Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Relaterede dokumenter
Velkomst og introduktion til NiCA

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Velkomst og introduktion til TReNDS

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen

NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Opskalering og potentiale for implementering

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Nitratreduktion i grundvand som virkemiddel

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Næringsstoffer i vandløb

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden?

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Modelanvendelser og begrænsninger

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

Grundvandskort, KFT projekt

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Økonomi, regulering og landbrugspakke

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Sag Alectia Projektnr Projekt LOOP 6 Dato

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Transkript:

Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

NiCA partnere og finansiering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Geologisk Institut, Aarhus Universitet Aarhus Geophysics Aps Videncentret for Landbrug Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Laval University, Quebec, Canada Alectia A/S Aarhus Kommune Odder Kommune SkyTEM DHI Bevilling på 14,5 mill kr fra Det Strategiske Forskningsråd 2010-2014 www.nitrat.dk Også med danske sider

Den geologiske beskyttelse - 2/3 af nitrat som udvaskes fra rodzonen nedbrydes Nitrat nedbrydes under reducerede (iltfrie) forhold o Hvor dybt ligger redoxgrænsen? o Passerer vandet redoxgrænsen på vej mod vandløbet? Flere ord med samme betydning: nedbrydning = reduktion = retention

NiCA problemstilling Kan vi forudsige hvor nitratreduktionen sker i undergrunden dvs mellem rodzone og vandløb? Med hvor stor nøjagtighed kan vi bestemme reduktionen af nitrat der stammer fra enkelte marker

Test område og datagrundlag Oplandet til Norsminde Fjord Data Vandløbsstationer o o Vandføringer (3 stationer) Nitrat flux (1 station) N-balance fra GLR/Registre fra gødningsregnskab Geologi boringer Helikopterbaseret geofysik (SkyTEM) Grundvands pejlinger Klimadata (nedbør mv) Jordtyper Arealanvendelse Vandindvinding, spildevand

Hvordan bestemmes nitratreduktionskort? Kombination af målinger + modeller Modeller er usikre Hvorfor så ikke nøjes med målinger? Feltmålinger er meget dyre Mange målinger er indirekte usikre Noget kan ikke måles i praksis fx grundvandsdannelse, nitratreduktion Derfor kombination målinger + modeller Nogle svar kan kun gives med modeller Kombination målinger + modeller økonomisk fordelagtig Usikkerhed Usikkerheder bør kvantificeres og synliggøres

Hvad viser et nitratreduktionskort? Den procentdel af udvaskningen fra rodzonen som bliver reduceret (forsvinder) naturligt i undergrunden Ikke det samme som et udvaskningskort Nitratreduktionskort kan ikke bestemmes ud fra jordbundskort og landbrugspraksis, men afhænger bl.a. af Geologi undergrundens sammensætning af sand og ler Topografi Dræn

Stor variation (forskelle) inden for et opland Nitratreduktion [%] 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Areal [%] Reduktionskort med fin opløsning (1 ha) store forskelle Reduktionskort med grov opløsning små forskelle ID15 oplande (1500 ha) underestimerer de reelle forskelle, fordi forskelle inden for oplandene midles væk Ens reduktionen for alle marker ingen gevinst Jo større forskel i reduktionsprocenter jo større gevinst 100 m 1000 m Hele området

Nitratreduktionskort - usikkerheder Usikkerheder Nogle områder med betydelig sikkerhed måske OK at beslutte på nuværende grundlag Andre områder med stor usikkerhed kræver måske yderligere detailundersøgelser Usikkerheder kan reduceres Yderligere feltmålinger o Boringer (geologi, redoxgrænse) o Vandløbsmålinger (afstrømning + N) o Drænvandsmålinger o Mere viden/data om lavbundsjorde Bedre modeller

Usikkerheder og skala Middelreduktion i hele området: 69% (SkyTEM + boringsdata) Usikkerhed (målt som standardafvigelse) 100 m skala (1 ha) 19 % 1000 m skala (100 ha) 7½ % 2000 m skala (400 ha) 5 %

Hvad kan reduktionskort på markskala bruges til? Ikke til at fastsætte kravværdier/målsætninger Ikke til at kontrollere udledninger Men til at effektivisere udnyttelsen af naturens egen nitratreduktion o Gevinst til fordeling mellem landbrug og miljøet efter politisk beslutning

Konklusioner NiCA resultater Nitratreduktionskort kan laves på fin skala (fx 100 m) Nitratreduktion varierer meget med få hundrede m afstand store muligheder for gevinst i differentieret regulering, hvis lokale variationer udnyttes men usikkerheden på lille skala meget stor - central regulering på markskala problematisk Hvordan håndteres det dilemma o Usikkerhed kan reduceres ved flere lokale data o Find en reguleringsmodel der giver mulighed for at lokale data kan benyttes til gradvist at reducere usikkerhederne og høste gevinsten af differentieret regulering

NiCA outputs kig på www.nitrat.dk