BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning?



Relaterede dokumenter
Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?

Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen

Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen

PROTEINER FOR FREMTIDEN GRÆSPROTEINER DET NATIONALE BIOØKONOMISPANELS ANBEFALINGER

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Beretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde

Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver

Går jorden unde HighCrop

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Danske markforsøg med biochar

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug

Dyrkning af energipil

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Prisliste 2020 / Pricelist 2020

Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

The Long-term Nutrient Depletion Trial

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

Ny viden fra Bio-Value

Prisliste 2019 / Pricelist 2019

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

IDA National energiplan Elsystemer

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

FruitGrowth Novel organic solutions securing future growth Äppelträffen, Alnarp, 10 Feb. 2012

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003

Haveaffaldsprojektet

For og imod GMO i foder og mælk

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

Fordeling af kernevægt, protein- og ß-glucanindhold i to rækker af et Prisma vårbyg aks

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

Udfordringer med indeklima ved energirenovering

Glyphosat som vækstfremmer? Claus Felby, Jens Streibig og Nina Cedergreen

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Evaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode. D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding)

Forædling af blandinger og populationer

Perspektiverne for anvendelse af GMOkartofler. Kåre Lehmann Nielsen, Aalborg Universitet

Danske forskere tester sædskifter

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

Flerårige energiafgrøder

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Udlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Proteinafgrøder- status og potentiale.

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

Economics of Occasional Tillage St. Francis, KS December 2018

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen Grøn biomasse til bioraffinering, og dokumentation af effekter.

både fødevare og bioenergi

En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse til energiformål under hensyntagen til jordens frugtbarhed.

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik

Motorway effects on local population and labor market

Efterafgrøder til biogas - landbrugsmæssig vurdering RAPPORT AGROTECH

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

System Management Principles Statement

Transkript:

BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen

Eksperimentel verificering i BioValue af forudsætninger for +10 mio. tons planen 149.000 ha korn og raps omlægges til roer med 19 t/ha TS i biomassescenariet I miljøscenariet omlægges til græs med 15 t/ha TS Hermed opnås ca. dobbelt biomasseudbytte/ha, hvoraf én fraktion kan udnyttes til foder og andre til energi og materialer Gylling et al., 2012

Scenarioresultater 2020 Gylling et al., 2012

Myter om biomasseproduktion som vi vil punktere Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på marken vil øge miljøbelastningen

Korn er en dårlig solfanger

WP1 Innovative biomass production systems Max biomass crop rotation large plots (all crops every year) 1) Energy maize + Winter rye (direct sowing Oct. one cut spring) 2) Energy beets 3) Hemp (harvest Sept.) + Triticale 4) Triticale early harvest (10-15 July) + Winter rye / grass clower Headline Reference crop rotation large plots (one crop per year) 15) Cereal crop rotation (2013: spring barley 2014: winter barley 2015: winter rape 2016: winter wheat+catch) Permanent crops large plots 5) Miscanthus (M. x giganteus) 6) Miscanthus (M. sinensis Sibirian) 7) Tall fescue x perennial ryegrass (Festulolium, HYKOR) 8) Continuous wheat/triticale with straw removal (reference) 14) Continuous maize (reference) Permanent crops small plots Bare soil plots 16) Mechanical weed control + herbicides 17) Herbicides only 18) Willow (beside the main exp.) 9) Reed canary grass (phalaris arundinacea) 10) Tall fescue (Festuca arundinacea) 11) Cocksfoot grass (Dactylis glomerata) 12) Grass mixture SLU (Bamse + Hykor + Donata + Lucerne (Alfalfa), Medicago sativa + Alsike clover, Trifolium hybridum + White clover, Trifolium repens + Eastern galega, Galega orientalis) 13) Grass mixture DLF TRIFOLIUM (blanding 36 (10% white clover+10% festulolium+40% tall fescue +15% ryegrass + 10% Phleum pratense + 10% Festuca pratensis + 5% rødsvingel)

Formål innovative systemer At undersøge muligheder for at fordoble biomasseproduktionen per arealenhed At analysere om det er muligt samtidigt at halvere miljøpåvirkningen per arealenhed At beskrive proteinproduktionen i forskellige systemer kvantitet og kvalitet At levere råvarer og data til de øvrige WPs

Forsøgenes finansiering Arealer ved Foulum og Jyndevad anlagt for midler fra DONG og EU i 2012 BioValue bidrager 2013- AU Biobase supplerer med platform på lerjord ved Flakkebjerg + proteinoptimeret platform med græs og kløver + pilotanlæg til ekstraktion af protein og til HtL AU Phd-scholarship måler udbytteforløb og -allokering i Festulolium mhp. modellering i Wimowac

AARHUS UNIVERSITET 3. SEPTEMBER 2014 UDYTTER FRA UDVALGTE AFGRØDER PÅ AU-FOULUM 2013 9

Nitratudvaskning fra sædskifter Foulum

Nitratudvaskning fra græs, majs efter majs sort jord

Faldende miljøpåvirkning ved stigende udbytte en mulighed

AARHUS UNIVERSITET 3. SEPTEMBER 2014 13

AARHUS UNIVERSITET 3. SEPTEMBER 2014 ØVRIGE MÅLINGER I FORSØGENE Kulstof i jord (start + hvert 4. år ca.) Pesticidforbrug (BH: 0,07 3,18) Ukrudtsdynamik over tid i forskellige afgrøder og sædskifter Ditto sygdomme og skadedyr Proteinfordeling i forskellige plantefraktioner (opløst/adf/ndf/anf) samt total proteinproduktion/ha (BioValue PhD) NIR-analyse på proteinprøver (BioValue PhD) Vandforbrug af udvalgte afgrøder (TDR) 14

Bio-Value SPIR AgroTech s activities 2013-2014 Annual meeting AU, Foulum, 3-4/9 2014 Søren Ugilt Larsen, AgroTech sol@agrotech.dk

Strip harvest of barley xxx The grain/spike is harvested The straw fraction is left xxx The grain/spike can be ensiled and used for ruminants Earlier harvest may benefit the subsequent catch crop Haverslev 8/7 2014

Strip harvest of barley followed by a catch crop -2 field trials in 2014 Yield compared to traditional harvest? Optimal harvest time in terms of yield, feed value, ensilability? Strip harvest Trad. harvest Yield (ton DM ha -1 ) 10 8 6 4 Grain fraction yield by strip harvest, spring barley 2014 Trial 002 Haverslev 2 Yield 40 0 DM content 30 08/7 15/7 22/7 29/7 05/8 Harvest date 100 90 80 70 60 50 DM content (%)

Strip harvest of barley followed by a catch crop -2 field trials in 2014 Preliminary results in 2013: The catch crop yield is too low! What will the yield be after earlier strip harvest of the cereal? Measurements in October 2014 of yield of grass and straw Hadsten 31/10 2013

Strip harvest of barley followed by a catch crop -2 field trials in 2014 Measurements and analyses: Yield and feed value of strip harvested barley 4 harvest times Protein profile of strip harvested barley fresh and ensiled samples (analysis by KU) Yield of Ital. ryegrass as subsequent catch crop +/- N fertilization and +/- straw Protein profile of Ital. ryegrass (analysis by KU)

Storage of mixtures of beet top and straw - experiment with vacuum bags autumn 2013 Straw may absorb the juice from beet tops to avoid seepage Does ensiling of straw with beet top increase the methane potential?

Storage of mixtures of beet top and straw - experiment with vacuum bags autumn 2013

Storage of mixtures of beet top and straw - experiment with vacuum bags autumn 2013 Preliminary results: No positive effect of ensiling on the Methane potential (NL CH 4 kg VS -1 ) methane potential of straw 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Methane potential in ensiled mixtures of beet top and straw Ensiled in vacuum bags for 3months 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Proportion of beet top (%) Dry matter content (%) MP measured MP predicted DM % measured DM % predicted Analyses by JinMiTriolo, SDU

Fertilization of tall fescue -2 Landsforsøg 2011-2014 on humid sandy soil, 3 cuts per year Relatively high yield on marginal land No N surplus up to 150 kg N ha -1 Protein quality? Yield (hkg DM ha -1 ) 150 100 50 0 Fertilization of tall fescue, yield response in 2013 2 trials established 2011 +PK -PK -PK:y= -0.0006*x 2 + 0.385*x + 28.1 +PK: y= -0.0006*x 2 + 0.496*x + 31.5 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 Fertilization (kg N ha -1 ) Analysis of 1st cut in 2014 (analysis by KU) N removal (kg N ha -1 ) 450 400 350 300 250 200 150 Fertilization of tall fescue, N removal in 2013 2 trials established 2011 +PK -PK 100 50 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 Fertilization (kg N ha -1 )

AARHUS UNIVERSITET Vil øget dyrkning af biomasseafgrøder mindske fødevareforsyningen? 3. SEPTEMBER 2014

AARHUS UNIVERSITET KORN GIVER LAVT UDBYTTE, HØJ MILJØPÅVIRKNING OG BRUGES I DAG TIL FODER.. 3. SEPTEMBER 2014 Gylling et al., 2012

AARHUS UNIVERSITET 3. SEPTEMBER 2014 KAN VI IKKE GØRE DET BEDRE HVIS VI KOMBINERER DET BEDSTE FRA AGRONOMIEN MED DET BEDSTE FRA INDUSTRIEN? 26