diskuter validiteten af de enkelte gruppes og dermed klassens sensoriske diagrammer. 2. Diskuter i denne sammenhæng i hvilket omfang, det er hensigtsmæssigt at bruge gruppens gennemsnit, når diagrammet i figur % tegnes. Kan der være andre måder at behandle de aktuelle data på? Produktkrav og afslutning af NV i uge 50-51 NV-forløbet blev afsluttet med en messestand, som blev opstillet i scienceområdet i ugerne op til jul. Standen skulle indeholde følgende: Identificering af problem (PAIN). Begrundelse for problemet herunder dokumentation heraf og omfanget Idé der løser PAIN Overvejelser omkring løsningens nytte I forhold til problemstillingen Med afsæt i messestanden og individuelt talepapir blev der afholdt en individuel mundtlig prøve (10 min.). Prøven indledtes med et kort oplæg fra eleven og en efterfølgende samtale som tog afsæt I at prøve elevens kompetencer I forhold til: Den faglige kompleksitet I arbejdet Evne til at identificere og forklare naturvidenskabelige aspekter af problem og løsningsforslag Faglig selvstændighed I tilrettelæggelse og gennemførsel af eksperimenter og undersøgelse Metodisk forståelse Evne til at opsøge og inddrage NV- viden på relevante måder Faglig formidling herunder databehandling Inddragelse af faglighed i vurdering, stillingtagen og handling Den mundtlige evaluering blev suppleret af en individuel portefolie: Elevens arbejdsproces i forhold til de NV-faglige mål altså: Hvad har eleven lært?
Gitte Eggert Petersen fra Stokkebækkeskolen overværede en del af prøven med en gruppe scienceinteresserede elever, hvoraf en del af drengene i forbindelse med uge 39/ScienceFestival på gymnasiet selv har arbejdet med projekter, der omhandler alger. De 4 af drengene udgør den gruppe, som vandt præmien for højeste faglighed (alger og biodiesel). Efterfølgende besøgte de messestanden. Samarbejdet med Marie Nysted og Lene Banke Rantzausminde Skole fik denne gang virtuel karakter. Connie Eriksen, Svendborg Gymnasium