Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008
Velstand og produktivitet Et lands velstand kan måles som: Værditilvæksten (BNP) pr. person = pris * timeproduktivitet * timer pr. beskæftiget * beskæftigelsesandel af befolkningen
BNP pr. arbejdstime købekraftskorrigeret, 2008
Timeproduktiviteten
Realindkomst pr. indbygger frem mod 2020 1966-2009 1995-2009 2010-2020 timeproduktivitetsvækst som i 1995-2009 2010-2020 krav til vækst i timeproduktivitet, hvis indkomstfremgang fra 1995-2010 skal holdes ------------------------------- Årlig vækst i pct. ------------------------------- [1] Timebeskæftigelse pr. indbygger -0,5 0,2-0,4-0,4 [2] Produktivitet pr. arbejdstime 2,4 1,1 1,1 1,7 [1] + [2]: Realindkomst pr. indbygger 1,9 1,3 0,7 1,3
Danmark: Vækst i timeproduktivitet 1961-2009 Kilde: Groningen Growth and Development Centre
Euroland: Vækst i timeproduktivitet 1961-2009 Kilde: Groningen Growth and Development Centre
USA: Vækst i timeproduktivitet 1961-2009 Kilde: Groningen Growth and Development Centre
Realt BNP pr. time, dansk niveau relativt til USA, Sverige, Storbritannien
Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien
og Italien og Spanien
Fra timeproduktivitet til totalfaktorproduktivitet
Opdeling af væksten i timeproduktiviteten Vækst i timeproduktivitet kan skyldes Vækst i kapitalintensiteten Forholdet mellem kapital og arbejdskraft stiger Vækst i arbejdskraftens kvalitet øget uddannelsesniveau, øget erfaring mv. Andre forhold, f.eks. anvendelse af viden og teknologi. kaldet Totalfaktorproduktivitet, TFP
Opdeling af væksten i timeproduktiviteten i den private sektor i forskellige tidsperioder
Dekomponering af væksten i timeproduktiviteten på tværs af lande
Lav dansk udvikling i timeproduktiviteten skyldes lav TFP-vækst Lavere bidrag fra kapitalintensivering og TFP-vækst forklarer vækstfald...... men tilbagegang i forhold til udlandet skyldes alene lavere TFP-vækst Vækst i timeproduktivitet, Danmark Pct. 50 40 30 20 10 0 Pct. 50 40 30 20 10 0 K/L-intensivering Arbejdskraftsammensætning TFP 1995 K/L-intensivering Arbejdskraftsammensætning TFP 1995 2000 2000 2005 Vækst i timeproduktivitet, Sverige 2005
Mulige bidrag til TFP-vækst
Mulige årsager til vækst i TFP Opbygning af videnkapital og teknologi (F&U) Uddannelse (ud over hvad der påvirker lønnen) Forøget uddannelsesniveau Uddannelsesfordeling privat vs. offentlig sektor Reallokering af produktionsressourcer Mellem brancher Mellem virksomheder i samme branche
Pæn dansk vækst i videnkapital Pct. af BVT
Dansk uddannelsesniveau i privat sektor lavere end i den offentlige sektor 50 pct. højere uddannelsesniveau i den offentlige sektor end i private byerhverv, målt som gennemsnitlig længde af uddannelse og ikke tendens til udligning af forskellen Gennemsnitlig uddannelseslængde for 30-59-årige i forskellige sektorer i 2008
Dansk uddannelsesniveau i privat sektor i europæisk midterfelt og andelen af beskæftigede med videregående uddannelse i den private sektor ikke i den europæiske top Andel beskæftigede med en videregående uddannelse i den private sektor i 2008
Stor forskel i TFP-niveau mellem virksomheder i samme branche Den halvdel af virksomhederne, som har størst TFP, står for langt den største del af værditilvæksten Værditilvækst i videnservice fordelt efter TFP, 2007 De 50 pct. med lavest TFP bidrager stort set ikke til det samlede TFP-niveau. Heriblandt er der mange små og nystartede virksomheder. Selvom de kun står for en meget lille andel af værditilvæksten, binder de en betydelig del af branchens ressourcer
Politikovervejelser Uddannelse formentlig vigtig for produktiviteten. Øget støtte imidlertid ikke oplagt, da der allerede støttes meget Støtte til små, nystartede virksomheder er ikke en oplagt vej til at øge produktiviteten Støtte til bestemte brancher picking the winners risikerer at fastholde ressourcer i lavproduktiv anvendelse Øget konkurrence kan forbedre produktiviteten Den nemme: Gode rammebetingelser. Fokus på områder, hvor markeder ikke giver tilstrækkelig tilskyndelse (uddannelse, forskning, infrastruktur)
Ekstra slides
Reallokering Der kan godt være vækst i TFP for hele økonomien, selvom der ikke er vækst inden for eneste branche TFP-niveauet i branche A: 10 TFP-niveauet i branche B: 20 Der opstår vækst for hele økonomien, hvis der flyttes ressourcer fra branche A til branche B
Høj dansk TFP-gevinst ved reallokering mellem brancher
Tre hypotetiske scenarier, der udløser højere TFP 1. De 5 pct. mest produktive virksomheder øger TFPniveauet med yderligere 10 pct. 2. De efterfølgende 45 pct. mest produktive øger produktiviteten med 10 pct. 3. De 50 pct. mindst produktive lukkes, og ressourcerne overflyttes til de tilbageværende virksomheder
Tre scenarier, der udløser højere TFP
Virksomhedsdynamikken Små og mellemstore, lavproduktive, virksomheder kan vokse sig store og højproduktive Derfor er det muligt, at den negative betydning for TFP af virksomheder med lav produktivitet overvurderes men
Lavproduktive forbliver lavproduktive eller lukker Placeringen i 2007 af virksomheder med TFP i den lavest halvdel i 2006
Høj virksomhedsdynamik i Danmark Fremstillingsvirksomhed
Gennemsnitligt årligt antal arbejdstimer Kilde: OECD Economic Outlook
Beskæftigelsen fordelt på arbejdstid Kilde: Danmarks Statistik (AKU) Anm: Kategorien uoplyst er udeladt derfor summer andelen ikke præcist til 1.
Bytteforholdsudviklingen
Dansk bytteforholdsudvikling