Hvad kan vi gøre ved John Wayne og Tarzan? En workshop om mænd & arbejdsulykker Resultater fra MARS Mænd, arbejdsulykker, sikkerhed og risiko Hansen, CD 1, Nielsen, KJ 2 & Kyed, M 1 1 Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet 2 Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning, Denmark
Formålet med workshoppen Præsentere resultater fra en undersøgelse af betydningen af forskellige former for maskulinitet for ulykker og sikkerhed Diskutere hvordan dette kan bruges til forebyggelse Form: Oplæg fra projektgruppen (Kent, Claus og Morten) Gruppediskussion Opsamling
Hvorfor er mænd interessante? Det er farligt at være mand! Mænd står for 95% af alle arbejdsrelaterede dødsulykker Sikkerhedsforskningen har haft meget fokus på mandedominerede brancher som bygge- og anlæg, off-shore, jern- og metal Men faktisk er det specifikke tema maskulinitet ret underbelyst Er det at være en mand en risiko i sig selv eller er der forskellige måder at være mand på, som medfører forskellige sikkerhedspraksis er og måske derfor forskellige risikoniveauer?
Hvad er maskulinitet? John Wayne og Tarzan-syndromet Dengang jeg startede i Falck havde vi "John Wayne-syndromet" og "Tarzan-syndromet". Det vil sige, man brugte ikke at kalde assistance til kollegerne op ad trapper eller ned ad trapper. Det gjorde man ikke. Det gjorde man selv. [Og] man peb ikke over noget som helst, uanset hvad man kom ud for. Tværtimod blev det lavet om til sort humor. Sort humor, som godt kunne virke noget afstumpet på udefrakommende, men som simpelthen bare var en facade... Men vi har både fået debriefinger og psykologhjælp ind. Det er ikke nogen skam i dag, at bægret er ved at flyde over. vi [har] set kolossale ændringer på området omkring tunge løft.
Hvad er maskulinitet? Det modsatte af femininitet Beskeden, blid og går op i livskvalitet Selvhævdende, hård og fokuseret på material succes
Hvad er maskulinitet? Adskilte personlighedstræk
Hvad er maskulinitet? Sociale normer/forventninger, der varierer mellem tid og sted
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN
Projektidé Kønsidentitet Maskulinitets-opfattelser (fx at mænd ikke må vise følelser, skal kunne tolerere smerte mfl.) Holdninger til sikkerhed Arbejdsulykker Maskulinitets-handlinger (fx at mænd ikke går med værnemidler, foretager risikable handlinger) Usikker adfærd Arbejdsmiljø (fx at arbejde meget hurtigt, pres fra kollegaer)
To mandedominerede brancher
Hvordan kan man måle maskulinitet? Dominans (Cronbachs α = 0,70) 2. Den danske statsminister bør altid være en mand 3. Alle grupper bør have en mandlig leder. 44. En mand bør altid være familiens hovedforsørger 51. Mænd bør tage den endelige beslutning i pengesager Aggression (Cronbachs α = 0,55) 34. En mand bør reagere kraftigt, hvis nogen lægger an på den kvinde han følges med 35. Drenge skal opmuntres til at demonstrere fysisk overlegenhed 42. Det er vigtigt for en mand at tage chancer, selvom han kan risikere at komme til skade. 45. Hvis tingene går en mand imod bør han mande sig op og blive hård. Extreme Self-reliance (Cronbachs α = 0,49) 4. En mand bør kunne udføre sit job, selvom han er syg eller skadet 12. Mænd bør ikke låne penge af venner eller familie 13. Der bør være lidt handy-man i alle mænd. 14. Mænd bør være i stand til at reparere de fleste ting i deres hjem. MRNI-Total Scale (Cronbachs α = 0,83) Restrictive Emotionality (Cronbachs α = 0,63) 33. En mand bør ikke virke deprimeret selv om tingene går ham imod. 41. Mænd bør ikke lade sig påvirke i følelsesmæssigt anspændte situationer 46. Det er lidt pinligt, hvis en mand græder på grund af en trist kærlighedshistorie. 50. Man skal ikke kunne se på en mands ansigt, hvad han føler. Traditionelle maskulinitetsidealer målt vha af items taget fra Male Role Norms Inventory- Revised (Levant et. al. 2007)
Hvor traditionelle maskulinitetsidealer har de to grupper overhovedet? 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Alle grupper bør have en mandlig leder 55 47 Ambulancereddere 25 26 Slagteriarbejdere 12 13 9 5 3 6 Deltagerne i undersøgelsen er i langt de fleste tilfælde helt eller delvist uenige i de traditionelle maskulinitetsidealer. Faktisk er der kun 10 % som i gennemsnit er mere enige i udsagnene end uenige.
Hvor traditionelle maskulinitetsidealer har de to grupper overhovedet? Der er dog udsagn og idealer som der eksisterer en reel uenighed om f.eks. illustreret ved hvor meget mænd bør være i stand til at håndtere selv. Dette illustrerer pointen med maskuliniteter der konkurrerer om at opnå størst betydning. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Mænd bør være i stand til at reparere de fleste ting i deres hjem 21 23 16 16 29 27 27 25 7 10 Ambulancereddere Slagteriarbejdere
Datamateriale Kohortestudie: - Ambulancereddere fra dansk redningsfirma (N = 1.606) - Stikprøve af tilfældigt udvalgte slagteriarbejdere organiseret i NNF (N = 2.500) Mål for maskulinitet Maskulinitetsidealer (MRNI) Maskuline karaktertræk (BSRI-M) Feminine karaktertræk (BSRI-F) Kontekstspecifikke sikkherhedsmål Involvering i sikkerhed Sikkerhedsledelse AR s engagement i sikkerhed Sikkerhedsudfald Bekvemmelighedsovertrædelser Forsømmelser af rapportering Prioritering af sikkerhed T1 12 måneder T2 n = 1.157 Ambulancereddere (svarprocent 62% & 73%) n = 920 Slagteriarbejdere (svarprocent 53% & 66%)
Sociodemografiske variable Resultater Deltagernes karakteristika Ambulancereddere (N = 1,157) Gns (SD) Slagteriarbejdere (N = 920) Gns (SD) Alder Range: 17-69 42.4 (11.1) 43.0 (10.8) Ancienitet (i år) Range: 0-44 17.6 (11.3) 19.5 (11.1) Mål for maskulinitet (høj = mere) Maskulinitetsidealer (MRNI) Range: 0-53 17.6 (9.4) 20.2 (10.5) Maskuline karaktertræk (BSRI-M) Range: 5-54 34.0 (7.4) 31.5 (9.4) Feminine karaktertræk (BSRI-F) Range: 2-30 21.3 (4.0) 19.3 (5.0) Kontekstspecifikke sikkherhedsmål (høj = mere) Involvering i sikkerhed Range: 0-12 7.0 (2.9) 6.7 (3.8) Sikkerhedsledelse Range: 0-16 8.6 (3.6) 9.2 (4.5) AR s engagement i sikkerhed Range: 0-16 11.7 (4.2) 11.0 (4.8) Sikkerhedsudfald Bekvemmelighedsovertrædelser Range: 0-12 6.1 (3.2) 5.1 (3.7) Forsømmelser af rapportering Range: 0-12 8.8 (2.7) 7.4 (3.3) Prioritering af sikkerhed Range: 0-12 9.0 (2.5) 9.6 (3.0)
Resultater Fuldt justerede analyser Mål for maskulinitet Bekvemmelighedsovertrædelser Sikkerhedsudfald Rapportering af forsømmelser Prioritering af sikkerhed Maskulinitetsidealer (MRNI) 0.106 (0.009)*** -0.144 (0.007)*** 0.005 (0.006) Maskuline karaktertræk (BSRI-M) 0.007 (0.011) 0.070 (0.009)** -0.028 (0.008) Feminine karaktertræk (BSRI-F) 0.000 (0.020) 0.050 (0.017) 0.034 (0.015) *.05 > p >.01 **.01 > p >.001 *** p.001 R 2 = 0.086 R 2 = 0.153 R 2 = 0.091
.05.1.15.2 Resultater Maskulinitetsidealer og aleneløft (ambulancereddere) Maskulinitetsidealer og aleneløft 0 10 20 30 40 50 Male Role Norms Inventory 95% CI Sandsynlighed for at have løftet patient alene Sandsynligheden for aleneløft er lavest for de der er mest uenige i de traditionelle maskulinitetsidealer i denne gruppe rapporterer 6% at have løftet alene. For dem der scorer over den 95. percentil på MRNI har 17% løftet alene.
.1.2.3.4.5 Resultater Maskulinitetsidealer og arbejde hurtigt (slagteriarbejdere) Maskulinitetsidealer og arbejde hurtigt Sandsynligheden for at sætte en ære i at arbejde hurtigere end kollegaerne stiger støt i takt med mere traditionelle maskulinitetsidealer. 20 30 40 50 60 70 Male Role Norms Inventory - Maskulinitetsidealer 95% CI Sandsynlighed for at sætte ære i at arbejde hurtigt For dem der scorer over den 95. percentil på MRNI har 17% løftet alene.
0.1.2.3 Resultater Maskulinitetsidealer og skæreulykker (slagteriarbejdere) Maskulinitetsidealer og skæreulykker 20 30 40 50 60 70 Maskulinitetsidealer - MRNI 95% CI Sandsynlighed for skæreulykke Sandsynligheden for at komme ud for en skæreulykke stiger også i takt med mere traditionelle maskulinitetsidealer. For dem der scorer højest på MRNI er sandsynligheden 14%
KVALITATIVE INDSIGTER
Ambulancearbejdets situerede sikkerhedstrekant At maksimere egen sikkerhed (Sikkerheds-imperativ) At løse opgaven optimal (Fagligt-imperativ) At kunne se sig selv i øjnene (Etisk/moralsk-imperativ)
Eksterne forventninger (1) Helterollen Forførende, farlig og påtrængende I. Eksterne aktører Medierne II. Organisationen og organisatoriske symboler Uniformen/ambulancen Kan du huske den historie, der var her i vinters, hvor der var en, der var kørt ud på isen i sin bil, og to brandfolk var ude og redde ham ind. Den er der blevet snakket meget om nede på stationen. Det kan godt være de to blev hædret officielt, men blandt redningsmandskab, der er de nogle kvajpander, fordi de har ikke styr på deres egen sikkerhed. De har taget en unødvendig risiko ved at kravle ud på isen, ved at slå ruderne ud på bilen og kravle ind i bilen. For det første fordi at, hvis du slår ruderne ud på en bil, så tager du trykket inde i kabinen, og det kan være det er det, der holdte den oppe. Og at begynde at kravle ind i bilen, jamen kan du komme ud af den inden den synker? Fordi, som vi hører fra vores dykkere bagefter, kort tid efter rev den isflage sig løs og smuttede ud i fjorden. Så er det eddermame surrøv at sidde der. (Mads, ambulancebehandler)
Eksterne forventninger (2) Når sikkerhedspraksis krydser klinger med kønnede forventninger Ritualisering af kønnets symbolske orden (Gherardi 1995b: 20-26) Jeppe: "Der kommer to stærke mænd, så kan I lige løfte". Det hører jeg et utal af gange. Så plejer min kommentar bare at være: om de tror deres ryg er mere værd end min. "Nej, men kan I ikke?". Nej, det kan vi ikke!. Det er lift ellers må I sende to mand ind og hjælpe. Hvis de skal slides op eller noget. MK: Men det er sådan en standard kommentar? Jeppe: Ja, det er jo fordi, at det jo traditionelt har været meget mænd i vores branche, og kvinder indenfor det sundhedsfaglige... det er jo sådan en eller anden gammel.. Patient til ambulancereddere: De sidste der var her, de løftede altså bare.
Alternativer/omfortolkninger For at arbejde sikkert og opretholde en foretrukket maskulinitet omfortolker ambulanceredderne spørgsmål om sikkerhed. Man kan ikke hjælpe nogen, hvis man selv kommer skade Fra Tarzan til sikkerhed som et spørgsmål om at kende og have styr på sit materiel Fra John Wayne til maskuline følelsesstrategier Følelser accepteres som noget, der skal håndteres, for at kunne klare arbejdet. Vi kan alle komme ud for noget grimt Vi kender vores kolleger. Ofte håndteres følelser indirekte via jokes eller ledende spørgsmål: Hvad var det for en tur I havde i onsdags? ikke noget hygge, hygge lad os sidde os ned og snakke Mulighed for at bevare maskulint ansigt
Pointer Sikkerhedsarbejde indenfor organisationer foregår i relation til kulturelle (køns)normer og (kønnede)forventninger udenfor organisationen Hvis sikkerhedspraksis foreskriver andre eller anderledes normer, skal sociale identiteter og roller forhandles på ny potentielle kampe og modstand Jo stærkere intern kultur (kontrol, solidaritet, engagement og skripter), jo større sandsynlighed for praksis kan forandres
Konklusioner 1. Mænd med mere traditionelle maskulintitetsidealer har en mere risikobetonet indstilling til sikkerhedsreglerne, de løfter oftere patienter alene, sætter en ære i at arbejde hurtigere end deres kollegaer og kan derfor komme ud for blandt andet skæreulykker 2. Der er kun 10% af deltagerne i MARS-undersøgelsen som har så traditionelle maskulinitetsidealer at de har en større risiko end de øvrige ift deres sikkerhedspraksis 3. Maskulinitet påvirkes ikke kun af mændenes egen holdninger og værdier omverdenens forventninger om bestemte (kønnede) måder at handle på kan også anspore mænd til at handle usikkert. 4. Der findes maskulinitetsidealer, som ikke står i modsætning til sikkert arbejde men hvor det at arbejde sikkert bliver en naturlig del af at være maskulin 5. Udvikling vs. afvikling af maskulinitet
GRUPPEDISKUSSION
Spørgsmål til diskussion 1. Har I selv eksempler på sikkerhedsovertrædelser eller vanskeligheder ved at implementere nye sikkerhedsprocedurer pga. noget der formentlig har at gøre med maskulinitet? 2. Afvikling vs. udvikling af maskulinitet? a) Hvordan undgår man at lave sikkerhedsinitiativer, som direkte eller indirekte problematiserer eller forsøger at nedbryde/afvikle bestemte former for maskulinitet? Hvordan kan man i jeres branche sikre, at de mænd der abonnerer på maskulinitetsformer, der har negative sikkerhedskonsekvenser får mulighed for at omforme/udvikle deres maskulinitet? b) Hvordan undgår man, at eksterne aktørers forventninger til bestemte former for maskulinitet direkte eller indirekte ansporer mændene til at overtræde sikkerhedsregler? (jf eksemplet med sygeplejerskerne og ambulanceredderne) 3. Hvilke andre arbejdsmiljøproblematikker tænker I maskulinitet (og køn mere bredt) kunne være en interessant optik ift?