Et magasn om udfordrngerne på arbejdsmarkedet et regonalt perspektv. Med fokus på nytænkende samarbejder på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftgelsesndsatser. Når vden omsættes tl vækst. 2015
TEMA FORORD Nye allancer nye job s.24 s.14 Det er td tl at tænke nye allancer arbejdsmarkedspoltkken og bygge vdere på gode erfarnger, hvs v for alvor skal skre de rette kvalfkatoner tl fremtdens arbejdsstyrke. K valfceret arbejdskraft er en forudsætnng for vækst. Rundt om landet er der vrksomheder, som har svært ved at fnde danske medarbejdere med de rette kvalfkatoner tl de opgaver, som netop skal skabe vækst og velfærd. Prognoser foretaget for regonerne vser, at det Efterspørgslen på arbejdskraft er forskellg fra regon tl regon men mønsteret er det samme: Der er en kløft mellem vrksomhedernes behov og arbejdskraftens kompetencer. Arbejdet har gvet anlednng tl at samle op på erfarnger fra både erhvervslv, kommuner, arbejdstagere og uddannelsesaktører for hvad er det, ndhold Udgvelse Danske Regoner Dampfærgevej 22 2100 København Ø T: 3529 8100 E: regoner@regoner.dk www.regoner.dk Redakton Inge Gleerup Jensen, presserådgver, ansvarshavende redaktør Lotte Holten-Møller, kontorchef Anne Sofe Sørensen, konsulent Anja Solak Storgaard, konsulent nden for en række brancher blver et endnu større problem de kommende år. Samtdg rskerer en stor gruppe danskere at falde uden for arbejdsmarkedet, ford de kke har de kompetencer, vrksomhederne efterspørger. Mange ford de er ufaglærte, andre ford de kke har fået den rette efteruddannelse. Derfor er der behov for, at de mange aktører, der sammen skal understøtte fremtdens vækst Danmark, højere grad bruger hnandens vden, arbejder efter fælles mål og trækker på de gode erfarnger, som allerede er høstet. De nye regonale vækst- og udvklngsstrateger fokuserer derfor på at skabe det rette match mellem vrksomhedernes behov og arbejdskraftens kompetencer. Regonerne udarbejder strategerne fællesskab med det brede partnerskab de regonale vækstfora og på baggrund af analyser af regonernes vækstpotentaler og vækstudfordrnger. der skal tl, hvs v skal bygge bro hen over kompetencekløften? Hvad vrker, og hvad vrker kke? Der tegner sg et klart bllede: Alt for ofte peger de tlbud, som udbydes af henholdsvs erhvervs-, uddannelses- og beskæftgelsesaktørerne, forskellge retnnger og matcher hverken hnanden eller vrksomhedernes behov. Indsatserne arbejder efter forskellge mål, og v opnår derfor kke den afgørende sammenhæng, der bør være en regonal arbejdsmarkedsndsats. Flere Job gennem nye allancer og samarbejde tegner et bllede af udfordrngerne og gver spalteplads tl de praktske erfarnger. Vores mål er, at de mange gode eksempler fra alle dele af landet kan gve nspraton tl endnu flere samarbejder, når de nye Regonale Arbejdsmarkedsråd træder sammen begyndelsen af 2015. 10 Quckstart tl væksten Med udsgt tl bygge-boom de næste 10 år handler det om at gøre Regon Sjællands vrksomheder og arbejdsstyrke parat tl at tage deres del af 57.000 årsværk på jobmarkedet. 12 Efteruddannelse skaber nye job Opkvalfcerng af arbejdsstyrken var første skrdt Regon Mdtjyllands strategske målsætnng. En professonalserng af dalogen mellem vrksomheder og uddannelsesnsttutoner har på to år skabt 4.300 nye job. 18 Nye allancer flere elevpladser Et strategsk samarbejde mellem regonen og erhvervsskolerne skaffer flere praktkpladser og forebygger ubalance Hovedstadens udbud af faglært arbejdskraft. 22 Fælles dagsorden styrker kompetencerne Analysen af Fremtdens Kompetencer blev alt andet end en støvet rapport Nordjylland, hvor slo- og vanetænknng blver nedbrudt af de mange konkrete ntatver, som udsprnger af rapportens partnerskab. s.8 26 Produktonsndustr får en hånd af robotterne Små og mellemstore vrksomheder Syddanmark bevarede produktonen og arbejdspladserne nden for grænserne, da de blev tlbudt ny vden om automatserngsløsnnger. 35 Bedre forståelse for arbejdsmarkedet er afgørende Beskæftgelsesmnster Henrk Dam Krstensen lægger vægt på, at det danske arbejdsmarked har både en lokal og en regonal dmenson, som skal koordneres, før en beskæftgelsesndsats kan nå st mål. Tekst, desgn & produkton Medegruppen as Foto Mads Hansen Lars H. Laursen Oplag 2.000 stk. ISBN 978-87-7723-860-4 978-87-7723-861-1 (Onlne) Ulla Astman Formand for Regon Nordjylland Bent Hansen Formand for Regon Mdtjylland Carl Holst Formand for Regon Syddanmark Jens Stenbæk Formand for Regon Sjælland Sophe Hæstorp Andersen Formand for Regon Hovedstaden s.29 Danske udfordrnger s.20 s.6 sde 3
TEMA INDLEDNING Forsynng af kompetence Alle parter har en rolle at splle, men de skal allesammen gve slp på ldt af de tradtonelle tlhørsforhold. LEO LARSEN DIREKTØR I SUND&BÆLT, TIDLIGERE FORMAND FOR EKSPERTUDVALG Beskæftgelsesreformen gver et hstorsk løft tl opkvalfcerng af de kortuddannede på arbejdsmarkedet. Det er hårdt tltrængt og blver en gevnst både for lønmodtagerne, vrksomhederne og samfundsøkonomen. Vrksomhederne skal selv bdrage aktvt tl efteruddannelse af deres medarbejdere, og 3F er v mere end klar tl at løfte vores del af ansvaret gennem den regonale dalog med erhvervslvet om de forventede kvalfkatonskrav og jobmulgheder på vrksomhederne. PER CHRISTENSEN FORMAND FOR 3F Stgende ubalancer mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på arbejdsmarkedet stller Danmark over for store udfordrnger, når vores vrksomheder de kommende år skal skaffe den kvalfcerede arbejdskraft, der skal skre deres vækst. Flaskehalse må kke stoppe begyndende opsvng N øgleordet er kompetence. Det handler om forsynng af kompetencer. Prognoser udarbejdet for Danske Regoner vser en tltagende, regonal skævhed på en række fagområder. Inden for godt fem år kan Danmark mangle over 25.000 faglærte arbejdere. Samme prognoser vser, at der 2020 vl være op mod 100.000 ufaglærte uden job. Ikke mndst ford 5 % af ndustrens arbejdspladser er flyttet ud af landet. Regonalt er der allerede ved at opstå flaskehalse nden for specfkke fagområder. I Regon Syddanmark har 47 % af vrksomhederne oplevet besvær med at skaffe kvalfceret arbejdskraft. De kommende års udfordrng er at matche de kvalfkatoner, vrksomhederne efterspørger og de kvalfkatoner, arbejdsstyrken har. Kompetencekløften skal mnmeres. En effektv ndsats fordrer, som Leo Larsen Udvalget slog fast 2013, et stærkt, tværgående samarbejde mellem beskæftgelse, vrksomheder og uddannelser på tværs af kommunegrænser. Et samarbejde, som er udfordret af, at sektorerne er drevet ud fra forskellge logkker. - Det gver stor rsko for slotænknng, hvs kke grænserne blødes op, forklarer arbejdsmarkedsforsker, professor Flemmng Larsen, AAU. - Uddannelserne er drevet som små butkker, og derfor er der kke nctament for, at de ser ud over deres egen forretnng. Beskæftgelsesndsatsen savner nctament tl at se ud over kommunegrænserne, ford det kke blver belønnet den nuværende struktur. Og vækstfremme er sjældent koordneret med de andre ndsatser og kommer derfor ofte tl at stå alene, uddyber han. Kompetence handler derfor også om, at de tre sektorer kender og forstår hnanden. At uddannelser og jobcentre har ndsgt vrksomhedernes behov og møder dem på en professonel måde. Og at vrksomhederne spller nd med deres bud på kvalfkatoner hos fremtdens medarbejdere. - Behovet for at koordnere ndsatserne fungerer også som motvaton for at få det tl at fungere. Derfor kan v forvente, at det vl lykkes at bløde op på skellene mellem de forskellge nstanser, vurderer professor Flemmng Larsen. Det danske jobmarked er dynamsk. Mange stllnger slås op og genbesættes. Mange mennesker kører langt for at møde på arbejde 41 % har job uden for deres hjemkommune, og derfor vl der fremover være behov for at betragte arbejdsmarkedet en større geograf. -Regonerne kommer tl at splle en større rolle efter beskæftgelsesreformen, ford der er brug for at koordnere ndsatserne og samle ndsatserne de rgtge steder. Det er oplagt at se regonerne træde tydelgere frem den sammenhæng, lyder vurderngen fra professor Flemmng Larsen. Det er oplagt at se regonerne træde tydelgere frem efter beskæftgelsesreformen. ARBEJDSMARKEDSFORSKER FLEMMING LARSEN Det er bekymrende, at det allerede er svært at rekruttere kvalfceret arbejdskraft og der er sprende tegn på flaskehalse. Især lyset af, at opsvnget næsten kke er kommet gang efter fnanskrsen. Beskæftgelsesreformen rummer nogle nye aftaler, v synes er lovende, men v vl fortsat have brug for at hente udenlandsk arbejdskraft tl nogle områder. STEEN NIELSEN UNDERDIREKTØR, DANSK INDUSTRI Regonerne, kommunerne og nteresseorgansatonerne kan en hel masse på egen hånd. Men der er også opgaver, som v kun kan løfte fællesskab, og det er dem, v skal blve endnu bedre tl at dentfcere. Vores erfarnger på området vser klart, at når v har fundet et område, hvor samarbejdet gver os alle sammen noget ekstra, så kan v også rykke og sætte retnng for en hel regon SØREN KJÆRSGAARD BORGMESTER I HOLBÆK KOMMUNE sde 5
DANSKE UDFORDINGER 360 DANSKE UDF0RDRINGER 36 Der vl mangle 25.000 faglærte år 2020 Klde: CRT og Danske Regoner Vrksomhedsåbnnger og -luknnger Stor dynamk på arbejdsmarkedet kræver meget opsøgende ndsats og nært kendskab tl vrksomhederne. Mere end 60.000 vrksomheder åbner og lukker hvert år ud af de 300.000 vrksomheder alt. Ophørte vrksomheder 2012 Nye vrksomheder 2012 30.686 Klde: Danmarks Statstk 35.753 25% 1/4 af alle vrksomheder, der foråret 2014 har rekrutteret forgæves, oplyser, at mangel på arbejdskraft har betydet tab af ordrer. Jobcentrene har for ldt branchekendskab Vrksomhederne efterlyser blandt andet, at beskæftgelses-systemet har et bedre branchekendskab, ndblk vrksomhedernes konkrete kvalfkatonsbehov og en mere systematsk og professonel tlgang tl samarbejdet med vrksomhederne. Klde: Dansk Erhverv Adgangskrav på 04 tl de gymnasale uddannelser vl betyde, at 10 % skal vælge en anden uddannelsesform. Klde: Undervsnngsmnsteret I høj grad 4 % I nogen grad I mndre grad Slet kke Ved kke 9 % 23 % 24 % Vrksomhederne blev spurgt, hvor høj grad jobcentrene kender tl deres branches specelle forhold. 100.000 UFAGLÆRTE UDEN ARBEJDE I 2020 Klde: CRT og Danske Regoner 41 % 41 % Arbejdsmarkedet stopper kke ved kommunegrænsen. 41 % pendler således tl en anden kommune for at tage på arbejde eller uddannelse. En arbejdsmarkedsndsats skal således også gå på tværs af kommunegrænser Klde: Danmarks Statstk Færre vælger praktsk uddannelse 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Klde: Rekrutterng, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterng 16,6 % Investerng nye Gymnasale uddannelser Erhvervsfaglge uddannelser De gymnasale uddannelser har taget mange elever fra erhvervsskolerne de seneste t år så mange at der er udsgt tl regonal mangel på faglærte vsse brancher. Klde: Undervsnngsmnsteret 105.301 (16,6 %) af de ufaglærte job er borte. I 2009 var 633.877 job besat af ufaglærte. I 2013 er tallet 528.576. Klde: Danmarks Statstk kvalfkatoner I 2013 udgjorde nvesternger omstllng af arbejdsstyrken 17,6 % af vækstforas samlede nvesternger. Klde: Danske Regoner 17% UDDANNELSE BETALER SIG PÅ JOBMARKEDET Næsten 80 % af de, som har taget en kompetencegvende uddannelse, er beskæftgelse. For de ufaglærte er beskæftgelsen markant mndre 57 %. Klde: Veje tl job en arbejdsmarkedsndsats med menng % 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Med erhvervskompetencegvende uddannelse Uden erhvervskompetencegvende uddannelse DANMARK HAR TABT MANGE ARBEJDSPLADSER TIL UDLANDET... Danmark Holland Norge Portugal Sverge Belgen Estland Slovaket Frankrg Rumænen 0% 1% 2% 3% 4% 5% Mere end 5 % af de danske ndustrarbejdspladser flyttede tl andre lande peroden fra 2009-2011. Det er markant flere end de andre europæske lande. Nr. to på lsten, Holland, outsourcede tl sammenlgnng ca. 3 %. Klde: Regon Syddanmark sde 7
Klar tl store anlægsprojekter REGION SJÆLLAND Sjællandske anlæg skal gve lokale gevnster Alle lokale forsøg på at holde kortene tæt tl kroppen, vl være en fejl. LEO LARSEN DIREKTØR I SUND & BÆLT Femernforbndelse, sygehusbyggerer, nfrastruktur: Der bygges og anlægges for 140 mllarder kroner Regon Sjælland de kommende år. Med den rette koordnaton og samarbejde kan det gve en varg beskæftgelsesgevnst regonen. D et er meget større, end de fleste er stand tl at forestlle sg! Drektør Sund & Bælt Leo Larsen lægger vægt på at understrege, hvor enormt omfanget af anlægsnvesternger Regon Sjælland er de kommende år. 57.000 årsværk skal der bruges tl broforbndelse, sygehuse, nye motorveje og andre anlæg. Hvs de mange nye job skal blve på danske hænder, kræver det en målrettet og fælles ndsats af alle de vrksomheder og nsttutoner, der hører hjemme Regon Sjælland. Alle forsøg på at holde kortene tæt tl kroppen, vl være en fejl. Det vgtgste er at samarbejde, samarbejde. Når de tyske, franske, koreanske entreprenører kommer nd, gælder det om at være stor nok tl at være nteressant for dem, sger Leo Larsen. Opkvalfcerng er vgtg Men kke kun vrksomhederne skal professonalsere og organsere sg. Det er også vgtgt at forberede arbejdsstyrken på de mange ekstra job opkvalfcere alle, både de der er beskæftgelse og de ledge. Og Leo Larsen gør klart, at det gælder hele den sjællandske regons jobmarked. Når de store projekter kalder, skal den arbejdskraft, som entreprenørerne efterspørger, være tl rådghed med det samme. Det betyder, at entreprenøren måske skal flytte folk fra andre dele af regonen tl opgaver Nakskov eller Rødby, og det efterlader jobåbnnger de pågældende steder. Heldgvs er der stadg mange kvalfcerede blandt regonens 6 % ledge, og v skal være skarpe på at målrette opkvalfcerngen af både ledge og ansatte for dels at fylde dsse nye jobåbnnger og dels afhjælpe de flaskehalse, v allerede kan se, sger Leo Larsen. Han peger på, at der høj grad er behov for det tværgående arbejde mellem erhvervslv, uddannelser og beskæftgelsesndsats, som den rapport, der bærer hans navn, pegede på 2009. Leo Larsen vurderer, at mange af kortlægnngerne rapporten stadg er meget anvendelge, og han er glad for at genkende oplægget tl at samarbejde på tværs eksempelvs Quckstart-projektet. Det er fnt at fokusere lokalt, men det er afgørende, at v også ser, hvor stort det hele er. Og Quckstart er et godt redskab det handler bare om at få det mplementeret en fart, mener drektøren for Sund & Bælt. Erhvervsskoler samarbejder Quckstart er Vækstforum Sjællands ntatv for at koordnere uddannelse, beskæftgelse og vækstfremme med henblk på at skabe en langsgtet, postv effekt af de kommende års store anlægsopgaver. Projektet hvler høj grad på, at erhvervsskolerne regonen en lang årrække har haft tradton for at samarbejde snarere end at konkurrere, som man har set andre regoner. Erhvervsskolernes opgave er at være orenteret mod arbejdsmarkedets behov og gve et tlbud, som ruster vrksomhederne tl fremtden. Derfor har v brug for et overblk over erhvervsudvklngen, så v kan forstå, hvlke kompetencer der er fremtdens kompetencer, og det kan v kun gøre, når skolerne samarbejder om opgaven, forklarer Mchael Kaas-Andersen, drektør for Selanda, erhvervsskole og VEU-Center. Alt der kan gøres forvejen I Quckstart koordnerer parterne fra de tre ndsatsområder (beskæftgelse, erhvervsfremme og uddannelse) deres kræfter på eksempelvs jobrelateret efteruddannelse, men også f.eks. på at lave praktkcentre, som hjælper de udenlandske aktører med at tage det antal lærlnge, de er forplgtet tl. Alle ntatver er afhængge af, at der er opbygget gode, effektve kanaler, hvor der tdlgere kke var nogen, mellem kommuner, væksthuse, jobcentre, de regonale nsttutoner alle parter, som er berørt af udfordrngen. V er vrkelgheden gang, før problemerne er opstået, med alt det v kan gøre forvejen. V bygger vores forberedelser på de erfarnger, der ekssterer fra bl.a. opførslen af Storebælts- og Øresundsforbndelsen, sger Mchael Kaas-Andersen. Og tden er en vgtg faktor for det sjællandske arbejdsmarked, hvs man vl være klar tde, når de udenlandske, helt store gravemaskne-gganter har brug for bstand fra lokale entreprenører. - Jeg plejer at sge, at det er morgen! Så hurtgt går det, før de første Femernopgaver sættes gang januar 2016, slår Leo Larsen fast. sde 9
Sammenhold åbner for nye opgaver REGION SJÆLLAND Klar tl nye mulgheder Om Quckstart Quckstart er et samarbejde mellem Regon Sjælland, kommunerne og Det Regonale Beskæftgelsesråd. De fælles mål er rettet mod regonal/lokal vækst og arbejdspladser forbndelse med de kommende års anlægsaktvtet regonen. Målsætnnger for 2016-2021: 25 % af underentreprser udføres af vrksomheder lokalseret regonen 35 % af vrksomheder med afdelng regonen benytter opkvalfcerngsmulghederne Omsætnngsvækst på mndst 20 % for servceerhverv og 30 % for bygge-anlæg 15 % flere unge, som gennemfører erhvervsfaglg uddannelse Antal af ufaglærte ledge falder med 30 % peroden Hvornår kommer alle opgaverne forbndelse med Femern-forbndelsen? Entreprenør Troels Jørgensen A/S har både prøvet at blve afvst og har fået et par afledte opgaver. I 2014 blver der allerede nvesteret størrelsesordenen 700 mo. kroner området ved Rødby Havn, som Femern-forbndelsen de kommende år vl forvandle tl en summende arbejdsplads af usædvanlgt store proportoner. Og selve tunnelforbndelsen er jo kke påbegyndt endnu. Så de lokale entreprenører har fået nogle usædvanlge opgaver. En af dem er Troels Jørgensen A/S, der er med tl at udvde det lokale rensnngsanlæg og bygge nogle erhvervsbygnnger. Men som ellers kke endnu har overblk over, hvlken rolle en entreprenør fra Kettnge på Lolland, med omkrng 100 ansatte, kommer tl at splle de kommende års anlægs-eldorado. V har budt nd nogle prækvalfkatonsrunder hos Femern-forbndelsen, hvor v desværre kke kom med. De store entreprenører har meget større pengekasser og bedre referencer, end v nogensnde kan matche, fortæller drektør og byggeleder Ma Frederksen. De opgaver Rødby, hendes vrksomhed er engageret, er kke drekte udbudt af Femern A/S, men af andre bygherrer samarbejde med Femern. Og Troels Jørgensen A/S tror på, at der venter lgnende underentreprser fremtden. V har efterfølgende været dalog med Femern og er blevet budt nd på nogle delprojekter, sger Ma Frederksen optmstsk. Hvornår kommer det? Troels Jørgensen har altså allerede fundet ud af to vgtge tng: Deres vrksomhed er kun en llle spller, når projekterne for alvor begynder at rulle. MEN der vl også komme opgaver tl dem. Derfor har Troels Jørgensen meldt sg nd erhvervsforenngen FB Supplers, som dels er et netværk af andre bygge og anlægsvrksomheder og dels er en servce, som hjælper med at gve et overblk over de kommende mulgheder. V har gået og talt om forenngen: Hvornår kommer det? Hvornår begynder de store opgaver, v kan være med tl? Svaret er nok, at de kommer. Nogle af de andre, der har været med tl sådan noget før, fortæller, at der er mange mndre b-opgaver, som de store konsorter bare vl have nogle lokale tl at ordne f.eks. når der skal sættes hegn og den slags, fortæller Ma Frederksen. En anden b-opgave, hun har kg på, er at kloakere det campområde, hvor de tlrejsende arbejdere skal have deres lejr. Og der kommer skkert mere tl. 20 mand på samme kursus Selvom Troels Jørgensen kke vl basere sn hovedforretnng på Femern de kommende år, planlægger vrksomheden at byde nd på de opgaver, man fnder spændende. Og samtdg styrke sn poston forhold tl lokale opgaver, der skal laves, uanset om en tunnel er ved at blve gravet eller ej. En række medarbejdere er sendt på efteruddannelse og opkvalfcerng tlbuddet Klar Tl Nye Mulgheder, der er en udløber af det overordnede projekt Quckstart, som handler om at tune regonens arbejdsmarked tl de kommende års enorme anlægsopgaver. Vores personale tager løbende kurser, så v havde kke så meget brug for den beton-pakke, der blev udbudt. Men v havde 20 mand afsted på formand/sjakbajs-kursus, og v har også været tl ejer/lederkursus og strateg. V er godt klar over, det drejer sg om at være opdateret, fortæller Ma Frederksen. Og selvom der endnu kke er dryppet nogen rgtg store Femern-opgaver ned hos entreprenøren Kettnge, er det kke ford, Troels Jørgensen kke mærker tl den voksende aktvtet. V har solgt rgtg meget grus fra den grusgrav, v selv har. Så det er nok et tegn på, at det er rgtgt: Der blver gang den hernede, sger drektør Ma Frederksen. 0,3 % Fra 2003 tl 2012 oplevede Regon Sjælland samlet set en økonomsk vækst på mnus 0,3 %. Landsgennemsnttet er 0,5 % peroden, hvor kun Sjælland oplevede en samlet nedgang. sde 11
Opkvalfcerng styrker både vrksomhed og medarbejdere REGION MIDTJYLLAND De ægte behov kom centrum V skulle tage udgangspunkt den enkelte vrksomhed og gve et tlbud, der gav menng deres forretnng. VIGGO THINGGAARD FORMAND FOR KOMPETENCERÅD MIDTJYLLAND Utlfredsstllende sammenhæng mellem uddannelserne og deres tlbud tl vrksomhederne motverede aktører Regon Mdtjylland tl et tværgående samarbejde om opkvalfcerng af den ekssterende arbejdsstyrke. Resultatet har været 4.300 nye arbejdspladser. REGION MIDTJYLLAND: ARBEJDS- MARKEDET I RUNDE TAL 650.000 mennesker er arbejde 200.000 arbejder som ufaglært 200.000 arbejder som faglært 250.000 arbejder med mellemlang eller lang uddannelse N år to partnere glder fra hnanden, får de svært ved at forstå hnanden. Svært ved at huske, hvorfor de hører sammen. I Regon Mdtjylland var det forholdet mellem vrksomhederne og uddannelsesnsttutonerne, der oplevede mere modgang end medgang. Kurser blev aflyst med for få deltagere, mens erhvervslvet efterlyste undervsnng, som slet kke blev udbudt. De to parter havde brug for hjælp tl at fnde sammen gen. For uddannelse og erhvervslv kan kke leve uden hnanden. Det er utrolgt vgtgt, at medarbejdernes uddannelse er orden alle vrksomheders nnovaton er afhængg af uddannelse, og dermed også deres fortsatte udvklng, sger Vggo Thnggaard, formand for HK Østjylland. Tlbud med menng HK-formanden fk 2007 en hovedrolle at brnge parterne tlbage gensdg forståelse, da Vækstforum Mdtjylland satte ham for bordenden af et nydannet Kompetenceråd Mdtjylland. Målet var at styrke sammenhængen mellem arbejdsmarkedets tre områder: Uddannelse, erhvervsfremme og beskæftgelse. Alle relevante parter og aktører, nklusve arbejdsgvere og tagere, blev nvteret med, og strategen blev første omgang at forbnde uddannelse og erhverv. På baggrund af en gammel sandhed om, at de vrksomheder klarer sg bedst, der systematsk uddanner deres medarbejdere, tog man afsæt den del af arbejdsstyrken, der allerede var beskæftgelse. Efteruddannelse blev et fokusområde, og de tre VEU-Centre blev leadpartnere ntatvet KOMPETENCEmdt. Det var afgørende at tage udgangspunkt de enkelte vrksomheder og gve dem nogle tlbud, der gver menng deres forretnng, sger Vggo Thnggaard. Professonalsme og troværdghed - Det kræver en meget målrettet ndsats, når man skal etablere et effektvt samarbejde på tværs både mellem de tre sektorer og over kommunegrænserne, forklarer beskæftgelseschef Aarhus kommune Vbeke Jensen, der også var med Kompetencerådet fra dets første år. Eksponenter for ndsatsen har høj grad været VEU-centrenes konsulenter, der har gjort et stort stykke arbejde med at møde vrksomhederne øjenhøjde og forstå, hvad deres ægte behov for efteruddannelse gk ud på. Så det blev tydelgt, at uddannelse kom både vrksomheden og medarbejderen tl gavn. - Man kunne kalde det en professonalserng af systemet, ford konsulenterne skal kunne optræde med maksmal troværdghed over for de vrksomheder, de besøger, sger Vbeke Jensen. Nærkontakt mellem skoler og vrksomheder Professonalserngen kom kke mndst tl udtryk et centralt regstrerngssystem, hvor der hele tden lgger en opdateret uddannelsesplan for de vrksomheder, der har haft besøg af VEU-centrenes konsulenter. Konsulenternes aktvteter er fnanseret af Vækstforum Mdtjylland og af EU s strukturfondsmdler, som har gvet dem bedre mulgheder for opsøgende arbejde, end uddannelserne normalt har. - Normalt har skolerne kke mulghed for at komme så meget ud vrksomhederne. Uddannelsesnsttutonerne har aldrg haft vrksomhederne så tæt på, som de har dag, sger kursuschef på Aarhus Tech Aage Krogsdal. Selvom målrettet arbejde med KOMPETENCEmdt rettede sg mod folk, der allerede var beskæftgelse, vurderes det at have skabt 3.500 arbejdspladser regonen. De gode erfarnger med arbejde på tværs af poltk-områder og kommunegrænser føres vdere 2015, hvor fokus udvdes tl også at omhandle opkvalfcerng af ledge mdtjyder. EFTER- SPØRGSELS- KATALOGET Når en vrksomhed eller en enkeltperson søger uddannelse, der kke er udbudt hos den enkelte skole, regstreres det Efterspørgselskataloget. Fra ventelsten kan andre uddannelsesnsttutoner Regon Mdtjylland plukke kursster, når de kan tlbyde det efterspurgte kursus. 21,4 %... af alle beskæftgelse Regon Mdtjylland er ufaglærte. Det er den laveste andel de fem regoner. 8 % MINDRE PRODUKTIV Produktvtetsnveauet Regon Mdtjylland lgger 8 % under landsgennemsnttet. Prmært ford en række brancher regonen lgger under produktvtetsgennemsnttet for resten af landet. sde 13
Efteruddannelse og selvstyrende medarbejdere REGION MIDTJYLLAND Lean løfterne Stenhøj A/S satser på kvaltet og fleksbltet og på at producere hjemme Barrt. Stenhøjs produkton af løftere tl autoværksteder skal derfor være mere effektv end konkurrenternes bl.a. ved hjælp af øget uddannelse og generel nvolverng af produktonsmedarbejderne. K edeldragter, gnstrende svejsemaskner, kalendere med afklædte pger og den dér duft af metal. Produktonshallen hos Stenhøj A/S ser nøjagtgt ud, som man vlle forvente af en af verdens førende producenter af løftere tl autoværksteder. Men det ser også målrettet og effektvt ud, når det overvejende mandlge personale bevæger sg rundt mellem de store maskner, hvad enten de skubber med store rullevogne eller kører på små, manuelt betjente trucks. Kan det være på grund af det Lean-forløb, Stenhøj har været gennem de senere år? Lean er fra Asen. Men v er kke asater, lyder det brysk fra tlldsmand for 3F erne Ole Frederksen Flere medarbejdere har for nylgt fremsat ønske om kurser tegnngsforståelse og måleteknk, så v ser en selvforstærkende effekt nden for kvaltet og vden. PER THISVAD LOGISTIKCHEF, STENHØJ A/S Men det er nu kke, ford Ole og hans kolleger var modstandere af Leanmetoden. Det handler nok mere om, at sådan er tonen, når man bevæger sg rundt på gulvet en fabrk, der producerer store tunge maskner stål udrustet med bl.a. el- og hydraulkkomponenter mange varanter. Ole Frederksen er blevet klogere på, hvordan hans arbejdsplads hænger sammen. Det hjalp, ford v blev ISO-certfceret op tl sommerferen. V fk også genopfrsket forståelsen for, hvad Lean går ud på og så gk det stærkt, forklarer han. Skræddersyet Lean-kursus Baggrunden for, at Stenhøj arbejder med Lean, handler om at den velrenomerede vrksomhed ønskede at øge sn kvaltet, effektvtet og fleksbltet. Va KompetenceMIDT fk Stenhøj kontakt med chefkonsulent Carsten Lndorf fra Learnmark Erhverv, som har specale Lean-kurser tl produktonsvrksomheder. Lndorf sammensatte et program, der løber over tre år og er nøje målrettet de særlge forhold netop Stenhøjs produkton. Lean-processen på Stenhøj startede 2013. Indtl vdere er der gennemført 61 af de 111 løbende forbedrnger, som kom op på projektets ntromøde. Medstyrende teams og Kanban På Stenhøj er medarbejderne bl.a. selvstyrende kraft af ndførelsen af de såkaldte Kanban-kort, som styrer komponenterne den daglge produkton. De lamnerede A4-ark blver udvekslet mellem medarbejderne efter en smpel, praktsk funderet teknk, så der altd er dele på hylderne. Kanban blev ntroduceret da Stenhøj første gang prøvede kræfter med Lean. I det aktuelle kursus var planlægger og dsponent Susanne Iversen nddraget for at gennemgå teknkken, så det blev skret, at alle medarbejderne benyttede kortene på samme måde. Der opstår hurtgt msforståelser, f.eks. hos nye medarbejdere, hvs man kke husker at repetere systemet. Og det blev også meget postvt modtaget hos medarbejderne, at en af deres egne kolleger stod for undervsnngen den nterne logstk. Det kunne en ekstern konsulent kke have forklaret dem lge så godt, sger produktonsleder Tage Holst. De bllgste fejl En af nøglerne tl succes for Stenhøj er at gøre tngene rgtgt første gang. De fejl, v opfanger her på fabrkken, er de bllgste. En del bllgere end at sende en reparatør tl Tawan eller Italen eller hvor det nu kan være, sger logstkchef Per Thsvad. Medarbejderne på Stenhøj afholder fortsat kurser og forøger deres vden om betydnngen af at være effektv. I løbet af 2015 blver Lean-processen fnpudset, og målsætnngen om 0 fejls-produkton fortsætter. Stenhøj benytter bl.a. den optmerede vrksomhedskultur den nye produktonshal, hvor nyndkøbte maskner er ved at blve kørt nd. Forventnngen er, at nvesterngen mennesker og maskner er tjent nd på kort td, blandt andet form af øget produktvtet. Øget trænng og uddannelse 3F ere og Metallere Størstedelen af Stenhøjs personale er Metallere og 3F ere, som hver for sg er eksperter deres del af det specalserede produktonsarbejde. De mange forskellge ekspertser holdes ved lge blandt andet gennem målrettede kurser senest får hele personalegruppen ny vden om Lean-produkton. MARKANT FÆRRE FEJL I de første 8 uger efter sommerferen 2014 faldt Stenhøjs omkostnnger tl ombearbejdnng med 46 % forhold tl før feren. En tendens som blev befæstet af et yderlgere fald fejlproduktoner efterårsmånederne. sde 15
ARBEJDSKRAFTBALANCEN 2020 Regonale udfordrnger arbejdskraftbalancen 2020 REGION NORDJYLLAND FAGGRUPPER I OVERSKUD: Ufaglærte: 10.192 FAGGRUPPER I UNDERSKUD: Faglært, handels- og kontor: 791 Faglært, jern og metal: 1.583 MVU, samfundsfaglg: 604 REGION HOVEDSTADEN FAGGRUPPER I OVERSKUD: Ufaglærte: 31.461 FAGGRUPPER I UNDERSKUD: Faglært, handels- og kontor: 4.883 Faglært, jern og metal: 1.592 MVU, teknsk: 2.525 Hvs udvklngen på arbejdsmarkedet fortsætter som dag, vl der 2020 være et overskud af ufaglærte, men samtdg et underskud af faglærte og vdereuddannede. Der er store regonale forskelle på, hvlke kompetencer der er udsgt tl mangel på. Dsse sder fremhæver nogle af de kompetencer, der regonalt kan komme underskud. REGION MIDTJYLLAND FAGGRUPPER I OVERSKUD: FAGGRUPPER I UNDERSKUD: REGION SJÆLLAND Ufaglærte: 21.412 Faglært, jern & metal: 2.251 Faglært, dverse andre: 1.934 MVU, samfundsfaglg: 1.218 FAGGRUPPER I OVERSKUD: Ufaglærte: 15.614 FAGGRUPPER I UNDERSKUD: HELE LANDET Ufaglærte overskud: 100.524 Faglærte underskud: 25.920 Vderegående uddannede underskud: 48.328 REGION SYDDANMARK FAGGRUPPER I OVERSKUD: Ufaglærte: 21.845 FAGGRUPPER I UNDERSKUD: Faglært, bygge & anlæg: 1.741 Faglært, Jern & metal: 1.499 KVU, dverse: 2.434 LVU= Lang vderegående uddannelse MVU= Mellemlang vderegående uddannelse KVU= Kort vderegående uddannelse (akademuddannelse) Faglært, bygge & anlæg: 1.741 MVU, teknsk: 1.327 LVU, humanstsk: 1.182 sde 17
Partnerskab skaffer elevpladser REGION HOVEDSTADEN Den regonale praktkpladsenhed Regonen slår praktkdøren nd I Regon Hovedstaden har erhvervsskolerne stor gavn af en allance med regonen, når de kæmper for at skaffe deres studerende de attråede praktkpladser. D et er en hjælp, når man har flere stjerner på skulderen. Især når man skal kontakt med de store vrksomheder, som der er mange af København. Drektør for Københavns Teknske Skole Ole Henager har de senere år kæmpet med en stor udfordrng, når hans studerende skulle sendes ud praktk. Manglen på praktkpladser for de studerende på erhvervsskolerne København er velkendt selvom Ole Henager understreger, at der tl enhver td er mere end 78.000 danske studerende praktk. De ca. 10 %, der kke fk en praktkplads, har fyldt meget mederne. Og problemstllngen har formentlg sn del af skylden for, at blot 13 % af alle Københavns studerende er på en erhvervsskole for 20 år sden var andelen 30 %. Erhvervsskolerne kan konkurrere på nogle områder. Men v har ngen modstrdende nteresser, når det handler om praktkpladser, sger Ole Henager. Målrettet og koordneret Men det var høj grad også regonens nteresse at etablere et samarbejde. Hovedstaden har udsgt tl at få en markant mangel på faglært arbejdskraft nden for en kort årrække. Denne ubalance kan gøres mndre ved at få flere studerende gennem erhvervsskolerne, så derfor blev det besluttet at målrette en koordneret ndsats for at skaffe flere praktkaftaler hus. Oprettelsen af en regonal praktkpladsenhed har hjulpet skolerne ud et målrettet og koordneret arbejde for at få vrksomhederne tale, og løbet af projektets første tre år skabte det knapt 1500 nye praktkpladser. Bl.a. hos nogle af de større vrksomheder, som Ole Henager og hans kolleger tdlgere havde svært ved at trænge gennem tl. Og bl.a. nden for nogle af de brancher, hvor prognoserne forudser en markant mangel på arbejdskraft nden for få år. Ikke mndst nden for HK-området, hvor regonale fremskrvnnger forudser en mangel på 5.000 faglærte Regon Hovedstaden. Regonen er en stærk partner Potentalet for nye praktkpladser er stort Regon Hovedstaden. Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tager mndre end hver sjette vrksomhed Hovedstaden en lærlng. Nogle steder provnsen er andelen så høj som én ud af tre. Dsse tal gælder vrksomheder, der forvejen benytter faglært arbejdskraft. Derfor er aftalen mellem regonen og erhvervsskolerne netop blevet forlænget med yderlgere fre år, og Ole Henager har store forventnnger tl de kommende år. Med regonen ryggen får v dels adgang tl nogle vrksomheder, v tdlgere havde svært ved at få tale. Og desuden kan regonen bdrage med stor analysekraft, når det handler om at forudsge fremtdens behov for faglært arbejde. Det er kke mulgt for mg eller de andre erhvervsskoler at vde, hvad der rører sg de kommende år det har kun regonen ressourcer tl, sger Ole Henager og skjuler kke sn tlfredshed med, at regonen kan splle nd på dette område. Hvs kke regonen lavede dsse analyser, vlle de kke blve lavet. Analyserne kan bl.a. hjælpe Københavns Teknske Skole og de andre erhvervsskoler, når de de kommende år skal mplementere den nye EUX-lovgvnng, der har tl formål at gøre erhvervsuddannelserne attrakve for en større gruppe af de unge. Erhvervsskoler kan konkurrere på nogle områder. Men v har ngen modstrdende nteresser, når det gælder praktkpladser. OLE HEINAGER DIREKTØR, KØBENHAVNS TEKNISKE SKOLE Samarbejdet mellem Regon Hovedstaden og regonens 7 merkantle og teknske skoler betyder også, at erhvervsskolerne har fået en platform tl at koordnere deres opsøgende arbejde og udveksle erfarnger et omfang, der kke tdlgere har været mulgt. Erhvervsskolernes opbygnng som selvejende enheder har både styrker og svagheder. En svaghed er bl.a., at skolens konsulent kun har sne egne studerende tankerne, når han opsøger vrksomheden. Men en tømrervrksomhed kan også have plads tl en kontorelev eller måske en grafsk elev, og det er der mere fokus på den nye, koordnerede ndsats fra erhvervsskolerne. Målsætnngen for de første tre år med den regonale praktkpladsenhed var 2500 nye pladser. Tallet lander omkrng de 1440, men erfarngerne er allgevel så postve, at der er ndgået aftale om yderlgere fre års samarbejde om en regonal praktkpladsenhed. Undersøgelser har tdlgere vst, at omegnen af 18.000 vrksomheder Regon Hovedstaden, som kunne uddanne elever og lærlnge, kke er godkendt som praktkplads. sde 19
Elever nye vrksomheder REGION HOVEDSTADEN Eleverne lver op på kontoret og alle er postvt overrasket over, hvor meget arbejde de kan klare på egen hånd. MARIE DAHL BRINCH HR-KOORDINATOR V vl være stolte af vores elever... og eleverne må gerne være stolte af at være hos Eksport Kredt Fonden, der 2014 for første gang blev godkendt tl tre praktkpladser. Jesper Prang overvejer, om han vl fortsætte på unverstetet efter elevtden. EKF opfordrer sne medarbejdere tl at vdereuddanne sg, og der er en poltk om at tage studentermedarbejdere tlbage, når de er færdge med deres uddannelse. E ksport Kredt Fonden (EKF) havde aldrg tdlgere taget elever. Men da en konsulent fra Hovedstadens Regonale Praktkpladsenhed henvendte sg tl den statsejede fnanselle vrksomhed for et års td sden, satte det en postv udvklng gang. Og august 2014 startede tre nye elever den moderne kontorbygnng Nordhavnen. V er drevet meget professonelt, så det skulle godkendes helt på CEO-nveau. Det tog ldt td at forberede, men tl gengæld kan man godt sg, at v er endt med at gå all-n, forklarer koordnater EKF s HR-afdelng Mare Dahl Brnch. Så der blev gennemført samtaler efter alle de normale forskrfter med tre samtale-runder, før de første elever blev valgt ud, og der er udarbejdet et meget detaljeret elevprogram, som kortlægger elevernes toårge forløb vrksomheden. Programmet omfatter elementer som personlghedstest, MUS-samtaler og en mentor-ordnng, ford EKF mener, eleverne har gavn af at stfte bekendtskab med den slags redskaber så tdlgt som mulgt. V har grebet planlægnngen meget struktureret an, ford v er ndstllet på, at eleverne skal have deres egne ansvarsområder og faste opgaver. Så de mærker, at de er med tl at tlføre værd. De må gerne være stolte af at være hos os lgesom v vl være stolte af, hvad vores elever kan klare, sger Mare Dahl Brnch. Jesper har altd noget at lave 20-årge Jesper Prang var den første, der startede vrksomheden. Efter at have afsluttet sn ungdomsuddannelse sommeren 2013 var han på et opkvalfcerende studeophold San Dego, USA, før han februar kom succesfuldt gennem sn elevsamtale. Egentlg skulle han først tltræde tl august sammen med de to andre elever, men da der samtdg var opstået en åbnng HR-afdelngen, blev han ansat fra 1. marts. Når v havde forberedt elev-processen så grundgt, vlle v kke rskere, at Jesper fk andre deer det halve år, før han skulle starte, sger Mare Dahl Brnch med det sml. Jesper Prang startede økonomafdelngen, hvor hans mentor også har sn arbejdsplads. Jespers daglge opgaver omfatter bl.a. fakturerng og regstrerng af ndkommen post og fakturaer. Og så alle de andre tng, han beder om at være med tl. Når jeg har ordnet mne egne tng, spørger jeg, hvad jeg ellers kan hjælpe tl med. Og der er altd noget, jeg kan kaste mg over, sger Jesper. Han har kke noget mod at hente kaffe eller tage fotokoper en gang mellem eller som for nylg at puste en masse balloner op, da der skulle afholdes en specel event huset. Men langt det meste af det, jeg laver, er faglgt, understreger han. Flere postve overraskelser Tl MUS-samtalen måtte Jesper lægge øre tl ros fra sn kontorchef Det var da rart at høre, at de er glade for mg og han er allerede spændt på, når han skal vdere tl de andre to elev-afdelnger. Foruden økonom er det HR- og Kunde/Kredt-afdelngerne, der har uddannelsesmedarbejdere. Alle tlbagemeldnger lyder på, at de andre medarbejdere er postvt overrasket. Både over, hvor meget arbejde, eleverne kan hjælpe med og selv tager sg af og over hvor hyggelgt, det er at have unge mennesker på kontoret. Det er sjovt at have elever! sger Mare Dahl Brnch. Hun er også postvt overrasket over, hvor gode refusoner, staten gver tl en praktkplads. Regnskabet vser, at lønudgften tl eleverne hos EKF reelle tal lgger på beskedne 10.024,50 kroner om måneden over to år. Det tror jeg, mange arbejdspladser kke er klar over. Måske skulle man brande refusonerne ldt bedre? vurderer Mare Dahl Brnch. EKF s strateg er at fortsætte som praktkplads, og hvs tendenserne fra den gode start fortsætter, kan det komme på tale at tage elever andre afdelnger også, eksempelvs IT-afdelngen eller sekretaratet. sde 21
Fælles forståelse bass for udvklng REGION NORDJYLLAND Bag om FremKom Vækstforum Nordjylland tog samarbejde med Beskæftgelsesregonen ntatv tl FremKom 2007 og fra første spadestk bakkede de strategske aktører nden for erhverv, uddannelse og beskæftgelse op om arbejdet. Det er et banebrydende projekt, der gør regonen klogere på fremtdens kompetencebehov og fører tl konkret handlng. Når tal blver tl handlng Med FremKom-analyserne har Regon Nordjylland fået et analyseværktøj, som kke blot kortlægger arbejdsstyrken det fører også tl konkrete ntatver og styrkelse af både vrksomheder og arbejdstyrken. M ange af de mennesker og aktører, som har haft gavn af analyserne bag FremKom, ved det skkert slet kke. Men FremKom-analyserne har skabt en fælles dagsorden, hvor udvklng af kompetencerne står helt toppen, når v skal skabe vækst regonen. Det har skabt en masse postve ntatver og udvklng, sger Henrk Chrstensen, kontorchef Beskæftgelsesregon Nordjylland. Henrk Chrstensen var med tl at udvkle FremKom-konceptet 2007 (Fremtdens Kompetencer). Fokus var dengang, at man kunne forudse mangel på arbejdskraft løbet af få år. FremKom skulle kortlægge, hvlke kompetencer der var brug for på arbejdsmarkedet Nordjylland fremtden, så det blev mulgt at uddanne arbejdsstyrken tl opgaverne. FremKom var dog kke bare en rapport, som blev sendt ud med posten. Den blev brugt tl at nvolvere alle relevante aktører og skabe en debat omkrng de fremtds-scenarer, analysen afdækkede Det vlle være tåbelgt at bruge så mange kræfter på noget, som bare skulle op og stå på en hylde, vurderer Henrk Chrstensen. Et rammesættende redskab At konjunkturerne vendte, så stgende ledghedstal blev en del af regonens udfordrnger, ændrede kke ved den centrale ponte FremKom: Det handler om at skabe balance på arbejdsmarkedet mellem de kompetencer, som efterspørges, og kompetencerne hos arbejdsstyrken. En uddybende analyse FremKom 2 slog begrebet fast den nordjyske bevdsthed. Drektør for Væksthus Nordjylland, Flemmng Larsen, der udfolder en stor del af st vrke mellemrummet mellem erhvervslvet og de offentlge beslutnngstagere, har stor nytte af sammenhængskraften FremKom: Et poltsk neutralt redskab, som kan nsprere aktører både erhvervslvet, uddannelsessektoren og på beskæftgelsesområdet. Et strategsk ndspl, som er blevet mere og mere operatonelt. FremKom er blevet rammesættende for poltkernes ndstlllnger, beslutnnger og fælles ndsatser regonen. Når v den nærmeste fremtd starter arbejdet med FremKom 3, skal v endnu længere ud området, så kommunerne kan se sg selv analysen og sætte noget gang lokalt, sger drektøren for Væksthus Nordjylland Flemmng Larsen. FremKom er blevet rammesættende for poltkernes ndstllnger, beslutnnger og fælles ndsatser regonen. DIREKTØR FLEMMING LARSEN VÆKSTHUS NORDJYLLAND VIDEN OG NETVÆRK STYRKER FremKom-analyserne har udfyldt et hul, hvor der tdlgere kke var noget. De bdrager tl en objektv analyse og debat om opbygnngen af vores uddannelser, fastslår konsttueret rektor af Unversty College Nordjylland (UCN), Krsten Ravn Bundgaard. En stor uddannelsesnsttuton som UCN er altd på udkg efter strømple, der kan pege retnng af fremtdens beskæftgelsesbehov: Uddannes der for ldt eller for mange de enkelte fag, og har ndholdet uddannelserne optmal relevans. V er naturlgvs optaget af vores dmttenders fremtd; kommer de job? FremKom-analysen er et vgtg redskab tl at kvalfcere vores drøftelser om, hvordan v skal dmensonere udbuddet, sger Krsten Ravn Bundgaard. Hun betoner desuden, at arbejdet med de to første FremKom-analyser har haft en postv sdeeffekt, som har fået stor betydnng UCN s strategske og faglge udvklng. Vores netværk er blevet styrket, og v er kommet nd nogle samarbejder, f.eks. med beskæftgelsesregonen, som er en stor gevnst for os. Det kendskab og de relatoner, det fører med sg, har kastet mange nye deer af sg, som også bdrager tl vores uddannelses fortsatte udvklng, sger Krsten Ravn Bundgaard. sde 23
Kvalfcerng tl nye job REGION NORDJYLLAND Ahmed fk st svendebrev og et helt nyt lv I dag er han lagerchef en blomstrende vrksomhed, hvor han også er en af de mest velldte kolleger. For mndre end to år sden var Ahmed ufaglært og ledg. Men så 36 -årge Ahmed Ben Sad havde aldrg fået taget en uddannelse. Men han vdste, at han kke skulle blve ved med at køre tax, som han havde gjort efterhånden 9 år. Så selvom han aldrg havde fået taget en uddannelse, sden han ndvandrede fra Tunesen som 20-årg, sagde Ahmed st chaufførjob op. Og gk på jobjagt. Et år senere var han fortsat uden beskæftgelse, og han begyndte at blve bekymret. Hvordan skulle han komme vdere? Svaret blev et AMU-kursus kranførng. Det var her, han så et opslag om projekt Kvalfcerng tl nye job, hvor han fk tlbuddet om en uddannelse lager og logstk. Jeg vlle gerne have uddannelsen, men jeg kunne kke studere tre og et halvt år. I mn alder, som alenefar, med husleje og alt det husker Ahmed. Men den gode nyhed var, at Ahmed kunne få mert for både sn erhvervserfarng og forskellge kurser, han tdlgere havde taget. Pludselg skulle jeg kun studere et år, før jeg var færdg. Så gk jeg gang med det samme! Selvtlld og fast arbejde Ahmed kastede sg over bøgerne og fk hurtgt en læreplads hos vrksomheden Nordc Computer. Og herfra så han sg kke tlbage. Det gk forrygende godt. Det gav så meget selvtlld, at jeg kunne mærke, jeg havde noget at byde nd med. Det her er noget, jeg bare kan! husker Ahmed med glæde. Da han havde været vrksomheden tre måneder, blev han for første gang månedens medarbejder. I marts 2014 fk han st svendebrev og derefter fk han tlbudt jobbet som leder af lageret, da den hdtdge lagerchef flyttede tl Vborg. En kometkarrere men kke for hurtgt for Ahmed, selvom han stadg kan blve overrasket over, hvor meget hans lv har ændret sg. - Før sad jeg bag rattet, var ufaglært og vejede alt for meget, røg en pakke cgaretter om dagen. Nu har jeg uddannelse, job og har gennemført en halv ronman, grner han. Mere uddannelse forude Nordc Computer flytter starten af 2015 tl nye lokaler, og Ahmed har haft fre hænder tl at ndrette st lager, som han ønsker det. Så han har haft rgtg travlt nogle måneder. Men når flytnngen er vel overstået, fnder Ahmed gen bøgerne frem. - Ja, der fndes en overbygnng tl mn uddannelse med moduler a 3-4 uger, og den vl jeg tage. Uddannelse er vejen frem, den kan man aldrg få nok af. Selvom jeg burde have taget den, da jeg var ung og dum! sger Ahmed. FLERE LÆRLINGE FULGTE EFTER Nordc Computer har dag har hele 6 elever blandt sne 34 ansatte. Ahmed var helt klar med tl at skubbe os den rgtge retnng, ford han bare udvklede sg med raketfart, efter han kom hos os, forklarer underdrektør Anders Bak Rasmussen. Anders Bak Rasmussen var manden, der tlbød Ahmed stllngen som lagerchef der var ngen tvvl mt snd! og han har altså efterfølgende været med tl at udvkle Nordc Computers poltk om at tage en aktv rolle samfundet. V lægger stor vægt på, at v er en vrksomhed, der er med tl at uddanne unge mennesker. Det er noget, v fortæller med stolthed tl vores kunder, og faktsk har eleverne været med tl at skabe en god kultur vrksomheden, hvor medarbejderne roser hnanden, når nogen kommer hjem fra et kursus med gode karakterer. Både elever og fastansatte på efteruddannelse, sger Anders Bak Rasmussen. 33,6 % Kvalfcerng tl nye job Analyser fra FremKom og mdler fra Vækstforum Nordjylland danner baggrund for projektet Kvalfcerng tl nye job, der dækker over en målrettet ndsats over for knap 400 langtdsledge alderen 30-59 år, hvoraf de fleste var ufaglærte. Med ndvduel og anerkendende vejlednng blev deltagerne motveret tl at opgradere deres kompetencer nden for områder, hvor de har bedre mulghed for at komme arbejde enten kraft af deres kvalfkatoner kombneret med en efteruddannelse, eller relaton tl efterspørgslen på arbejdsmarkedet. De ndvduelt tlrettelagte forløb varede gennemsnt 19,7 uger. 30,6 % Ved projektets afslutnng var 30,6 % uddannelse eller på vej uddannelse, og 2,5 % blev faglærte under forløbet, men var endnu kke arbejde. Det er en stor drvkraft, at man får selvtlld. Uddannelse er vejen frem AHMED BEN SAID LAGER- OG LOGISTIKCHEF Ved afslutnngen af Kvalfcerng tl nye job var 33,6 % af deltagerne kommet arbejde. 8,1 % 8,1 % af deltagerne var sygemeldte og blot 25,8 % var stadg ledge. sde 25
Automatserng skaber arbejdspladser REGION SYDDANMARK Robotterne vser vejen tl vækst Automatserng af arbejdsprocesserne kan både holde arbejdspladser Danmark og skabe vækst. I Syddanmark får små og mellemstore vrksomheder hjælp tl, hvordan de øger produktvteten med robot-løsnnger. P roduktonsarbejdspladser er forsvundet ud over landets grænser som på samlebånd op mod 200.000 danske arbejdspladser er tabt på den konto sden 1980 erne. Så lyse deer er velkomne, når det handler om at styrke produktonsarbejdsmarkedet, der stadg har en markant betydnng for Danmarks økonom og velfærd. Omkostnngsnveauet for produkton er højt Danmark, så derfor må v automatsere, lyder opskrften fra Bo Stærmose, medlem af bestyrelsen for Syddansk Vækstforum og formand for Fremstllngsndustrens undergruppe DI. Det er vgtgt, at v stadg har produkton Danmark, for det er tæt forbundet med nnovaton. Det er der stgende opmærksomhed omkrng dsse år. Jeg oplever stadg flere eksempler på danske vrksomheder, som overvejer at trække produktonen hjem, uddyber Bo Stærmose. Denne tendens har Bo Stærmose selv fulgt som adm. dr. drvhus-vrksomheden Det handler om at udbrede vores vden om teknolog tl lokale vrksomheder. ARNE BILBERG LEKTOR PH.D., MADS CLAUSEN INSTITUTTET, SYDDANSK UNIVERSITET Julana. I Syddansk Vækstforum støtter han, at oplysnng om automatserng skal ud tl alle syddanske vrksomheder. Vrksomhederne har brug for at vde, at automatserngsløsnnger fndes. Og hvad de kan bruge dem tl, sger Julanadrektøren. Den smarte fabrk I Regon Syddanmark satses derfor bl.a. på deer, som har rod regonens nnovatve vrksomheder, Syddansk Unverstet (SDU) og moderne robotteknolog. Projektet Auto Syd har tl formål at hjælpe små og mellemstore vrksomheder med at automatsere deres produkton. På SDU har v et fokuspunkt, v kalder Den smarte Fabrk, som handler om at udbrede vores vden om ny teknolog tl lokale vrksomheder, forklarer lektor, Ph.D. Arne Blberg fra Det Teknske Fakultet på SDU. Tlbuddet tl regonens vrksomheder er, at Arne Blberg og hans kolleger fra Mads Clausen Insttuttet besøger de små vrksomheder for at gve et bud på, hvordan produktonen kan effektvseres ved hjælp af automatserng. Specalster fra fre vrksomheder stller deres særlge kompetence nden for robotløsnnger tl rådghed. V analyserer vrksomhedens behov og kommer med et oplæg over, hvlke udfordrnger v ser, og hvordan det kan løses. Vrksomheden afgør selv, om den nvesterer den løsnng, der fremlægges, sger Arne Blberg. Svært at sge nej I løbet af det år, projektet har kørt, er der udarbejdet 8 konkrete løsnngskoncepter. Én af løsnngerne har allerede tjent sg nd, fortæller Sales Manager Nels Krogsgaard Otten fra Alsmatk, som er en af de fre vrksomhedspartnere. V lægger meget vægt på, at vores løsnngsforslag er konkrete. Ikke hvor mange klowatt-tmer, de sparer; v udregner besparelsen kroner og øre, hvornår har den tjent sg nd? En af løsnngerne tjente sg nd på få uger. Så det er kke mærkelgt, at vrksomheden sagde ja tak tl den, sger Nels Krogsgaard Otten. Alsmatk specalserer sg at måle på produktonen og pege på forbedrnger, som gør en forskel. Et andet eksempel handler om at skfte ventlerne en pakkemaskne og spare over 200.000 kroner om året på mndre spld af td og energ. Med sådan en busness case er det kke svært at overtale vrksomhederne tl at automatsere. Ny vden fra flere sder Mulgheden for at skaffe nye kunder udgør en del af partnervrksomhedernes motvaton for at bdrage tl projektet. Men de har også anden gavn af deres deltagelse Auto Syd. Lgesom unverstetsfolkene fra SDU opsamler vden tl deres forsknng, henter partner-vrksomhederne også vgtg kendskab tl vrksomhedernes behov. V høster ny vden hver gang, v er hos en kunde. Men vores samarbejde med forskerne er også væsentlgt det rykker altså, når man kommer nd et unverstetsmljø, sger Nels Krogsgaard Otten. Projektet Auto Syd har fået en ekstra bevllng fra Syddansk Vækstforum, så det foreløbg fortsætter gennem første kvartal 2015. OM AUTO SYD Støttet af Syddansk Vækstforum med 10 mo. kroner. Et tlbud tl 200 små og mellemstore vrksomheder, hvoraf 36 allerede har sagt ja. Vrksomhedens ledelse ntroduceres tl automatserng, og derefter udarbejder specalsterne et løsnngsforslag. Konceptet kaldes Lean Automatserng : Løsnngen skal være smpel, bllg og have stor effekt. Løsnngerne udarbejdes af partnerne på projektet: Hannemann Engeneerng, Pehama Productons, Alsmatk og Automatc Syd. EUC Syd bygger de konceptuelle løsnnger og står for efteruddannelse. Ambtonen med projektet er at tlbyde deltagerne støtte tl afklarng og udvklng af automatserngsløsnnger, for dergennem at skre fastholdelse af produktonsarbejdspladser. sde 27