Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2007 Specialklasser 1
Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Forord:...2 Baggrund:...2 Proces...3 Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser...4 Uddybning af forhold vedr. faglige niveau i henhold til Skoleplan 2006...4 Helhedsvurdering af det sociale niveau...7 Uddybning af forhold vedr. sociale niveau i henhold til Skoleplan 2006...8 Rammebetingelser...10 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af Evaluering og elevernes inddragelse...10 Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser...16 Afsluttende bemærkninger:...17 Forord: Skolens første kvalitetsrapport rummer dels de forventninger og krav der fra politisk/forvaltningsmæssigt niveau er dertil, dels de mål vi decentralt på Vester Mariendal Skole har sat os i forbindelse med skoleplan 2006. Kvalitet er forbundet med hø grad af målopfyldelse. Men kvalitet er også forbundet med en praksis, hvor vi baserer os på nogle grundlæggende værdier. Samtidig får vi synliggort vores syn på børn, pædagogik, samarbede internt, samarbede med forældre og at vi værdsætter såvel faglige som sociale og personlige mål Ved at medtage vores egne valg af målsætninger og tiltag får vi en grundigere beskrivelse af vores kvalitetsudvikling af skolen. Dels som et øebliksbillede til refleksion og overveelser om forbedringer, dels som afsæt for udvikling i teamene/afdelinger og skolen som helhed det kommende skoleår. Endelig vil vi med rapporten synliggøre den professionelle indsats vi sammen formår på skolen Baggrund: Hvorfor kvalitetsrapport: En række internationale undersøgelser konkluderer, at den danske folkeskole har en række gode kvaliteter, der skal fastholdes, men også at en række faglige resultater er utilfredsstillende. Efterfølgende har danske undersøgelser vist, at der er et behov for at styrke evalueringskulturen i folkeskolen. De internationale og danske undersøgelser har dannet grundlag for politiske beslutninger om at styrke evalueringen og kvalitetsudviklingen af folkeskolen, og som følge heraf blev folkeskoleloven ændret på en række punkter i uni 2006. Danmarks Evalueringsinstitut; EVA - rapporter har meget kort fortalt peget på: at skolerne skal arbede mere og mere systematisk med den løbende evaluering (Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen dec. 2004) at kommunerne skal sætte klare mål for kvalitetsudvikling af folkeskolen og følge op på de mål de har sat sig (Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen - uni 2005) 2
at skolerne skal arbede med klare læringsmål (Undervisningsdifferientiering - dec 2004). De politiske tiltag der er blevet sat i værk siden da, i form af kommunale kvalitetsrapporter, elevplaner og nationale tests, kan således ses i sammenhæng med EVA's anbefalinger. De værktøer som nu er skabt, skal danne udgangspunkt for en løbende, meningsfuld dialog mellem niveauerne (kommuner, skoleledelser, lærere og elever/forældre) og dermed for videre udvikling. Proces senest 25. ma kl. 12 Samtlige team og personalet i DUS (spørgsmål til Dus-indholdsplan) udfylder skemaet og mailer resultatet retur til skoleleder Grethe Andersen, der skriver rapporten på basis af teamenes besparelser og teamledelsens vurderinger Mailto:gra-kultur@aalborg.dk 6. uni Skolebestyrelsen præsenteres for den samledes beskrivelse. Sendes ud som bilag d. 30. ma og lægges på personaleintra til overveelser Juni Rapporten færdiggøres og lægges på skolens hemmeside Forvaltningsudgaven færdiggøres og sendes til skoleforvaltningen. Mellem 15. august og 1. september Rapporten med alle data fra eks. afgangsprøven drøftes og vurderes i skolebestyrelsen. Høringssvar tilsendes skoleforvaltningen. 3
Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser Hvordan vurderer teamet i indeværende skoleår elevernes faglige niveau? Fagligt niveau = Elevevalueringer, herunder resultater af prøver, test, nationale test og afgangsprøver i relation til fælles mål; trin- og slutmål Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel x x x 1. x x x 2. /3. x x x x x x 6. n/ x x x x x x 9. x x x Forklar evt. hvilke kriterier, der ligger bag vurderingen (Indikatorer, som er beskrevet i nogle af de andre afsnit i rapporten, kan inddrages som forklaringer) : På grund af alle elevernes meget forskellige forudsætninger er det ikke muligt at svare mere fyldestgørende. To elever i er noget over middel i både dansk- og matematikrelaterede aktiviteter, to elever er meget under middel (Den ene er visiteret til igen til næste skoleår.) 1.J: Da eleverne går i en specialklasse for bevægelseshæmmede med specifikke vanskeligheder er det indlysende, at det gennemsnitlige standpunkt vil ligge under middel : Klassen består af elever, der alle modtager vidtgående specialundervisning. Der er 9 elever. Den faglige spredning er stor på nogle punkter fra før-skole niveau til alderssvarende. En del af eleverne kan ikke testes med de eksisterende standardiserede tests. : Tests ligger fra 2.kl. til alderssvarende og vurderingen skal ses i lyset af, det er en centerklasse med herneskadede elever Uddybning af forhold vedr. faglige niveau i henhold til Skoleplan 2006 Specialklasser I følgende skema markerer i tilfredshed i relation til de fire kategorier, og skriver bemærkninger ind dertil i samme felt. I hø grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Er I tilfredse med elevernes faglige niveau De faglige mål gøres altid tydelige for eleven (ævnfør Fælles Skolebeskrivelse) : I forhold til deres forudsætninger a. 1. 4
Eleven lærer at tage fagligt og personligt ansvar for egen læring Vi arbeder på, at eleverne får mulighed for det. Nogle elever magter ikke at gøre det på nuværende tidspunkt. : Ja, det er vigtigt, at de deltager i så mange dele af processen som muligt Vi tilgodeser i høere grad det enkelte barns måde at lære på Den enkelte elev kender de aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål (Undervisningsministeriets slut- og trinmål) Med udgangspunkt i elevens styrkesider og potentialer afklares målene med såvel klassen, elevgrupper som den enkelte elev Forældrene skal ligeledes være orienteret om de faglige mål, således at de kan støtte op derom (ævnfør skolens principper) Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for Eleverne kender dem ikke, men teamet arbeder ud fra dem og tilpasser dem den enkelte elev. : I relation til eleven selv : For den enkelte elevs vedkommende : Ne, men de kender deres egen personlige faglige mål 5
den kommende periode Elevplaner tydeliggør faglige mål, status, evaluering og opfølgning derpå Opfølgning på de faglige mål sker desuden som en naturlig del af undervisningen Faglærere og team anvender metoder, der matcher målgruppen til tydeliggørelse af mål, indsatsområder, evaluering/test og opfølgning derpå Eleven inddrages aktivt i forhold til egen udviklingszone Evalueringsmetoder som eksempelvis porteføle, logbøger, cirkeldiagrammer m.v. anvendes til at understøtte elevens indsigt i egen status og udvikling IT bruges som kompenserende værktø for de elever, der har behov derfor Teamet/faglæreren anvender personaleintra som kommunikationsredskab til : Logbøger og elevplan bruges. Porteføle bruges i matematik Vi er i gang med at udarbede en porteføle. Gennem samtaler med eleverne individuelt og i gruppen, hælper vi dem til en forståelse for, hvor de er fagligt og socialt, og hvad de selv kan arbede med for at udvikle sig. 6
beskrivelse af/proces elevplaner Teamet/faglæreren anvender elevintra som Kommunikationsredskab Teamet/faglæreren anvender forældreintra som Kommunikationsredskab Årsplanen tages ofte op til evaluering, statusafklaring og opfølgning 6.n/ : Har prøvet, men måtte udsætte det pga. tekniske problemer Generelle bemærkninger dertil: : Der udarbedes handleplaner to gange årligt for hver elev, hvor kompetencer, potentialer, individuelle mål og pædagogisk handleplan beskrives for de enkelte fag samt social og personlig udvikling. Planerne evalueres løbende i teamet samt tages op ved to årlige konferencer med psykologer og sagsbehandlere fra PPR. Forældrene får handleplanerne til gennemsyn inden skole/hemsamtalerne, og planerne danner grundlag for samtalerne. Forældrenes kommentarer indskrives derefter i planerne sammen med evt. fælles indsatsområder. : Alle svar er set i relation til elevernes forudsætninger Helhedsvurdering af det sociale niveau specialklasser Socialt niveau = resultater af undervisningsmiløundersøgelse, oplevet trivsel, klassens/årgangens sociale liv Hvordan vurderer teamet i indeværende skoleår elevernes sociale niveau? Meget høt Høt Mindre Slet ikke høt høt Børnehaveklasse x x X 1. x x X x x 6. n./. x X 9. x og : Eleverne har meget forskellige forudsætninger og det afspeler svaret : Eleverne er meget opmærksomme på hinanden, de er gode til at hælpe hinanden og tage hensyn til deres forskellige handikap og funktionsnedsættelser. De er trygge i klassen. Enkelte ses i fritiden, men den fysiske afstand kan være en hindring. 7
Forældrene giver udtryk for, at deres børn er glade og trygge for skolen og kammeraterne og det, der foregår i klassen. 4/5.: Der vises hensyn. Der udtrykkes behov og følelser og eleverne er glade for hinanden og for at gå i skole : Observationer i klassen. 8. : Tests ligger fra 2.kl. til alderssvarende og vurderingen skal ses i lyset af, det er en centerklasse med herneskadede elever : Eleverne har udviklet sig særdeles godt gennem skoletiden. Vi vægter såvel den sociale udvikling som den faglige udvikling høt og har anvendt den anerkendende tilgang. Uddybning af forhold vedr. sociale niveau i henhold til Skoleplan 2006 specialklasser I følgende skema markerer i tilfredshed i relation til de fire kategorier, og skriver bemærkninger ind dertil i samme felt. Er I tilfredse med elevernes sociale niveau De sociale mål gøres altid tydelige for eleven og dennes forældre Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhælpende Gør det du selv kan Vi skærper kravet om, at den enkelte skal gøre sig umage gøre sit bedste I hø grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vi møder eleven positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback 8
Vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider Vi inddrager forældrene aktivt i tiltagene ved forældremøder og skole/hem-samtaler Vi skaber et læringsmilø, hvor eleverne lærer af hinanden Eleverne spørger hinanden Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden Den voksne får velederrollen 4./5. : Den voksne er primært underviser. Når det er muligt træder vi tilbage og bliver veleder. God hverdagspraksis med gensidig information og kommunikation personalet imellem Generelle bemærkninger dertil: : Eleverne modtager undervisningsrelateret fys- og ergobehandling. Ved udarbedelsen af handleplanen vurderes og prioriteres de enkelte indsatsområder. I en periode kan der være større indsats på det terapeutiske arbede for dermed at fremme den faglige indlæring. Sammen med fys/ergo og DUS-pædagogerne arbedes meget med det sociale og personlige aspekt i klassen. Forældrene inddrages i beslutningerne og skal acceptere indsatsområderne. : a da til det hele vi er o en skole! 9
Rammebetingelser specialklasser I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linefagsuddannelse fordelt på fag? Klas setrin Antal klasser på årgangen Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linefagsuddannelse Børn med særlige behov Dansk som 2. sprog Håndarbede Billedkunst Musik Fransk Tysk Kristendom Samfundsfag Hemkundskab Slød Fysik/ kemi Natur/ teknik Biologi Historie Geografi Idræt Matematik Engelsk Dansk 1. 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 center 2./3. 2 3 2 1 1 1 1 1 4./5. 2 3 1 2 2 2 1 1 1 1 1 2 2 6. 2 2 2 2 2 2 n/, 8. 2 2 1 1 2 2 1 1 2 1 1 1 Pædagogiske processer specialklasser: Redegørelse for tilrettelæggelse af Evaluering og elevernes inddragelse Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anven des Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sældnere Månedligt Ugentligt Sældnere Månedligt Ugentligt Sældnere Månedligt Ugentligt Skriftlig lærerrespons på elevers opgaver og produktioner Lærerrespons på elevers mundtlige præstationer Elevportfolio arbedsportfolio / hverdagsportfolio Elevportfolio præsentationsportfolio dagligt : 4./ dagligt 5. 4./ 5. :Da gligt 8. 8. 8. 10
Logbog for den enkelte elev 4./ 5. Logbog for klassen (klasselogbog) Selvvurderingsark kan-kan næsten og smileys Observation v/læreren eller pædagog : dagligt Spørgeskema til elever Multiple-choice-test Lærerproducerede prøver 4./ 5. Prøver integreret i skolebogssystemer Målcirkler/målskiver til elevbrug markering af målopfyldelse Samtale med elever Udtalelser i forbindelse med skriftlige opgaver Interviews af elever Faglige tests fra Dansk- Psykologisk Forlag Andre evalueringsmetoder (beskriv)læseundersøgelsesskema : dagligt : dagligt 4./ 5. 4./ 5. :Da gligt :Da gligt 8. 8. 8. 8. 8. 8. 8. 8. Andre evalueringsmetoder (beskriv) Hvilke evalueringsmodeller anvendes til pædagogisk planlægning og evaluering? Evalueringsmodeller Indskoling Mellemtrin Overbygning Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Sternemodellen (Pædagogisk Selvevaluering) SMTTE-modellen Kvalitetssternen (KIF) Kvalitetstrappen 11
Udviklingsspiralen Målopfyldelsesevaluering Kompetenceevaluering Virkningsevaluering Andre evalueringsmodeller (beskriv) : Kvalitative individuelle tests Andre evalueringsmodeller (beskriv) Pædagogiske processer: Redegørelse for arbedet med elevplaner Elevplanerne lever op til alle skolens principper: JA NEJ Alle elever skal to gange årligt som optakt til skolehemsamtalerne have en skriftlig elevplan. Elevplanen skal være en dynamisk udviklingsplan på et etisk grundlag. Elevplanen er et redskab til at kvalificere samarbede mellem elev, forældre og personale. Elevplanen skal tydeliggøre aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål bindende trin- og slutmål for alle fag, status, evaluering og opfølgning derpå. Resultater af test og prøver skal indgå med beskrivelse af hvordan der følges op derpå. Sociale og personlige statusbeskrivelser og mål, der understøtter den faglige udvikling medtages. Herunder relevante observationer og mål i relation til fritidspædagogikken (DUS) Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode. : Det faglige arbede tager udgangspunkt i trinmålene i Fælles Mål og bliver tilpasset elevernes specifikke vanskeligheder : for de af vore elever, der er i stand til det. Jo æl- : I forhold til indlæring. En del af eleverne kan ikke testes med de eksisterende standardiserede tests. 12
dre de bliver, vil de blive mere inddraget i evaluering og målfastsættelse Udgangspunktet er elevens styrkesider og potentialer Eleven skal i forhold til egen udviklingszone inddrages aktivt. : Så meget som det er muligt Der indgås aftaler/kontrakter mellem elev, forældre og lærere med mål og indsats, disse indskrives i planen. Hvis ne, hvilke principper skal sikres fremadrettet Beskriv kort, hvordan teamet har arbedet med elevplaner: : Vi har arbedet med en meget omfattende elevplan i 10 år, der inddrager psykologer, terapeuter, støttemedhælper, pædagoger og lærere, da det er en specialklasse : Elevplaner = handleplaner se beskrivelser i tidligere punkter. : Nogle har 11 års erfaring med arbedet og der foregår løbende usteringer : Det udvidede team mødes og udfærdiger plan for sociale og personlige kompetencer og fornyet målsætning. De enkelte faglærere beskriver faglige kompetencer og målsætning for kommende periode bl.a. med elevsamtale som udgangspunkt : Dels på udvidet teammøder: den sociale udvikling og i fagteamene den faglige udvikling Hvad indgår i elevplanen? Elevernes faglige kompetencer Indskoling Elevernes personlige og sociale kompetencer Mellemtrin 13
Udskoling Evt. bemærkninger: : To gange årligt mødes vi om at diskutere det generelle, sociale og personlige. Derudover laver vi hver vores relevante afsnit. : Fys og ergobehandling er en væsentlig del af planen Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse Har I i teamet fastsat skriftlige principper/procedurer for arbedet med holddannelse? JA NEJ Hvis a, beskriv principper/procedurer: Holddannelse anvendes med udgangspunkt i følgende pædagogisk funderede kriterier: Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Indskoling Mellemtrin Overbygning Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sældnere Månedligt Ugentligt Sældnere Månedligt Ugentligt Sældnere Månedligt Ugentligt Fagligt niveau 6. n 4./ 5. 6. n Interesser 4./ 5. Køn 4./ 5. 6. n Motivation og engagement 4./ 5. 6. n Alder 4./ 5. 6. 14
n Klassetrin 4./ 5. 6. n Modenhed 4./ 5. 6. n Socialpædagogiske forhold 4./ 5. Sociale fællesskaber 4./ 5. 6. n Læringsstile 6. n Evt. andre holddelingskriterier 6. n Evt. andre holddelingskriterier Ud fra neuro.pæd. forudsætninger 4./ 5. 6. n : I de enkelte fagteam aftaler vi ud fra emne og forløb, hvordan eleverne deles på hold. Vi har ikke noget skriftligt om, hvordan vi holddeler, det sker mundtligt fra gang til gang. Klassen består af elever fra 2.- 3. centerårgang. Det sker sældent, vi arbeder på tværs af andre årgange, men vi overveer muligheden for det i det kommende skoleår. Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hemsamarbedet Har klassen/årgangen kontaktforældre? :Ja : Ja : Ja : Forældrene ønsker det ikke : ne : a : ne Hvor mange årlige møder afholdes typisk med kontaktforældre? : 4 :2 : 2 : 1 Hvor ofte deltager klasselærer/andre i møder med kontaktforældre? : 4 :2 : 2 Antal skole-hem samtaler pr. år for alle elever :2 :2 : 2 : 2 : 2 15
: 2 : 2 Antal ekstraordinære skole-hem samtaler pr. år : efter behov :4 : Behovsbestemt : Efter behov : 6 : efter behov : 4 Hvor mange elever afholdes ekstraordinære møder med? : de fleste : Alle : 3 : 5 : efter behov : 3 Antal samtaler, hvor repræsentant fra ledelsen deltager :0 : 0 : alle : 0 : efter behov : 0 Antal nyhedsbreve årligt i henhold til princip: Årgangsteamet/klasseteamet informerer løbende skriftligt om klassens arbede, : Ugentlig : Ugentlig faglige og sociale mål og aktiviteter. Ligeledes informeres om fordybelsesugerne. måned. : Min. 2 pr. : 15-20 : Ca 1 gang om måneden Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Den specialpædagogiske bistand organiseres så I hø grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke hele fagrækken tilgodeses. eleverne i perioder kan deltage i undervisningen i normalklassen. specialklassen deltager i samarbede med andre klasser på skolen. der lægges vægt på forældresamarbedet. : Er integreret i enkeltfag 16
der er en kontinuitet mellem skoledelen og fritidsdelen. der foretages løbende evalueringer af barnets standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan. Afsluttende bemærkninger: Udfyldelse af skemaet har formentlig givet anledning til refleksioner og drøftelser over, hvilke områder vi som skole, afdelinger eller teamet i særlig grad skal have fokus på i kommende skoleår. Beskriv kort hvilke og hvordan: : Vi ser en stor udfordring i at tilrettelægge undervisning mm. Således, at den enkelte elevs behov og ressourcer tilgodeses. Her tænkes på den sociale, personlige, faglige og fysiske udvikling, indenfor rammerne af bekendtgørelsen om specialundervisning. : Det tværfaglige samarbede med terapien er en nødvendig forudsætning for undervisningen i specialkassen 17