Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Relaterede dokumenter
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Antropocæn menneskets tidsalder. Stiig Markager Aarhus Universitet

Modo finem justificat?

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

EFFEKTER AF ØGEDE KVÆLSTOFTILFØRSLER PÅ MILJØET I DANSKE FJORDE

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Næringsstoffer i vandløb

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Referencetilstand - udfordringer

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Vandmiljø Tilførsler til vandmiljøet

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev som virkemiddel:

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Natur og Landbrugskommissionen

Endelave Havbrug. 26. januar

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Naturen sætter en grænse

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Iltsvind og landbruget

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?


Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage

Velkomst og præsentation af projektets mål

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Transkript:

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?,

Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000 16000 14000 12000 10000 Vandføring (10 6 m 3 ) 40000 N-tilførsel N-tilførsel, normal Q Vandføring, Q 20000 6000 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 År 8000 Fra 116.000 til 59300 Tons pr. år, reduktion=49%

Fosfortilførsler, landbaserede 25000 20000 20000 18000 P-tilførsel P-tilførsel, normal Q Vandføring, Q Tons P år -1 15000 10000 16000 14000 12000 10000 Vandføring (10 6 m 3 ) 5000 8000 0 6000 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Fra 19400 til 2570 Tons pr. år, reduktion=87% År

Succes eller fiasko? måske lidt med tiden!

Kvælstof overskud i landbruget x6,6 midt 80erne x2 1950 500.000/75.000 = faktor 6,6 1900 2005 Kyllingsbæk 2008

Effekter i fjorde

Udvikling 100 80 Total og uorg. kvælstof Løgstør Bredning 1982-2011 µmol liter -1 60 40 20 0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 3,0 40 Konc. af alger Fosfor, µmol liter -1 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Total og uorg. fosfor 30 20 10 Algemængde (µg Chl liter -1 ) 0,0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 0

Effekter af 10% reduktion i tilførsler N-tilførsel TN-input TN-konc Kd ålegræs 10% ~6% -2% -0.6% DIN DON PON (chl) 10% 4% 2%

Ålegræs i Limfjorden Ålegræs i Nibe Bredning, 93/94, - og 2001

Fjordfiskeri efter fisk, Limfjorden 2000 1500 Rødspætte 600 Skrubbe 400 1000 500 200 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 1500 Ål 1000 500 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 Christiansen et al. 2006

Iltsvind - Limfjorden

Succes eller fiasko? fiasko!

Konceptuel model for eutrofiering tur/retur

Miljøtilstand Konceptuel model for udvikling/regimeskift ca 1900 ca 2010 ca 1985 Stigende konc. af kvælstof 1 2 3 4 5 Kvælstoftilførsel 6

Miljøtilstand Konceptuel model for udvikling/regimeskift ca 1900 D C A B ca 1985 ca 2010 Stigende konc. af kvælstof 1 2 3 4 5 Kvælstoftilførsel 6

Miljøtilstand Konceptuel model for udvikling/regimeskift D C A B Stigende konc. af kvælstof 1 2 3 4 5 Kvælstoftilførsel 6

Antal dage med DIN < 2 µm antal dage med kritisk [DIN2] Fytoplankton 1. Overmætning med næringsstoffer 50 45 40 35 2004 1997 1995 Randers Yderfjord 30 25 2001 20 15 10 5 0 1996 2005 2002 1998 2003 2006 1991 1999 2000 1992 1989 1990 1993 1994 0 5 10 15 20 25 [DIN2] i µm DIN konc. (µm) Maj - Oktober

Ålegræs - mange gode egenskaber

Bentisk makrofauna Holder sedimentet iltet og sikre aerob omsætning af organisk stof

Mekanismer i konceptuel model Sedimenteffekter Intakt bentisk fauna ilter sedimentet og giver en oxidativ omsætning af organisk materiale Intakt måtte af bentiske mikroalger holder N og P i sedimentet, kræver lys og ilt Iltsvind øger frigivelsen af næringsstoffer fra sedimentet Lave iltkoncentrationer kan være lethalt for ålegræs Pulje af N, P og org. stof fastholder iltsvind og intern belastning Organisk rigt sediment er dårligt substrat for ålegræs Systemeffekter af makrovegetation Ålegræsenge nedsætter resuspension Ålegræsenge forøger sedimentation Makrovegetation binder næringsstoffer Ålegræs fysiologi/økologi En sund ålegræsbestand kan kompensere ved længdevækst Spredningspotentialet hos ålegræs er begrænset Lyskrav hos ålegræs stiger med faldende dybde Det relative græsningstryk fra fugle stiger med faldende ålegræsbestande, især på lavt vand Vandfase/fytoplankton Fytoplanktons lysudnyttelse stiger med stigende koncentration Overmætning med næringsstoffer Partikler/DOM giver høj lyssvækkelse

Miljøtilstand Modstand mod regimeskift? Stigende konc. af kvælstof 1 2 3 4 5 Kvælstoftilførsel 6

Succes eller fiasko?

Tidsforsinkelse for respons Tilførsler er nede på niveau Konc. af N og P i ligevægt Iltsvind ophører Ålegræs er reetableret = god økologisk tilstand 0 år 8-10 år 16-20 år 20-30 år Frigørelse af N og P fra sedimentet Primærproduktion falder Ålegræs spredes fra rest bestande

Succes eller fiasko?

EU s vandrammedirektiv Træder i kraft I DK Frist for vandplaner Frist for god økologisk tilstand Udsættelse Sidste frist 2003 2009 2015 2021 2027 2012 + 20 til 30 = 2032-37 I dag

Fremtiden? Kvælstof tilførsler reduceres hurtigt 19.000 System modstand 30.000 Reduktioner udføres optimalt Temperatur og nedbør stiger

Ecosystem services N, P N, P N, P N, P

Slut