Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser
Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling gruppe for gruppe
Ungdomslitterære Genrer Fantastiske fortællinger/ Fantasy Science fiction Den historiske ungdomsroman Den realistiske ungdomslitteratur
Genrer er dynamiske Genrer opstår traditionelt igennem en række konventioner i tekstens fiktive univers - genrekoder Konventionerne indbyder til bestemte forventninger hos læseren - dette kan være en hjælp! Nogle tekster har stærke/ faste genrekoder - eks. Sciencefiction De fleste tekster er dog sammensatte og genren må ikke blive en spændetrøje, når vi læser fiktion Tekster skal derfor læses med blik for både de generelle og de særegne træk i det enkelte værk
Genrer som dynamiske Hierarkier Innovationer Konventioner Mangfoldighed
Den realistiske ungdomsroman Realistisk fiktion til unge er konstruktioner af mulige verdener, der er tildels genkendelige for den unge læser
Temaer i ungdomslitteraturen Den unges quest efter at finde og erkende sig selv Initiering - overgangen mellem barn og voksen Den unges søgen efter mening med livet - eksperimenter med stoffer, sex m.m. Den unges usikkerhed i forhold til fremtiden, seksualitet, kærlighed, venskab og familien Den unges søgen efter identitet og mening i forhold til det senmoderne komplekse samfund "Grundstemninger som fremmedgjorthed, usikkerhed, magtesløshed, savn, sorg og diffus søgen efter selvstændighed og mening ofte gennem smertefulde, voldsomme men også livsbekræftende og udviklende oplevelser, erfaringer og erkendelser" (stjernebilleder 3)
Typiske protagonister Unge der har myndighed til at forandre og udvikle sig selv Ofte skæve eksistenser på kanten af samfundet, der imod alle odds bryder med negative mønstre, eks. Den sociale arv Traditionelt er ungdomslitteraturen opbyggelig - den ender godt (eks. Løgstrup: man må ikke tage håbet fra barnet/ den unge) Nyere romaner er dog befolket af alle slags protagonister. Eks. Ægte brøker
Komposition og sprog Grundlæggende er ungdomslitteratur adapteret/ tilpasset, så den henvender sig til en ung læser Komposition som dannelsesroman ( hjemme-ude-hjemme) eller udviklingsroman (lineær frem mod et nyt kapitel i karakterens liv, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage) Kompleksitet i forhold til fortælleren (flere fortællere/ flere synsvinkler), åbne slutninger, uførløste narrativer Sproglige træk: klicheer, intertekstuelle referencer, slang, Ironi, talemåder, allitterationer, metaforer og retoriske spørgsmål - ofte et sprog, man går ud fra, er de unges sprog
Læseren Der er både en tekstekstern og en tekstintern læser: Den eksterne læser er den faktiske/ den empiriske læser Den interne læser er den implicitte læser, der er en forestillet ung læser på udgivelsestidspunktet De to er ikke ens, og det handler om at får dem til at mødes
Teori og historie om Du'et Det interne du (modellæseren) kan være mere eller mindre fjern fra det faktiske du Tekster farven anden tid er naturligvis skrevet med en anden modellæser in mente end nutidige tekster Den faktiske læser skal være i besiddelse af (Weinreich 2004): Encyklopædiske kompetencer Intertekstuelle kompetencer Retoriske kompetencer Idealet er at den faktiske læser kan identificere sig med tekstens "skyggeeksistens"
Teori og historie om Du'et Den autoriale og den narrative læser hos Rabinowitz: Den autoriale læser arbejder med afsløring og distance - hen imod en fuldstændig læsning, hvor meningspotentialet erkendes (læser med hjernen) Den narrative læser er den naive læser, der arbejder med indlevelse, forståelse og identifikation ( læser med hjertet)
Resistens og indlevelse på samme tid? Læseren skal være resistent - over for de magtstrukturer teksten rummer, dvs. Stille spørgsmål, undre sig, spørge til det implicitte du og forfatternes grundholdninger, som de kommer til udtryk i teksten Læseren skal læse med oplevelse, hvor identifikation og indlevelse er nødvendige - oplevelsen er en vigtig del af læsningen Begge dele skal tænkes ind, når vi læser ungdomslitteratur i skolen - hvordan?
Forholdet mellem tekst og læser Tekst Læser Bestemthed Struktur Betydning Bestemmelse Udfoldelse Mening
Den litteraturpædagogiske trekant ( frit efter Møller m.fl. 2010) Hvorfor og hvad? Almene og specifikke mål samt valg af tekster og indholdsområder Den lærerfaglige analyse - Peger på tekstens potentiale i forhold til erkendelse Hvordan? Hvilke aktiviteter, konkrete øvelser skal indgår i undervisningen
Gruppearbejde omkring to ungdomslitterære tekster I skal diskutere jer frem til en lærerfaglige analyse og fortolkning af teksten - tekstens temaer, komposition, fortælleforhold, protagonistens projekter, sproglige forhold i teksten... Overvej forholdet mellem den faktiske unge læser og den implicitte læser i teksten Hvad skal læseren kunne for at forstå meningen i teksten? (hvis vi når det) Diskuter tekstens anvendelighed i undervisningen - hvem skal læse den? Hvorfor skal eleverne læse den? Hvordan vil i arbejde med den?