Oplæg om trivsel og mobning af Birgit Bach-Valeur Instruktør i Skole og Samfund Nørre-Snede Skole den 23. oktober 2008 kl.19:45 20:30
Program Kort om mig selv og Skole og Samfund Om mobning (definition, konsekvenser, facts) Formalia krav til skolens indsats Eks. på trivselsarbejde fra andre skoler - Forældreinddragelse - I skoletiden
Min baggrund for oplægget Erfaring indenfor Skole og Samfund - medlem af skolebestyrelsen på Søndervangskolen i Hammel - medlem af Skole og Samfunds hovedbestyrelse - Skole og Samfunds repræsentant i bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø udpeget af UVM Privat - 40 år - mor til 3 drenge på 4,6 og 9 år. - Cand. Merc. i udenrigshandel. - Projektleder på et analyseinstitut, laver trivsels- og kundeanalyser
Om mobning
Hvad er mobning? Dan Olweus, professor med speciale i mobning, Norge: En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer Fra mobning i skolen, 1992 Helle Raabøl Hansen, cand. jur og mobbekonsulent Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Fra: Grundbog mod mobning, 2005
Konsekvenser af mobning Konsekvenser for dem der mobbes - Angst - Søvnbesvær - Manglende koncentration i skolen - Stagnation i en faglig udvikling - Ingen skoleglæde eller lyst til at komme i skole - Fysiske gener som mave- og hovedpine - Stress På længere sigt kan det føre til: - Manglende selvtillid /lavt selvværd - Depression - Tanker om selvmord
Konsekvenser af mobning Konsekvenser for dem, der mobber At de bliver mere aggressive og voldelige At de mister fornemmelsen for, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt At de bliver forstærket i et negativt socialt mønster med en dårlig omgangstone At de får magt over andre ved en truende og negativ dominerende adfærd At de oplever angst for selv at blive mobbet At de er til skade for andre og sig selv
Konsekvenser af mobning Konsekvenser for øvrige elever Medløberne - støtter dem der mobber, men er ofte i et dilemma - Det er synd for dem, der bliver mobbet, men er bange for selv at blive mobbet. Tilskuerne - det tavse flertal - De bliver passive mobbere, fordi de ikke griber aktivt ind. - De forsøger at holde sig uden for mobningen blandt andet af angst for selv at blive mobbet eller fordi, de ikke ved, hvad de skal gøre
Facts om mobning DCUM Resultater om mobning (56.000 svar) 4.-10. klasse indenfor de sidste 2 mdr.: 17% er blevet mobbet af nogen fra egen klasse. 15% er blevet mobbet af nogen fra en anden klasse 16% har været med til at mobbe en eller flere andre 53% siger, at der foregår mobning i deres klasse 40% har gjort noget for at stoppe mobning af en elev 42% har haft lyst til at gribe ind, men gjorde det ikke 11% mener ikke klasselæreren gør noget ved mobning 24% tror ikke, at klasselæreren ved der er mobning i kl. 16% har følt sig mobbet af en lærer
Facts om mobning 8 ud af 10 børn mellem 12-17 år chatter 41% af de adspurgte børn har voldsomme negative chatoplevelser 23% af de adspurgte har oplevet chatchikane som en del af mobning eller konflikt med klasse- og skolekammerater. Der er et fravær af voksne både lærere og forældre Kilde: AMOK august 2005 se www.livsmodlab.dk
Facts om mobning Søg evt. selv dokumentation på disse links: www.sammenmodmobning.dk www.dcum.dk www.termometeret.dk www.livsmodlab.dk www.mobbeland.dk
74 ud af 78 med til BBQ og pool party i Voldby med 1.d!
Krav til skolernes indsats i forb. med trivsel /mobning
Facts om undervisningsmiljø I Undervisningsmiljøloven fra aug. 2001 Rettigheder og pligter 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og udd.inst. skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. Dvs. fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø
Facts om undervisningsmiljø II 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. Stk. 3. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år. 7. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer: 1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, 2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, 3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og 4) forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. En skolefritidsordning, SFO, er en del af en skole, og børnene i SFO en er elever på skolen. Det betyder, at miljøet i SFO en skal vurderes i den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Der er metodefrihed Hvis loven ikke overholdes f.eks. ved at der forekommer mobning på en skole - eksisterer der ingen sanktionsmuligheder.
Skolebestyrelsens rolle 44. Skolebestyrelsen. fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed Herunder hører trivsel og mobning SB arbejder med principper. Der er ikke nævnt trivsel i minimumsprincipperne. Men skolebestyrelsen kan lave principper for trivsel og foranstaltninger mod mobning. Måske kommer trivsel/mobning med i næste revidering af folkeskoleloven. Det var fx med i udkastet af 6. dec. 07
Det er i dag ikke et krav, at der skal udarbejdes en Lokal Trivselserklæring og / eller en antimobbestrategi. Det er DCUM s anbefaling, at alle skoler gør det! Hvis I skal lave det på Nørre-Snede Skole, så check værktøjerne/brugsanvisning på dcum.dk De gør det meget let at gå i gang.
Forældrene Involveret i at skabe trivsel
Trivsel med forældreinvolvering Legegrupper Trivselsråd Trivselsambassadører
Hypotese Når der er gode samarbejdsrelationer mellem forældrene trives børnene bedre. Når børnene trives godt, så lærer de mere.
Legegrupper Legegrupper Se: Skolebørn nr. 2 Februar 2008 www.skole-samfund.dk
Legegrupper Børnene er inddelt i grupper Efter hver legedag laves nye grupper. 1 gruppe: 4 børn (2 drenge+2 piger) Legedag 1 gang om måneden Tidspunkt aftales. Kunne fx være - fra skolen slutter til kl. 17:00 - med skolebus hjem og så blive til aftensmad Forældrene kommer en halv time inden afslutningen til kaffe.
Citater fra artiklen Forældre Vi lærer hinanden og hinandens hjem at kende. Vi opbygger et fællesskab, også med sociale traditioner som denne aften hvor næsten alle familier dukker op. Da kontaktforældrene sendte det første papir om legegrupper ud, var der lidt skepsis. Nu er der bred opbakning. Det er først og fremmest en fornøjelse at piger og drenge finder ud af at lege sammen på en god måde. Det er godt for sammenholdet resten af skoleårene. Børn Vi leger noget anderledes end vi plejer, noget både drenge og piger kan lege. Det er ikke svært at lege med drengene. Nogle gange leger først drenge for sig og piger for sig. Og så leger vi sammen. Det er irriterende at blive hentet, når man lige er kommet i gang.
Sammen mod mobning Se selv TV programmet Forældre på banen på www.sammenmodmobning.dk Citat fra filmen: Børn mobber ikke deres forældres venner Lars Bom, skuespiller
Hou Skole Trivselsråd Se: Skolebørn nr. 7 August 2008 www.skole-samfund.dk
Folder fra Ørting Skole
Valget er: Hvad vil du være med i? - Ikke et valg om man vil være med eller ej!
Folder fra Ørting Skole TRIVSEL for alle! HVORFOR? Fordi vi skal sikre tryghed og trivsel for ALLE børn Fordi børnenes trivsel er et fælles ansvar for skolen og ALLE forældre Fordi vi gerne vil skabe et socialt fællesskab for ALLE Målet er at ALLE forældre bidrager til klassens trivsel med en større eller mindre indsats. Ved at bygge en Trivsels-organisation op er det målet at opgaverne nu i større grad er veldefinerede og at det derfor bliver mere overskueligt for den enkelte forældre at bidrage til klassens trivsel. Trivsels-organisationen er et defineret netværk af ALLE forældre. Vi skal sikre en kultur omkring den enkelte klasse, hvor vi løbende samarbejder og vænner os til at tale åbent om børnenes trivsel. Samarbejdet tager afsæt i værdien ved et forpligtende fællesskab. HVORDAN? Trivsels-organisationen er sammensat af funktionsgrupper, som alle er en del af TRIVSELSRÅDET. Trivselsrådet holder møde med klassens lærer mindst én gang om året. ALLE forældre skal være tilknyttet mindst én gruppe i trivselsorganisationen, som sammensættes på ny fra år til år. Desuden vælger hvert Trivselsråd en kontaktperson, der skal fungere som den primære kontakt til skolen, f.eks. vedrørende uddelegering af faste opgaver.
Folder fra Ørting Skole TRIVSEL for alle! (fortsat) Funktions-grupperne: Arrangement-gruppe (mindst 3 personer) laver mindst 2 arrangementer for klassens børn og evt. forældre (Se listen over forslag til arrangementer). Ved selve afholdelsen af arrangementer får arrangement-gruppen hjælp fra de øvrige grupper til den praktiske gennemførelse. Forplejnings-gruppe (mindst 3 personer) bestyrer klasse-kassen og evt. indkøb til klassen, samt sørger for forplejning til møder, arrangementer m.v. Ressource-gruppe (3- personer) er vigtige reserver, som inddrages i løbet af året til uforudsete eller faste opgaver for den pågældende årgang, som f.eks. fastelavnsarrangementet, skolefest, skolebod m.v. Skolepolitisk-gruppe (0-3 personer) er det primære bindeled til skolebestyrelsen. Gruppen bør sammensættes af forældre med interesse for skolepolitiske spørgsmål og udvikling, f.eks. etableringen af en skolepatrujle, undersøge muligheden for skolemad mv. Mulige opgaver kan være: møder med skolebestyrelse, skrive læserbreve om aktuelle emner, o.s.v.
Faste opgaver
Trivselsambassadører Skole og Samfunds bidrag til UVMs kampagne Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed Findes blandt interesserede forældre på skolen Skal arrangere og medvirke ved aktiviteter, der forebygger mobning og fremmer trivslen i klassen og/eller skolen generelt Registreres hos Skole og Samfund. (e-mail) Foredrag for trivselsambassadører i jan/feb 2009 i alle landet kommuner. (Ikast-Brande 14/1-09) Får mails direkte fra Skole og Samfunds sekretariat med inspiration til trivselsarbejdet
Høj som lav er engageret i trivselsarbejdet Vi har alle behov for, at der nogen, som holder af os og forstår os, at der er nogen, som accepterer os. Det at være isoleret kan gøre én syg Kronprinsesse Mary Base Camp i DR Byen, 5. april 2008
Trivselsarbejde i skoletiden
I Skoletiden Trivselsråd Elevmæglere Elevpatruljer Venskabsklasser Peer Education
Trivselsråd i klassen Et trivselsråd i hver klasse Vælges for et år ad gangen Deltagere: klasselæren, 2-4 forældre, 2-4 elever (alt efter klassernes størrelse) Forældre må ikke være medlem af rådet samtidig med deres egne børn (dvs. ca 1/3 af børnene er repræsenteret ad gangen) 4-6 møder per skoleår dagsorden, referat og opfølgning i klassen samt på skrift til alle forældrene Rådene arbejder med klassens trivsel generelt. Det kan være omgangstonen, holdninger til mærkevaretøj og i det hele taget klassens sociale forhold. Rådet diskuterer ikke personsager. Trivselsrådene har afløst de traditionelle klasseforældreråd/kontaktforældre og står derfor også for at lave fællesarrangementer af social karakter i klasserne. Eksempel fra Ødis Sogneskole fra Skolebørn nr. 6/2006
Fordele trivselsråd Emner kommer til debat Forældreengagement øget - flere får bedre indsigt - flere til deltage i arbejdet - flere ambassadører Social arv. Aktive og engagerede forældre giver ofte aktive og engagerede forældre. Her bliver alle børn inddraget i den demokratiske proces på et tidspunkt uafhængigt af baggrund Bedre image for skolen
Elevmæglere Se: Skolebørn nr. 4 april 2007 www.skole-samfund.dk Eksempel fra Hjortespring skolen i Herlev
Elevmæglere Mægling er en metode til at hjælpe parterne i en konflikt med at finde udveje på konflikten. I mægling får parterne hjælp af en upartisk tredjepart en mægler. En mægler er ikke én, der kommer med løsninger eller afgørelser. En mægler er hverken dommer, terapeut eller rådgiver. Dét, der er mæglerens fornemmeste opgave, er at hjælpe parterne til selv at komme med løsninger på deres konfliktsituation. 6. klasse på DCUM kursus i konstruktiv konflikthåndtering (9 timers kursus fordelt over 3 dage) Elevmæglerne er synlige i skolegården og har 2 timers ugentlig konfliktvagt under supervision af en voksen
Skolens mål for mæglings- og konflikthåndteringsarbejde at få løst flere konflikter mere konstruktivt at lade de konfliktende opleve, at det er deres ansvar, at konflikten bliver løst tilfredsstillende at lade de konfliktende opleve, at andre elever er i stand til at hjælpe dem, at de bliver hørt at frigøre undervisningstid, sådan at læreren har mulighed for at lade mæglerne tage sig af mindre konflikter. At øge alles trivsel på arbejdspladsen Et godt sted at være, er et godt sted at lære! Fra www.hjortespring-skole.dk
Elevpatruljer Se: Skolebørn nr. 4 april 2008 www.skole-samfund.dk Eksempel fra Skolen på Duevej på Frederiksberg
Elevpatruljer Elever fra 6.-8. klasse kort uddannelse så de er helt klar over deres rolle som observatører. Skal hjælpe med at identificere børn, som har brug for ekstra støtte
Andre tiltag Venskabsklasser Fx 0. og 5., 1. og 6. etc. Legepatruljer Sætter gang i legen i skolegården Peer Education ældre elever hjælper yngre) (Se fx Sabro Korsvejens Skole) Kig i DCUMs bog: Er du med mod mobning? Se www.sammenmodmobning.dk
Skole og Samfund Er forældrenes organisation i Danmark Skole og Samfund Kvægtorvsgade 1 1710 København V Tlf. 3326 1721 post@skole-samfund.dk www.skole-samfund.dk Instruktør Birgit Bach-Valeur, bini@email.dk
Executive Summary Om mobning - gentagne handlinger, tvunget til at være på stedet - Ca. 18% af eleverne fra 4. 9. klasse er mobbet indenfor de sidste 2 måneder. Formalia krav om skriftlig undervisningsmiljøvurdering min. hvert 3. år. Resten er frivilligt(fx principper, trivselserklæring, antimobbestrategi) Forældreinddragelse - legegrupper, trivselsråd, trivselsambassadører I skoletiden Trivselsråd, elevmæglere, elevpatruljer, venskabsklasser Læs mere på DCUM.dk, sammenmodmobning.dk
En lille opgave Skriv 3 ting, som du kunne gøre for at forbedre dit barns trivsel /og eller klassens trivsel Vælg én ting, som du vil gøre i løbet af det næste år
Minimumsprincipper 44 stk. 2 Skolebestyrelsens minimumsprincipper i henhold til 44 stk. 2 1.Undervisningens organisering - elevernes timetal på hvert klassetrin - udbud af valgfag - specialundervisning på skolen - elevernes placering i klassen 2.Samarbejde mellem skole og hjem 3.Underretning om elevernes udbytte af timerne 4.Arbejdets fordeling mellem lærerne 5.Fællesarrangementer - for eleverne i skoletiden - lejrskoleophold - udsendelse i praktik 6.Skolefritidsordningen