Referat Foreløbig godkendt referat Referat af 28. møde i Centerbestyrelsen for den 22. april 2010 Deltagere Fra Centerbestyrelsen: Adm. dir., forstkandidat Nils Wilhjelm (formand) Vicedirektør Agnete Thomsen (næstformand) Direktør Jens Kr. Poulsen Adm. dir. Carsten With Thygesen Direktør Jan Eriksen Kontorchef Lene Holm Kontorchef Kirsten Vintersborg Centerchef Jon Pape Prodekan Grete Bertelsen (observatør) Lektor Lone Søderkvist Kristensen Kontorfuldmægtig Jette L. Ljunggren Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup Studerende Trine Dippel Afbud: Studerende Sarah Grundtvig Christoffersen Studerende Kristina Duehart Øvrige: Direktør Niels Elers Koch Sekretariatschef Henrik Paaby Specialkonsulent Poul Hjorth Hansen (referent) Orenæs Skov- og Naturstyrelsen Stiftelsen Sorø Akademi HedeDanmark a/s Friluftsrådet Odense Kommune By- og Landskabsstyrelsen Københavns Kommune Det Biovidenskabelige Fakultet 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Bilag 1: Dagsorden Formanden bød velkommen og rettede en særlig velkomst til prodekan for uddannelse Grete Bertelsen, der afløser Torben Greve som observatør i Centerbestyrelsen. Der var afbud fra Sarah Grundtvig Christoffersen og Kristina Duehart. Den udsendte dagsorden blev godkendt. 2. Godkendelse af referat samt opfølgning fra sidste møde i Centerbestyrelsen Bilag 2a: Udkast til referat af det 27. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste Bilag 2c: Revideret version af bilag 6a fra møde nr.27 om Centerbestyrelsens arbejde i 2010 Der var ikke indkommet kommentarer til referatet fra sidste møde, som herefter blev godkendt. Carsten With Thygesen spurgte til bemærkningen i referatet om indefrysningen af LIFE s opsparing, og om dette får konsekvenser for centrets opsparing, hvilket Formanden afkræftede. Niels Elers Koch tilføjede, at disse midler dels er reserveret til flytningen og dels bundet til endnu ikke leverede tjenesteydelser. Grete Bertelsen anførte, at indefrysningen er en central beslutning på KU, som LIFE har erklæret sig uenig i, og man ser fra fakultetets side frem til, at der snarest fremlægges en plan for forøgelse af universitetets egenkapital, hvilket er baggrunden for indefrysningen. Opfølgningslisten og det reviderede bilag fra sidste møde gav ikke anledning til bemærkninger. 3. Godkendelse af regnskab 2009 Bilag 3a: Regnskab 2009 Bilag 3b: Handlingsplan for bedre økonomistyring Formanden bemærkede, at bilagsmaterialet til dette punkt var mere omfattende og kompliceret end ønskeligt fra bestyrelsens synspunkt, hvilket Niels Elers Koch tog til efterretning. Henrik Paaby kommenterede regnskabsresultatet, der med et overskud på 5,8 mio. kr. ligger væsentligt over skønnet ved det seneste bestyrelsesmøde. Forbedringen skyldes dels ekstraordinære indtægter på 2,9 mio. kr., som ikke er udtryk for en varig forbedring, mens de resterende ca. 3 mio. kr. betragtes som et tilfredsstillende resultat. Bilag 3a viser endvidere, at de fleste afdelinger har et positivt driftsresultat. Niels Elers Koch hæftede sig ved tre udviklingstendenser i materialet: 1) stigningen i antallet af ph.d.-studerende (tabel 8). Omkostningerne er over en 4-årig periode vokset fra 8 til 21 mio. kr. i totalomkostninger, og udgør nu omkring ¼ af centrets ansatte, 2) stigningen i samme periode i udgifterne til uddannelse (tabel 6) fra 50 til 54 mio. kr., samt 3)
afdelingerne har gennemgående en sund økonomi (tabel 10) bortset fra Afd. for Skovdrift og Træprodukter. I tilknytning til væksten i antallet af ph.d.-studerende bemærkede formanden, at dette samtidig medfører øgede udgifter for centret, og Jens Kr. Poulsen efterlyste en tydeligere belysning af dette forhold i regnskabsmaterialet. Grete Bertelsen medgav, at det påfører centret øgede udgifter, men påpegede samtidig, at der ligger en betydelig undervisningsressource, idet de ph.d.-studerende kan undervise i op til ½ år i studieforløbet. Niels Elers Koch var enig i, at denne ressource ikke er fuldt udnyttet i dag. Jon Pape undrede sig over det kraftige fald i 2009 i dækningsgraden på andre tilskudsfinansierede aktiviteter (tabel 4), hvilket Henrik Paaby dels henførte til et fald i overhead og dels til et fald i volumenet af disse opgaver. Jens Kr. Poulsen spurgte til erfaringerne med at indkøbe it som tjenesteydelse efter centraliseringen af de tidligere itmedarbejdere. Henrik Paaby svarede, at erfaringerne indtil nu er gode, og at der er et tilfredsstillende serviceniveau, som bl.a. er reguleret gennem serviceaftaler. Carsten With Thygesen oplyste, at HedeDanmark har tilsvarende gode erfaringer med at centralisere it-driften og regulere serviceniveauet gennem serviceaftaler. Han undrede sig dog over de lave omkostninger til it (jf. også bilag 4a, s. 2), som svarer til ca. 10.000 kr. pr. medarbejder pr. år, hvor andre sammenlignelige virksomheder regner med 20-30.000 kr., hvilket tyder på, at der er poster, som ikke indgår i opgørelsen. Grete Bertelsen bemærkede i tilknytning til uddannelsesøkonomien (tabel 9), at totalomkostningen pr. STÅ i 2009 på 70.000 kr. svarer til tilskuddet fra KU. Hun spurgte endvidere, om der er tale om et fald i efteruddannelsesaktiviteterne, hvilket Niels Elers Koch oplyste ikke er tilfældet. En enkelt aktivitet er udgået, men ellers har der været en stigning på området. Agnete Thomsen udtrykte tilfredshed med regnskabsresultatet, men beklagede samtidig, at værktøjerne ikke er bedre. Det er på denne baggrund godt at se handlingsplanen for bedre økonomistyring. Formanden fandt dog ikke, at sidstnævnte er egentligt bestyrelsesmateriale. Bestyrelsen godkendte herefter regnskabet. 4. Budget 2010 Bilag 4a: Budget 2010 Bilag 4b: Oversigt over kontrakter indgået i 2010 Henrik Paaby oplyste, at afdelingerne arbejder med at indarbejde de seneste besparelseskrav i budgetterne for 2010, hvor man samlet set forventer et regnskabsresultat i balance, mens LIFE på nuværende tidspunkt forventer et negativt resultat på 30 mio. kr. Også i det langsigtede budget frem til 2013 (tabel 4) er der regnet med balance i de kommende år. Niels Elers Koch tilføjede, at der er mange usikkerheder, bl.a. omkring midlerne fra Danida og en mulig erstatning for Produktionsafgiftsfonden. Formanden udtrykte tilfredshed med prognosen og understregede vigtigheden af at sikre et beredskab i budgettet. Grete Bertelsen oplyste, at det forventede underskud på LIFE ligger i området 10-15 mio. kr. Hun efterlyste endvidere en synliggørelse af de tilbageførte overheadmidler, hvor ca. 17 mio. kr. er midler, som centret kan disponere over. Niels Elers Koch anførte, at disse midler ikke kan medregnes i basisbevillingen, da de er afhængige af den eksterne indtjening og vilkårene knyttet til denne. Formanden henstillede til, at de synliggøres på anden vis. I tilknytning til omtalen af de vigende indtægtsmuligheder opfordrede Grete Bertelsen til at øge andelen af projektmidler ved bl.a. at søge midler fra nye kilder, hvilket Henrik Paaby var enig i, idet han samtidig påpegede vanskeligheden i lyset af centrets nuværende høje eksterne finansieringsgrad. Grete Bertelsen nævnte bl.a. mulighederne i Højteknologifonden og Grøn Vækst, hvilket Niels Elers Koch bekræftede indgår i centrets bestræbelser. Formanden fremhævede S&L s store ekspertise med hensyn til ansøgninger og vurdering af potentielle finansieringskilder. Grete Bertelsen tilføjede, at LIFE også har oprustet på dette område for bedre at kunne støtte institutternes ansøgningsarbejde, ligesom det er et væsentligt arbejdsområde for den nye prodekan for forskning, Erik Bisgaard Madsen. Jan Eriksen påpegede en sammentællingsfejl i kolonne B2011 i tabel 4. Bestyrelsen godkendte herefter budgettet for 2010. 5. Godkendelse af Centerberetning 2009 Bilag 5a: Udkast til Centerberetning 2009 Formanden konstaterede, at der nu foreligger udkast til afrapportering af centrets arbejde i 2009. Han roste layout og foreslog, at forsidemotivet nævnes i kolofonen. Jens Kr. Poulsen påpegede, at omtalen af personalereduktioner og stigende finanslovsbevillinger på side 9-10 bør omformuleres. Carsten With Thygesen fandt, at der var mange detaljer i afrapporteringen af arbejdet, og han påpegede sammen med Jon Pape nogle fejl i oversigten over bestyrelsens medlemmer på side 5. Jens Kr. Poulsen savnede en kommentar til den eksterne finansieringsgrad på side 27, ligesom han på side 17 så de
mange delvist opfyldte mål som et udtryk for, at centret er presset arbejdsmæssigt. Niels Elers Koch påpegede, at besparelserne også vil påvirke målopfyldelsen fremover, og Agnete Thomsen fandt, at man bør følge målopfyldelsen og redegøre for væsentlige afvigelser fra det forventede. I forbindelse med omtalen af Skov- og landskabsingeniøruddannelsen på side 16 påpegede Jens Kr. Poulsen, at branchen har behov for et øget praktisk indhold i uddannelsen hos de kommende kandidater. Formanden var enig heri og foreslog, at bestyrelsen tager dette spørgsmål op i en tematisk drøftelse. Carsten With Thygesen udtalte som formand for det Rådgivende Udvalg for Skovskolens uddannelser og aktiviteter, at man i denne sammenhæng også bør se på rekrutteringsgrundlaget for uddannelsen, er det praktikere frem for administratorer, man ønsker at satse på? Jon Pape forventede på baggrund af den foreliggende uddannelsesplan, at kandidaterne vil vise sig nyttige for den kommunale sektor. Bestyrelsen godkendte herefter det foreliggende udkast til Centerberetning 2009 og bemyndigede direktøren til at færdiggøre beretningen med inddragelse af de faldne bemærkninger. 6. Temadrøftelse: Den fremtidige finansielle understøttelse af de faglige aktiviteter på S&L Bilag 6a: Notat om S&L s lave basisbevillingsandel og konsekvenserne heraf Bilag 6b: S&L s fremtidige finansieringsvilkår og prioriteringsudfordringer ifm. hermed Bilag 6c: Pressemeddelelse 07-01-2010: Nedskæringer inden for skov- og landskabsforskningen Bilag 6d: Omdelt figur: Bevillinger fra MIM 2004-09 + Rammebesparelser 2009 Temaoplæg: Finansieringen af centrets aktiviteter har specielt på forskningsområdet ændret sig markant siden 2004. Tendensen er, at centrets traditionelle forskningsområder er under finansieringsmæssigt pres, og det gælder specielt for skovforskningen og sektorforskningen i øvrigt. Til gengæld er den mere grundforskningsorienterede forskning steget, bl.a. i kraft af en betydelig vækst i antallet af ph.d.-studerende. Denne udvikling kalder på en diskussion af, i hvilken retning centrets faglige og forskningsmæssige profil skal udvikle sig i de kommende år, samt hvordan finansieringen heraf skal ske. Niels Elers Koch pegede på nogle aktuelle dilemmaer for centret: stigende andel af eksterne midler og faldende frie basismidler, øgede ph.d.- og undervisningsaktiviteter samtidig med besparelser på LIFE. Hertil kommer et markant fald i projektindtægterne fra Miljøministeriet, hvilket blev belyst i en omdelt figur (bilag 6d). Udviklingen rummer på sigt en risiko for, at fagministeriernes arbejde ikke længere vil være videnbaseret. I lyset af, at centret i stigende omfang bliver målt på den gode forskning, men samtidig oplever en stigende undervisningsbelastning og faldende bevillinger fra Miljøministeriet, er der grund til at overveje, om man skal søge at reducere S&L s undervisning og myndighedsbetjening, når der næste år skal udarbejdes en ny flerårig strategi. Formanden stillede spørgsmål ved, om man jagter for mange forskellige mål, og om en strammere strategisk satsning vil være en fordel. Der bør være en bedre sammenhæng mellem strategien og de konkrete nye projekter. Lene Holm spurgte, hvad centret bliver målt på, når de centrale midler fordeles er det kun forskningen, eller indgår fx også ekstern indtjening? Grete Bertelsen svarede, at der p.t. indgår ca. 15 parametre, og herunder også ekstern indtjening, i fakultetsdirektionens beslutningsgrundlag. Det overvejes at ændre fordelingsmodellen for det kommende 2- årsbudget, hvilket vil blive nærmere drøftet på kommende møder i det Centrale Lederforum på LIFE. Herunder kan der blive fokuseret yderligere på STÅ-produktionen. Hun roste i øvrigt den høje eksterne finansiering på centret, som sammen med 3 andre institutter vil blive fremhævet som forbillede for de øvrige institutter på fakultetet. Formanden erindrede om, at det eksterne panel, som i 2005 gennemførte en evaluering af centret, bl.a. havde peget på den manglende sammenhæng mellem optjent STÅ og tilførte bevillinger som et problem i forbindelse med finansieringen af S&L. Jon Pape stillede spørgsmål ved, om motivationsstrukturen for institutterne er hensigtsmæssig, og han spurgte videre, om de nuværende opgaver er solgt for billigt eller sagt anderledes, om erhvervene er for påholdende. Niels Elers Koch svarede til det sidste, at finansieringen på visse områder, bl.a. pyntegrønt og friluftsliv, kan være så dårlig, at centret er nød til at afvise opgaver. Formanden anførte, at en fast pris- og overheadstruktur hos visse opgavestillere ligeledes kan være et problem, bl.a. i visse EU-programmer. Henrik Paaby nævnte Interreg som et eksempel på et program med meget høje krav til medfinansiering. Agnete Thomsen udtrykte tilfredshed med temadiskussionen og med de udsendte oplæg. Det er et stort ansvar for direktøren at tilpasse organisationen i forhold til forventningerne om de fremtidige opgaver. Hun påpegede tillige, at beslutninger om fx nedlæggelse af Produktionsafgiftsfondet og Produktudviklingsordningen er politiske beslutninger. Jens Kr. Poulsen anførte, at politikere også kan tage forkerte beslutninger, og at det i så tilfælde er rådgivernes opgave at påpege dette. Der er fortsat brug for anvendt, praksisnær forskning snarere end grundforskning på mange af centrets arbejdsområder. Formanden henledte bestyrelsens opmærksomhed på beslutningsforslag nr. 232 vedr. forslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik, og han bad om, at forslaget udsendes sammen med mødereferatet. Arne Hebbelstrup så frem til en forbedring af finansieringen af undervisningen og spurgte til, hvorledes man kan fremme denne udvikling. Niels Elers Koch pegede bl.a. på den nye incitamentsmodel, som Grete Bertelsen havde omtalt, og som i givet fald vil bevirke, at der tilbageføres STÅ-midler på flere områder, ligesom det i dag er tilfældet på landskabsarkitektuddannelsen.
Carsten With Thygesen pegede på en række forskningsemner, som kan indgå i overvejelserne omkring de fremtidige satsningsområder, idet han samtidig gjorde opmærksom på, at dette kan nødvendiggøre justeringer i medarbejderprofilen: - Biomasse: forskningsindsatsen er i dag opdelt, således at ingeniørerne groft sagt ser på afbrændingen, mens skovfolkene ser på produktionen. Der vil fremover være behov for et bindeled, hvor man i højere grad at se på begge dele som en helhed - Cleantech: forædling af biomassen - Grundvandsområdet - Recirkulering af næringsstoffer, bl.a. fosfor, som i fremtiden bliver en begrænset ressource - Motion: hvordan stimulerer man i højere grad til motion og bevægelse, både Realdania og kommunerne vil være interesseret i initiativer på dette område. Sammenfattende bør centret samle kræfterne omkring nogle af de store strømninger i tiden for bedre at kunne løfte opgaverne fremover. Lene Holm lagde vægt på nytænkning ud over den nuværende naturvidenskabelige fokusering af forskningen, således at både samfundsmæssig og økonomisk ekspertise inddrages i strategien for herved at imødekomme de fremtidige behov i kommunerne. Der er også behov for øget opmærksomhed på de store fondes kriterier for tildeling af midler, eksempelvis i forhold til udsatte grupper. Jette Ljunggren var af den opfattelse, at man på trods af en lang række gode initiativer og resultater kun havde oplevet en serie nedskæringer fra KU. Jan Eriksen støttede den skarpe konklusion i de udsendte papirer. På trods af udviklingen på skovområdet i retning af øget vægt på friluftsliv er det beklageligt, at denne forskning ikke nyder samme anerkendelse som traditionel skovforskning, og at midlerne hertil er skævvredet i forhold til behovet. Han opfordrede endvidere til et udvidet samarbejdet med både nationale og internationale partnere, idet den eksisterende viden således vil kunne udnyttes bredere og herved medvirke til at afbøde virkningerne af en eventuel reduktion eller bortfald af de nuværende Danidamidler. Lone Søderkvist Kristensen påpegede, at også den forskningsbaserede undervisning bør indgå i de videre strategiske overvejelser. Det har eksempelvis vist sig vanskeligt at skaffe de nødvendige midler i forbindelse med de igangværende omlægninger på planlægningsområdet. Agnete Thomsen fremhævede indlæg om friluftsområdet både fra direktøren og fra Jan Eriksen på en nyligt afholdt chefkonference om effektmåling. Formanden takkede for de gode og inspirerende indlæg, og han bad ledelsen om at inddrage disse idéer i det videre strategiarbejde. Han understregede samtidig behovet for, at embedsværket støtter politikerne med det faglige beslutningsgrundlag, hvor risikoen for tivolisering af nationalparkerne kan nævnes som aktuelt eksempel. S&L er en sammenbragt virksomhed, og direktøren har gennem årene fulgt loyalt op på arven fra de enkelte fusionsparter. Der vil fremover være behov for en kraftigere prioritering og fokusering af centrets arbejde, bl.a. ved at udvide samarbejdet med strategiske partnere på nogle af de store områder. Grete Bertelsen fandt ligeledes diskussionen nyttig både i relation til de fremadrettede forskningsemner og til uddannelserne. Hun nævnte i den forbindelse, at der er planer om en ny bacheloruddannelse inden for plant science. Endvidere så hun et fortsat udviklingspotentiale i at integrere uddannelserne på Skovskolen yderligere imod KU s portefølje. Niels Elers Koch så diskussionen som endnu et bevis på, at bestyrelsen er et vigtigt element i centerkonstruktionen, som tilfører både gode idéer og sparring til. Det er vanskeligt at skulle træffe beslutninger om reduktion eller nedlæggelse af arbejdsområder. Eksempelvis forventede han, at de store reduktioner, der er sket i løbet af de sidste ca. 15 år inden for driftsteknik og i de langsigtede forsøg, vil blive mødt med kritik i fremtiden. Det er ligeledes ærgerligt at være vidne til, at andre områder ikke omfattes med den fornødne respekt eller interesse fra f.eks. Forskningsrådene, og han appellerede til, at bestyrelsen bidrager til at rette op på dette forhold. Endelig var han indstillet på at udvide det internationale samarbejde yderligere gennem fælles platforme, som både IUFRO, EFINORD og SamNordisk Skovforskning er gode aktuelle eksempler på.
Formanden takkede for diskussionen, og Niels Elers Koch lovede at vende tilbage med et oplæg til det videre arbejde på mødet i december. 7. Arbejdet i de Rådgivende Udvalg og ændringer i deres sammensætning Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og godkendte de anførte ændringer. 8. Orientering og meddelelser Niels Elers Koch oplyste, at der har været udført et stort arbejde af de implicerede medarbejdere i et godt samarbejde med LIFE s uddannelseskontor i forbindelse med den igangværende akkreditering af de fire akademiske uddannelser ved. Grete Bertelsen tilføjede, at centrets indsats har været meget tilfredsstillende. Indvielsen af den nye bygning på Rolighedsvej 23 er planlagt til den 24. september, kl. 11-12, hvilket bestyrelsen venligst bedes notere i kalenderen. Centerbestyrelsen tog i øvrigt orienteringen til efterretning. 9. Næste møder Næste møde afholdes torsdag den 17. juni. Bemærk venligst, at mødet starter kl. 9:30, og at det efterfølgende møde i aftagerpanelet ligeledes fremrykkes, således at afslutningen er senest kl. 12:30. Det har ligeledes vist sig nødvendigt at flytte mødedatoen i december, og der vil blive udsendt mødekort for at fastlægge en ny dato. 10. Eventuelt Der var ingen bemærkninger til dette punkt. Opfølgningsliste: Kursiveret tekst: Opfølgning er sket. Udgår i næste liste. Nr. Tekst Status pr. 22-04-2010 26/3 Ad 8: Selvevaluering 2010 baseres på spørgeskemaer Behandles på møde nr. 30 27/1 Ad 3: Øvrig drift opdeles i to komponenter Indgår f.o.m. møde nr. 29 27/2 Ad 5: Notat om udviklings- og indtægtsmulighederne i de kommende år Behandlet på møde nr. 28 27/3 Ad 5: Nyt budget for 2010 forelægges på næste møde Behandlet på møde nr. 28 28/1 Ad 4: Synliggørelse af de tilbageførte overheadmidler Revideret tabel udsendes med referatet 28/2 Ad 5: Drøftelse af praktikindholdet i SLing-uddannelsen Behandles på møde nr. 30 28/3 Ad 6: Beslutningsforslag B 232 udsendes til bestyrelsen Udsendes med referatet 28/4 Ad 6: Oplæg til det videre strategiske arbejde Behandles på møde nr. 31