Evaluering af pilotprojektet Virker Hverdagen

København, juli 2014 REGION HOVEDSTADEN OG FREDERIKSBERG KOMMUNE Evaluering af pilotprojektet Virker Hverdagen Erfaringsopsamling og anbefalinger Malte Harbou Thyssen og Sune Lindholdt 06-07-2014

Side 1 af 22

Indhold Indledning... 3 1.1 Introduktion til Virker Hverdagen... 3 1.1.1 Projektets formål og målgruppe... 3 1.2 Beskrivelse af pilotprojektet... 3 1.3 Evalueringens formål... 4 1.4 Metodisk fremgang... 4 1.4.1 Dataindsamling... 4 1.5 Hovedkonklusioner og anbefalinger... 5 2. Fysiske rammer... 7 2.1 Gruppestørrelse... 7 2.2 Tekniske løsninger... 9 2.2.1 Projektor vs. computer... 9 2.2.2 Udfordringer... 9 2.3 Styring af e-learningscase... 10 2.4 Delkonklusion... 10 3. Hjulet og udbytte af e-learning... 12 3.1 Temaer... 12 3.2 Relevans for det daglige arbejde... 13 3.3 Udbytte og dokumentation... 14 3.4 Vidensdeling... 15 3.5 Delkonklusion... 15 4. Facilitator... 17 4.1 Facilitatorrollen... 17 4.1.1 Hands on/hands off... 18 4.2 Hvem skal deltage? (sygeplejere, assistenter, hjælpere)... 19 4.3 Delkonklusion... 19 5. Konklusion og anbefalinger... 21 Side 2 af 22

Indledning 1.1 Introduktion til Virker Hverdagen Virker Hverdagen er et projekt udviklet i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Frederiksberg Kommune. Det er et kompetenceopbyggende projekt, hvor omsorgspersonalet i kommunen gennem brugen af e-learningscases trænes i tidlig opsporing af sygdom hos ældre borgere og ældre medicinske patienter for derigennem at forebygge (gen)indlæggelser. Projektets målsætning er: At etablere systematisk tidlig opsporing af funktionsnedsættelse, underernæring og sygdomstegn hos den ældre borger/ældre medicinske patient. For at nå dette mål er det centralt, at der arbejdes med omsorgspersonalets faglige blik for hverdagsobservationer. Projekt Virker Hverdagen fokuserer derfor på de faglige observationer, som gøres i hverdagen, og træner deltagerne i at dokumentere deres observationer. Projektet er udviklet på baggrund af et politisk ønske om en øget indsats rettet mod (gen)indlæggelser af ældre medicinske patienter. Dette er konkretiseret i den fælles udmøntningsplan National handlingsplan for den ældre medicinske patient. Heri er det fastlagt, at der skal iværksættes tiltag, som understøtter en systematisk tidlig identifikation af sygdom og funktionsnedsættelse hos ældre borgere, der har brug for særlige/ændrede indsatser for at kunne forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser. 1.1.1 Projektets formål og målgruppe Formålet med projektet er: - Tidlig opsporing af sygdom hos den ældre borger, herunder den ældre medicinske patient med kroniske sygdomme, nedsat funktionsniveau og underernæring. - Udarbejde konkrete værktøjer til anvendelse for frontpersonalet fx instrukser, algoritme og e- learningscases. - Forebyggelse af (gen)indlæggelser hos den ældre medicinske patient. Målgruppen for projektet er frontpersonalet, herunder sosu-hjælpere og -assistenter, ansat i Frederiksberg Kommune. 1.2 Beskrivelse af pilotprojektet Pilotprojektet inkluderer Østervang Plejeboliger, Flintholm Plejeboliger og Frederiksberg Hjemmepleje. I hver institution har tre hold af sosu-hjælpere og enkelte sosu-assistenter gennemgået en eller flere e- learningscases med en lokal teamleder som facilitator. I alt har der været fire facilitatorer. Til projektet er der udviklet fire e-learningscases, to rettet mod hjemmeplejen og to rettet mod plejehjem. Deltagerne skal i grupper gennemgå disse e-learningscases, hvori de løbende bliver stillet overfor nogle faglige udfordringer. Casene lægger op til en faglig diskussion af de opgaver og observationer, sosuhjælperne gør i hverdagen. Side 3 af 22

Det er de fire facilitatorer, der har udviklet de fire e-learningscases, som sosu-hjælperne har gennemgået. Som en del af undervisningsforløbet er deltagerne blevet præsenteret for hjulet, og de har gennemgået mindst en e-learningscase. Hjulet, som er udgangspunktet for projektet, er udviklet i et samarbejde mellem geriatrisk afdeling på Roskilde Sygehus og Roskilde Kommune. Det er bygget op af en række temaer, omhandlende ældres hverdag, når de er i ældrepleje, og det fungerer som et værktøj til hverdagsobservationer. Under hvert tema er listet en række punkter, som sosu-hjælperne og -assistenterne skal være opmærksomme på hos borgerne i ældreplejen. E-learningscasene handler derfor om at observere relevante forandringer i temaerne og de underliggende opmærksomhedspunkter. Temaerne fra hjulet kan bruges som udgangspunkt til at drøfte, hvilke observationer der er relevante, samt hvornår og hvordan disse skal dokumenteres ved ændringer. Herigennem er det intentionen at give sosuhjælperne en ramme og et fælles sprog til at drøfte hverdagsobservationer samt at tydeliggøre, hvornår de skal reagere på ændringer hos en borger. Pilotprojektet afsluttes med denne evaluering. 1.3 Evalueringens formål Formålet med denne rapport er at evaluere pilotprojektet Virker Hverdagen. Evalueringen har to sidestillede målsætninger: For det første at opsamle kvalitative erfaringer fra pilotprojektet. Disse kvalitative erfaringer er bygget op omkring facilitatoren, de fysiske rammer og hjulet/e-learningscases. Rapporten vil samle erfaringer omkring disse temaer. For det andet vil rapporten løbende give nogle konkrete anbefalinger til det videre arbejde med projekt Virker Hverdagen og realiseringen af projektets potentiale. Disse anbefalinger vil være baseret på erfaringsopsamlingen. 1.4 Metodisk fremgang Effekterne ønskes evalueret gennem kortlægning af frontpersonalets udbytte af kompetenceudviklingskonceptet og de udarbejdede værktøjer. Formålet med denne evaluering er en erfaringsopsamling af pilotprojektet Virker Hverdagen og herunder at give anbefalinger til en fremadrettet udrulning af projektet. Intentionen med denne evaluering er derfor ikke at måle, om projektet har ført til færre indlæggelser af de ældre borgere i Frederiksberg Kommune, og det er ikke at måle, om sosu-hjælperne og -assistenter registrerer flere observationer i deres hverdag. Det er en kvalitativ evaluering, hvorfor undersøgelsen fokuserer på sosu-hjælperne og-assistenternes samt undervisernes erfaringer fra deltagelsen i projektet. Med evalueringen undersøges derfor deltagernes udbytte af deres deltagelse i projektet. På den baggrund opsamles og videregives erfaringerne i nogle konkrete konklusioner og anbefalinger. 1.4.1 Dataindsamling Det empiriske grundlag for evalueringen af pilotprojektet består af to observationer af undervisningsforløb samt fire fokusgruppeinterviews. Der er blevet gennemført tre fokusgruppeinterviews med sosu-hjælpere, Side 4 af 22

som har deltaget i projektet, og yderligere et fokusgruppeinterview blev gennemført med de fire teamledere, der har fungeret som facilitatorer til undervisningsforløbene. Fokusgruppeinterviewene er den primære datakilde i rapporten. Observationerne er blevet brugt som den grundlæggende viden om projektet, og de fungerer som udgangspunkt for fokusgruppeinterviewene. Observationerne anvendes som datakilde, når der er behov for konkrete eksempler i løbet af rapporten. Til de to observationer deltog grupper på henholdsvis syv og tre deltagere. Syvmandsgruppen var placeret samlet rundt om et bord, mens gennemgang af e-learningscasen blev styret af to facilitatorer og foregik på storskærm. Den ene styrede e-learningscasen på storskærm, mens den anden supporterede og agerede ordstyrer under de faglige diskussioner. Omvendt foregik undervisningen for tremandsgruppen ved en stationær computer, hvor deltagerne selv stod for styringen af e-learningscasen. Her befandt facilitator sig bagved de tre deltagere og assisterede løbende deltagerne i gennemgangen af e-learningscasen. To af fokusgruppeinterviewene blev gennemført med deltagere fra tremandsgrupper, og der var henholdsvis tre og fire deltagere til stede af personalemæssige årsager. Det tredje fokusgruppeinterview blev gennemført med deltagere fra undervisningsforløb med seks til syv deltagere, og der var syv personer til stede. Facilitatorerne var ikke tilstedeværende ved disse interviews, men stod for udvælgelsen af deltagere til fokusgrupperne. Det sidste fokusgruppeinterview blev gennemført med de fire facilitatorer. På baggrund af observationerne har vi udvalgt tre analytiske fokusområder i evalueringen. 1. Fysiske rammer. 2. Hjulet og udbytte af e-learning. 3. Facilitator. Disse tre fokusområder har således været udgangspunkt for de fire fokusgruppeinterview, og den resterende rapport - herunder konklusioner og anbefalinger - er bygget op omkring disse tre fokusområder. 1.5 Hovedkonklusioner og anbefalinger Pilotprojektet er en gevinst og giver deltagerne et grundlag for at tage nogle faglige diskussioner, som de ikke har til hverdag. Fagligt blev deltagerne udfordret og undervisningen skabte dermed et grundlag for faglig diskussion, som deltagerne kan relatere til deres hverdag. E-learningscasene er bygget simpelt op og er derfor lette at anvende. Der er en større forventning hos teamlederne til, hvad deltagerne har fået ud af projektet i forhold til at dokumentere deres observationer end deltagerne oplever. Fremadrettet er udfordringen for projektet dels at forbedre den faglige læring omkring dokumentationen af omsorgspersonalets observationer og dels at sørge for, at de fysiske rammer og facilitatorens rolle sikrer, at det ønskede udbytte opnås ved deltagelse i projektet. Følgende tre overordnede anbefalinger gives hermed til udrulningen af Virker Hverdagen 2.0: Side 5 af 22

Fysiske rammer: For at sikre aktiv deltagelse anbefaler vi, at gennemgangen af e-learningscasene gennemføres i mindre grupper af tre deltagere. For at sikre faglige diskussioner anbefaler vi en fælles opsamling og diskussion, som bør foregå i grupper af seks til otte deltagere. Hjulet og E-learningscases: Indholdet i e-learningscasene er relevant for sosu-hjælperne og -assistenternes hverdag. Der er dog en forskel mellem teamledernes forventninger til dokumentation og det, som deltagerne har fået ud af pilotprojektet. Der bør derfor fokuseres yderligere på dokumentation fremadrettet for at opnå målsætningen herom. Facilitatorer: Facilitatoren er central for undervisningens succes og bør have et godt kendskab til e-learningscasens udformning og faglige problemstillinger. Der bør derfor udarbejdes en guide, som fremtidige facilitatorer kan følge. Side 6 af 22

2. Fysiske rammer I dette afsnit undersøges de fysiske rammer omkring undervisningsforløbet i pilotprojektet for Virker Hverdagen. Med de fysiske rammer mener vi gruppernes størrelse ved undervisningen, tekniske løsninger, det vil sige, om deltagerne anvender en computer eller storskærm til at gennemgå e-learningscasen, og styring, som henviser til, hvordan gennemgangen af e-learningscasen styres. De to observerede undervisningsforløb adskilte sig i høj grad på alle tre punkter. Dette opsummeres i tabel 2.1. Kapitlet afsluttes med en konklusion samt anbefalinger til de fysiske rammer. Tabel 2.1: Observationer Observation 1 Observation 2 Deltagerantal Syv Tre Facilitator Facilitator 1 (Sygeplejerske) Facilitator 1 (Teamleder) Facilitator 2 (Teamleder) Teknisk løsning Projektor Computer Lokale Mødelokale Kontor Styring af e-learningscase Facilitator 1 Deltager 2.1 Gruppestørrelse Antallet af deltagere har været afhængigt af, hvor mange det var muligt at tage ud af de normale arbejdsopgaver. Generelt set har der været en stor tilfredshed med gruppestørrelserne hos de interviewede sosuhjælpere både hos grupperne med syv deltagere og grupperne med tre deltagere. Tilfredsheden med antallet af deltagere afspejler kulturen i den enkelte afdeling. I syvmandsgruppen er deltagerne vant til en kultur, hvor faglige diskussioner er en stor del af eksempelvis teammøder. En af deltagerne fra syvmandsgrupperne beskriver dette: Der er en kultur, hvor man, inddelt i grupper, diskuterer borgerne og erfaringsudveksler. Hvad kan vi gøre for at gøre tingene på en anden måde. En af de primære fordele ved grupper på seks til syv deltagere er, at det medfører en større faglig diskussion. Interview med deltagerne i syvmandsgruppen viser da også, at de finder det interessant at høre, hvordan en kollega håndterer en problemstilling, og at de værdsætter faglige diskussioner: Hvortil en kollega svarede: Det var nok det bedste ved undervisningen. Diskussionen mellem os. Ja, også fordi, at du som kollega regner med, at din kollega har den samme holdning som dig, og så viser det sig, at det har han slet ikke. Omvendt udtrykte tremandsgruppen stor tilfredshed med en kultur, hvor faglige diskussioner tages i mindre grupper. Interviewet med deltagere fra tremandsgrupperne viser, at de finder en gruppestørrelse på tre optimal. Deltagerne påpeger, at det skaber mere kommunikation at sidde tre sammen, og de gav udtryk Side 7 af 22

for, at grupperne ikke bør være større end tre personer. Fordelen er ifølge deltagerne, at det giver plads til, at alle kan og tør deltage i den faglige samtale. En af sosu-hjælperne sagde det direkte: Når man ikke er flere, tør man måske også sige noget mere Deltagerne i tre-mandsgruppen følte ikke selv, at der manglede diskussion i undervisningsforløbet. Observationen af tremandsgruppen viste da også en erfaringsudveksling mellem deltagerne. De brugte deres hverdagsoplevelser som udgangspunkt for den faglige samtale og havde således let ved at relatere til e- learningscasen. Sammenligningen af de to observationer viser imidlertid en mere fyldestgørende diskussion i syvmandsgruppen. I forhold til gennemgangen af e-learningscasen er en diskussion uden den rette styring til en vis grad hæmmet. En syvmandsgruppe stiller større krav til facilitator om at fastholde diskussionerne omkring det faglige indhold. Der var således flere tilfælde, hvor det var svært for facilitatoren at få deltagerne til at forholde sig til e-learningscasens indhold og få præciseret deltagernes svar på de udfordringer, de blev stillet overfor. Grupper på seks til syv deltagere kræver et større overblik fra facilitatoren, og i observationen af syvmandsgruppen viste det sig meget brugbart, at teamlederen var til stede og kunne fungere som ordstyrer og supportere facilitatoren. Samtidig er det i grupper på seks til syv deltagere også nødvendigt for facilitatoren at sikre, at alle deltagere bliver hørt. Til observationen af syvmandsgruppen var det tydeligt, at enkelte deltagere havde svært ved at komme med input, da mere dominerende deltagere førte meget af diskussionen. Her var det nødvendigt for teamlederen at fungere som ordstyrer og sikre, at alle deltagere følte sig hørt, hvilket en facilitator også selv understreger: Jeg synes, det er bedre at sidde lidt i baggrunden og byde ind. Hør lige, hvad der bliver sagt, der bliver jo ikke lyttet til hinanden. Tremandsgruppen gav bedre mulighed for en afklaring omkring problemstillinger, hvilket selvfølgelig medførte en hurtigere gennemgang af e-learningscasen. Her var facilitatoren mere i baggrunden og kunne supportere deltagerne i tilfælde af tvivlsspørgsmål. Alle deltagere har tidligere brugt e-learningscases i forbindelse med andre undervisningsforløb. I disse tilfælde har undervisningen været individuel, og flere af deltagerne har fundet det fordelagtigt at tage undervisningen hjemmefra i stedet for at gøre det på arbejdspladsen. I forhold til Virker Hverdagen, mener deltagerne dog ikke, at dette er en brugbar løsning: Jeg synes det er mere givende at have diskussion sammen med e-learning. Det skal ikke tages alene derhjemme. Facilitatorerne giver udtryk for, at grupper på tre er for sparsomt, og at den optimale gruppestørrelse er omkring de seks deltagere, da dette sikrer en større grad af diskussion. Samtidig er det essentielt at placere deltagerne samlet rundt om et bord, da det skaber et bedre forum for diskussion, hvilket både observationer og interview bekræfter. Det er især brugbart med de generelle diskussioner, som e-learningscasen lægger op til. Side 8 af 22

Fordele Ulemper Syvmandsgruppe Faglig diskussion. Svært at styre både faglig diskussion og sikre fagligt indhold. Svært at sikre aktiv deltagelse. Tremandsgruppe Alle bliver hørt. Alle tør sige noget. Få input og dermed mangler den faglige diskussion. 2.2 Tekniske løsninger 2.2.1 Projektor vs. computer De tekniske løsninger spiller en stor rolle i deltagernes forståelse af e-learningscasen. Observationerne viste både fordele og ulemper ved anvendelse af såvel stationær computer som projektor. Den klare fordel ved brugen af projektor var, at alle i syvmandsgruppen kunne følge med i e-learningscasen, og deltagerne havde derved en løbende diskussion af de præsenterede problemstillinger. Observationen viste imidlertid, at nogle af deltagerne i enkelte tilfælde havde problemer med at læse tekststykkerne og se enkelte detaljer i e-learningscasen. Denne problemstilling var ikke på samme måde aktuel for deltagerne i tremandsgruppen, da gruppens størrelse gjorde, at deltagerne kunne samles om en stationær computer. Samtidig viste observationen af tremandsgruppen, at alle deltagere i højere grad kunne følge med i e-learningscasen. Ulempen ved at anvende en stationær computer er naturligvis, at den, modsat projektoren, sætter en øvre grænse for størrelsen på gruppen. 2.2.2 Udfordringer Interviewene med deltagerne viste en generel tilfredshed med de tekniske aspekter af e-learningscasen. Deltagerne i tremandsgrupperne fandt det nemt at bruge e-learningscasen og oplevede kun få tekniske problemer. I syvmandsgruppen havde de tidligere haft tekniske problemer, der havde forsinket gennemgangen af e-learningscasen. Under observationen oplevede syvmandsgruppen ligeledes tekniske problemer, men her kunne man med fordel bruge de fem minutter, det tog facilitator at løse problemet, til at fortsætte den faglige diskussion. Interviewet med facilitatorerne viste, at en af de erfaringer, som de havde taget med sig var, at de tekniske løsninger skal testes før undervisningsforløbet. Og ligeledes at det er essentielt for facilitator at have et indgående kendskab til e-learningscasen, før den præsenteres for deltagerne. For facilitatorerne i pilotprojektet er dette kendskab kommet meget naturligt i forbindelse med udarbejdelsen af de fire e- learningscases. Det er imidlertid vigtigt, at kommende facilitatorer får et lignende kendskab. Det påpeges, at flere af deltagerne generelt er it-forskrækkede, og at det derfor er vigtigt, at e- learningscasen er simpel og logisk opbygget. En af deltagerne påpeger desuden, at nogle af de ansatte ikke er så stærke til at læse, og at dette kan blive det problem i forhold til gennemgang af casen. En anden deltager foreslår i den forbindelse, at e-learningscasen udvides således, at programmet kan læse teksten op for deltagerne. Side 9 af 22

Der var flere eksempler på tekniske udfordringer, hvor selve e-learningsprogrammet reagerede langsomt. Det førte eksempelvis til flere klik med musen, hvilket resulterede i, at deltagerne sprang nogle elementer af casen over. Dernæst måtte deltagerne starte forfra. Omvendt var der ikke de store udfordringer i deltagernes brug af e-learningscasen. Opgaverne var simpelt bygget op og guidede deltagerne igennem. Der var sjældent behov for, at facilitator skulle supportere deltagerne med teknisk udfordringer. I interviewene gav deltagerne ikke udtryk for, at der var problemer med at anvende e-learningscasene. 2.3 Styring af e-learningscase Ved styring henvises til personen, der aktivt styrer e-learningscasen og læser spørgsmål op for deltagerne. Som beskrevet tidligere, var styring af e-learningscasen en af forskellene i de to undervisningsforløb, der blev observeret. I tremandsgruppen styrede deltagerne selv gennemgangen af e-learningscasen, mens facilitator holdt sig i baggrunden. En facilitator påpeger her, at det er ambitionen, at deltagerne skal være selvkørende, og at facilitator ikke skal være styrende i hele undervisningsforløbet. Udover tilstedeværelsen af facilitatoren og teamlederen havde en deltagende sosu-assistent i syvmandsgruppen fået til opgave at bidrage med problemstillinger i løbet af e-learningscasen. Ønsket om at have andre faggrupper med i undervisningsforløbet fremhæves ligeledes af en sosu-hjælper: Det kunne være interessant at have en sygeplejerske med. Så man får den faglige diskussion. Facilitatoren behøver derfor ikke at være teamlederen, som det har været tilfældet i pilotprojektet. Observationerne viser, at fordelene ved at lade facilitatoren styre e-learningscasen er det gode kendskab til det faglige indhold. Det øgede fokus på e-learningscasen gør det vanskeligt for facilitatoren samtidig at agere ordstyrer. Det modsatte er naturligvis gældende i de undervisningsforløb, hvor deltagerne selv styrer. E- learningscasene er, som nævnt, bygget tilstrækkeligt simpelt op til, at deltagerne kan gennemgå dem på egen hånd. 2.4 Delkonklusion Analysen har vist, at antallet af deltagere har indflydelse resultatet af undervisningen. Seks-otte deltagere øger den faglige diskussion. På den anden side er det lettere at sikre aktiv deltagelse med færre deltagere, da alle deltagere i højere grad tør blande sig i den faglige samtale. I forlængelse heraf opnås det bedste resultat ved at lade deltagerne gennemgå e-learningscasene ved en computer, da dette sætter en øvre grænse for antallet af deltagere. E-learningscasene er simpelt opbyggede og det er let for deltagerne at gennemgå et undervisningforløb på egen hånd. Ved at lade deltagerne styre gennemgangen af casen kan facilitatoren fungere som faglig support for deltagerne under gennemgangen af e-learningscasen og facilitere den diskussionen, når e- learningscasen er gennemgået. Overordnet set er der nogle mindre tekniske udfordringer ved brugen af e-learningscasene, men disse var lette at overkomme for deltagerne og derfor ikke noget der påvirkede resultatet af pilotprojektet. Side 10 af 22

Anbefalinger: På baggrund af analysen af de fysiske rammer i pilotprojektet gives nogle anbefalinger til videre det undervisningsforløb. Som skrevet er den optimale gruppestørrelse på seks til otte deltagere, da større grupper sikrer et bedre grundlag for en faglig diskussion. Gennemgangen af e-learningscasen bør ske i mindre grupper for at sikre, at alle deltager aktivt i at besvare casen. Forløbet bør derefter afsluttes med en fælles faglig diskussion, hvor deltagernes overensstemmelser og uenigheder kan diskuteres. Dermed åbnes fordelene ved både syv- og tremandsgrupper. Det anbefales at bruge stationære computere til gennemgangen af e-learningscasene fremadrettet. Denne anbefaling stemmer overens med anbefalingen om, at gennemgå casene i mindre grupper. Af personalemæssige grunde kan det være svært at samle seks eller flere sosu-hjælpere til et undervisningsforløb. I disse tilfælde anbefales det at udnytte fordelen ved de små grupper. Dette stiller dog krav til facilitatorens rolle, som vil blive beskrevet i afsnit 4. Hvad angår styring af e-learningscasen anbefales det, at deltagerne selv styrer gennemgangen af undervisningsmaterialet, hvilket frigiver facilitator til at supportere deltagerne med faglige og tekniske problemstillinger. E-learningscasen er bygget lettilgængeligt op, hvilket muliggør, at deltagerne selv styrer gennemgangen af casen. Side 11 af 22

3. Hjulet og udbytte af e-learning I det følgende afsnit vil sosu-hjælpernes udbytte af deltagelsen i pilotprojektet undersøges. Der tages derfor udgangspunkt i hjulet og de temaer, som sosu-hjælperne præsenteres for i hjulet. Derudover vil afsnittet undersøge, i hvor høj grad hjulet bliver brugt i det daglige arbejde samt om e-learningscasen bidrager til vidensdeling mellem deltagerne. Dette vil udmunde i anbefalinger omkring hjulet og dets anvendelse. Ved begge observationer var det tydeligt, at deltagerne overordnet set var bekendt med hjulet. Det var kort blevet introduceret i afdelingerne, men de enkelte temaer og det overordnede formål var ikke præciseret. En stor model af hjulet er for de fleste deltagere tilgængelig i deres afdeling, hvilket betyder, at de dagligt bliver mindet om hjulet. Både observationer og fokusgruppeinterviewene viser, at hjulet ikke altid uddeles til deltagerne, selvom dette var hensigten ved undervisningen. 3.1 Temaer Overordnet set er både deltagere og facilitatorer rigtig glade for hjulet, hvilket både skinner igennem i observationer og interview. Deltagelse i projektet har bidraget til, at sosu-hjælperne reflekterer over egen praksis: Man kommer til at tænke mere over, hvorfor man gør som man gør. Hvorfor gør jeg egentlig sådan, ikke? ( ) Der kom den der diskussion, om man skulle banke på døren eller bare gå ind. Hvis du bare kommer brasende, så er det jo klart, at der er nogen, der bliver sure, for det er jo deres hjem. De tre fokusgruppeinterview viser generelt en tilfredshed med hjulet, og deltagerne viser fin forståelse af de seks overordnede temaer. Der er en enighed på tværs af deltagerne i projektet om, at hjulet præsenterer nogle temaer, som bestemt ikke er nye for de ansatte i ældreplejen: Temaerne i hjulet er noget, man møder hver dag En anden deltager påpeger, at de faglige problemstillinger i e-learningscasen ikke ligger fjernt fra det som sosu-hjælperne oplever i det daglige arbejde: Det er de genkendte billeder, vi har til dagligt. Så det var ikke svært at gætte, hvad han fejler, eller hvad det var for en situation, vi kommer ind til. Dette var ligeledes tydeligt i begge observationer, hvor det ikke tog deltagerne mange sekunder at komme med input til problemstillinger, når disse blev præsenteret i e-learningscasen. Selvom temaerne i hjulet og i e-learningscasene er kendte, mener deltagerne, at hjulet er et godt værktøj til at blive mindet om nogle af de mange ting, de skal huske i løbet af hverdagen. Et konkret eksempel er en deltager, der påpeger, at mødet med hjulet huskede hende på en opgave, der var blevet glemt på en travl arbejdsdag. Derfor er deltagerne også åbne for at modtage undervisning på baggrund af hjulet, og hun pointerede, at selvom hjulet sidder på ryggraden, giver det også nyt syn på nogle af sosu-hjælpernes opgaver: Nogle gange kører det [hjulet] på rygraden. Men det var også en øjenåbner. Det fremhæves af enkelte deltagere, at opsætningen af hjulet til tider kan være uklar og forvirrende. Observationerne viser, at nogle deltagere er usikre på, hvordan de skal forstå både sammenhængen imellem Side 12 af 22

de seks temaer, samt forholdet mellem temaerne og underpunkterne. Især inddeling af underpunkter til temaer fremstår ikke klart. Nogle af underpunkterne i hjulet er ikke så overskuelige, da der er flere på samme linje. 3.2 Relevans for det daglige arbejde Ingen af deltagerne i de tre fokusgruppeinterview, anvender hjulet i deres daglige arbejde. Som tidligere nævnt, forklarer enkelte deltagere, at de har brugt hjulet i en stresset hverdag, hvor de kan have glemt en arbejdsopgave, og hvor hjulet har hjulpet dem med at huske, hvad der er væsentligt at observere, og dermed har gjort det muligt at løse opgaven. Den generelle holdning er som tidligere beskrevet, at hjulet ligger i baghovedet og derfor ikke er noget, der anvendes i hverdagen. Nogle af deltagerne efterspørger en større sammenhæng mellem temaerne i hjulet og deres daglige køreplan. Det er svært for deltagerne at se, hvornår de skal inddrage hjulet i forhold til nogle af de stramme kvalitetstandarder der er i hverdagen, hvor de har en fastlagt tidsramme til de enkelte dele af deres arbejde. Omvendt er de positivt indstillede overfor et element, som giver dem mulighed for selvstændigt at vurdere de ældres situation. Derfor er deltagerne en smule ambivalente overfor at bruge hjulet i det daglige arbejde. På den ene side er det nogle relevante temaer, men på den anden side giver hjulet og e- learningscasene deltagerne nogle udfordringer, som ikke kan tidssættes i det almindelige arbejde. Opgaver som visne blomster og løse tæpper er svære at finde plads til i den daglige køreplan, der har underpunkter som personlig pleje, ernæring, medicin og så videre. I forlængelse af heraf gav flere af deltagerne udtryk for, at hjulet er velegnet til undervisningen, men at de bestemt ikke har tid til at anvende det i deres dagligdag. Hjulet er således et værktøj til at få genopfrisket nogle opmærksomhedspunkter og brugbart til at tage nogle faglige diskussioner. Selvom deltagerne ikke mener, at hjulet bør være et dagligt arbejdsredskab, er der flere deltagere, der mener, at hjulet er meget relevant for det daglige arbejde, og noget som alle ansatte bør introduceres til. Dette gælder også praktikanter og afløsere, da hjulet og e-learningscasen er et godt uddannelsesredskab. Samtidig pointere deltagerne igen og igen, at indholdet allerede burde være på plads for de uddannede sosuhjælpere. Måske er det mere relevant for nyuddannede. Hvis du ikke ved det efter 15 år, så er den jo grel. Flere af deltagerne fremhæver, at de er tilfredse med den inddragelse, som undervisningen medfører. De faglige diskussioner er afgørende for en faggruppe, der føler, at stadig flere opgaver pålægges oppefra. Dette forringer konstant kvaliteten af det daglige arbejde. Derimod føler deltagerne, at de gennem undervisning bidrager til udformningen af det daglige arbejde: Vi er glade for, at der kommer noget, som giver os et skub. Okay, nu har vi også en del af planlægningen, og noget som vi alle har haft i tankerne Begge observationer viste også generelt set et højt engagement fra deltagerne i undervisningsforløbet. Til fokusgruppeinterviewene udtrykte deltagerne ligeledes en stor tilfredshed med at få udfordret de faglige kompetencer: Side 13 af 22

Vi er glade for at der kommer fokus og vi kom omkring mange emner. Gode, dækkende emner For at kunne gennemføre nogle givende og udfordrende undervisningsforløb er det essentielt, at sikre deltagernes engagement i projektet. Fokusgruppeinterviewene viste generelt fortsat interesse i pilotprojektet, og deltagerne så gode muligheder for, at Virker Hverdagen kan blive en succes. Jeg synes i hvert fald, at det er små ting, der skal til for at temaerne i hjulet kan fuldføres. 3.3 Udbytte og dokumentation Fokus for Virker Hverdagen er tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient og dermed at forebygge indlæggelser. Om dette mener deltagerne jf. ovenfor, at hjulet og e-learningscasene er et godt grundlag for undervisning. En væsentlig del af forebyggelsen af sygdom er dokumentation af sosuhjælpernes observationer. Netop dette er essentielt for e-learningscasene. Teamlederne ser dokumentationen som en central del af projektet, og de beskriver det som rigtig vigtigt og sindssygt vigtigt. Det handler om at systematisere observationerne, at bruge hjulet. Deltagerne mener dog ikke, at der har været nok fokus på dokumentation, og ved interviewene havde deltagerne svært ved at huske dokumentationsdelen i e-learningscasen. Vi snakkede ikke så meget om det *dokumentation+. Man lærer det jo på skolen, alle på uddannelsen ved det. Det er printet ind i hovedet på folk. Fokusgruppeinterviewet med facilitatorerne viser ligeledes, at dokumentationen ikke har fyldt nok i e- learningcasen. En team-leder gav lige frem udtryk for, at der godt kunne være mere fokus på dokumentation. Vi oplevede således en diskrepans mellem det åbenlyse fokus på hjulet og dokumentation. Der er en forskel mellem facilitatorernes fokus på dokumentation og det, som deltagerne mener, de har fået ud af det. Det afhænger derfor i høj grad af facilitatoren, om deltagerne derfor bliver undervist i, hvilke observationer der er relevante dokumentere. Problemet ligger i, at det med den tid der stilles til rådighed for undervisningen ikke er muligt både at sikre gode faglige diskussioner omkring de relevante observationer og løsningen af de daglige arbejdsopgaver samtidig med at undervise deltagerne i dokumentationen af observationerne. En deltager forklarer: Når man er stresset, så glemmer man noget. Så kommer man forbi hjulet, og tænker det har jeg glemt. For mig som ny er det rigtig godt. Hvortil en anden deltager svarer: Det er også rigtig godt, men hvis man ikke ved, hvordan man skal reagere, så tror jeg, det er et andet sted, man skal have fat. Så hjælper sådan et hjul jo ikke særlig meget. Vores vurdering er, at som e-learningscasene er bygget op, kan det ikke sikres, at deltageren både undervises i hvilke observationer, der er relevante og samtidigt får den anden og vigtige del af udbyttet med om- Side 14 af 22

kring dokumentation. Facilitatoren kan vælge, hvilke spørgsmål og områder der skal fokuseres på, hvilket både er positivt, men også stiller store krav til facilitatorens kompetencer og dermed medfører en risiko for, at udbyttet ikke opnås. 3.4 Vidensdeling Et væsentligt udbytte af Virker Hverdagen er, ifølge deltagerne, vidensdeling. Begge observationer viste klare eksempler på vidensdeling mellem deltagerne. Et godt eksempel er den mindre samarbejdsvillige Laurids i Case nr. 1, som skabte diskussion mellem deltagerne og tydeliggjorde alternative tilgange til at løse en faglig problemstilling. Et andet eksempel er nogle deltagere, som fandt ud af, at en kollega havde nemmere ved at snakke med beboerne om dødsfald, hvilket kan bruges i fordelingen af arbejdsopgaver. I afsnit 2. Fysiske rammer konkluderede vi, at gruppens størrelse og styring af e-learningscase har indflydelse på deltagernes diskussioner og indholdet i den faglige samtale. En anden væsentlig forudsætning for vidensdelingen er facilitatoren, som vi vil komme ind på i det følgende afsnit. Sosu-hjælperne har deres egne systemer og vaner i deres daglige arbejde. I gennemgangen af casene blev disse systemer udfordret, og de blev bevidste om, at andre løsninger var mulige. Det var rart at vide, at der var andre værktøjer til at håndtere en udfordring. Teamlederne gav samstemmende udtryk for en stor tilfredshed med sosu-hjælpernes faglige diskussioner. Deltagelse i Virker Hverdagen har givet de faglige diskussioner en vekselvirkning mellem det konkrete og det teoretiske, hvor deltagerne med udgangspunkt i deres egen hverdag reflekterer over deres faglige virke. I hverdagen mangler der at blive åbnet for refleksionen, og det er det hjulet gør. Igen er case nr. 1 om Laurids et godt eksempel, da denne skabte en stor debat mellem deltagerne til den ene observation om, hvordan man træder ind af døren til en afvisende borger. I dette tilfælde gav deltagernes erfaringer fra hverdagen et grundlag for at tale om respekten for beboerne generelt. 3.5 Delkonklusion Fokusgruppeinterviewene viser, at hjulets seks temaer er relevante for sosu-hjælperne. Deltagerne ser en sammenhæng mellem temaerne og de daglige arbejdsopgaver. Hjulet bliver ikke aktivt brugt i arbejdsdagen, men sidder på rygraden hos mange af deltagerne. Såvel observationer som fokusgruppeinterviews viser, at deltagerne bliver mere bekendte med hjulet, når de faktisk får det udleveret. For at sikre forståelse af hjulets seks temaer er det derfor centralt, at hjulet udleveres ved begyndelsen af undervisningsforløbet. Hjulets temaer er noget som deltagerne møder i hverdagen, men bringer samtidig ny viden til deltagerne. En central del af udbyttet er faglig sparring, vidensdeling og refleksioner, der ikke åbnes op for i hverdagen. Der et ønske om at sosu-assistenterne undervises i at dokumentere deres observationer på baggrund af e- learningscasenen. Vi kan dog konkludere, at der ikke er nok fokus på dokumentation i casen til at deltagerne får det udbytte, som facilitatorerne forventer. Side 15 af 22

Anbefaling Det anbefales på baggrund af ovenstående, at hjulet anvendes til undervisning, som det er tiltænkt i projekt Virker Hverdagen. Behovet for, at hjulet anvendes i det daglige arbejde er begrænset, og deltagerne mener ikke at de har tid til det. Såvel facilitatorer som deltagere påpeger, at dokumentation kunne fylde mere i pilotprojektet. På baggrund af fokusgruppeinterviewene er anbefalingen et øget fokus på dokumentation i undervisningsforløbet. Undervisning i de fire E-learningscases i Virker Hverdagen er en mulighed for en generel gennemgang af dokumentation. Dette skal dog samtidig være baseret en konkret vurdering fra teamlederen, om deltagerne har det behov. Side 16 af 22

4. Facilitator I det følgende afsnit vil facilitatorens rolle blive beskrevet. Herunder vil vi komme ind på, om det nødvendigvis skal være teamlederen, der påtager sig facilitatorrollen, og om facilitatoren skal anvende en kraftig, hands-on styring, eller en tilbageholdende hands-off styring, når deltagerne gennemgår e-learningscasene. Til sidst vil vi præsentere en delkonklusion med anbefalinger til facilitatorrollen. 4.1 Facilitatorrollen I pilotprojektet er der forsøgt afprøvet forskellige modeller for facilitatorens rolle. I den mest anvendte model har teamlederen fungeret som en modererende facilitator, der både styrer processen, vejleder deltagerne, når der opstår uklarheder og kvalificerer indholdet af snakken. Teamlederne var enige om facilitatorens rolle og en beskrev den således: Facilitatorrollen er en katalysatorrolle, en igangsættende funktion, men det er også en procesleder, hvor man går ind og har det overordnede blik på processen. Man skal både sørge for, at alle kommer til orde med det, de nu engang vil, og sørge for, at deltagerne kan tale ud. Facilitatorens rolle er en processtyrer, og der ved observationerne et eksempel på, at teamlederen sprang introduktionen til undervisningen over, hvilket resulterede i at nogle af deltagerne udtrykte en tvivl om formålet med projektet. Dette er et eksempel på, at teamlederen i praksis fungerer som en processtyrer, der skal sørge for, at alle forstår projektet og hvilket udbytte de skal have ud af det. E-learningscasene er bygget sådan op, at facilitatoren kan fokusere på særlige emner alt efter hvad behovet er i den deltagende gruppe. Underviserne fokuserede meget på facilitatorens mulighed for at styre e- learningscasen i en ønsket retning, og de lagde stor vægt på, at facilitatoren var bevidst om denne rolle. De understregede samtidig, at det stiller store krav til facilitatorens kendskab til materialet at forstå, hvilke muligheder det rummer. Dette kendskab har underviserne selvfølgelig i pilotprojektet, da underviserne har været med til at udvikle undervisningsmaterialet. Jeg tænker casen som, at du som facilitator kan vælge, hvor du lægger den største tyngde. Dette bekræfter yderligere behovet for, at facilitator har et indgående kendskab til de brugte e- learningscases og samtidig er bevidst om, hvilke problemstillinger, der kunne være relevante for gruppen af deltagere. Det kræver, at vedkommende kender casene rigtig godt, for man har brug for at vide, hvad det er for nogle problemstillinger, man gerne vil have trukket frem Underviserne reflekterede over, hvordan undervisningen skal styres, når projektet udrulles, da teamlederen ikke har mulighed for at facilitere alle undervisningsgange. Det kræver et stort kendskab til læringsmaterialet for at kunne styre undervisningen i den ønskede retning. Det er derfor en væsentlig overvejelse for projektets succes, hvem der skal facilitere undervisningen. Deltagerne var generelt tilfredse med, at teamlederen faciliterede undervisningen. De mener ikke, at det begrænsede dem i, hvad de turde sige, og omvendt mener de, at teamlederne var gode til at vejlede og hjælpe deltagerne videre, når der opstod tvivlsspørgsmål. Side 17 af 22

Jeg synes ikke, det satte nogen begrænsninger, [at teamlederen var tilstede+ Der var ingen deltagere der gav udtryk for at de ikke kunne sige hvad de ville eller på anden måde utryg ved, at deres teamleder var til stede ved undervisningen. Dette stemmer overens med teamlederne, som forklarede at de gjorde meget ud af at sikre, at deltagerne forstod, at undervisningen foregik i et trygt rum, og at det ikke var noget, de ville blive evalueret på. De forskellige undervisere havde forskellige tilgange til facilitatorrollen. Denne rolle skal forstås i forhold til den lokale kultur, da hver teamleder håndterer sit team forskelligt. Når det er sagt er der nogle generelle observationer om underviserens rolle som gør sig gældende. Til fokusgruppeinterviewene blev det forsøgt at få deltagerne til at reflektere over teamlederens rolle i undervisningsforløbene. De gav alle udtryk for en tilfredshed med underviseren, som kunne hjælpe dem med at afklare tvivlsspørgsmål. Til de to observationer var det dog tydeligt, at facilitatoren havde en central rolle i at vejlede deltagerne ved faglige tvivlsspørgsmål. Der var således både eksempler på, at facilitatoren hjalp deltagerne med at forstå spørgsmålene og bidrog til den faglige diskussion samt eksempler på, at deltagerne blot fik svaret, hvilket begrænsede den faglige diskussion. Det er derfor væsentligt at facilitatoren er bevidst om sin rolle, sin vejledning og spørgeteknik for derved at lade deltagerne gøre arbejdet. Denne pointe er især vigtig i forhold til gruppestørrelserne jf. afsnit 2.0 Fysiske rammer. Når det er små grupper, der gennemgår e-learningscasene er der behov for en aktiv facilitator, som hjælper diskussionen i gang og formår at stille uddybbendes spørgsmål. Omvendt er det vigtigt at facilitatoren sørger for at alle kan komme til orde ved større grupper, da enkelte deltagere let kan dominere undervisningen. 4.1.1 Hands on/hands off Både undervisere og deltagere understreger, at det er vigtigt for undervisningens succes, at der er en facilitator, der kan styre processen. Samtidig er det tydeligt fra både observationerne og fra fokusgruppe interviewene, at facilitator-rollen er krævende. Som beskrevet i afsnit 2. Fysiske rammer, har gruppestørrelsen indflydelse på, hvilken rolle facilitatoren skal tage på sig. Dette blev illustreret i tabel 2.1, som viste, at de forskellige gruppestørrelser og fysiske rammer gav forskellige udfordringer for facilitatoren og i forlængelse heraf forskellige output. Hvor de store grupper gav mange faglige diskussioner, var de samtidig svære at styre for facilitatoren. Det blev svært at sikre aktivitet fra alle deltagerne og nogle fyldte betydeligt mere i diskussionerne end andre. Det blev således svært at tage en fælles beslutning i e-learningscasen, hvor deltagerne skulle blive enige om et svar. Derfor var det en fordel at have to undervisere til stede ved undervisningen. Omvendt er der, når det er små grupper, der gennemgår e-learningscasene, behov for en aktiv facilitator, som hjælper diskussionen i gang og formår at stille uddybbendes spørgsmål. Det var betydeligt sværere at facilitere de faglige diskussioner når kun var få deltagere. De små grupper var dog lettere at styre gennem processen og sikre deltagelse fra alle parter. Ved store grupper er der derfor behov for en aktiv hands on styring af deltagerne for at sikre, at de fastholder deres fokus. I mindre grupper er der derimod mere behov for en facilitator som holder sig i baggrunden og hjælper deltagerne ved behov. Som beskrevet i afsnit 2.2.2 er det en væsentlig pointe, at som følge af e- learningscasens simple opbygning er det let for deltagerne selvstændigt at løse opgaverne. Side 18 af 22

Opgaverne i e-learningscasene lægger ikke tilstrækkeligt op til træning i dokumentation, hvilket bekræftes af deltagerne i uddannelsesforløbet. Såfremt ønsket med projektet er at sikre opfølgning og handling på de observationer, som gøres af sosu-assistenterne, er det en væsentlig opgave for facilitatoren at sikre dette resultat. Dette kræver igen en hands-on styring, idet facilitatoren aktivt skal sørge for at et bestemt fagligt niveau opnås i deltagernes gennemgang af e-learningscasen. 4.2 Hvem skal deltage? (sygeplejere, assistenter, hjælpere) Når Virker Hverdagen udbredes til hele Frederiksberg Kommune skal de enkelte undervisningsforløb ikke faciliteres af de nuværende facilitatorer. Det er derfor vigtigt at se på hvilken faggruppe, der skal være facilitator. Som vi skriver i afsnit 2.3, ser deltagerne en fordel i, at facilitatoren er sygeplejerske eller sosuassistent, da det vil give et godt input til de faglige diskussioner. Fokusgruppeinterviewet med facilitatorerne viser da også, at ambitionen er at bruge sygeplejersker eller sosu-assistenter til at facilitere de kommende undervisningsforløb. Udtalelser fra facilitatorerne viser klart en forskel på, hvem de ser som potentielle facilitatorer. Én facilitator ser gerne, at rollen skal udfyldes af en sosu-assistent. En anden facilitator er utilfreds med det faglige niveau hos de sosu-assistenter, der har deltaget i pilotprojektet, og ser derfor hellere sygeplejersker som facilitatorer ved fremtidige undervisningsforløb. Valget af en facilitator skal forstås i forhold til kulturen i afdelingen, og kommende facilitatorer bør udvælges af de enkelte teamledere, da efterspurgte kvalifikationer som facilitator ikke bestemmes af faggruppe, men nærmere afhænger af personlighed og individuelle faglige kvalifikationer. Det er imidlertid vigtigt, at teamlederne fortsat inkluderes. Dette er især til sammensætning af undervisningsgrupper og valg af fokus. Teamlederen har den nødvendige viden, som bør inddrages. Hvis jeg fx havde en gruppe, som var dårlige til at registrere, ville jeg fokusere på det. Det giver casen mange muligheder for. Observation af undervisningsgangene og fokusgruppeinterview viser desuden, at introduktionen til hjulet ikke skal begrænses til sosu-hjælpere. I de observerede undervisningsgrupper var der såvel sosu-hjælpere som sosu-assistenter tilstede, hvilket også bør være målsætningen i fremtidige undervisningsforløb. Til den ene observation havde den deltagende sosu-assistent fået til opgave fra facilitator at bidrage med problemstillinger ved de faglige diskussioner. 4.3 Delkonklusion Facilitatoren er en processtyrer og har til opgave at sikre, at alle bliver hørt og deltager aktivt i undervisningen, samt at deltagernes udbytte er så godt som muligt. Derfor skal fremtidige facilitatorer være bevidste om deres væsentlighed og rolle i deltagernes undervisning. Underviserne har i dette pilotprojekte, haft et stort kendskab til undervisningsmaterialet, og de har derigennem haft et godt grundlag for at vejlede deltagerne. Det er vores vurdering, at facilitatorens rolle bør være tilbageholdende under gennemgang af e- learningscasen. Her skal facilitator supportere deltagerne og afhjælpe eventuelle tvivlsspørgsmål i forhold til tekniske eller faglige problemstillinger. Hvis deltagerne er for langsomme eller for hurtige til at gennemgå materialet skal facilitatoren være i stand til at hjælpe dem videre eller stille uddybende spørgsmål. Facili- Side 19 af 22

tator skal altså styre hands off og samtidige sikre sig at deltagerne diskuterer de faglige problemstillinger, som e-learningscasen fremsætter. På den anden side er en aktiv styring af processen relevant i den efterfølgende faglige diskussion og opsamling. Her skal facilitator styre hands on ved at skabe rammerne for den faglige diskussion og ved at sikre, at de væsentlige pointer uddrages. Dette kan ske gennem nogle på forhånd forberedte spørgsmål som udfordrer deltagerne. De forskellige cases lægger op til, at facilitator kan styre undervisningen i den retning han/hun ønsker ved at lægge vægt på enkelte dele af casen, som er relevant for de pågældende deltagere. Dette stiller dog også store krav til facilitatorens overblik og evne til at styre processen. Set i forhold til formålet med projektet stiller det store krav til facilitatorens rolle og forberedelse. Underviserne var selv meget bevidste om, at de selvfølgelig havde et stort kendskab til formålet med og indholdet af casene og derfor havde let ved at facilitere undervisningen. Det stiller store krav til nye facilitatorer om at sætte sig ind i casene. Anbefaling Facilitatoren er central for undervisningens succes. Udbyttet af undervisningen hænger sammen med facilitatorens evne til at vejlede, kvalitetssikre det faglige indhold og udrede misforståelser. Det anbefales derfor, at der gives et fælles kursus eller vejledning til kommende facilitatorer. Derudover anbefaler vi fremtidige facilitatorer: - At introducere deltagerne grundigt til formålet med projektet - At stille uddybende og åbne spørgsmål. - At facilitere hands-off i gennemgangen af e-learningscasen og at give deltagerne mulighed for selv at finde svarene. - At sikre det faglige indhold og lade deltagerne stå for at styre e-learningscasen. - At styre de faglige diskussioner mellem deltagerne. - At have et godt kendskab til casen Side 20 af 22

5. Konklusion og anbefalinger Både deltagere og teamledere/facilitatorer har været glade for projekt Virker Hverdagen. Overordnet set er det ifølge deltagerne positivt, at der rettes fokus på tidlig opsporing, selvom mange gav udtryk for at informationerne er noget, der skal sidde på ryggraden. Hjulet er velegnet som grundlag for undervisning og e- learningscasene har skabt et grundlag for faglige diskussioner, som ikke blev taget før hen. 5.1 Fysiske rammer Anbefaling: For at sikre aktiv deltagelse anbefaler vi, at gennemgangen af e-learningscasene gennemføres i mindre grupper af tre deltagere. For at sikre faglige diskussioner anbefaler vi en fælles opsamling og diskussion, som bør foregå i grupper af seks til otte deltagere. De fysiske rammer har en betydning i forhold til undervisningen. Fx har gruppernes størrelse indflydelse på resultatet af undervisningen. Grupper af tre er sværere at få til at tage de faglige diskussioner, men lettere at styre gennem casen, mens grupper af syv eller flere er lette at få til at tage de faglige diskussioner, men sværere at styre gennem casen. Det anbefales derfor at fordelene ved både små og store grupper udnyttes. Om muligt bør gennemgangen casene derfor foregå i to eller tre mindre grupper, som sikrer at alle deltager aktivt. Disse mindre grupper skal hver have en computer, hvor e-learningscasen kan gennemgås. Efterfølgende bør den faglige diskussion tages i fællesskab, hvor deltagerne kan få udfordret deres faglige standpunkter i diskussionen med de øvrige grupper. Af personalemæssige grunde kan det være svært at samle seks eller flere sosu-hjælpere til et undervisningsforløb. I disse tilfælde anbefales det at udnytte fordelen ved de små grupper. Dette stiller dog krav til facilitatoren, som skal bidrage til den faglige samtale og sikre bliver udfordret igennem diskussionen. 5.2 Hjulet og udbytte af e-learningscasene Anbefaling: Indholdet i e-learningscasene er relevant for sosu-hjælperne og -assistenternes hverdag. Der er dog en forskel mellem teamledernes forventninger til dokumentation og det som deltagerne har fået ud af det. Der bør derfor fokuseres yderligere på dokumentation fremadrettet for at opnå målsætningen herom. Deltagerne og underviserne er generelt set meget tilfredse med indholdet i hjulet, og mener at det er anvendeligt til undervisningsformål. Det bør sikres, at alle deltagere får uddelt hjulet ved begyndelsen af undervisningsforløbet. Dette vil sikre en større kendskab til såvel de overordnede temaer, som hjulets underpunkter. 5.3 Facilitator Anbefaling: Facilitatoren er central for undervisningens succes og bør have et godt kendskab til casens indhold. Det anbefales derfor, at der udarbejdes en guide som fremtidige facilitatorer kan følge. Facilitatoren er en processtyrer og har en væsentlig indflydelse på deltagernes udbytte. Selvom E- learningscasene er simpelt opbyggede og lettilgængelig for deltagerne, er der behov for en facilitator til at afklare tvivlsspørgsmål og til at stille uddybende spørgsmål. Derudover anbefaler vi fremtidige facilitatorer: Side 21 af 22