Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? November 215 Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Hvad lærte vi af kriserne? Det er altid let at være bagklog... Kan erfaringerne bruges fremadrettet? Gentager historien sig? 1
Hvad lærte vi af kriserne? Det er let af lære af fortiden Variabel rente Købstidspunkt (28) Lån i Schweizerfranc i 15. januar 215 m.m. Det er svært at se fremad Hvad er renten om 5 år? Stiger ejendomspriserne igen? Skal minkfarme udvide? Markedet for økologi om 8 år? Markeder: Rusland, Kina, Afrika om 5 år? Kriser 27-215 12 Fødevarekriser 1 Økonomisk krise 8 6 Politisk krise Danske Fødevare r 4 2 Finanskrise Landekriser 27 28 29 21 211 212 213 214 215 27 28 29 21 211 212 213 214 215 2
Kriser 27-215 Fødevarekrise Kraftigt stigende landbrugs- og fødevarepriser Finanskrise Aktiekursfald, økonomiske problemer for banker m.m. Økonomisk krise Lavkonjunktur, lav vækst, stigende arbejdsløshed m.m. Landekriser Lande tæt på statsbankerot Politiske kriser Handelspolitik, stormagtpolitik, oprustning, flygtningestrøm m.m. Finanskrise: Kursudvikling på aktier i alt i Danmark Indeks 1995 = 8 7 6 5 4 3 2 1 24 26 28 21 212 214 216 3
Fødevarekrise: Hvedepris i USA Hvedepris, US$ pr. ton 4 35 3 25 2 15 1 5 24 26 28 21 212 214 216 Vi har fået flere fødevarekriser 4
Verdensmarkedspris på hvede 4 $ pr. ton 35 3 25 2 15 1 5 Sep.-15 191 193 195 197 199 21 Eksempler på kriser Landekriser 5
Udvikling i lang rente i Grækenland, Portugal og Euro-området Pct. 25 Grækenland 2 15 1 Portugal 5 Euro 24 26 28 21 212 214 216 Eksempler på kriser Økonomisk krise 6
Økonomisk krise: Arbejdsløshed og BNP-vækst i OECD Pct. 8 Arbejdsløshed 6 4 2 BNP-vækst -2-4 24 26 28 21 212 214 216 Eksempler på kriser Politisk krise 7
Danske landmænds salgspriser på mælk og svinekød Svinekød (kr./kg.) 1.6 1.4 Mælk Mælk (kr./kg.) 35 3 1.2 August 214 25 2 1. 8 Svinekød 15 1 5 6 212 213 214 215 Landbrugets indkomst efter finansielle poster 15 Mia. kr 1 5-5 -1-15 2 22 24 26 28 21 212 214 8
Landbrugspolitik og -støtte Er landbrugsstøtten reelt faldet? Er markedsordningerne bortfaldet? Landbrugsstøttens udvikling i EU-28, 1986-214 PSE, pct. 45 NAC og NPC 2, 4 1,9 35 1,8 3 25 2 15 1 NPC PSE NAC 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 5 1,1 1, 1985 199 1995 2 25 21 215 9
Ingen kender fremtiden, men... Cyklus slagtesvin, pelsdyr m.m. Søger mod en balance Kortvarige skvulp -> ny ligevægt Træerne gror ikke ind i himlen Gå mod strømmen Udefrakommende choks Ruslandskrise BSE Klima (tørke i 21 i Ukraine) Noget kan næsten forudsiges Små lagre -> stigende priser Strukturudvikling Enhedens navn Ejendomspriser og inflation 2.5 Indeks 1964 = 1 Kornpriser (USA, realprisudvikling) 18 $ pr. ton 2. 1.5 Landbrugs- 16 14 12 1 1. 5 Inflation 8 6 4 2 1975 198 1985 199 1995 2 25 21 215 Fordele og ulemper ved at optage Schweizerlån, 1989-215 16 1989 = 1 15 Rentefordel 14 13 1985 199 1995 2 25 21 215 Produktivitet og bytteforhold i dansk landbrug Indeks 1965 = 1 Produktivitet 25 12 11 1 9 Valutakursulempe 8 199 1995 2 25 21 215 Bytteforhold 25 1965 197 1975 198 1985 199 1995 2 25 21 1
Enhedens navn Anbefalinger Undlad spekulation, men foretag rimelig prissikring Planlæg efter, at priserne på ejendomme og salgsprodukter kan svinge, aldrig vil forblive høje eller lave, men gradvist vil søge mod et ligevægtspunkt Landmændene skal være indstillet på at øge produktiviteten og være i stand til at producere med et faldende bytteforhold. Kriser ændrer ikke på disse grundlæggende krav Planlæg kriseberedskab i de gode år, og undgå overdreven eufori. * Lav budgetter ud fra priser i ligevægt ikke ud fra prisbobler. Landmænd har ingen fordel af en ny fødevarekrise... På langt sigt Slutter med endnu større prisfald Fristes til spekulation Medfører overinvesteringer Jord, bygninger, maskiner Medfører forkerte omlægninger Korn, markfrø, grøntsager m.m. 11
Grovvareselskaber kan komme i uføre.. SAB Aarhusegnens Andel Aller Mølle P. P. Hedegaard Nordjysk Andel Landmænd løste selv fødevarekrisen.. 12
Landmænd reagerer på stigende priser: Produktion Landbrugsareal Produktivitet Gødning Pris($/t) 255 Hvede: Pris og areal Areal (mio. ha.) 56 235 55 215 195 Areal Pris 54 175 53 155 135 52 115 51 95 75 5 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 13
Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides Lave priser: Produktionen reduceres Vi nærmer os hele tiden en ligevægtspris Realprisen på landbrugsog fødevarer falder 14
Realprisudvikling på hvede $ pr. ton 4 35 3 25 2 15 1 5 195 196 197 198 199 2 21 22 Landbrugets bytteforhold (Salgspriser / omkostninger) Indeks 1949 = 1 12 1 8 6 4 2 US Danmark Australien 195 196 197 198 199 2 21 15
Ustabilitet og dermed risiko for kriser - fortsætter Prisustabilitet på hvede på verdensmarkedet 16
Kornpriser i EU og på verdensmarkedet - EU s landbrugspolitik har ændret sig meget gennem de seneste EURO (ECU) årtier. /1 kg 25 - Mens 197 erne og 198 erne var præget af høj landbrugsstøtte, overskudsproduktion og smørbjerge, har man siden 2 starten af 199 erne reformeret landbrugspolitikken EU s interventionspris drastisk. - Landbrugsstøtten 15 er faldet, og i dag spiller det fri verdensmarked en langt større rolle. - Samtidig har den tilbageværende landbrugsstøtte ændret 1 karakter, således at man i dag mere støtter miljø og landdistrikter. - Derudover 5 er en større Verdensmarkedspris del af støtten nu renationaliseret. - Det tyder på, at den fælles landbrugspolitik i EU snart vil være et overstået kapitel 198 1985 199 1995 2 25 21 215 Mælkemarkedet frem til i dag 17
Euro pr. 1 kg 45 Mælkepriser: Danmark 4 35 Reformer og prispres 3 25 2 15 Overproduktion Kvoter indføres Fødevarekriser 1 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 Priser og kriser er svære at forudsige 2 eksempler 18
Priser på landbrugsejendomme Indeks 1964 = 1 2.5 2. 1.5 1. 5 Inflation Landbrugsejendomme 1975 198 1985 199 1995 2 25 21 215 Landbrug og fødevareindustri i 215 (Forudsagt i 27) Kriser vil fjerne selskaber, som er dårligt ledet Energikriser Økonomisk depression p.g.a. aktiekursfald Terrorisme Rentestigninger Sygdomme, ny BSE-sag, Dioxin m.m. Store fejlagtige satsninger, opkøb m.m. 19
Nemme løsninger på kriserne? Columbusæg? Blue ocean? Simpel, genial løsning Marked i vækst med høje priser og ingen konkurrenter Er økologi et blue ocean? Prisforhold (økologiske vs. konventionelle produkter) Landmandspriser 13 Indeks 2 = 1 12 11 Mælk 1 9 8 Æg 7 2 22 24 26 28 21 212 214 216 2
Nemme løsninger på kriserne? Nej, men flerstrenget løsningsmodel: Innovation Effektivitet Stordriftsfordele Rådgivning Vidensdeling mellem forskning og erhverv Vertikal integration Fødevareindustrien (andelsselskaber) skal være drivkraft Rammevilkår (positive og negative) skal optimeres Unikke kvalitetsfordele skal udvikles og udnyttes Uddannelse og kompetenceudvikling Produktivitet Løbende udskilning kun plads til de allerbedste Overordnede erfaringer fra kriserne * Priser vil søge mod en ligevægt, og planlæg ikke efter priser i uligevægt. Det gælder både landbrugsprodukter og landbrugsejendomme Enhedens navn * Spekulation betaler sig sjældent på lang sigt * Planlæg ikke efter realprisstigninger på landbrugsvarer på lang sigt * Der er kun kortsigtede rentefordele ved udlandslån * Planlæg efter ustabile priser og ustabile markeder * Det langsigtede produktivitetspres forsvinder ikke Der er ikke oplagte Blue oceans eller Columbusæg, som kan sikre landbruget mod økonomiske kriser * Pas på eufori og lemminge-effekter * Erfaringer er forskellige fra landmand til landmand 21
Læs mere i Tidsskrift for Landøkonomi 215/3 Udkommer i december Tak 22