Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med smågriseproduktion Totaløkonomien for smågriseproduktionen er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle bedrifter med produktion af 30 kg grise. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejede. Tabel 1 viser de seneste 5 års resultater for ovennævnte bedrifter. Besætningsstørrelsen er efter en mindre stigning fra 2006 til 2007 igen steget kraftigt og er i gennemsnit steget med 79 årssøer til 523 årssøer i 2008. Der blev i gennemsnit produceret 13.395 smågrise, en stigning på 2.300 grise. Stigningen i antal producerede grise skyldes primært både flere årssøer, men også en forbedret effektivitet målt på antal grise pr. årsso. En lidt faldende del af smågrisene bliver færdigproduceret på ejendommen. Smågriseproducenterne oplevede i 2008 et katastrofeår, som det øvrige landbrug, med et driftsresultat på ca. minus 1,5 mio. kr. I forhold til 2007 er der en stor stigning i såvel bruttoudbyttet som i stykomkostningerne, og samlet er der tale om en stigning i dækningsbidraget på ca. 40 pct. Det dårlige resultat er en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og ikke mindst en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne. I løbet af tre år er finansieringsomkostninger mere end tredoblet. Der er en mindre konjunkturgevinst på 173.000 kr., som er det, bedriftens besætning og beholdninger er steget i værdi fra primo til ultimo 2008. De 173.000 kr. dækker over en stigning i svinebesætningsværdi på ca. 330.000 kr. og et fald i korn og andre salgsafgrøder på 170.000 kr. 10 Produktionsøkonomi Svin

1.000 kr. 1.000 500 0-500 -1.000-1.500-2.000 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 1. Udvikling i driftsresultat for smågriseprducenter. Foderomkostninger steg markant med godt 40 pct. til over 3 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. På grund af øgede omkostninger til foder er stykomkostningerne steget betydeligt. Samlet steg dækningsbidraget med godt 40 pct. til godt 2,5 mio. kr. Kapacitetsomkostningerne steg for alle omkostningsgrupper, dog primært for energi på grund af stigende oliepriser. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af 30 kg grise. 2004 2005 2006 2007 2008 Antal regnskaber 771 786 719 524 468 Antal bedrifter 1 1.572 1.501 1.259 1.247 971 Antal årssøer 343 379 424 444 523 Antal producerede 30 kg grise 7.849 8.935 10.259 11.077 13.395 Antal producerede slagtesvin 1.002 1.106 1.264 1.418 1.554 Landbrugsareal, ha i alt 104 111 126 132 146 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 3.855 4.097 5.152 4.630 6.470 Stykomkostninger 1.815 1.982 2.280 2.838 3.921 Dækningsbidrag 2.040 2.115 2.872 1.792 2.549 Kontante kapacitetsomkostninger 913 1.079 1.283 1.414 1.733 Driftsmæssige afskrivninger 410 463 536 596 710 Resultat af primær drift 717 573 1.053-218 106 Afkoblet EU-tilskud 243 281 296 328 Finansieringsomkostninger 597 646 734 1.010 1.947 Driftsresultat 120 170 600-932 -1.513 Heraf konjunkturer 0-2 49-297 173 1 Total antal smågriseproducenter ifølge Danmarks Statistik Produktionsøkonomi Svin 11

Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, fordelt efter besætningsstørrelse, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Antal regnskaber 468 117 117 117 117 Antal årssøer 523 913 533 375 207 Antal producerede grise 13.395 23.530 13.730 9.479 5.119 Landbrugsareal, ha i alt 146 219 155 104 94 Dyreenheder 248 429 259 177 98 Fravænnede grise pr. årsso inkl. gylte 26,7 26,9 26,9 26,3 25,2 Vægt solgte smågrise, kg 32 32 31 32 32 Kr. pr. solgt smågris 349 351 347 348 346 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 6.470 11.191 6.693 4.537 2.656 Stykomkostninger 3.921 6.671 4.071 2.869 1.597 Dækningsbidrag 2.549 4.520 2.622 1.668 1.059 Kontante kapacitetsomkostninger 1.733 3.076 1.796 1.110 725 Driftsmæssige afskrivninger 710 1.211 757 477 309 Resultat af primær drift 106 233 69 81 25 Afkoblet EU-tilskud 328 493 345 234 213 Finansieringsomkostninger 1.947 3.484 1.975 1.312 765 Driftsresultat -1.513-2.758-1.561-997 -527 Heraf konjunkturer 173 343 148 143 33 Aktiver i alt 42.431 65.996 46.155 29.748 23.690 Gældsprocent 67 73 67 64 51 Finansieringsomkostningerne steg med 937.000 kr., hvoraf godt 400.000 kr. kan henføres til kursregulering, mens renteudgifterne står for en stigning på godt 300.000 kr. Som følge af det dårlige resultat både i 2007 og 2008 er renteudgifterne på kassekreditten også blevet fordoblet i 2008 i forhold til 2007. De seneste to års dårlige resultat har bevirket, at gælden er vokset med ca. 30 pct. Den største stigning er til kort gæld i pengeinstitutter og på kassekreditten. Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er bedrifterne opdelt i fire lige store grupper fordelt på antal årssøer. De største bedrifter havde i gennemsnit 913 årssøer, mens de mindste havde 207 årssøer. De store bedrifter er blevet endnu større, da de største bedrifter i gennemsnit er steget fra 770 til 913 årssøer, mens de mindste kun er steget med 40 søer fra 2007. Gruppe 3 og 4, dvs. de mindste bedrifter, har jord nok til at opfylde harmonikravet, mens gruppe 1 og 2 har henholdsvis 1,6 og 1,9 DE/ha. De 50 pct. største smågriseproducenter vil således have de største omkostninger til gylletransport, mens de mindste bedrifter har forholdsmæssigt mere jord at forrente pr. DE. 12 Produktionsøkonomi Svin

De største besætninger har også den bedste effektivitet målt som grise pr. årsso. Omkring 87 pct. af det samlede bruttoudbytte kommer fra svin på alle besætningsstørrelser, på nær de mindste hvor ca. 20 af indtægterne kommer fra andre indtægter primært markbrug. Bruttoudbyttet pr. årsso er stort set ens for de 3 største besætningsgrupper, mens det er lidt lavere for de mindste bedrifter, hvilket hænger sammen med den lidt lavere produktivitet og lavere pris pr. solgt gris. De største bedrifter kom ud af 2008 med et negativ driftsresultat på 2,76 mio. kr. Beløbet dækker over finansieringsomkostninger på ca. 3,5 mio. kr., hvoraf de 830.000 kr. kan henføres til kursregulering. Dette beløb udgør godt 20 pct. af de samlede renteudgifter og er tilsvarende for gruppe 2 og 3, mens det er lidt mindre for gruppe 4, hvilket naturligt hænger sammen med en lavere gældsprocent. Analyse af nøgletal Afkastningsgraden er et udtryk for forrentningen af den investerede landbrugskapital. Den svinger mellem 1,3 og 1,1 pct. og er i 2008 trods alt steget i forhold til 2007, hvor den i gennemsnittet var 0,3 pct. Da renterne på gælden skal betales, bliver forrentningen af egenkapitalen dårligere end for kapitalen i gennemsnit. Egenkapitalen hos smågriseproducenterne blev forrentet med mellem -3,7 og -16,2 pct. Forrentningen af egenkapitalen er dårligst for de største bedrifter. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til resultatudtryk og nøgletal kan ses på side 58-59. Overskudsgraden er i gennemsnit 1,6 og er stigende med stigende besætningsstørrelse. I forhold til 2007 er overskudsgraden forbedret for alle grupper, da den var negativ for alle i 2007 med -4,7 i gennemsnit mod 1,6 i 2008. Uanset besætningsstørrelse er kapacitetsgraden lige omkring 1. Det vil sige, at dækningsbidraget lige kan dække kapacitetsomkostningerne og ikke stort mere. Det fremgår af tabel 2, hvor resultat af primær drift lige netop er positiv for alle besætningsgrupper. Tabel 3. Nøgletal, fordelt efter besætningsstørrelse, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Afkastningsgrad, pct. 1,2 1,3 1,1 1,2 1,2 Egenkapitalens forrentning, pct. -11,1-16,2-10,9-9,0-3,7 Overskudsgrad, pct. 1,6 2,1 1,0 1,8 0,9 Dækningsgrad, pct. 39,4 40,4 39,2 36,8 39,9 Kapacitetsgrad 1,0 1,1 1,0 1,1 1,0 Lønningsevne, kr. pr. normtime -78-60 -85-85 -116 Beløb i 1.000 kr. Indtjening til ejer og finansiering 434 726 414 313 236 Produktionsøkonomi Svin 13

Investeringer Smågriseproducenterne investerede i gennemsnit knap 3,2 mio. kr. sidste år, hvilket er en stigning på godt 600.000 kr. i forhold til 2007. Investeringerne i driftsbygninger var mindre end i 2007, mens der var en stigning i investering i besætning, jord og fast ejendom. Alle besætningsgrupper investerede mere i 2008 end i 2007, og for alle grupper var denne stigning begrundet i en stigning i besætningsværdien. Kun gruppe 2 havde en svag stigning i bygningsinvesteringerne i 2008 i forhold til 2007, mens de øvrige grupper havde mindre bygningsinvesteringer. Alle grupper på nær gruppe 2 havde større investeringer i fast ejendom og jord i 2008 i forhold til 2007. Alle grupper har stigende nettoinvesteringer i 2008 i forhold til 2007. Specielt gruppe 4 har en stor procentuel stigning i nettoinvesteringer på 280 pct. fra 2007 til 2008. Ser vi på nettoinvesteringer pr. årsso, er forskellen mellem de største og mindste bedrifter meget mindre end tidligere år. Der er en jævn stigning på nettoinvesteringer fra 4.254 kr. pr. årsso for de mindste bedrifter til 4.974 kr. pr. årsso for de største besætninger. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso Analyserne er foretaget på baggrund af produktionsgrensregnskaber for bedrifter med sohold, der er indberettet til Økonomidatabasen. I tabel 5 er de seneste 5 år angivet. Dækningsbidraget pr. årsso er steget med godt 900 kr. til 2.828 kr. i 2008, men er stadigvæk langt under niveauet i 2005 og 2006. Prisen pr. produceret gris er i gennemsnit steget med 6 kr. til 333 kr. fra 2007 til 2008. Såvel foderforbruget som foderprisen pr. FEsv er steget det seneste år. Foderprisen er steget med 32 øre pr. FEsv. Grise pr. årsso er steget med 0,2 gris, og ligeledes er foderforbruget steget lidt til 115 FEsv pr. produceret gris. Forventningerne til resten af 2009 og 2010 er, at afregningsprisen vil fortsætte med at stige, så bytteforholdet mellem smågriseprisen og foderprisen vil forbedres yderligt. Af figur 2 fremgår udviklingen i dækningsbidraget pr. produceret smågris. I 2007 og 2008 er den katastrofalt lav, men det må forventes, at dækningsbidraget pr. produceret smågris kommer op på et højere niveau i løbet af 2009 og 2010. Tabel 4. Investeringer på smågrisebedrifter, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Investering i: Beløb i 1.000 kr. Driftsbygninger 574 900 834 218 273 Maskiner og inventar 607 1.072 743 288 241 Besætning og beholdning 478 944 517 295 75 Fast ejendom og jord mv. 1.535 2.812 1.149 1.393 601 Landbrugsinvesteringer i alt 3.194 5.728 3.243 2.193 1.190 Driftsmæssige afskrivninger 710 1.211 757 477 309 Nettoinvestering 2.484 4.517 2.486 1.716 881 Nettoinvestering, kr. pr. årsso 4.750 4.947 4.663 4.576 4.254 14 Produktionsøkonomi Svin

Tabel 5. Effektivitet og økonomi i soholdet 2004 2005 2006 2007 2008 2009 * 2010 * Antal bedrifter 127 100 162 126 61 Antal årssøer 352 333 386 382 484 Producerede grise pr. årsso 22,6 23,7 24,9 26,1 26,3 26,5 26,7 Vægt pr. afgået gris, kg 31,9 32,4 31,9 33 32 ** Foder pr. produceret gris, FE sv 119 118 113 110 115 Pris pr. produceret gris, kr. 338 351 368 327 333 Kr. pr. FE sv 1,38 1,35 1,31 1,63 1,95 Dækningsbidrag pr. årsso, kr. 3.850 4.033 4.811 1.893 2.828 4.267 5.660 Dækningsbidrag pr. gris, kr. 170 170 193 73 108 161 212 *) Skøn **) I produktionsgrensregnskaberne er der usikkerhed forbundet med foderenhederne. Dette ses også, når der sammenlignes med resultaterne af effektivitetskontrollen (jf. tabel 7). Kr. pr. gris 250 200 150 100 50 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag pr. produceret smågris Produktionsøkonomi Svin 15

Tabel 6. Soholdsbedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, 2008 Alle 1 2 3 4 Antal bedrifter 61 15 15 15 16 Antal årssøer 484 633 440 481 390 Producerede grise pr. årsso 26,3 27,6 25,8 27,1 24,3 Levendefødte pr. kuld 14,1 14,3 13,8 14,2 13,9 Fravænnede pr. kuld 12,2 12,5 12,0 12,3 12,0 Spildfoderdage pr. kuld 12,5 11,4 13,2 13,0 13,8 Faringsprocent 87 87 87 88 85 Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,27 2,28 2,28 2,28 2,24 Pris pr. produceret gris, kr. 333 334 322 341 330 Foder pr. produceret gris, FE sv 115 116 117 110 120 Kr. pr. FE sv 1,95 1,81 1,86 2,23 1,85 Kr. pr. årsso Bruttoudbytte 9.285 10.586 9.232 9.273 7.377 Foderomkostninger 5.493 5.427 5.281 5.949 5.287 Dyrlæge og medicin 486 419 506 495 556 Andre omkostninger 478 454 472 465 538 Stykomkostninger i alt 6.457 6.300 6.260 6.909 6.381 Dækningsbidrag 2.828 4.286 2.972 2.364 996 Kr. pr. produceret gris Bruttoudbytte 353 384 357 342 304 Foderomkostninger 209 197 204 220 218 Dyrlæge og medicin 18 15 20 18 23 Andre omkostninger 18 16 18 17 22 Stykomkostninger i alt 245 228 242 255 263 Dækningsbidrag pr. gris 108 156 155 87 41 Spredning i dækningsbidrag pr. årsso I tabel 6 ses resultaterne for smågriseproducenterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. årsso. Som illustreret i tabellen er forskellen mellem de bedste og de dårligste producenter stor, hvor de bedste bedrifter havde et dækningsbidrag på 4.286 kr., havde de mindste et på 996 kr. pr årsso. Dækningsbidraget pr. produceret gris er i gennemsnit 108 kr. Prisen varierer fra 156 kr. i gruppe 1 til 41 kr. i gruppe 4. Den store forskel skyldes generelt, at de produktionstekniske resultater på de fleste områder er bedre på de bedrifter, der har det største dækningsbidrag. En kombination af flere fravænnede grise pr. kuld samt flere kuld pr. årsso betyder, at bedrifterne med det højeste dækningsbidrag producerede godt tre grise mere pr. årsso end de dårligste 25 pct. 16 Produktionsøkonomi Svin

Spildfoderdage er i gennemsnit faldet med 1,3 dag fra 2007 til 2008. Der har været færre spildfoderdage for alle grupper, men der er stadigvæk 2,6 dag forskel fra gruppe 1 til gruppe 4. Figur 3 viser årsager til forskellen i dækningsbidraget mellem gruppen med det højeste dækningsbidrag og gruppen med det laveste dækningsbidrag fordelt ud fra: Foderomkostningen pr. årsso forklarer 15 pct. af forskellen i dækningsbidraget mellem gruppe 1 og 4, hvilket er noget mindre end i 2007. Andre forhold som f.eks. dyrlæge, medicin mv., værdiforskydninger ved status forklarer med hele 69 pct. langt det meste af forskellen i dækningsbidraget. Antal producerede grise pr. årsso Prisen på smågrise Foderomkostninger pr. årsso Andre forhold På trods af at der er over 3 grise forskel pr. årsso mellem gruppe 1 og 4, forklarer det kun 13 pct. af forskellen i dækningsbidraget, hvilket er uændret i forhold til 2007. I forhold til tidligere år er prisen pr. solgt gris i grupperne næsten ens, og det betyder, at prisen kun forklarer nogle få pct. af den store variation i dækningsbidraget mellem de bedste og dårligste 25 pct. Producerede grise pr. årsso 13 pct. Foderomkostninger pr. årsso 15 pct. Pris på smågrise 3 pct. Andre forhold 69 pct. Figur 3. Årsager til forskel i dækningsbidrag pr. årsso. Produktionsøkonomi Svin 17

Spredning i effektivitet Resultaterne fra effektivitetskontrollen er fra 171 bedrifter med i alt ca. 85.000 årssøer. Resultaterne for 2008 dækker oktober 2007-oktober 2008. For 2008 kan også ses den bedste og dårligste fjerdedel af smågriseproducenterne målt på antal fravænnede grise pr. årsso. Resultaterne fra e-kontrollen viser en kraftig stigning i besætningsstørrelsen, som i gennemsnit er steget fra 338 til 500 årssøer. Samtidig med stigningen i besætningsstørrelsen er antallet af bedrifter, der indgår, faldet kraftigt. Det seneste år er der sket en stigning i antal fravænnede grise pr. årsso. Stigningen kan bl.a. henføres til en stigning i antal levendefødte pr. kuld, et svagt fald i pattegrisedødeligheden og en stigning i faringsprocenten. Set over de seneste 5 år er antal fravænnede grise pr. årsso steget med 1 gris. Døde efter fravænning har gennem en årrække været jævnt faldende og faldt i 2008 til 2,7 pct. mod 3,1 pct. i 2007. I forhold til året før er forskellen på den bedste og den dårligste fjerdedel blevet mindre på en række af nøgletallene, jf. tabel 7. Årsagen til den store forskel i kuld pr. årsso skyldes især, at den dårligste fjerdedel har væsentligt flere spildfoderdage pr. kuld end den bedste fjerdedel. Den dårligste fjerdedel har også en lidt længere diegivningstid, hvilket er med til at påvirke kuld pr. årsso i nedadgående retning. De dårligste 25 pct. havde en højere fravænningsalder, men grisenes vægt var også lidt større i gennemsnit. Sammenholdes tabel 6 og 7 tyder alt på, at der som forventet, er en klar sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. årsso. Den bedste fjerdedel har tilsyneladende en bedre styring med vigtige parametre som f.eks. spildfoderdage, levende fødte pr. kuld, daglig tilvækst efter fravænning og dødelighed blandt smågrisene. Det er vigtigt at have en god produktionseffektivitet, og der er tilsyneladende stadig et stort uudnyttet potentiale i smågriseproduktionen. Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode Alle 2004 Alle 2005 Alle 2006 Alle 2007 * Alle 2008 * Bedste 25 pct. 2008 Dårligste 25 pct. 2008 Antal bedrifter 572 461 318 269 171 43 44 Antal årssøer 303 327 331 338 500 577 369 Kuld pr. årsso 2,24 2,24 2,23 2,23 2,25 2,32 2,17 Spildfoderdage pr. kuld 15,6 15,4 15,7 15,7 14,8 11,3 19,6 Levendefødte pr. kuld 12,9 13,2 13,5 13,6 14,0 14,5 13,6 Dødfødte pr. kuld 1,5 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 1,9 Fravænnede pr. kuld 11,1 11,3 11,6 11,7 12,1 12,9 11,4 Alder ved fravænning, dage 31 31,4 31,7 31,9 32 30,2 33,2 Vægt ved fravænning, kg 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3 7,1 7,4 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,2 31,3 31,7 32,8 34 33,1 Daglig tilvækst efter fravænning, g ** 413 417 428 434 445 Døde efter fravænning, pct. 4,4 3,8 3,2 3,1 2,7 * Fra oktober - oktober. Øvrige år er fra april - april. ** Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 18 Produktionsøkonomi Svin

Alt tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. årsso. Produktionsøkonomi Svin 19