Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat bliver 5 procent. AE s beregninger viser, at Konservatives skatteforslag vil koste 6,3 mia. kr. om året år efter år. Ifølge Finansministeriet vil en afskaffelse af efterlønnen forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 1-15 mia. kr. afhængigt af, hvor hurtigt efterlønnen afvikles. Allerede inden regeringen har fået gennemført sin efterlønsreform, er Konservative således klar til at bruge, hvad der svarer til halvdelen af de penge, som en afskaffelse af efterlønne vil give, på skattelettelser til de rigeste danskere. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 5. januar 211 Analysens hovedkonklusioner Ifølge Finansministeriet vil en afskaffelse af efterlønne forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 1-15 mia. kr. AE s beregninger viser, at Konservatives forslag om at sænke den højeste marginalskat til 5 pct. vil koste 6,3 mia. kr. om året hvert eneste år. Konservatives skatteforslag koster således, hvad der svarer til cirka halvdelen af gevinsten ved at afskaffe efterlønnen. Konservatives skatteforslag vil give de rigeste ti pct. 12.5 kr. i gevinst, mens de fattigste ti pct. ingen gevinst vil få. Ud af det samlede 6,3 mia. kr., som skatteforslaget vil koste, får de 1 pct. rigeste 5,3 mia. kr., svarende til næsten 85 pct. af den samlede lettelse. I alt får de 3 pct. af befolkningen med de højeste indkomster 99 pct. af gevinsten, mens de resterende 7 pct. af befolkningen deles om den sidste pct. af skattelettelsen. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 3 29 11 7 jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 4 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har lagt op til, at regeringen vil gennemføre en efterlønsreform, der betyder, at efterlønnen afskaffes for personer under 45 år samt udfases for de personer, der er tæt på efterlønsalderen. Ifølge Finansministeriet vil en afskaffelse af efterlønnen forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 1-15 mia. kr. afhængigt af, hvor hurtigt efterlønnen afvikles. Det fremgår af tabel 1. De Konservative har i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen foreslået, at den øverste marginalskat skal sættes ned til 5 pct. AE s beregninger viser, at Konservatives skatteforslag vil koste 6,3 mia. kr. hvert eneste år, hvis forslaget gennemføres ved en lettelse i topskatten. Det svarer cirka til udgiften til 9. folkeskoleelever eller 15. plejeboliger hvert eneste år. Dette er ligeledes vist i tabel 1. Tabel 1. Finanspolitisk holdbarhed ved forskellige tiltag Mia. kr. Afskaffelse af efterlønnen 1-15 Sænkning af højeste marginalskat til 5 procent v. lettelse i topskatten -6,3 Skønnet udgift til 9. folkeskoleelever pr. år -6,3 Skønnet udgift til 15. plejeboliger pr. år -6,3 Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag samt Finansministeriets beregninger: http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/211/1/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/211/1/faktaark%2om%2tilbagetr% C3%A6kning/Plancher%2til%2pressebriefing%23%2jan.ashx Allerede inden regeringen har fået gennemført sin efterlønsreform, er Konservative således klar til at bruge, hvad der svarer til halvdelen af de penge, som en afskaffelse af efterlønne vil give, på skattelettelser til de rigeste danskere. 2
Hvem får gevinst af Konservatives skatteforslag? AE s beregninger viser, at Konservatives foreslåede skattelettelse faktisk udelukkende vil gå til de rigeste danskere. Jo rigere man er, desto større vil gevinsten blive. I figur 1 er hele den voksne befolkning opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst. 1. decil er således de 1 pct. fattigste, og 1. decil er de ti pct. rigeste. Af figuren ses det, at man skal langt op i indkomstskalaen for at finde en gevinst fra forslaget. De personer med de laveste indkomster får således ingen gevinst, mens de ti pct. med de højeste indkomster får en gennemsnitlig gevinst på over 12.5 kr. Figur 1. Fordelingseffekt af Konservatives skatteforslag 1. kr. 1. kr. 14 12 1 8 6 4 2 14 12 1 8 6 4 2 Fattigste 1 pct. 2 3 4 5 6 7 8 9 Rigeste 1 pct. Decil 85 pct. af skattelettelsen går til de ti procent rigeste En anden måde at illustrere fordelingen af skattegevinsten er ved at se på, hvor mange mia. kr., hver indkomstgruppe får. Det er vist i tabel 3, hvor det fremgår, at de rigeste ti pct. får 5,3 mia. kr. ud af lettelsen på 6,3 mia. kr. Det svarer altså til knap 85 pct. af den samlede lettelse, som udelukkende deles mellem de ti pct. rigeste. De næstrigeste, 9. decil, får tilsammen 13 pct. af skattelettelsen, og 8. decil får 2,8 pct. til deling. De resterende 7 pct. af befolkningen deler den sidste pct. af skattelettelsen, svarende til under 1 mio. kr. Eller sagt på en anden måde: De 3 pct. af befolkningen med de højeste indkomster får i alt 99 pct. af den foreslåede skattelettelse, mens de resterende 7 pct. deles om 1 pct. af skattelettelsen. Det er vist i tabel 2. 3
Tabel 2. Samlet lettelse i hver indkomstgruppe af Konservatives skatteforslag, deciler Decil Mia. kr. Pct. Fattigste 1 pct.,,1 2. decil,, 3. decil,, 4. decil,, 5. decil,,1 6. decil,,1 7. decil,,5 8. decil,2 2,8 9. decil,8 12,8 Rigeste 1 pct. 5,3 83,5 I alt 6,3 1, 45. kr. i gevinst til den rigeste procent Jo tættere man zoomer ind på de rigeste, desto større er gevinsten ved skatteforslaget. Således får den allerrigeste procent en gennemsnitlig gevinst på 45. kr. fra skatteforslaget. Til sammenligning får den næstrigeste procent en gennemsnitlig gevinst på 2. kr. De personer, der ligger absolut i toppen af indkomstfordelingen, får altså meget store gevinster fra skatteforslaget. Det er vist i figur 2. Figur 2. Gevinst for de rigeste 1 pct. 1. kr. 1. kr. 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 91 92 93 94 95 96 97 98 99 Rigeste pct. Alle andre 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 4
Også når man måler gevinsten relativt, stiger gevinsten, jo højere i indkomstskalaen man befinder sig. Den allerrigeste procent får således en gevinst svarende til 4,2 pct. af deres indkomst. Til sammenligning får de 9 pct. af befolkningen, som ikke er blandt de ti pct. rigeste, en gennemsnitlig gevinst på,2 pct. Det er vist i tabel 3. Tabel 3. Gevinst for de ti procent rigeste Percentil Gevinst i 1. kr. Gevinst i pct. 91. 4, 1,3 92. 4,8 1,5 93. 5,3 1,6 94. 6, 1,7 95. 7, 1,9 96. 9, 2,4 97. 1,7 2,7 98. 13,7 3,1 99. 2,1 3,9 Rigeste pct. 44,7 4,2 Alle andre,3,2 Hvilken betydning skattelettelser for danskernes indsats på arbejdsmarkedet? Spørgsmålet om dynamiske effekter af skattelettelser er blevet diskuteret i mange år uden, at der er opnået enighed om størrelsen af effekten. Tager man et rent teoretisk udgangspunkt, kan man ikke afgøre, om der overhovedet er en positiv effekt på arbejdsudbuddet af at sænke skatten. Der er nemlig to modsatrettede effekter af at sænke indkomstskatten. På den ene side bliver gevinsten ved at arbejde større, dermed bliver det relativt dyrere at holde fri, og nogle ønsker derfor at arbejde mere. Dette kaldes populært for gulerodseffekten. På den anden side behøver man ikke arbejde så meget efter skattelettelsen for at opnå samme indkomst, som før skatten blev sænket, og nogle ønsker derfor at arbejde mindre. Dette kaldes hængekøjeeffekten. Det er størrelsen af den samlede effekt, gulerod plus hængekøje, der afgør størrelsen af effekten på arbejdsudbuddet. For at bestemme fortegnet og størrelsen af denne effekt må man altså ty til empiriske studier. Hængekøjeeffekten (eller indkomsteffekten) er den effekt, at når indkomsten stiger, så vælger nogle at arbejde mindre, da det nu kræver en mindre arbejdsindsats at opnå samme indkomst. En simpel måde at undersøge sammenhængen på, er ved at se på velstandsudviklingen i Danmark og den aftalte arbejdstid. Set over en lang periode er vi blevet rigere, men samtidig er den aftalte arbejdstid faldet. Det tyder altså på, at mange gerne vil bytte den stigende velstand med mere fritid. Dette passer også med den forklaring man traditionelt bruger, når man skal forklare hvorfor arbejdstiden er faldet siden 195 erne. Indkomstniveauet er steget væsentligt, hvilket har fået folk til at efter- 5
spørge mere fritid. Man tjener simpelthen flere penge ved at arbejde og har derfor bedre råd til at holde mere fri. Denne sammenhæng fremgår af figur 3, hvor det tydeligt ses, at mens indkomsten er steget, er den aftalte arbejdstid faldet fra 195 erne og frem til i dag. Figur 3. Sammenhæng mellem velstand og aftalt arbejdstid Timer 3. 1. kr. 3 2.5 25 2. 2 1.5 15 1. 1 5 5 1948 195 1952 1954 1956 1958 196 1962 1964 1966 1968 197 1972 1974 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 Aftalt arbejdstid pr. år (ventre akse) BNP pr. indbygger (højre akse) Kilde: AE på baggrund af ADAM databanken. Vismændene, Finansministeriet, Rockwool Fondens Forskningsenhed og Skatteministeriet har alle brugt det samme empiriske studie som udgangspunkt til at bestemme nettoeffekten på arbejdsudbuddet af en skattelettelse. Dette studie er fra 21, hvor effekten udregnes på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse fra 1996 med omkring 2.5 medvirkende. Dette er i sig selv et spinkelt grundlag, og grundlaget bliver ikke styrket af, at der er sket store ændringer på arbejdsmarkedet i de 15 år, der er gået siden spørgeskemaundersøgelsen. 6
Det kan undre, at debatten om dynamiske effekter udelukkende drejer sig om effekter af skattelettelser. Der er i høj grad positive dynamiske effekter af offentlige investeringer i fx uddannelse, infrastruktur og sundhed, uden dette medregnes som en mulig finansieringskilde. En stigning i uddannelsesniveauet har positive effekter på arbejdsmarkedet, men disse effekter indregnes ikke i finansieringen af investeringer i uddannelse. Tilsvarende med investeringer i infrastruktur, der kan nedbringe transporttiden til og fra arbejde og dermed giver mulighed for øget arbejdstid. Alligevel indregnes disse effekter ikke som en mulig del af finansieringen af offentlige investeringer. Medregner man dynamiske effekter på skattesiden på baggrund af et spinkelt grundlag, må man som minimum forlange, at dynamiske effekter også medregnes på investeringssiden. Boks 1. Beregningsforudsætninger Konkret er der regnet på en nedsættelse af topskatten på 6 pct. point. Det giver en højeste marginalskat på 5 pct., når kirkeskatten ikke medregnes. Skatteændringerne er foretaget i forhold til 214-skattesystemet, dvs. Genopretningspakken er fuldt indfaset, og topskattegrænsen er hævet som aftalt i Forårspakke 2.. Alle beregninger er foretaget på Lovmodellens datagrundlag 27 fremskrevet til 21-niveau. Gevinsterne er vist på personniveau for alle personer over 17 år, og deciler er opgjort pba. den disponible indkomst. 7