Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt andet udvikle evnen til at deltage aktivt i et demokratisk samfund. Derfor skal eleverne skærpe deres egne værdier, holdninger, refleksion samt kritiske sans. For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt, at eleverne ser sig selv som en del af samfundet og forstår, at netop deres holdninger og tanker er væsentlige. I dette forløb er der derfor indlagt forskellige øvelser til at igangsætte diskussioner og refleksioner hos eleverne. Forløbet præsenterer ligeledes eleverne for forskellige af fagets metoder, såsom kildekritik, statistik, empiri og retorik. Forløb er estimeret til at vare omkring 2-4 lektioner Hvad er samfundsfag? Hvorfor har man samfundsfag? Hvad skal man opnå og lære i samfundsfag? Hvad betyder kildekritik? Hvad vil det sige at indsamle empiri? Hvad er en god tale? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal arbejde med, hvem de selv er, og hvad identitet generelt er og betyder for individet. Derefter skal de arbejde med samspillet i familien og i forskellige former for grupper. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne holdninger og meninger om identitet/-er, og der vil være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet går fra det helt nære, eleven selv, til en samfundsfaglig diskussion og forståelse gruppedynamik og familieliv. Eleverne trænes således i at forstå sig selv, såvel som andre som en del af samfundet. Forløb er estimeret til at vare omkring 6-8 lektioner. Hvem er jeg? Findes der et fælles "vi"? Hvordan påvirker mennesker hinanden? Hvordan påvirker familier de enkelte medlemmer?
Hvad ville mennesket være uden gruppe- og tilhørsforhold? September Uge 36 02-06 Hvem er vi? Uge 37 09-13 Hvem er vi? Uge 38 16-20 Hvem er vi? Uge 39 23-27 Dette forløb har til hensigt at give eleverne indsigt i mediernes verden samt introducere eleverne til den rolle, medierne spiller i et moderne samfund, samt ikke mindst ruste eleverne til at blive bedre og mere kritiske medieforbrugere. I forløbet skal eleverne skiftevis læse artikler og tilegne sig ny faglig viden samt omsætte denne til praksis: Først lærer eleverne eksempelvis om presseetik hvorefter de i forskellige aktiviteter skal se på eksempler på manglende presseetik, diskutere emnet og "fælde dom" over det pågældende medie. Undervejs vil eleverne læse og arbejde med emner som mediernes rolle og ansvar, gode nyheder, nyhedsproduktion, kildevalg, stereotyper i medierne og kontrollen med indholdet i bl.a. aviser og tv. På den måde kommer forløbet bredt rundt i flere samfundsfaglige områder af Fælles Mål, samtidig med at eleverne bliver bekendt med mange forskellige aspekter ved det særlige ansvar, som pressen har i et demokratisk samfund. I forløbet er der fokus på elevernes evne til at formulere, formidle og argumentere velbegrundet for deres egne og andres holdninger. Eleverne får trænet deres kommunikative færdigheder samt evnen til at reflektere over egne og andres værdier og holdninger. Det skal bl.a. være med til at forberede dem på et aktivt liv med mange forskellige medietyper. Hvad er en god nyhed? Hvordan påvirker medierne os som mennesker gennem livet? Hvilke journalistiske virkemidler findes der, og hvordan virker de på modtageren? Hvad er forskellen på god og "dårlig" journalistik? Hvordan udvælges og bruges kilder i medierne? Spiller økonomi ind på kvaliteten af journalistikken?
Skal medierne være etiske? Hvad er god medieetik? Hvad er mediernes opgave i et demokratisk samfund? Hvad gør et medie troværdigt og utroværdigt? Hvorfor og hvordan opstår der nogle gange stereotyper i medierne? Hvordan kan man undgå stereotyper i medierne? Hvordan kan medierne påvirke den enkelte danskers holdninger? Hvor langt må medierne gå i jagten på den gode historie? Uge 40 30-04 Oktober Uge 41 07-11 Uge 42 14-18 Uge 43 21-25 Uge 44 28-01 November Uge 45 04-08 Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men
også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager, sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? Uge 46 11-15 Uge 47 18-22 Uge 48 25-29 December Uge 49 02-06 Uge 50 09-13 Uge 51 16-20
Uge 52 23-27 Juleferie Uge 01 30-03 Juleferie Januar Uge 02 06-10 Kultur og integration Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2. Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Uge 03 13-17 Kultur og integration Uge 04 20-24 Kultur og integration Uge 05 27-31 Projektarbejde F
Uge 06 03-07 Projektarbejde Uge 07 10-14 Vinterferie Uge 08 17-21 Økonomi for begyndere Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud? Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Uge 09 24-28 Økonomi for begyndere Marts
Uge 10 03-07 Økonomi for begyndere Uge 11 10-14 Økonomi for begyndere Uge 12 17-21 Økonomi og arbejdsmarked Meningen med dette forløb er, at eleverne skal tilegne sig viden om samfundet og arbejdsmarkedet ud fra et økonomisk perspektiv. De skal forstå de økonomiske sammenhænge og kredsløb samt få et indblik i de konsekvenser, som henholdsvis en god og dårlig økonomi har for samfundet og dets borgere. Forløbet er fagligt svært. Derfor er der undervejs indlagt forskellige kreative og kommunikative øvelser, hvor eleverne skal tage udgangspunkt i sig selv og deres egne ideer og holdninger. Eleverne skal til hver tekst i forløbet producere to kort med et spørgsmål og svar på hvert. Kortene skal til sidst i forløbet anvendes som evaluering og repetition af det fagligt svære stof. Forløbet er estimeret til at vare omkring 6-8 lektioner. Hvad er god økonomi? Hvordan hænger det økonomiske kredsløb sammen? Hvad er finanskrisen? Hvilken betydning har finanskrisen for danskerne og deres arbejde og økonomi? Hvilke forskellige løsningsforslag er der på finanskrisen? Hvad betyder god økonomi? Hvilken betydning har finanskrisen haft for forskellige faggrupper? Hvad er drømmesamfundet? Uge 13 24-28 Økonomi og arbejdsmarked Uge 14 31-04 Økonomi og arbejdsmarked April
Uge 15 07-11 Økonomi og arbejdsmarked Uge 16 14-18 Påskeferie Uge 17 21-25 Meningen med dette forløb er, at eleverne skal lære det danske retssystem at kende. Forløbet er et tværfagligt forløb, hvor elevernes vil komme til at beskæftige sig med både Samfundsfaget.dk og Religionsfaget.dk. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne og andres holdninger og meninger til kriminalitet og straf. I den forbindelse vil der bl.a. være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Er nogle mennesker onde? Hvorfor bliver man kriminel? Hvordan stopper man kriminalitet - forebyggelse eller straf? Bør vi indføre dødsstraf i Danmark? Kan man straffe for lidt? Uge 18 28-02 Maj Uge 19 05-09 Uge 20 12-16 Uge 21 19-23
Uge 22 26-30 Fordybelsesdage og årsprøver Juni Uge 23 02-06 Fordybelsesdage og årsprøver Uge 24 09-13 Klimatopmødet Undervisningsforløbet har som mål at bevidstgøre eleverne i forhold til det menneskeskabte bidrag til drivhusgasserne i atmosfæren. En væsentlig del af udledningen skyldes opvarmning og nedkøling af boliger. Undervisningsforløbet sætter fokus på, hvordan temperaturen kan reguleres. Nøgleord for læringsmål: Menneskets anvendelse af naturgrundlaget, Perspektiver for bæredygtig udvikling, Aktuelle miljøproblemer og deres betydning for den omgivne natur, Interessemodsætninger. Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Danfoss og er tilrettelagt til at vare 15 lektioner a 45 min, hvilket kræver et tværfagligt forløb med geografi og biologi. Uge 25 16-20 Klimatopmødet Uge 26 23-27 Klimatopmødet Uge 27 30-30