Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve



Relaterede dokumenter
Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Håndbog i Praktikuddannelsen

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Velkommen til bostedet Welschsvej

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Indhold. Dagtilbudspolitik

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Din personlige uddannelsesplan

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Introduktionsperioden

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Lær det er din fremtid

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

April RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Børnehaven Sønderleds. Uddannelsesplan. for. PAU- elever

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Praktikstedsbeskrivelse

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: adresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

M e n t o r. Diplomuddannelsen

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

11.12 Specialpædagogik

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Pædagogiske læreplaner isfo

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele:

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Skole. Politik for Herning Kommune

Kompetencemål for Madkundskab

Læringsmå l i pråksis

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Nyt indhold i LUP for trin 1

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Transkript:

Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8

INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn... 3 1.3 PBL... 4 Hvad gør vi?... 4 Hvordan passer det med visionen?... 5 DEL 2: DEN PÆDAGOGISKE HANDLEPLAN... 5 2.1 Pædagogik... 5 PBL... 5 Klassestruktur + kontaktlærerordning... 5 Pædagogiske kompetencer... 6 Elever med særlige behov... 6 Praktikbesøg... 6 Åbent læringscenter (ÅLC) som et tilbud ud over normal skolegang... 7 Sundhedsfremmende aktiviteter... 7 2.2 Faglighed... 7 PD pædagogisk kompetenceudvikling... 7 Faglig kompetenceudvikling... 7 Fagligt samarbejde med praktikken... 7 Relevante praksisobservationer... 8 Øget satsning på anvendelse it og it-efteruddannelse... 8 2.3 Undervisningsmiljø... 8 2.4 Gennemførelse... 8 Oprettet: 11/11/11 Side 2 af 8

PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE Handleplanen er udarbejdet med udgangspunkt i SOSU Sjællands pædagogiske vision 1, forstået som SOSU Greves bud på, hvordan vi arbejder med visionen. DEL 1: SKOLENS IDENTITET 1.1 Læringssyn Skolens læringssyn tager udgangspunkt i et konstruktivistisk læringssyn, hvor eleven ud fra tidligere erfaringer og forudsætninger tilegner sig viden, færdigheder og holdninger. Læring er en proces, hvor elevens samspil med omgivelserne og elevens selvstændige indre psykiske bearbejdelsesproces fører til et læringsresultat. Læring er derfor en personlig og individuel proces, der udvikles af og i sociale sammenhænge. Elevens læring afhænger af om eleven selv er aktiv deltager i læringsprocessen. Skolen opfatter ikke læring som noget eleven passivt modtager, men som noget man aktivt tilegner sig, når man møder situationer, som skaber undren. Uddannelsen skal appellere til forskellige læringsstile og udvikle elevens evne til refleksiv tænkning. Skolen tager udgangspunkt i elevens faglige og personlige forudsætninger, elevens faglige og personlige læringsmål samt elevens overvejelser over egne måder at lære på. 1.2 Undervisningssyn Uddannelserne skal tage udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Såvel skoleforløbet som praktikforløbet tilrettelægges, så eleven får muligheder for at tilegne sig viden, færdigheder og holdninger gennem forskellige måder at lære på. Der bliver ligeledes taget hensyn til elevernes individuelle forudsætninger for at tilegne sig uddannelsens indhold. Derfor differentieres undervisningen med hensyn til indhold og metoder. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i konkrete oplevelser og erfaringer, der med eksemplariske problemstillinger giver den enkelte elev mulighed for at fordybe sig og for at være aktiv i sin egen læreproces. Undervisningen er derfor som udgangspunkt problembaseret med mulighed for faglig fordybelse. Undervisningen er ligeledes tilrettelagt efter det eksemplariske princip, der sigter mod at udvælge centrale dele af stoffet til fordybelse. Læringen i forbindelse hermed kan derefter overføres til andre dele af stoffet, som man ikke går tilsvarende i dybden med. Undervisningen er således primært problembaseret og sekundært formidlende og fagbogsorienteret. 1 SOSU Sjællands pædagogiske vision kan findes på www.sosusj.dk under visioner Oprettet: 11/11/11 Side 3 af 8

Uddannelserne er vekseluddannelser, hvor skoleforløbet og praktikforløbet gensidigt skal understøtte hinanden og fremme elevens muligheder for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence. Udvikling af elevens personlige kompetencer medtænkes både ved valg af indhold i undervisningen og ved valg af undervisningsmetoder. Eleven udvikler i uddannelsen sin evne til at handle på grundlag af etiske overvejelser. Derfor arbejder eleven i undervisningen med etiske problemstillinger, der vedrører eleven både personligt og som fagperson. Uddannelsen understøtter elevens evne til at observere, analysere, reflektere samt at løse problemer selvstændigt og i samarbejde med andre. I skoleperioderne er hvert tematisk forløb beskrevet ud fra såvel faglige mål for områdefag og grundfag som ud fra personlige kompetencemål, som eleven arbejder med. Ligeledes er hvert praktikforløb beskrevet både ud fra faglige mål og personlige kompetencemål. I skoleforløbet styrkes elevens evne til at arbejde analytisk og problemløsende på et abstrakt, generelt og systematisk plan, og i praktikforløbet styrkes elevens evne til at arbejde observerende, analytisk og problemløsende på et konkret, specifikt og komplekst plan. Sammenhængen mellem skoleforløbet og praktikforløbet skabes ved, at eleven i praktikken opøver evnen til fagligt og teoretisk at kunne begrunde sine handlinger i en praksissituation, og ved at skolen tilrettelægger en praksisorienteret undervisning, der giver mulighed for fordybelse i teorien. Sammenhængen mellem skoleforløbet og praktikforløbet skabes også gennem elevens arbejde med at opstille faglige og personlige læringsmål i forbindelse med hver skole- og praktikperiode. 1.3 PBL Hvad gør vi? På SOSU Greve arbejder vi med problembaseret læring (PBL) i både skoleperioder og praktikperioder. PBL er en pædagogisk metode, hvor fokus er på faglige problemstillinger fra hverdagen, og hvor der primært arbejdes i grupper. Derfor tager PBL altid udgangspunkt i en situation (situationsbeskrivelse) fra praksis. Situationsbeskrivelsen giver mulighed for undring over praksis og for at lære noget nyt, som eleven vil kunne bruge i mange forskellige situationer i uddannelsen og i sit fremtidige arbejde. Eleven indsamler situationsbeskrivelser i praktikperioder, for derefter at anvende disse til teoretisk fordybelse på skolen. PBL metoden giver eleven mulighed for at arbejde med faglige problemstillinger og faglige og personlige kompetencer, som bruges i samarbejdet med borgere i alle aldre. Oprettet: 11/11/11 Side 4 af 8

Metoden giver mulighed for at elevens kompetencer udvikles og anvendes i samspil med elevkammerater og kolleger. Desuden giver metoden eleven medindflydelse og medansvar i forhold til egen læringsproces. Når eleven er færdiguddannet foregår erhvervsudøvelsen i unikke praksissituationer, der er kendetegnet ved foranderlighed og kompleksitet. PBL metoden er et redskab, som eleverne kan anvende til at reflektere og handle med i forhold til denne komplekse virkelighed, der hele tiden stiller større og større krav til elevernes kunnen under uddannelsen og i det fremtidige arbejdsliv. Målet er, at eleven bliver den professionelle reflekterende praktiker. Hvordan passer det med visionen? I SOSU Sjællands pædagogiske vision lægges der vægt på, at undervisningen er inkluderende, og at eleven har en aktiv tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger. PBL metoden er inkluderende, da eleverne arbejder i grupper, hvor der tages udgangspunkt i elevernes egne læringsbehov, ligesom eleverne selv er aktive i forhold til læringsprocessen. Dette arbejde understøttes af logbogsskrivningen, der knytter sig til PBL, hvor eleverne reflekterer over faglige problemstillinger og egne erhvervsfaglige kompetencer. Visionen lægger desuden vægt på, at undervisningen bl.a. skal skabe undren og udvikle evne til refleksion og samarbejde. I PBL er dette netop væsentligt for at kunne arbejde med metoden, ligesom samarbejde understøttes af, at PBL foregår i grupper. Endvidere formuleres i visionen, at undervisningen skal inddrage elevernes ressourcer og erfaringer. Når man i PBL tager udgangspunkt i elevens egne oplevelser fra praktikken, er dette netop et udtryk for en praksisnær undervisning, hvor eleven anvender egne ressourcer og erfaringer. Visionens påpegning af, at eleven skal uddannes til den professionelle praksis er sammenhængende med, at PBL er anvendelig som metode også for den færdiguddannede. DEL 2: DEN PÆDAGOGISKE HANDLEPLAN Strukturen i den pædagogiske handleplan følger strukturen i SOSU Sjællands pædagogiske vision. Vi starter derfor med pædagogik, faglighed, undervisningsmiljø og slutter med et kort afsnit om gennemførelse. 2.1 Pædagogik PBL Målet er at fastholde PBL som toneangivende pædagogisk metode og tænkning, herunder at udvikle lærernes kompetencer i forhold til metoden. En ny lærervejledning er netop udviklet og implementeres i den daglige praksis. Klassestruktur + kontaktlærerordning Målet er at fastholde klassestrukturen med to kontaktlærere, fordi denne struktur skaber en god base for den enkelte elev på skolen både socialt og fagligt og derfor er med til at fastholde eleven i uddannelsesforløbet. Oprettet: 11/11/11 Side 5 af 8

Kontaktlærerordningen er med til at skabe en rød tråd i uddannelsen og er med til at sikre, at den enkelte elev altid har et sted at henvende sig med uddannelsesrelaterede problemer og spørgsmål. Pædagogiske kompetencer Målet er at alle undervisere inden for en overskuelig fremtid opfylder kravet om en pædagogisk diplomuddannelse, og at underviserne jævnligt på f.eks. cafedebatter og pædagogiske dage medvirker til at dele deres viden. Samtidig understøtter det daglige teamsamarbejde arbejdet med undervisernes pædagogiske kompetencer. Ydermere arbejdes der i team med kollegial refleksion. Hensigten med den kollegiale refleksion er at undersøge dilemmaer og problemstillinger for på denne måde at kunne forbedre og forfine sin pædagogiske praksis. Elever med særlige behov Målet er at fastholde og udvikle følgende indsatser over for elever med særlige behov, og vi vil her understrege, at en indsats over for elever med særlige behov også er en indsats i forhold til elever med en høj faglig kompetence, der mangler udfordringer. 1. Faglig dansk f. indvandrere. Her arbejdes der primært med fagligt ordforråd og mundtlig fremstilling. 2. FVU Der arbejdes med alment dansk, primært skriftligt, sådan at det understøtter skolens skriftlige former. 3. Læsevejledning Her arbejdes bl.a. med ordblinde, it-rygsæk, studiestøttetimer, screening og eksamensforberedelse 4. Ekstra naturfag Undervisning for elever der har brug for ekstra naturfag 5. Pluselev Ekstra tid til kontaktlæreren til at støtte eleven primært ift. forventningssamtalen i praktikken Ønsker om nye tiltag: Praktikbesøg Målet er at reetablere praktikbesøg som en del af skolens profil, fordi den giver kontinuitet mellem praktik og skoleperioder. Vi mener praktikbesøgene medvirker til at fastholde elever øger kvaliteten af uddannelsen ved at give lærerne større indsigt i, hvad der sker i praktikken gavner elevernes læring i praktikken ved at styrke det faglige og pædagogiske fokus i midtvejssamtalerne skaber øget sammenhæng mellem skole og praktik Oprettet: 11/11/11 Side 6 af 8

Åbent læringscenter (ÅLC) som et tilbud ud over normal skolegang Målet er at skabe et åbent læringscenter på skolen, fordi det fremmer en øget differentiering af læringsforløbet og opmuntrer eleverne til at tage mere medansvar for egen læring, som på denne måde kan foregå i elevens eget tempo, hvad enten det er højt eller lavt. ÅLC tænkes her som et tilbud udover den normale skolegang, som netop er et tilbud til den enkelte elev om at kunne arbejde mere intensivt med særlige interesseområder. Læringscentret tænkes bemandet 3-4 gange ugentligt af forskellige faglærere. Åbent læringscenter kan bruges til mange forskellige ting. Det kunne f.eks. være et sted, hvor man både kunne møde forskellige faglærere, læsevejledere og folk fra praksis. Sundhedsfremmende aktiviteter På en Social- og sundhedsskole skal der være muligheder for at udfolde sig fysisk. Det kan f.eks. være små stationer med bordtennisborde, fodboldborde, ribber og basketballkurve på udendørsarealer. Samtidig er målet en længere og mere holdbar aftale om hal/gymnastiksalsfaciliteter. Dette sender et signal om, at skolen tager sin sundhedsmæssige profil alvorligt. Ligeledes arbejdes der på at skabe et røgfrit miljø på skolens arealer, samt at oprette rygestopkurser. 2.2 Faglighed PD pædagogisk kompetenceudvikling Vi henviser til punktet ovenfor om pædagogiske kompetencer. Faglig kompetenceudvikling. Målet er at sætte mere fokus på den fagfaglige efteruddannelse. Underviserne skal i øget omfang opdatere og styrke deres faglige kompetencer både i forhold til nyere teoridannelse og i forhold til udviklingen i praktikken. I takt med uddannelsernes udvikling ser vi også et behov for at underviserne opkvalificeres løbende.. Fagligt samarbejde med praktikken Målet er et øget samarbejde med praktikken på underviser/vejlederniveau, dels for at styrke undervisningens relevans i forhold til praktikken og dels for at styrke selve formidlingen af teori. Desuden er der på skolen en praktikkonsulent der samarbejder med praktikken om at vedligeholde og styrke de gode samarbejdsrelationer. Herunder arbejder hun med opsøgning og afklaring af nye praktiksteder, praktikpladsgodkendelser, praktikbesøg med drøftelse og analyse af uddannelsesmæssige forhold for eleven på praktikstedet. Praktikkonsulenten afklarer og intervenerer evt. ved særlige problemer i elevernes praktik, og tilbyder eleverne støtte i forhold til særlige problemstillinger, oftest i tæt samarbejde med elevens kontaktlærer og vejledningen. Oprettet: 11/11/11 Side 7 af 8

Relevante praksisobservationer Målet er, at underviserne har mulighed for et målrettet praksisophold, sådan at praksisopholdet bliver relevant i forhold til den enkelte undervisers faglighed. Social- og samfundslærere kunne f.eks. følge en visitator en dag, og aktivitetsfagslærerne kunne f.eks. følge genoptræningsforløb. Øget satsning på anvendelse it og it-efteruddannelse Målet er, at der løbende er kurser for underviserne på SOSU Greve i brugen af itpædagogiske redskaber. Vi ønsker dermed at understrege, at indkøb af redskaberne ikke er nok. 2.3 Undervisningsmiljø Vi forstår undervisningsmiljøet som alle fysiske, psykiske og sociale faktorer, der påvirker undervisningen på skolen, og dermed er mange af ovenfor beskrevne indsatser en del af dette. Med baggrund i MTU (medarbejdertilfredshedsundersøgelse), ETU (elevtilfredshedsundersøgelse) og kvalitative undersøgelser arbejder SOSU Greve til stadighed på at forbedre undervisningsmiljøet. 2.4 Gennemførelse Vi ønsker at fastholde og udvikle en udfordrende, alsidig, fagligt velfunderet, praksisnær og inkluderende pædagogik, der fastholder elevernes interesse og engagerer dem i deres fag. (jf. betragtning om skolens pædagogik) Vi stræber ligeledes efter et tæt, opfølgende og målrettet samarbejde med vejledningen og administrationen med henblik på at forbedre gennemførelsen. Derudover tilbyder vejlederområdet en række indsatser med det formål at fastholde eleverne i uddannelse. Oprettet: 11/11/11 Side 8 af 8