Beskrivelse af praksis



Relaterede dokumenter
Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Fase 1 Korte lydrette sætninger og lange lydrette ord.

Fase 2 Drillelyde. som. kom. sine fra. lang. jeg. glad. nej. mig. et tid. mod her. dig. sig. skal

Indledning...s. 2. Problemformulering.s. 2. Afgrænsning.s. 2. Metode.s. 3. Metasprogs betydning for udvikling af skriftsprogskompetencer...s.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Fase 3 Små ikke lydrette ord lange nonsensord og ord med flere drillelyde

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Fase 4 to konsonanter i forlyd og udlyd lytte til lang og kort vokal dobbelt konsonant/vokalændring/stumme bogstaver

0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Læseplan for børnehaveklasserne

Årsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby

Gyldendal 2009 Skriv! Grundskrift 2 Annie Hjort Pedersen

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Lær at læse ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Musical med bogstavmusikanterne

ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE

Lærermateriale Tæl til 20 Version 1.0

Ideer til danskaktiviteter

LUS LæseUdviklingsSkema

Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

Årsplan for 1. klasse

Forældre information om Børnestavning

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Formål for børnehaveklassen

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR

At lære at læse er et fælles ansvar!

Mål for børnehaveklassen

Ti gode råd om dit barns sprog

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner

Lær at læse ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med

ELEMENTER I LÆREPROCESSEN

Vejledning Til Skrivebogssystemet

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse.

Læsekasse Indskoling

- med kortspil og legetøj

Klassens egen grundlov O M

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

0. årgang på Auning Skole

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Arbejdsliste : A s arbejdsliste:

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Årsplan 0. klasse skoleåret 2016/2017.

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Digitale Sexkrænkelser

Klar, parat, læsestart...

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål).

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Når dit barn skal lære at læse

Årsplan for hovedfag i 2. klasse Nanna Ramnæs Skoleåret Rudolf Steinerskolen i københavn. Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL

INSPIRATIONSARK DANSK TEMA

Mål for børnehaveklassen

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Transkript:

Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen. Mange børn vil have stor glæde af farvekode og instrumentkode samt den stilladsering håndfonemet giver. Hvis dette ikke er sket, er det en god idé at lave et forløb, inden der startes med sætningsskrivning, hvor håndfonemer, klodser og instrumenter introduceres for børnene. Herved bliver børnene fortrolige med de stilladseringstyper, der efterfølgende tilbydes i sætningsarbejdet. Det mest oplagte er at tage udgangspunkt i børnenes egne navne. De fleste børn er meget optaget af hinandens og især deres eget navn. Det er nemt for børn at få øje på det smarte i, at kunne skrive og læse hinandens navne. Et forløb vil strække sig over nogle uger, hvor der hver dag bruges 10-15 min. på, at 1-2 elever lærer deres navn med legoklodser og instrumenter. Læreren skal her være den eksemplariske, fordi det er nyt for eleverne. Efter at have sagt det valgte navn 2-3 gange med tydelig fonemdeling, hvor eleverne opmuntres til at være med, skal den elev, det handler om, samle sit navn i legoklodser. Her er der mulighed for sprogsamtaler om forskellen på konsonant og vokal. Alle i klassen må hjælpe, hvis eleven ikke selv kan stave sit navn, eller hvis eleven ikke ved, om bogstaverne er vokaler eller konsonanter. Når de rigtige legoklodser er fundet, skal alle i klassen lukke øjnene, mens den elev, der er oppe, spiller sit navn. En stump lyd for en konsonant og en klingende lyd for en vokal. Derefter spørges alle de andre elever, om det var rigtig spillet. Til sidst skal eleven skrive sit navn på tavlen. Arbejdet understøttes, hvis eleverne efterfølgende ser og hører deres navn gentaget. Fx ved navneopråb om morgenen. Navne lægges med legoklodser og eleverne kan hjælpe hinanden med at finde ud af, hvilket navn der er blevet lagt. De pågældende får fx lov til at hente mælk e.lign. Det er vigtigt, at det foregår i autentiske situationer, så ofte det kan lade sig gøre, så eleverne oplever det meningsfyldt.

Det er ikke nogen god ide at introducere håndfonemerne på elevernes navne, når målet er, at det efterfølgende skal skrives, fordi håndfonemet er et tegn, der bruges til at vise lydene. I det danske sprog er det kun ca. 20% af alle ord der har en direkte lyd-bogstav overensstemmelse. 80% af de danske ord staves anderledes, end de skrives. Det betyder, at de håndfonemer børnene ville vælge til deres navn, ikke er i overensstemmelse med bogstaverne i barnets navn. Hvis eleverne derfor skal forstå princippet bag håndfonemet, skal de læres ved at blive sammenkoblet med den enkelte bogstavlyd. Jeg vil derfor opfordre til at lave en masse lege med bogstaver og lyde, hvor håndfonemerne læres. Grunden til at håndfonemerne fungerer i materialet i de første faser i forhold til retstavning er, at ordene er lydrette. Der er derfor er overensstemmelse mellem lyd-bogstav.

Sætningsmetodikken Her følger en beskrivelse af, hvordan arbejdet med sætningen foregår i praksis. Under hvert punkt vil det blive tydeliggjort, hvilke overvejelser der ligger til grund for metodikken. Der er brugt en sætning med udelukkende lydrette ord. De 22 sætninger i fase 1 og arbejdsgangen kan bruges fra slutningen af børnehaveklassen. Arbejdet med drillelyde og efterfølgende sprogarbejde beskrives og forklares senere i materialet under de enkelte fokusfaser. Det er dog vigtigt, at dette ikke ses som en statisk metodik, men som en inspiration til den enkelte lærer om at videreudvikle sin egen metodik sammen med klassens elever. Arbejdsgang v. sætning Et eksempel kunne være en kort lydret sætning. Han må få is To elever kommer op åbner postkassen og tager den korte lydrette sætning. For at skabe ro og forudsigelighed er det vigtigt, at der skabes en forventning hos eleverne. En postkasse forbindes af mange børn med det sted, hvor skrevne beskeder er. Der vil derfor for de fleste være en god forforståelse for, hvad skrevne tekster og postkasser har med hinanden at gøre. At det er eleverne, der skal tømme postkassen, understøtter forventningen om, at de skal være aktive i det, der skal ske.

Sætning læses med hjælp fra voksen. For at lære at læse, er det nødvendigt, at man vises hvordan. Ved at lade børnene læse, viser læreren, hvordan det er man skal gøre, når man læser. Her er det vigtigt, at læreren er rollemodel for eleverne. Nogle elever vil være i stand til at læse disse korte lydrette sætninger med meget lidt hjælp eller på egen hånd. Der tælles ord i sætningen Ved at tælle ord i sætningen bliver begrebet ord kendt. Det er vigtigt at blive ved med tale om hvad et ord er, så de svageste elever får udbygget deres sprog om sproget. Denne samtale, om det der gøres, har stor værdi, fordi elevernes bevidsthed udvides gennem samtalen om sproget. Samtidig er det en hjælp til den senere sætningsskrivning. få Fokus på dagens 120 ord Læreren fremhæver, hvilket ord der er fokus på. (Denne fokus har stor betydning i det videre sætningsarbejde, derfor indarbejdes det fra start.) Ordet vises ikke for eleverne. Hele klassen laver håndfonemerne mens sætningen lyderes. Dette gentages 3 gange - eller til alle er med. Her stater det egentlige stilladseringsarbejde for sætningen. Det er vigtigt at gentage håndfonemerne mange gange i starten, fordi eleverne har brug for, at kroppen lærer, at sætningen består af ord, der består af lyde. Igen er det vigtigt at sætte sprog på aktiviteten.

Ord for ord findes fonemantal Eleverne samler klodser og sætter på tavlen (blå klodser for konsonanter, røde klodser for vokaler) Hvert ord i sætningen arbejdes igennem. Hvor mange lyde er der i ordet, hvordan lød lyden. Er lyden en vokal eller en konsonant. Passer den farvekode der er lagt til ordet. Samtalen skal understøtte elverne i at få lagt farvekoden. Ofte er det en god ide at bruge håndfonemerne undervejs. Elev spiller sætningen Når sætningen er korrekt lagt, skal den spilles. Hvis eleverne er trygge ved metodikken, kan det være en fordel, at de skal lukke øjnene, når de lytter. Andre vil dog få mere ud af at kunne se klodserne samtidig. Denne øvelse vil være svær motorisk for nogle børn. Mens eleven spiller, er det en fordel hvis læreren samtidig lyderer sætningen.

Elev skriver på tavlen med hjælp. De elever, der har været oppe, skriver i samarbejde sætningen på en tavle Imens skriver alle andre i hæftet. Læreren vil langsomt lydere sætningen igen. Alle elever skal skrive sætningen i deres hæfte. Det vil være en stor fordel med ekstra voksenhænder/venskabsklasse. For mange elever er det vigtigt, at alfabetet hænger synligt i klassen.

Eleverne viser, hvad de har skrevet De to elever, der har skrevet på tavlen, vil vise sætningen og læse den højt. Denne gang kun med den stilladsering, de har brug for. Herved mærker eleverne, at de på få minutter har rykket sig. Det er vigtigt at rose meget og gøre synligt for dem, hvad de mestrede selv. du få Dagens ord findes på togvognen Dagens fokusord sættes i togvognen for at synliggøre ordet. Efterhånden vil det blive en stor hjælp for eleverne at kunne trække på disse ord i deres egen skrivning.