Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Relaterede dokumenter
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Emissionsbaseret regulering

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Drænafstrømning til Højvads Rende

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Næringsstoffer i vandløb

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Velkomst og præsentation af projektets mål

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene

Opskalering og potentiale for implementering

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf , fax ,

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Nitrat retentionskortlægningen

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Transkript:

at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger i Landovervågningen Variation i dræntransport imellem dræn, og for højbund vs. lavbund Hvad betyder mest mht. drænudledning? at måle N koncentration detaljeret eller

Drænafstrømning i Landovervågningen Afstrømning N-udvaskning N-koncentration (mm/år) (kg N/ha/år) (mg N/L) Højbund - Lolland 50 6,8 14,9 126 17,9 14,8 Højbund - Fyn 69 17,3 25,2 220 22,9 11,0 Lavbund - Himmerland 915 56,1 6,2

Trykvand i lavbund i oplandet til Odder bæk Skraveret er drænet Grundvandsstand 6 klasser

Drænafstrømning i Landovervågningen Nedbør Afst. N-udv. N-konc. (mm/år) (mm/år) (kg N/ha/år) (mg N/L) Højbund - Lolland 736 50 6,8 14,9 736 126 17,9 14,8 Højbund - Fyn 825 69 17,3 25,2 825 220 22,9 11,0 Lavbund - Himmerland 886 915 56,1 6,2

Tre målinger ifht. ugentlige målinger i et enkelt år Afvigelse for et dræn i et afstrømningsår: 1-26 pct. Afvigelse for et gennemsnit af 7 dræn i Landovervågningen 0,5 5 pct. Ugentlige prøver (12-39) Tre prøver pr hydrologisk år Forskel År Total N Total N Total N (mg N/L) (mg N/L) (%) 200708 14,5 14,3 1,4 200809 13,3 13,3 0,5 200910 15,0 15,8 5,1 201011 12,0 11,8 1,7 Gennemsnit 13,7 13,8 0,7

Mest nøjagtige estimat af tn konc.? Afvigelse på total N koncentration tre prøver i forhold til ugentlige prøver et enkelt år 4 år Et dræn: op til 26 pct. op til 4,9 pct. På gennemsnit af 7 dræn: op til 5 pct. 0,7 pct. Afvigelse på konc. gennemsnit af ugentlige målinger ift. afstrømningsvægtet et enkelt år 4 år Et dræn: op til 16 pct. op til 9,5 pct. På gennemsnit af 5 dræn: op til 3 pct. 0,8 pct.

Dårlig sammenhæng mellem N konc. og N transport God sammenhæng mellem afstrømning og N transport Opgjort for hydrologisk år, gennemsnit af 7 LOOP dræn for 1993/94-2010/11

Er landbrugspraksis ligegyldig ifht. N-drænudledning? Gens. 33 kg N/ha Gens. 25 kg N/ha Nej, signifikant forskel på N-udledning mellem 1990 erne og 2000 erne i de 7 LOOP dræn

Efterafgrøder på højbund i oplande med lav N-reduktion Vandplan for Limfjorden: 52.016 ha efterafgrøder på arealer der afvander nedenfor nederste sø. Effekten ca. 578 tons N 10 pct. af disse arealer på lavbund med usikker effekt. Oplande med lav N reduktion giver størst effekt af virkemidler mange af disse oplande er umålte og hvor N-reduktionen er meget usikker bestemt Hvis efterafgrøder placeres på højbund i forhold til oplandes N-reduktion (mindre end 80 pct.) vil 32.000 ha efterafgrøder give samme effekt. Giver 38 pct. færre efterafgrøder

Hvilken betydning får resultaterne af dr Fokus på lokale forskelle i N-udledning Målinger af N og P koncentrationer i drænvand kan ikke stå alene giver dårlig estimat af udledning via dræn Sammen med målinger af afstrømning vil drænmålinger kunne bidrage med viden om virkemidlers effekt på N-udledning Indsigt og ejerskab til virkemidlers effekt for den enkelte landmand. Data giver viden og øget gennemslagskraft der er brug for mere viden om virkemidlers effekt på lokalt skala

Derfor Stor ros til alle landmænd, der frivilligt har betalt for målinger af næringsstoffer i deres drænvand Har givet øget opmærksomhed og fokus især på N-udledning fra lavbundsarealer Analyse på drænmålinger i landovervågningen viser: at tre målinger giver et rimmeligt estimat af N-koncentration for flere dræn eller flere år, og at måling af afstrømningen er altafgrørende ift. bestemmelse af N-udledning via dræn Bedre at anvende ressource på at måle afstrømning end foretage mange analyser af total N. Design af optimal og overkommelig måleprogram for afstrømning. Det vigtige er at blive ved med at stille spørgsmål. Albert Einstein