Rejsebrev nr. 1 20. oktober 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Lidt om mig og mit arbejde: Mit navn er Julie Brygger Justesen. Jeg er 23 år og kommer fra Ringkøbing. Jeg læser til pædagog i Holstebro. Jeg har valgt at have min 3. praktik i Filippinerne. Jeg har valgt Filippinerne, fordi jeg synes det er spænde at opleve andre kulture og så er Filippinerne et spændende land, meget forskelligt fra Danmark. Mit mål med praktikken er at lære den filippinske kultur at kende, lærer af arbejdet her nede og få større erfaring inden for pædagogisk arbejde. Jeg arbejder i SOS Youth Village i Talamban, Cebu City. Vi er to studerende i SOS. Min medstuderende hedder Richard og læser pædagog på UCC Bornholm. Richard og jeg samarbejder om at lave aktiviteter med SOS drengene og blive en del af SOS. Rise Above: Udover mit arbejde i SOS er jeg med i organisationen Rise Above. Rise Above er en hjælpe organisation, der har en masse projekter her i Cebu, hvor de hjælper fattige familier. Organisationen bliver kørt af en dansk mand Flemming Hansen og hans kone Elisabet. Siden 2000 har de, sammen med deres familie, været bosat i Cebu City. Læs mere om Rise Above: www.riseabove-cebu.org At være medlem af Rise Above giver mig en masse yderligere oplevelser og muligheder. Jeg får et kendskab til arbejdet i en organisation og oplever hvordan dette arbejde er organiseret. Der er
ca. 60 danske pædagogstuderende, i praktik, her i Cebu. Vi arbejder på forskellige institutioner, forskellige steder, med forskellige brugertyper. Der er imellem to og otte studerende hvert sted. Så mange danske studerende samlet på et sted, skaber en slags dansk subkultur, men det giver også mulighed for at lære af hinanden og besøge hinandens praktiksteder. På den måde får man kendskab til meget mere, end bare lige sin egen målgruppe og institution. Jeg har bl.a. deltaget i feeding programs, besøgt et sygehus, besøgt et genoptrænings center, været med i to forskellige daycare centre og været i et ungdomsfængsel. Disse oplevelser giver mig inspiration, læring og mulighed for faglig sparring med mine medstuderende. SOS Børnebyerne: SOS er en verdens omspændende organisation, der arbejder ud fra det motto, at alle børn fortjener et godt hjem at vokse op i. Den første SOS Børneby blev oprettet i 1949 i Østrig af Herman Gmeiner. Siden da er der blevet etableret børnebyer i, i alt 133 lande. Børnebyerne er primært i udviklingslandene, da der i ulandene er de største behov og færrest ressourcer. I Filippinerne er der syv SOS Børnebyer. Børnene i SOS kommer fra familier, der ikke er i stand til at varetage dem af den ene eller den anden grund. I SOS børnebyen vokser børnene op i en ny familie med SOS mor og søskende. SOS adskiller sig fra et børnehjem ved tilbyde børnene et udviklings program. SOS har faguddannet personale og børnene er ikke nødvendigvis forældre løse. SOS børnebyen i Cebu har 12 huse med 10-12 børn i hvert hus. Ingen børn bliver skilt fra deres biologiske søskende. SOS støtter dem, giver dem mad, tøj og skolegang, så de har mulighed for at få en uddannelse og en god start på voksenlivet uden for SOS. SOS Youth Village: SOS Youth Village, hvor jeg er i praktik, er det sted, drenge bliver flyttet hen når de er ca. 13 år gamle. SOS Youth Village er geografisk adskilt fra SOS Childrens Village, men ligger kun 200 m. borte. Drenge er velkomne til at komme på besøg hos deres SOS familier og de deltager i mange af de aktiviteter der foregår i Childrens Village. Der bor 29 drenge i Youth Village, de er fordelt i tre huse. Intentionen med SOS Youth Village er, at integrere drengene til et godt og ansvarsfuld liv. Drengene skal tilegne sig de egenskaber der kræves for at være selvstændige.
Arnel Mabugat og Juncel Gapay bor også i Youth Village sammen med deres koner og børn. Arnel er uddannet Social Worker og er Pedagogical Head/YV. Juncel er uddannet teacher og er Youth Leader i SOS. Derud over er der en educater, Kristine Betito, tilknyttet. Møder og alt administrativt arbejde foregår i Childrens Village. Læs mere om SOS: www.sos-childrensvillages.org Den filippinske kultur og kultur forskelle: Religion I filippinerne er de mere religiøse end det man kender fra Danmark. De fleste filippiner er katolikker og mange går i kirke hver søndag. De fleste arrangementer indledes med en tak og en bøn til Gud. Det er vigtigt at respektere at religionen er en del af filippinernes hverdag og deres måde at håndtere ting på. Påklædning Holdningen til påklædning er ikke så langt fra vores egen, men lidt mere streng. I fritiden kan man godt gå i shorts og tang tops, men på arbejde og på de mere officielle steder forventes det, at man bruger bukser der går under knæene og trøjer der dækker skuldrene. Nogle steder er det også et krav at ens sko er lukkede. Både i SOS og i skolen forventes det ligeledes at drengene er anstændigt påklædt. Attitude Filippinerne vil ikke tabe ansigt. Det kan betyde at de sommetider siger ja til noget, selv om de faktisk mener nej. Det kan derfor give anledning til nogle misforståelser og man må gøre sig umage for at prøve at forstå hvad de mener og ikke hvad de siger. Respekt De yngre generationer respektere de ældre og mange filippiner lever stadig i storfamilier, hvor børnene tager sig af og bor med deres forældre, også efter de selv er blevet gift og har fået børn. I filippinernes tiltale af folk, ældre end dem selv, viser de også deres respekt. Drengene i SOS kalder fx Richard for Kuya(broder) Richard og mig for Ate(søster) Julie. Tidaspektet Filippinerne går ikke ligeså meget op i, at tingene sker på bestemte tidspunkter, som vi gør i Danmark. Selv om man har en aftale kl. 13 kan klokken godt bliver 14 inden en filippiner møder op. Her er det vigtigt at bevare tålmodigheden og prøve at vende sig til at man nok når det hele alligevel. Praktik i SOS Youth Village: Mine arbejdsdage i SOS er meget forskellige. Richard og jeg arbejder ikke ud fra noget fast skema og arbejder heller ikke altid på samme tidspunkter. I stedet arbejder vi når det passer ind, når der er mulighed for enten at lære noget, sætte noget i gang eller blot være til stede og tilgængelig.
Her vil jeg give nogle eksempler på nogle af de forskellige aktiviteter Richard og jeg har deltaget i eller planlagt: - Bræt spil og kort spil - Madlavning: filippinsk og dansk mad - Indkøb på marked: To gange om ugen tager Juncel 2-3 drenge med til Mandaue market for at handle ind. Richard og jeg deltager nogle gange i denne aktivitet. Det tager ca. 30 min at køre i jeepney fra Talamban til Mandaue, men det er det billigste sted for dem at købe deres madvarer. De handler ind efter en madplan og vi ser og oplever hvordan de forhandler sig frem, når de køber kød og grøntsager. - Karateundervisning - Bordtennis: Richard og jeg har, i samarbejde med Juncel, købt materialer til, og derefter bygget et bordtennisbord sammen med drengene. Da bordet var færdig lavede vi diplomer, købte gevinster og snacks. Vi afholdte så, som afslutning på projektet, en bordtennis turnering. - Svømmeundervisning - Optræden med sang og dans - Arnis træning (Arnis er en filippinsk kampsport) - Fejning af gaden (velgørenhedsarbejde) - CPDRC Fængselsdans: Ikke så langt fra hvor vi bor, er der et fængsel, hvor man den sidste lørdag i hver måned kan komme ind og se 1590 indsatte optræde med dans, som en del af et rehabiliterings program. Sidste måned havde Richard og jeg 9 drenge og Joe med op og se fængselsdansen. Det var virkelig en fedt oplevelse at give drenge og de nød at se fangerne danse og så ud til at blive lige så imponeret som alle andre tilskuere. Det er en meget intens oplevelse, som drengene havde hørt om i forvejen via You Tube, men aldrig oplevet life. - Danseundervisning - Hospitals tjek med en af drengene - Personalemøde
Personlig læring og udvikling: Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg gerne ville have min praktik i udlandet. Men efter at være kommet til Filippinerne er jeg blevet 100 procent sikker på, at det var den rigtige beslutning. Jeg er rigtig glad for mit arbejde hernede, men ud over det, er der et rigtig godt socialt netværk med de andre danskere og så er der rigtige mange og spændende rejse destinationer meget på Filippinerne. Jeg føler, det at være her nede gør mig både mere selvstændig og selvsikker. Man har et større ansvar for sin egen læring og hverdag her nede. Man møder mange forskellige mennesker og bliver bedre til at kommunikere både på engelsk og via kropssprog. Gode råd: Som udlandsstuderende er det godt at være selvmotiverende, initiativrig, ansvarsfuld, selvstændig, have gå på mod, være åben, se muligheder frem for begrænsninger, have toldmodighed og turde tage chancer. Derud over vil det være en fordel at spare lidt op hjemme fra og i god tid forberede sig på at man skal af sted. Det er nogle fantastiske oplevelser man får og Filippinerne kan bestemt anbefales. Afslutning: Filippinerne er et fattigt land, hvor man ser små børn, der ryger og sniffer lim, hvor nogle tigger om mad og penge, hvor nogle familier lever på gaden og hvor nogle mennesker går sultne i seng. Men Filippinerne er også meget andet. Jeg har oplevet den filippinske befolkning som meget hjælpsom, smilende og interesseret. Folk du møder vil dig det bedste og de stopper gerne op for at snakke lidt eller lære dig et par filippinske gloser. Man vænner sig til at se de ting man ikke kendte i forvejen. Pludselig tænker man ikke mere over at trafikken er kaotisk, at alle dytter og at folk hopper af og på og endda står omme bag på jeepneyerne (en slags busser), at der står security mænd med skydevåben på hvert et gadehjørne og at man bliver tiltalt Mam og kaldt Amerikaner. Det tager lidt tid, men pludselig bliver det normalt og man får en hverdag her. Det var lidt om Filippinerne og hvad det vil sige at være i praktik hernede. Hvis nogen skulle have spørgsmål eller blot en kommentar til det jeg har skrevet eller det jeg har glemt at skrive, er I velkommen til at sende en mail: 97371@viauc.dk. Mange hilsner Julie Brygger Justesen, V09