NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog i et forskningsprojekt ved Medicinsk Forskningsafsnit, Regionshospitalet Holstebro. Forskningsresultaterne er præsenteret i nedenstående tre artikler, som alle er trykt i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, samt i min Ph.D. afhandling Extra-skeletal effects of paricalcitol in patients with stage III-IV chronic kidney disease, and cholecalciferol in patients with hypertension. Ph.D. afhandlinglingen er en sammenskrivning af de vigtigste resultater fra de tre delprojekter og blev forsvaret ved en offentlig forelæsning den 3.maj 2013 på Regionshospitalet Holstebro. I dette nyhedsbrev kan du læse om resultaterne fra hvert af de tre delprojekter. VIDENSKABELIGE ARTIKLER I. Larsen T, Mose FH, Bech JN, Pedersen EB. Effect of Nitric Oxide Inhibition on Blood Pressure and Renal Sodium Handling: A Dose Response Study in Healthy Man. Clinical and Experimental Hypertension, 2012;34(8):567-74. II. III. IV. Larsen T, Mose FH, Bech JN, Pedersen EB. Effect of paricalcitol on renin and albuminuria in non-diabetic stage III-IV CKD: a randomized placebo-controlled trial. BMC Nephrology, 2013;July;14(1):163 [Epub ahead of print]. Larsen T, Mose FH, Bech JN, Hansen AB, Pedersen EB. Effect of Cholecalciferol Supplementation During Winter Months in Patients With Hypertension: A Randomized, Placebo-Controlled Trial. American Journal of Hypertension, 2012;25(11):1215-22. Side 1 af 8
D-VITAMIN Et hormon med betydning for mere end knoglesundhed D-vitamin dannes i huden ved UV-bestråling fra solen og spiller en afgørende rolle for knogledannelse og for opretholdelsen af organismens calcium balance. Nyere forskning har vist at D-vitamin herudover muligvis også har gavnlige effekter på bl.a. det systemiske kredsløb, hjertemuskulatur, nyrefunktion og forebyggelse af visse former for kræft. I forsøgsdyr med nedsat nyrefunktion har det været vist at aktiveret D-vitamin reducerer inflammation i nyrerne og dæmper renin-angiotensin systemet, som spiller en negative rolle for udvikling of nyre- og hjertekarsygdomme. Hos individder med nedsat nyrefunktion har det været vist at D-vitamin nedsætter hastigheden hvormed nyrefunktionen aftager. Herudover reducerer D-vitamin udskillelsen af æggehvidestof i urinen, hvilket kan have forebyggende virkning på nyrerne. Hvorvidt D-vitamins nyrebeskyttende egenskaber udvirkes via gavnlig påvirkning af reninangiotensin-systemet har indtil nu ikke været undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion. I befolkningsundersøgelser har det været vist at raske individer med lavt D-vitamin niveau har øget risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Samtidig har over halvdelen af den danske befolkning D-vitamin mangel, hvilket forværres i vinterhalvåret. En del af vores projekt havde derfor til formål at undersøge hvorvidt D-vitamin tilskud til individder med forhøjet blodtryk kunne have gavnlig effekt på blodtrykket og på stivheden i blodkarrene. Regionshospitalet Holstebro set fra Lystanlægget Side 2 af 8
Side 3 af 8
EFFEKTEN AF AKTIVERET D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION HOS PATIENTER MED KRONISK NYRESYGDOM Opbygning af delprojekt I og II Formålet med denne del af projektet var at undersøge effekten af aktiveret D-vitamin (paricalcitol) på nyrefunktionen hos patienter med moderat til svær nedsat nyrefunktion. Dette blev bl.a. udført ved at måle udskillelsen af æggehvidestof i urinen, samt målinger af døgnblodtryk, nyrefunktion og hormon niveauer i blodet. Vi undersøgte desuden effekten af D- vitamin på nitrogenoxid systemet et komplekst system som spiller en central rolle i reguleringen af blodkarenes eftergivelighed. I delprojekt I indgik der 12 raske mænd. Formålet med dette indledende projekt var at undersøge hvordan effekten af en given behandling på nitrogenoxid systemet bedst kan måles. På 4 forskellige undersøgelsesdage blev blodtryk, nyrefunktion or hormoner niveauer målt under infusion af nøje afmålte doser af stoffer L-NMMA som kortvarrigt hæmmer dannelsen af nitrogenoxid i blodkarrene. I delprojekt II indgik der 36 mænd og kvinder med moderat til svær nedsat nyrefunktion. Efter 6 ugers behandling med henholdsvis paricalcitol og placebo tilbragte forsøgsdeltagerne en undersøgelsesdag på forskningsafsnittet hvor blodtryk, nyrefunktion, saltog blodtryksregulerende hormoner (reninangiotensin-systemet) og aktivitet i nitrogenoxid systemet blev målt. Forud for undersøgelsesdagene indtog forsøgsdeltagerne en standardiseret kost i fire dage. Resultater Delprojekt I medførte ny viden omkring nitrogenoxid systemets effekt på blodtryk og nyrefunktion under forskelligere niveuer af hæmning. Hermed opnåede vi en metode der blev anvendt til undersøgelse af nitrogen oxide systemet før og efter behandling med aktiveret D-vitamin i delprojekt II. Kortvarrig hæmning af nitrogenoxid med stoffet L-NMMA medførte en dosis-afhængig stigning i blodtryk og blodkarrenes stivhed. I modsætning hertil fandt vi, at nyrernes saltudskillelse blev påvirket maksimalt allerede ved den mindste dosis der blev givet. Dette understreger at nyrernes evne til at udskille salt er yderst følsom overfor ændringer i biotilgængeligheden af nitrogenoxid. De målte ændringer i blodtryk og saltudskillelse normaliseredes kort efter endt infusion. I delprojekt II viste vi at behandling med aktiveret D- vitamin hos patienter med nedsat nyrefunktion nedsatte udskillelsen af æggehvidestof i urinen uden at der sås ændringer i døgnblodtryk, blodkarrenes stivhed eller i hormonerne involveret i renin-angiotensin-systemet. Resultaterne fra studium II understøttede derfor ikke hypotesen om at aktiveret D-vitamin reducerer udskillelsen af æggehvidestof via hæmning af renin-angiotensinsystemet. Vores resultater tydede derimod på at behandling med aktiveret D-vitamin formentlig havde en gavnlig effekt på dannelsen af nitrogenoxid, hvilket delvist kan foreklare D- vitamins gavnlige effekt på nyrefunktion og tab af æggehvidestof i urinen. Side 4 af 8
EFFEKTEN AF D-VITAMIN TILSKUD OM VINTEREN TIL PATIENTER MED FORHØJET BLODTRYK Opbygning af delprojekt III Det primære formål med denne del af projektet var at undersøge effekten af D-vitamin tilskud (D 3 - vitamin også kaldet cholecalciferol) på døgnblodtrykket og stivhedheden i de arterielle blodkar hos individder med forhøjet blodtryk. Målinger blev foretaget før og efter 20 ugers behandling med D-vitamin (75 mcg dagligt). Herudover blev der taget blodprøver til måling af D- vitamin niveauer, kalktal samt blodtryksregulerende hormoner. Undersøgelsen var placebokontrolleret, hvilket vil sige at halvdelen af de 136 deltagere fik tabletter med D-vitamin og den anden halvdel fik identiske tabletter uden D-vitamin. Alle undersøgelser på forskningafsnittet blev foretaget mellem oktober og marts hvor solens UV stråler er for svage til at der kan dannes D-vitamin i huden. fået D-vitamin, mens der hos deltagerne i placegruppen sås et lille fald i D-vitamin niveauet. I D-vitamin gruppen sås der et lille fald i døgnblodtrykket på i gennemsnit 4/2 mmhg sammenlignet med placebogruppen. Denne effekt gjorde sig kun gældende hos individder med suboptimale D-vitamin niveuaer (dvs. <80 nmol/l). Grupperne imellem sås der ingen ændringer i blodtryksregulerende hormoner eller karstiv. Årsagen til den gavnlige påvirkning på blodtrykket er derfor ikke afklaret, men kunne skyldes en direkte effekt af D-vitamin på den glatte muskulatur i karvæggen. Forhøjet blodtryk er hyppig årsag til slagtilfælde samt nyre- og hjertesvigt. Diagnosticering og behandling er derfor et vigtigt led i forebyggelsen af disse sygdomme. Århus Universitet med Søauditoriet i baggrunden. Om vinteren er vi afhængige ekstra D-vitamin via kosten eller i form af kosttilskud for at opretholde et sundt D-vitamin niveau i blodet. Resultater Hen over de 20 ugers behandling steg D-vitamin niveauerne som ventet hos deltagere der havde Den anvendte dosis på 75 mcg dagligt var uden bivirkninger, og ingen deltagere udviklede forhøjede kalkniveauer i blodet i de 20 uger som undersøgelsen forløbte over. Nogle få deltagere (lige mange i D-vitamin- og placebo-gruppen) udviklede udslæt som forsvandt efter endt behandling. Dette kunne formentlig skyldes Side 5 af 8
overfølsomhed for et eller flere af tilsætningsstofferne i tabletterne. Side 6 af 8
FAKTA OM MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT Medicinsk Forskningsafsnit beskæftiger sig primært med forskning i blodtryk, nyrefunktion, samt saltog væske balancen hos raske og patienter med nyre-, lunge- og hjertekarsygdomme. Indgang til Medicinske Forskningsafsnit, Regionshospitalet Holstebro Medicinsk Forskning er et internationalt anerkendt forskningsafsnit på Regionshospitalet Holstebro som ledes af overlæge, professor, dr.med. Erling Bjerregaard Pedersen og ledende bioanalytiker Anne Mette Ravn. Der er to fastansatte bioanalytikere og for tiden seks ph.d.-studerende. Herudover realiseres der videnskabelige projekter sammen med medarbejdere fra andre afdelinger på Regionshospitalet, læger på andre danske og udenlandske sygehuse og universiteter, praktiserende læger og private virksomheder. Bioanalytker Henriette Simonsen i laboratoriet. Hvis du vil vide mere om Medicinsk Forskning, henvises til vores hjemmeside (www.vest.rm.dk). Endelige vil jeg gerne sige tusind tak for din deltagelse i projektet, hvilket har bidraget til vigtig ny viden omkring D-vitamins betydningen for specielt blodtryk og nyrefunktion viden der vil komme fremtidens behandling og rådgivning til gavn. Med venlig hilsen Læge Thomas Larsen Side 7 af 8
Side 8 af 8