Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand

Relaterede dokumenter
Hvordan kan man risikovurdere og beslutte eventuelle indgreb for overfladevand i områder med flere forureningskilder?

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Jord Miljøstyrelsens arbejde

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Vandplaner og vandindvinding

Vandområdeplaner for anden planperiode

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Vandplanerne den videre proces

Opblanding i vandløb. Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder

Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Status for Vandplanerne

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Biologiske vandløbsundersøgelser

Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande

GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET

Vandområdeplaner

HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Pumpeydelse Samlet vandmængde

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode


Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Lossepladser og vandressourcer

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Ti største RBU baseret på årlig BI5-mængde uden indsats

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

Poul L. Bjerg Professor DTU Miljø. Hvordan ser vi på grundvand og drikkevand i DK?

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

VVM-screening 29/ VVM Myndighed. Basis oplysninger. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre

Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R.

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej.

Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan Rødovre Kommune

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt

Spørgsmål nr. 48. Svar

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Lossepladser og overfladevand

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

KØGE BUGT Vandråd 2017

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Ny vandplanlægning i Danmark

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Præsentation af en vandplan

Spildevandsplan

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Transkript:

Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand Poul L. Bjerg Giovanni Bigi Anne Sonne Vinni Rønde Ursula S. McKnight Og mange flere

Regionernes opgave Med ændring af jordforureningsloven 1. januar 2014 skal regionerne systematisk finde frem til de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, fjorde og kystvande samt de internationale naturbeskyttelsesområder. Opgaven skal være gennemført inden 1. januar 2019 og løses ved hjælp af en screeningsundersøgelse. De jordforureninger, der her udpeges, vil danne grundlag for regionernes videre indsats, hvor jordforureninger undersøges og ryddes op, hvis de truer dyre- og plantelivet. Den videre indsats i vandområdeplanerne igangsættes derfor i perioden fra 2021 til 2027, efter regionernes screeningsundersøgelser mv., og er rettet mod opfyldelse af miljømålene i den tredje planperiode. Citat fra Vandområdeplaner 2016-2021

Grindstedværket Jordforurening truer overfladevand Kraftig grundvandsforurening tæt ved åen Koncentreret udsivning af chlorerede opløsningsmidler til Grindsted Å Mere end 100 kg/år af vinylchlorid Kompliceret udsivningsmønster Udsivning af medicinstoffer over en længere strækning Chlorerede opløsningsmidler Medicinstoffer Grundvandsforureningen er omfattende og svær at gøre noget ved, da den ligger dybt Omkostningerne er vanskelig at vurdere, men overstiger Region Syddanmarks budget i mange år

Vinylchlorid koncentrationer i åen Vinyl chloride conc. ( g/l) 6 5 4 3 2 1 2012_Aug-Sept 2014_April 2014_May 2014_June 2014_Aug 2014_Oct 2015_March Grænseværdien er 0,05 µg/l 0 10000 7500 5000 2500 0-2500 -5000-7500 Distance (m) 7000 m

Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand

Menneskeskabte påvirkninger Byudvikling - arealanvendelse Klimasikring og oversvømmelser Vandindvinding Landbrug Udledninger Jordforureninger Andre interesser Rekreative formål Huspriser Byudvikling nye projektsalg Turisme Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand

Menneskeskabte påvirkninger Byudvikling - arealanvendelse Klimasikring og oversvømmelser Vandindvinding Landbrug Udledninger Jordforureninger Andre interesser Rekreative formål Huspriser Byudvikling nye projektsalg Turisme Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand JA

Menneskeskabte påvirkninger Byudvikling - arealanvendelse Klimasikring og oversvømmelser Vandindvinding Landbrug Udledninger Jordforureninger Andre interesser Rekreative formål Huspriser Byudvikling nye projektsalg Turisme JA

Giovanni Rapport Er det en typisk situation? Contaminated site Wastewater discharges Industrial discharges Fish farms Close Agricultural fields CSO drains Urban Stormwater drains Urban areas 1 Arresø Kanal X X X 2 Kobberbaek X X X Mixed Land Use 3 Køge A X X X X 4 Kirke Å X (X) downstream from the section of interest (X) downstream from the section of interest X X 5 Møllea en X (X) upstream of the section of interest X X 6 Grindsted Å X X X X X X X Bigi et al. (2018). Miljøprojekt nr. 2040 Rural Areas 7 Skensved Å X X X X X X 8 Hundelev Å X X

Nogle eksempler på produkter og kemiske stoffer Medicinstoffer Pesticider og biocider Polyaromatiske hydrocarboner (PAH er) Personlige care produkter Chlorerede opløsningsmidler Benzinstoffer Kvælstof, fosfor, organisk stof (NPO) Metaller Uorganiske stoffer

Mængden af forurenende stoffer i Grindsted å 250 kg vinylchlorid/år 175 kg cis-dce/år 75 kg benzen/år Sulfonamider kg/år Sulfamethiazol 55 Sulfanilamid 158 Sulfaguanidin 62 Sulfamethazine 47 Sulfathiazol 7

Sulfomethiazol fra et dambrug ved Grindsted å 0.7 µg/l Sulfomethiazol 10 kg/year Under detektionsgrænsen

4-CPP [µg/l] Risby Losseplads 4-CPP i Risby Å 200m 0m Nov 2009 20 15 Okt 2010 10 5 1000 800 600 400 200 0 0-200 4-CPP distance [m] Milosevic et al. (2012), Journal of Hydrology, 446-447,13-23. Reitzel et al. (2004). Environmental Science and Technology, 38, 457-467.

Der er andre kilder til pesticider! Hvordan kommer pesticider ud i vandløb?

Der er andre kilder til pesticider! Fund af pesticider fra landbrugsmæssig anvendelse i området Fund af gamle, udfasede pesticider Fund i både vand og på sedimenter Risby Losseplads

Der er andre kilder til pesticider! Fund af pesticider fra landbrugsmæssig anvendelse i området Fund af gamle, udfasede pesticider Fund i både vand og på sedimenter

Vezzaro et al. (2018)

Skensved å Bigi et al. (2018). Miljøprojekt nr. 2040

Vurdering af påvirkninnger Skensved å Bigi et al. 2018. Miljøprojekt nr. 2040 Rum Tid

Mange forureningskilder tid og rum

Oversigt over Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver på landsplan VVO er De væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver omfatter en liste over de påvirkninger, som har størst indvirkning på miljøtilstanden i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand, og som i større eller mindre udstrækning er medvirkende til, at nogle vandområder ikke kan opfylde vandrammedirektivets mål om god økologisk og god kemisk tilstand. Påvirkninger af vandkvalitet for vandløb Dambrug, renseanlæg og regnbetingede udløb Spredt bebyggelse Okker Miljøfarlige forurenende stoffer fra bl.a. husholdninger og erhverv Fosfor Påvirkninger rapporteret i Vandområdeplaner 2016-2021 Forurenede grunde? Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4209-00459 Ref. idaba Den 15. december 2014

Regionernes opgave Med ændring af jordforureningsloven 1. januar 2014 skal regionerne systematisk finde frem til de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, fjorde og kystvande samt de internationale naturbeskyttelsesområder. Opgaven skal være gennemført inden 1. januar 2019 og løses ved hjælp af en screeningsundersøgelse. De jordforureninger, der her udpeges, vil danne grundlag for regionernes videre indsats, hvor jordforureninger undersøges og ryddes op, hvis de truer dyre- og plantelivet. Den videre indsats i vandområdeplanerne igangsættes derfor i perioden fra 2021 til 2027, efter regionernes screeningsundersøgelser mv., og er rettet mod opfyldelse af miljømålene i den tredje planperiode. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvor stor en kilde jordforureninger er til belastning med miljøfarlige forurenende stoffer af overfladevandområder. Det vides derfor heller ikke, hvor stor en virkning indsatsen over for jordforureninger vil have på miljøtilstanden. Indsatsen vil dog alt andet lige sikre, at en mulig kilde til belastning med miljøfarlige forurenende stoffer kan bremses. Citat fra Vandområdeplaner 2016-2021

Økologisk tilstand i vandløb Økologisk status vurderer i dag stort set kun påvirkninger fra NPO Kemisk tilstand vurderes ud fra prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer med EUfastsatte miljøkvalitetskrav. Miljøfremmede stoffer med danske krav indgår i økologisk status McKnight et al (2012), Science of the Total Environment, 427-428, 319 331.

Økologisk tilstand Kemisk tilstand + Miljøfremmede stoffer, DK krav EU prioriterede stoffer 170 km ud af ca. 18.000 km målsatte vandløb 206 km ud af ca. 18.000 km målsatte vandløb

Bæredygtige løsninger kræver viden Samfund Miljø Økonomi

Bæredygtige løsninger kræver samarbejde 28 https://www.youtube.com/watch?v=uuaevxbgjc8

Hovedpointer 1. Mange forureningskilder påvirker vandløb 2. Komplekst billede vi skal sammenkæde kilder og påvirkninger for at foretage bæredygtige indgreb 3. Vi ved meget lidt om den kemiske tilstand og påvirkningen fra miljøfremmede stoffer i vandløb 4. Jordforureninger er i dag stort set ikke tænkt ind i vandområdeplaner 5. Der skal samarbejdes for at håndtere jordforureninger jordforureningsloven giver lovhjemmel, men ikke bæredygtige løsninger

Acknowledgements GEOlogical, geophysical and CONtaminant monitoring for contaminated site investigation. Research institutions Industry partners Funding: