At blive udsat for vold

At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk

Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold... 3 De første reaktioner... 3 Lige bagefter... 3 På lidt længere sigt... 4 Når du ser en kollega blive udsat for vold... 4 Psykisk førstehjælp... 5 Psykisk førstehjælp er også... 6 Usikkerhed ved psykisk førstehjælp... 6 Professionel hjælp... 7 Anmeldelser... 7 Pjecen vil løbende blive opdateret på www.hr.rm.dk 2

Det er ikke et privat anliggende at blive udsat for vold, trusler om vold eller krænkelser. Det vedrører hele arbejdspladsen, såvel ledelse som kolleger. De første reaktioner Når det er dig, der er udsat for vold Lige efter, du har været udsat for vold, kan du opleve, at du er chokeret og bange. Det begynder måske at gå op for dig, at det var alvor. At det var dig, det gik ud over. Mange voldsramte føler også en mærkelig, fjern ro. Man kan opleve, at man handler relevant, men det er, som om man deltager i en uvirkelig film. Andre igen oplever stærke kropslige reaktioner, som fx lammelse, rystelser eller spændinger i kroppen, eller en oplevelse af at stå og svede/fryse uden nogen bestemt årsag. Vi reagerer alle forskelligt på vold. Reaktionerne er tegn på, at vores personlighed arbejder på at få det skete ind I en sammenhæng, som vi kender og kan forstå. Hvis du ikke har prøvet at blive ramt af vold, er det ikke sikkert, at du kender dine egne reaktionsmønstre. Derfor er det vigtigt, at du kan bruge de mennesker omkring dig, som du har tillid til - og at du accepterer, at du har brug for at tale ud om oplevelsen, også selv om du måske helst vil slå det hen. Forlad situationen, men forlad ikke arbejdspladsen uden at have talt med en kollega! Kontakt en person du har tillid til - en kollega, leder eller en anden person, som du kan fortælle om din oplevelse Husk, at i denne situation ved du ikke altid selv, hvad du har behov for Følg ambulanceplanen, hvis din arbejdsplads har lavet én Lige bagefter Der kommer ofte nye reaktioner til, når man har sundet sig lidt. Det kan være, at du ryster, sveder, føler dig svimmel eller har kvalme. Det ene øjeblik kan man sige, at alt er i orden, det næste kan man begynde at græde og føle sig fuldstændigt tom. Man kan være fortvivlet eller magtesløs, vred, urolig eller kaotisk indeni. Nogle retter en chokbølge udad, andre vender chokbølgen indad. Reaktionen udad kan vise sig i form af vrede eller irritation i en sådan grad, som du aldrig har oplevet før. Reaktionen indad kan også være ny og ukendt for dig, og kan vise sig som gråd, selvbebrejdelser og handlingslammelse. Det du først og fremmest har brug for er ro, omsorg og tryghed. Tal med nogen om oplevelsen. Vælg en du føler dig tryg ved. Hvis flere har overværet eller været involveret I situationen, kan I måske finde sammen og tale oplevelsen igennem. Pjecen vil løbende blive opdateret på www.hr.rm.dk 3

Vær opmærksom på dine reaktioner fx angst, genoplevelser etc. Find et samtalerum eller et sted at være uforstyrret Tal med dine kolleger og leder om din oplevelse af situationen og dine reaktioner efterfølgende Sørg for at have nogle at tale med, når du kommer hjem undgå at isolere dig Konsultér din egen læge efter en voldsepisode - gør det straks, hvis du har været udsat for livstruende vold eller ved skader på halsregionen På lidt længere sigt I de næste dage og uger genoplever mange situationen igen og igen ufrivilligt midt i andre gøremål. Man kan være plaget af en frygt for, at det skal gentage sig, eller at man ikke bliver sig selv igen. Måske bliver du bange, når du er sammen med andre mennesker, og oplever et behov for at isolere dig eller modsat ikke har lyst til at være alene. Nogle føler sig trætte eller nedtrykte, tilsyneladende uden grund. Andre har humørsvingninger eller søvnproblemer. Det kan også forekomme, at du bruger meget tid til at tænke over episoden. Du gennemspiller måske situationen igen og igen for at finde ud af, hvad der kunne have været gjort anderledes. På den måde kan det ende med, at du påtager dig hele skylden for hændelsen. Det er vigtigt at få talt ud om disse tanker og overvejelser, særligt med dine kolleger. De kender vilkårene på stedet, og kan måske nuancere hændelsen, og kan, selvom de ikke er direkte berørt af eller involveret i situationen, måske have reaktioner og skyldfølelse. Giv dig selv lov til at tale om dine reaktioner med dine kolleger i dagene efter - det er nemmere for dig at forstå dine reaktioner, hvis du taler om dem Husk, at dine kolleger også kan have nytte af at tale om begivenheden Tal om dine oplevelser med familie og venner Acceptér, at du nu har brug for ekstra tolerance, forståelse og tryghed - det er en normal reaktion Når du ser en kollega blive udsat for vold Psykisk førstehjælp Når en kollega har været udsat for vold, er der nogen på arbejdspladsen, der skal sørge for at få skabt kontakt til ham eller hende så hurtigt som muligt. Hvis ikke du selv har mulighed for det, er det vigtigt, at du finder en, der kan træde til og yde psykisk førstehjælp. Psykisk førstehjælp er den støtte som alle mennesker kan yde deres medmennesker i kritiske livssituationer. Hjælpen består i - gennem tilstedeværelse og samtale - at skabe tryghed og håb. Rent praktisk består førstehjælpen i, at de involverede personer finder et lokale, hvor der er uforstyrret tid og rum til, at kollegaen kan udtrykke sine følelser og tanker omkring episoden. Hjælperen sørger for, at der er tid og ro til, at den Pjecen vil løbende blive opdateret på www.hr.rm.dk 4

voldsramte får gennemarbejdet situationen uden at skulle tage hensyn til andet end sig selv. HUSK at det af og til også kan være nødvendigt at give psykisk førstehjælp til andre end den voldsramte. Der er tre generelle principper for psykisk førstehjælp: nærhed, hurtighed og enkelhed. Disse tre principper dækker over, at hjælpen gives tæt på det vante miljø, at den gives hurtigst muligt efter hændelsen, og at hjælpen består af enkle og simple midler. Følg ambulanceplanen eller omsorgsplanen, hvis I har en på arbejdspladsen Skærm den, der yder psykisk førstehjælp fra afbrydelser og andre opgaver Find et lokale, hvor I kan tale uforstyrret - Sluk din mobiltelefon Sæt et Vil ikke forstyrres -skilt på døren Psykisk førstehjælp Når du tilbyder psykisk førstehjælp, kan du benytte dig af følgende huskeregler: HOLD OM! Vis omsorg (tilbyd vand, tæppe, sørg for det praktiske) Fysisk kontakt eller ej (vurder) HOLD AF! Anerkend og acceptere kollegaens følelser, tanker og oplevelser uden indvendinger Vis nærvær - lyt aktivt HOLD MUND! Lyt og rum - find den voldsramte og hans/hendes behov Stil spørgsmål - ikke for at få noget at vide, men for at få din kollega til at fortælle om: o Situationen - hvad skete der? hvad oplevede du? Hvad tror du der skete? o Tanker - hvad tænkte du? hvad tror du dine kolleger oplevede? o Følelser - hvad følte du? Imødegå selvbebrejdelse - det er en normal reaktion HOLD VED! Lad aldrig den voldsramte være alene Hav tålmodighed Pjecen vil løbende blive opdateret på www.hr.rm.dk 5

Psykisk førstehjælp er også AT LADE VÆRE MED: At tale selv eller styre samtalen At analysere, forklare, forsvare eller bagatellisere hændelse At forklare kollegaen, hvad du tror er sket eller din oplevelse At give gode råd At afbryde pauser og gråd At være udsat for andre menneskers krænkelser giver ofte en oplevelse af, at krænkelserne er ens egen skyld. Når en professionel hjælper og omsorgsgiver bliver krænket, kan det være svært at håndtere en sådan skyldfølelse, da man rammes på såvel den personlige som den faglige identitet. De voldsramte er ofte tilbøjelig til at isolere sig og synke ind i selvbebrejdelser. Derfor kan man som kollega nemt komme til at praktisere misforstået hensyn og lade personen være. Som kollega er det vigtigt at modvirke selvbebrejdelserne på en respektfuld måde, så kontakten og relationen til den voldsramte kan bevares. Ved at skabe åbenhed om håndteringen af krænkelserne, skabes der mulighed for, at erfaringer kan nyttiggøres såvel individuelt som til fælles bedste i forebyggelses øjemed. Usikkerhed ved psykisk førstehjælp Er jeg god nok til at yde psykisk førstehjælp? - ja, hvis du husker på, at du skal være støttende, anerkendende og give plads til følelserne Burde det ikke være en der er lidt tættere på den voldsramte? - ikke nødvendigvis, du er en del den voldsramtes netværk på arbejdet Hvornår skal jeg hjælpe - og skal vi begge være klar over, at det er det vi gør? - du skal altid tilbyde det hurtigst muligt og det skal ikke være i formen nu skal jeg psykisk førstehjælpe dig, men i stedet spørge til om den voldsramte har lyst til at tale om hændelsen med dig Bryder den voldsramte sammen, hvis jeg spørger til, hvordan vedkommende har det? - man kan ikke garantere, at vedkommende ikke gør det, men holder du dig til huskereglerne, kan du ikke gøre det værre Skulle det ikke være en professionel, der hjælper? - hjælpen fra professionelle kan ikke erstatte støtten fra den voldsramtes eget netværk. Den professionelle hjælp kan supplere eller vikariere, indtil de nærmeste tager over Husk på, at det er relationen til andre mennesker, der bringer os igennem kriser og ikke bestemte teknikker eller håndgreb. Helt grundlæggende er kriser nemmere at komme igennem, hvis man får hjælp, end hvis man står alene. Psykisk førstehjælp er hverken terapi eller behandling. Pointen er, at du som hjælper skal have tillid til, at den hjælp du yder er god nok, og du derfor ikke holder dig væk. Pjecen vil løbende blive opdateret på www.hr.rm.dk 6

Professionel hjælp Hvis den voldsramte efter længere tid ikke har bearbejdet sine følelser tilstrækkeligt til at leve videre med oplevelsen, kan man vælge at bruge professionel hjælp f.eks. en psykolog. Hjælpen kan ydes individuelt og til en gruppe af medarbejdere. Det er imidlertid svært at lave faste regler for, hvornår en professionel indsats er nødvendig, men følgende karakteristika ved personen i krise kan indgå i vurderingen. Hvis personen: Giver udtryk for vedvarende tomheds eller ligegyldighedsfornemmelser Giver udtryk for selvmordstanker Plages af angst, der ikke gradvist aftager over nogle måneder Udvikler afhængighed af alkohol eller sovemedicin Giver udtryk for søvnforstyrrelser, der ikke gradvist aftager over nogle måneder Klager over at relationerne til andre er blevet dårligere eller ligegyldige efter hændelsen Efterfølgende er indblandet i voldsepisoder eller ulykker Giver udtryk for gerne at ville tale med nogen, men ikke har nogen at betro sig til Er påfaldende apatisk eller overaktiv Virker uforståelig i sine tanker og handlinger Anmeldelser Alle skader uanset størrelse og art (fysisk vold, krads, spyt, trusler etc.) skal anmeldes via EASY (ElektroniskArbejdsskadeSYstem) på www.easy.ask.dk (din leder har brugernavn og password). Herfra sendes det automatisk videre til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadeforsikringen. I EASY opbevares anmeldelserne, således at man i senere sammenhæng vil kunne se samtlige skader og det dermed kan fungere som dokumentation i forbindelse med en arbejdsbetinget lidelse. Vær opmærksom på at lokale registreringer (bide-/kradseskemaer) på den enkelte arbejdsplads ikke i juridisk forstand er gyldig dokumentation, men kan tjene til at omfanget af vold og trusler tydeliggøres, med efterfølgende mulighed for analyser og læring. Alle arbejdspladser bør have en holdning til anmeldelse af voldsepisoder til politiet. Som hovedregel bør det være lederen, der anmelder volden på arbejdspladsens vegne. Dermed er det institutionens navn og adresse, der videregives til politiet, og ikke den voldsramtes. Det kan ikke undgås, at den voldsramtes navn også vil blive kendt af voldsudøveren, men det gør vedkommendes adresse ikke. Overvej politianmeldelse Konsultér egen læge med henblik på sygemelding og vurdering af skadens omfang Husk at arbejdsgiver har anmeldelsespligt i forhold til skader, der er opstået i forbindelse med udførelse af arbejde inden for 9 dage Indberet til de respektive områder jf. lokale retningslinjer Pjecen vil løbende blive opdateret på www.hr.rm.dk 7