Boks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?

Relaterede dokumenter
Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand

Dit Helbred og Velbefindende

Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND

Patient Details. Section to be completed by the RITAZAREM Participant

Patient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

Nationale Rygregister

Skema: Follow-up Version: Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Nationale Rygregister

Skema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Opfølgningsspørgeskema

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

IUniversitätsklinikum I

Skema: Præ Version: Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Mental Sundhed i Danmark

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Afsluttende spørgeskema

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI)

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

sundhedscenter for kræftramte Baseline-spørgeskema

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

TAK FOR DIN DELTAGELSE!

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema til borgere i netværksgruppen i Aarhus Kommune

Hvordan har du det? 2010

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Livsstilscenter Brædstrup

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Side 1. Cpr_0. 1 Jeg har nogle problemer med at udføre mine sædvanlige aktiviteter

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Formand for Sundhedsudvalget

4. Selvvurderet helbred

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud

Rehabiliteringsforløb

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

N O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud

Handleplan for sundhedspolitikken

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Udviklingen i sundhedskompetence og adfærd hos KOL-borgere i et telemedicinsk projekt

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Patient randomiserings. nummer:

Electronic Quality of Life EQOL. Baggrund Metoder Resultater. Neurodagen

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

WHODAS item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Den palliative KOL-patients behov

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Når borgeren sidder for bordenden i 83a rehabilitering

Et godt, langt arbejdsliv

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

for indberetning til Sundhedsstyrelsens database for injicerbar heroin og metadon (IHM-databasen)

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Transkript:

SELVVURDERET HELBRED OG SF-36 Selvvurderet helbred Hvis man gerne vil måle udvikling i borgeres generelle helbredstilstand eller funktionsevne, kan man stille nogle overordnede spørgsmål, som ikke knytter sig til en specifik sygdom eller et specifikt tilbud. Det mest enkle mål for helbredstilstand er selvvurderet helbred, som måles med et enkelt spørgsmål, jf. boksen nedenfor. Selvvurderet helbred er i mange undersøgelser fundet at være en god prædiktor for sygelighed og død. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, jo større er risikoen for død og udvikling af sygdom i en given opfølgningsperiode 1. Der er således god grund til at arbejde på at forbedre borgernes selvvurderede helbred ved forebyggelseseller sundhedsfremmetilbud. Boks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? (Kun ét kryds) Virkelig god... God...... Nogenlunde... Dårlig... Meget dårlig... Den 29. januar 2007 Jnr 09.06.00 P05 Sagsid 000172722 Ref THU thu@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/6 Kilde: Spørgsmål 6 i Modelspørgeskema. Kommunal sundhedsprofil, Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Vil man gerne have et mere nuanceret billede af udviklingen i generel helbredsstatus, kan man fx benytte spørgeskemaet SF36. Spørgsmålene kan benyttes selvstændigt eller de kan sættes ind i et større spørgeskema og på 1 Kjøller M & Rasmussen NK. Sundhed & sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed, 2002.

den måde blot være en del af en større undersøgelse. Dette har man bl.a. gjort i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, som Statens Institut for Folkesundhed gennemfører (se www.si-folkesundhed.dk/susy ). SF-36 SF-36 blev udviklet i en amerikansk undersøgelse om måling af generelle helbredsbegreber kaldet Medical Outcomes Study (MOS), og skemaet er siden blevet anvendt i en lang række kliniske undersøgelser og befolkningsundersøgelser samt valideret i en række internationale og danske undersøgelser. SF-36 er et spørgeskema, som kan bruges til at evaluere personers generelle helbredsstatus enten ved at personen selv udfylder det, eller ved at det udfyldes under interview med en fagperson. Det tager kun omkring 5-10 minutter at udfylde. Spørgeskemaet kan bruges til at konstruere et generisk mål for helbredsstatus, hvilket betyder, at det kan benyttes til alle aldersgrupper (fra 14 år og opefter) og alle patientgrupper. Spørgeskemaet giver en måling af personens generelle helbredsstatus ved dels at spørge ind til personens selvvurderede helbred, dels at spørge ind til faktorer, der kan måle både fysisk, social og psykisk funktionsevne. Spørgeskemaet består af 36 spørgsmål som er inddelt i 8 skalaer, hvor halvdelen samles i et summariske mål for fysisk helbred og den anden halvdel i et summarisk mål for psykisk helbred, hvorved man opnår en vurdering af personens samlede helbred. Fysisk helbred er således inddelt i 4 skalaer, som er: 1) Fysisk funktion 2) Fysisk betingede begrænsninger 3) Fysisk smerte 4) Alment helbred (selvvurderet) Fysisk funktion måler begrænsninger i udførelse af forskellige fysisk aktiviteter, herunder blandt andet evnen til løfte eller bære dagligvarer, gå flere etager op ad trapper, gå mere end en kilometer og gå i bad eller tage tøj på. Fysisk betingede begrænsninger henviser til graden af problemer som følge af det fysiske helbred i forbindelse med arbejde eller udførelse af andre daglige aktiviteter. Fysisk smerte måler graden af smerter, der vanskeliggør dagligdagen og alment helbred måler personens egen opfattelse af sit helbred. 2

Boks 2: Måling af fysisk funktion Der spørges i skemaet til, i hvilken grad man i de sidste 4 uger har haft problemer med a) krævende aktiviteter b) lettere aktiviteter c) at løfte eller bære dagligvarer d) at gå flere etager op ad trapper e) at gå en etage op ad trapper f) at bøje sig ned eller gå ned i knæ g) at gå mere end en kilometer h) at gå nogle hundrede meter i) at gå 100 meter j) at gå i bad eller tage tøj på Psykisk helbred er ligeledes inddelt i 4 skalaer, som er 1) Energi 2) Social funktion 3) Psykisk betingede begrænsninger 4) Psykisk velbefindende Energi henviser til, i hvilken grad personen føler sig træt og udslidt eller fuld af liv og energi, mens social funktion henviser til graden af begrænsning som følge af eventuelle helbredsproblemer i forbindelse med deltagelse i sociale aktiviteter. Psykisk betingede begrænsninger måler graden af problemer med arbejde eller udførelse af andre daglige aktiviteter som følge af det psykiske helbred. Endelig henviser psykisk velbefindende til i hvilken grad personen har været nervøs og trist eller glad og tilfreds 2. 2 Al tekst om SF-36 er baseret på Bjørner JB et al. Dansk Manual til SF36 Et spørgeskema om helbredsstatus. Lægemiddelindustriforeningen (Lif), 1997. 3

Boks 3: Måling af energi og psykisk velbefindende Der spørges i skemaet til, i hvilken grad man i de sidste 4 uger har a) følt sig veloplagt og fuld af liv b) været meget nervøs c) været så langt nede, at ingen kunne opmuntre en d) følt sig rolig og afslappet e) været fuld af energi f) følt sig trist til mode g) følt sig udslidt h) været glad og tilfreds i) følt sig træt Boks 4: Brug af SF-36 i Sundhedscenter Østerbro, Københavns Kommune Sundhedscenter Østerbro blev i foråret 2005 oprettet i tæt samarbejde med Hovedstadens Sygehusfællesskab, Bispebjerg Hospital og de praktiserende læger i kommunen. Sundhedscenteret varetager rehabilitering og livsstilsintervention af fire kroniske tilstande, som er hjertesygdom, KOL, type 2 diabetes og ældre, der er svækket efter et fald. SF-36 bruges i Sundhedscenter Østerbro for alle diagnosegrupper på to niveauer. For det første bruges det til vurdering af den enkelte kroniker før, under og efter indsatsen, hvilket vil sige, at kronikeren udfylder spørgeskemaet i forbindelse med den indledende samtale, ved afslutning af rehabiliteringsforløbet samt både ½ år og 1 år efter indsatsen. På denne måde kan man vurdere om den enkelte kroniker har forbedret sin fysiske og psykiske funktion samt om vedkommende oplever sit samlede helbred som forbedret (selvvurderet helbred). For det andet skal svarene på spørgeskemaet bruges til en større undersøgelse af Sundhedscenterets samlede indsats, hvor også andre effektmålinger inddrages. Spørgeskemaerne bidrager på denne måde til at vurdere om kronikerne generelt får en bedre fysisk og psykisk funtionsevne, har bedre selvvurderet helbred efter indsatserne og dermed om rehabiliteringsindsatsen som helhed har fungeret efter hensigten. Kilde: Eva Borg, Sundhedscenterleder, Sundhedscenter Østerbro 4

Forskellige udgaver af spørgeskemaet De fleste spørgsmål i SF-36 refererer til de forudgående 4 uger, mens nogle refererer til nuværende situation. SF-36 spørgeskemaet kan dog fås i to udgaver; både som et skema, der spørger til de sidste 4 uger, og som et skema, der spørger til den sidste uge og dermed er mere følsomt overfor ændringer på kort sigt. Herudover kan man få forkortede udgaver kaldet SF-12 og SF- 8, som begge indeholder færre spørgsmål end SF-36. SF-12 indeholder udvalgte spørgsmål fra hver af de 8 skalaer i SF-36, mens SF-8 indeholder et spørgsmål fra hvert af de 8 skalaer. Disse forkortede udgaver har dog ikke samme præcision, hvad angår målingerne af fysisk og psykisk helbred, da de ikke favner så bredt som SF-36. De er desuden ikke validerede i samme grad som SF-36, og det anbefales derfor som udgangspunkt at benytte SF- 36. Det anbefales ikke, at man omformer SF-36, da det forudsætter en ny validering af spørgeskemaet, men man kan ved behov supplere spørgeskemaet med yderligere spørgsmål. Boks 5: Spørgsmål i SF-12 1 spørgsmål om alment helbred (selvvurderet helbred) 2 spørgsmål om fysisk funktion 2 spørgsmål om fysisk betingede begrænsninger 1 spørgsmål om fysiske smerter 2 spørgsmål om psykisk velbefindende 2 spørgsmål om psykisk betingede begrænsninger 1 spørgsmål om energi 1 spørgsmål om begrænsninger i sociale aktiviteter Boks 6: Spørgsmål i SF-8 1 spørgsmål om alment helbred (selvvurderet helbred) 1 spørgsmål om fysisk funktion 1 spørgsmål om fysisk betingede begrænsninger 1 spørgsmål om fysiske smerter 1 spørgsmål om psykisk velbefindende 1 spørgsmål om psykisk betingede begrænsninger 1 spørgsmål om energi 1 spørgsmål om begrænsninger i sociale aktiviteter Hvordan får man fat i spørgeskemaet? Da de amerikanske firmaer The Medical Outcomes Trust (MOT), Health Assessment Lab (HAL) og QualityMetric Incorporated er har co-copyright rettigheder til SF-36, SF-12 og SF-8, skal man betale for at få de originale 5

spørgeskemaer og manualer (se mere på www.sf36.com). Der er også lavet danske oversættelser, men disse er ligeledes beskyttet af copyright, hvorfor de koster penge at rekvirere. Den danske oversættelse af SF-36 hedder Dansk manual til SF-36 - Et spørgeskema om helbredsstatus og er udarbejdet af Bjørner JB et al. for Lægemiddelindustriforeningen i 1997. Manual og spørgeskema koster til SF-36 koster 150 kr. + moms og kan rekvireres ved at skrive til Lægemiddelindustriforeningen på info@lifdk.dk. Mere information om SF-36 QualityMetric Incorporated om SF-36; www.sf-36.org Måleredskaber fra Danske Fysioterapeuter; http://ffy.inforce.dk/sw7129.asp 6