Projekt EIS Ekstra Idrætstimer i Skolen

Projekt EIS Ekstra Idrætstimer i Skolen 2011 / 2014 Evaluering efter 3. år udarbejdet af Åse Skytte og Laila Mejlholm Olsen september 2014 1

Indhold 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 3. Formål, mål og målgruppe... 3 4. Indsats... 4 5. Evaluering... 6 5.1 Dataindsamling / monitorering... 6 Konditionstest... 7 Specialvægt... 7 5.2 En kort samtale... 8 5.2 Analyse... 8 6 Resultater... 9 6.1 Deltagere... 9 6.2 Forløb... 9 6.3 Kondition... 10 6.4 BMI... 14 6.5 Fedtniveau... 15 6.6 Muskelmasse... 16 6.7 Eleverne og forældrenes subjektive vurdering... 17 7 Diskussion... 18 7.1 Valg af målgruppe og kontrolgruppe... 18 7.2 Forløbet... 19 7.3 Validitet... 19 7.4 Målopnåelse... 19 7.5 Effekt... 20 7.6 Metodeudvikling i projekt SundhedscenterThyholm... 22 8 Konklusion... 23 9 Perspektivering og anbefalinger... 24 9. Litteratur... 24 2

1. Indledning SundhedscenterStruer modtager i august 2010 tilsagn om støtte til projekt SundhedscenterThyholm fra Sundhedsstyrelsens SATS-pulje vedrørende forebyggelse i nærmiljøer. Projektets formål er at etablere en satellit-enhed af SundhedscenterStruer i Hvidbjerg på Thyholm for at komme nærmere på en gruppe borgere, der både geografisk og kulturelt er afsondret fra resten af Struer Kommune [1]. Formålet er dels at udvikle, implementere og evaluere en række sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i lokalområdet for at forbedre folkesundheden blandt befolkningen på Thyholm. Herværende projekt er en af flere indsatser og aktiviteter, der iværksættes i forbindelse med projekt SundhedscenterThyholm. 2. Baggrund Fysisk aktivitet og overvægt er begge højt prioriterede indsatsområder i projekt SundhedscenterThyholm, og samtidig er børn og unge i forbindelse med udarbejdelse af Lokalsamfundsanalysen udpeget som en primær målgruppe både ved borgermøder, i Det Lokale Trivselsråd (projektets borgerrepræsentanter) og i projektets arbejdsgruppe [2]. Som følge af mangel på lokale data og systematisk monitorering af børn og unges sundhed og trivsel er det ikke muligt at præsentere en sundhedsprofil for børn og unge i Struer Kommune eller på Thyholm alene, men det er synligt i gadebilledet, at mange børn og unge er overvægtige og inaktive. For yderlige baggrundsoplysninger se projektbeskrivelsen Projekt EIS, Ekstra Idrætstimer i Skolen 2011 [3] 3. Formål, mål og målgruppe Formålet med herværende projekt er at undersøge om to ekstra idrætstimer om ugen kan forbedre sundheden blandt 6. klasses elever på Thyholm Skole. Det overordnede mål er gennem et øget fysisk aktivitetsniveau at forbedre børnenes kondition og BMI. Konkrete mål: 90 % af eleverne skal ved skoleårets afslutning have en kondition i normalområdet for børn i aldersgruppen. 3

Halvdelen af eleverne skal i løbet af skoleåret forbedre deres kondition. 90 % af eleverne skal ved skoleårets afslutning have et BMI i normalområdet for børn i aldersgruppen 90 % af eleverne skal ved skoleårets afslutning have et fedtniveau, der ligger indenfor normalområdet for børn i aldersgruppen 90 % af eleverne skal ved skoleårets afslutning have øget deres muskelmasse Delmålene er: at få gjort motion til en fast og vedblivende del af målgruppens hverdag at undgå negative konsekvenser i form af at eleverne fravælger idræt i fritiden at eleverne får viden og ønske om en sundere livsstil at det ikke skal være tabubelagt at tale om sundhedsproblemer (vægt) Målgruppen for projekt EIS er 6. klasserne på Thyholm Skole. Projekt EIS iværksættes første gang i skoleåret 2011 / 2012, men siden er det besluttet også at tilbyde EIS i skoleåret 2012 / 2013 og igen i 2013 / 2014. Hvert år er der to 6. klasser, således at i alt seks 6. klasser nu har deltaget i indsatsen. Projektet giver mulighed for at dokumentere effekten af nogle strukturelle ændringer i skoleregi. Såfremt de ønskede effekter opnås, vil der være mulighed for, at indsatsen kan forankres på Thyholm Skole og / eller på andre skoler i kommunen. 4. Indsats Indsatsen består af at indføre to ekstra idrætstimer om ugen for 6. klasserne i hele skoleåret og kaldes projekt EIS (Ekstra Idrætstimer i Skolen). Metoden er således af strukturel karakter (sunde rammer). Indsatsen er en udvidelse af eksisterende kapacitet, og den vil medvirke til at sikre, at de socialt svageste og ikke foreningsaktive børn også dyrker idræt, da deltagelse i idrætstimerne er obligatorisk. Indholdet i de to ekstra ugentlige idrætstimer er primært grundtræning fokuseret på konditions- og styrketræning. Selve indholdet i idrætstimerne justeres undervejs ud fra evalueringerne efter 1. år og efter 2. år [4, 5]. Eleverne bliver første år fra starten af skoleåret præsenteret for et hjemmetræningsprogram, som de forventes at udføre et par gange om ugen. Hjemmetræningsprogrammet har ikke den store interesse og droppes andet år. Tredje år revideres projektbeskrivelsen, og borgerinddragelse (eleverne) bliver afprøvet som en væsentlig del af metoden [6]. Eleverne opfordres til at sætte sig mål 4

på baggrund af de fysiske test, som de gennemgår. Eleverne vejledes i at lave en plan for, hvordan målene kan nås. Begrundelsen for fokus på konditions- og styrketræning er et ønske om at imødekomme Sundhedsstyrelsens anbefalinger om moderat og høj intensitet i fysisk aktivitet for at kunne forvente en sundhedsmæssig effekt. Øget muskelstyrke kan forebygge muskel-skelet gener som fx ondt i ryggen, og motion med høj intensitet kan mindske risikoen for en række kroniske lidelser. Desuden øger denne form for træning forbrændingen, og dermed øges sandsynligheden for at mindske fedtprocenten blandt de overvægtige elever [7]. En gruppe forskere fra Syddansk Universitet, der forsker i børns sundhed, har dokumenteret en lang række gevinster ved ekstra idrætstimer i skolen, men desværre også den risiko, at eleverne ved ekstra idræt i skolen fravælger anden idræt [8]. En normal idrætstime er på 55 minutter. Heraf skal der være tid til omklædning og bad. Det betyder, at hver ekstra idrætstime har en varighed af 35 40 minutter. Det vil være muligt at afvikle ekstra idrætstimer i samlet 35 uger af skoleåret, da der vil være nogle uger, som er optaget på grund af projekter, fælles arrangementer, anden undervisning og lignende. De to ekstra idrætstimer ligger mandage og torsdage kl. 8.05 9.00. De ekstra idrætstimer afvikles af en idrætslærer og projektmedarbejderen fra projekt SundhedscenterThyholm i fællesskab. Projektmedarbejderen har en grunduddannelse som fysioterapeut. På den måde vil der dels være en faglig ekspertise i forhold til styrke- og konditionstræning samt forebyggelse og vurdering af eventuelle skader, dels mulighed for at dele gruppen op i to (fx piger og drenge), dels en for eleverne kendt idrætslærer, der kender til muligheder og rammer for idrætsundervisning i folkeskoleregi. Eleverne har desuden normal idræt onsdag i en dobbelttime, det vil sige 2 x 45 minutter svarende til læreplanerne for deres klassetrin. De to klasser har idræt sammen og med to lærere tilknyttet. Endvidere findes en tilvalgsordning (p-fag), hvor eleverne i 10 12 uger ad gangen kan vælge mellem idræt, madlavning eller sløjd, som også er en dobbelttime. 5

5. Evaluering Med henblik på at besvare projektets formål designes indsatsen som et follow-upstudie med en kontrolgruppe. Thyholm skoles 6. klasser er interventionsgruppen, mens Bremdal skoles 6. klasser er kontrolgruppe. Kontrolgruppen gennemgår de samme målinger som interventionsgruppen, men ikke interventionen med de to ekstra idrætstimer om ugen. Evalueringen er desuden en besvarelse af, hvorvidt målene er nået, og en diskussion af, hvordan processen er forløbet. 5.1 Dataindsamling / monitorering Det konkrete udgangspunkt med hensyn til elevernes kondition og BMI kendes ikke på tidspunktet for indsatsens igangsættelse, men måles i starten af skoleåret (tabel 1). Der indsamles data på følgende effektvariable: kondition ved start, undervejs og ved afslutning BMI ved start, undervejs og ved afslutning fedt- og muskelmasse ved start, undervejs og ved afslutning Det er kun eleverne på Thyholm skole, der måles og testes halvvejs i skoleåret. Disse data bruges først og fremmest som en motivationsfaktor for eleverne. Procesvariable: Gennemførte ekstra idrætstimer (EIS) registreres gennem skoleåret og optælles. Elevernes fremmøde eller eventuel fritagelse fra idræt registreres og afkrydses ved hver time. Der spørges ved vejning og måling af eleverne kort til deres deltagelse i idræt i fritiden og idræt som p-fag. Stikord noteres på et samtaleark (bilag 1). Tabel 1. Oversigt over dataindsamling. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2014 Effektmål Indsamlings-metode Niveau Baseline August Dec. Juni Slut August Kondition Konditionstest Individuelt I K I I K I K Fedt- og muskelmasse Vejning på specialvægt Taljemål Individuelt I K I I K I K BMI Vejning på specialvægt Individuelt I I I I højde indtastes K K K vægt måles Vægten udregner BMI Procesmål Afviklede EIS timer Simpel registrering Klasseniveau Løbende Fremmøde til EIS Afkrydsning i timerne Individuelt Løbende Motion i hverdagen Samtaleark Individuelt I K I = Interventionsgruppen. K = Kontrolgruppen I K 6

Konditionstest Til måling af kondition anvendes en Bip-test [9]. Testen har de fordele, at den ikke kræver særligt udstyr, at der let kan testes en større gruppe på samme tid, samt at deltagerne ikke selv skal disponere deres løbehastighed. Hidtil har man skullet købe testen, men nu kan den downloades gratis fra Motion-online. Testen består i, at deltagerne løber frem og tilbage på en 20 meters strækning i et stigende tempo. Tempoet fastsættes ud fra bip, som afspilles fra en CD. Testen slutter, når deltageren ikke længere kan følge tempoet. Ved hjælp af en tabel kan resultatet af bip-testen omsættes til et kondital [10]. På motion-online findes en tabel over normalværdier for kondition (bilag 2). Specialvægt Til måling af vægt, BMI, fedt- og muskelmasse anvendes en speciel vægt, Tanita Body Composition Analyzer [11]. Vægten bruger bioelektrisk impedans analyse. Det fungerer ved at sende et elektrisk signal gennem kroppen, som møder forskellig modstand afhængig af vævstype. Modstanden som signalet møder, kaldes impedans. Vægten udskriver en række værdier, blandt andet: Vægt i kilogram. BMI (kropsmasseindex): Mål af højde i forhold til vægt. Beregnes efter formlen: vægt i kg / højde i meter X højde i meter. Muskelmasse i kilogram. Knoglemasse i kilogram. Fedtmasse: Den totale vægt af kroppens fedtvæv i kilogram. Fedtprocent: Procentdel af den totale kropsvægt som består af fedtvæv. Fedtfrimasse (mager kropsmasse): Fri for fedtmasse. Består af muskler, knogler, væv, organer, vand og alt andet, der ikke er fedtvæv i kroppen. Ud over de konkrete målinger, kalkulerer vægten nogle anbefalede værdier ud fra de oplysninger (køn, alder, højde og kropsbygning), der tastes ind inden vejningen. Det drejer sig om.: Anbefalede værdier for fedtprocent og fedtmasse. Ideal kropsvægt: Den vejledende vægt, ud fra BMI på 22,5 Indikator: Grafisk udtryk for værdierne fedtprocent og BMI. Ved hjælp af -, 0, + og ++ angives hvor meget værdien varierer i forhold til anbefalet værdi. I analyserne betegnes indikator for fedtprocent som fedtniveau og kan have værdierne lavt, tilpas, højt eller meget højt. 7

Børn i 6. klasse bliver ældre, de vokser og udvikler sig, og grænserne for, hvornår et barn er overvægtig eller undervægtig, flytter sig med alderen. Derfor benyttes vægtens indikator for BMI ikke. I stedet for er der ved hjælp af hjemmesiden En lettere barndom [12] i forbindelse med projektet her udarbejdet en tabel over BMI-grænser for børn (bilag 2). Bilaget viser desuden, hvordan den stigende alder håndteres. 5.2 En kort samtale I forbindelse med vejning af eleverne har projektarbejderen en kort samtale med hver enkelt elev. Der spørges blandt andet til deres deltagelse i idræt i fritiden og idræt som p-fag, men elevernes generelle trivsel kan også komme på tale. Stikord noteres på et samtaleark (bilag 1). 5.2 Analyse Follow-up-studiet analyseres ud fra ændringer i kondition, BMI, fedtniveau og muskelmasse på individniveau, og effekten vil være eventuelle forskelle i ændringerne skolerne imellem. Denne analyseform vil imødegå eventuelle forskelle i udgangspunktet. Eksempel: Kondition ved slut (individ) kondition ved start (individ) = kondition. kondition Thyholm (gennemsnit) - kondition Bremdal (gennemsnit) = difference (effekt). Analyserne gennemføres ud fra intention-to-treat princippet, det vil sige, at der analyseres på alle deltagere fra klassen, uanset hvor meget de har deltaget i indsatsen. Målopnåelse analyseres ud fra målingerne ved skoleårets slutning. Til statistisk analyse af ændringer på den enkelte skole er anvendt parret t-test for kontinuerte data og Wilcoxon sign rank test i forbindelse med ikke-parametriske data. Til de statistiske analyser vedrørende effekt, det vil sige sammenligning mellem de to skoler, er anvendt t-test i forbindelse med kontinuerte data og Mann-Whitney- Wilcoxon test til ikke-parametriske data. 8

6 Resultater 6.1 Deltagere Projekt EIS har nu løbet over tre skoleår. Det samlede elevtal i undersøgelsen er på 224 elever, hvoraf de 114 har deltaget i intervention på Thyholm skole, mens 108 elever fra Bremdal skole fungerer som kontrolgruppe (tabel 2). Eleverne deltager hver især kun i interventionen i et år, nemlig det år, de går i sjette klasse. 2 drenge er kommet til i 7. klasse på Thyholm årgang 2011 / 2012, og indgår i analyserne vedrørende udviklingen i 7. klasse. Eleverne er i gennemsnit 12 år gamle ved skoleårets begyndelse. Der er en spredning fra 11 13 år (tabel 3). Tabel 2. Fordeling af elever på skole, årgang og køn. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. Thyholm skole (intervention) Bremdal skole (kontrol) Skoleår Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt 2011 / 2012 20 17 37 16 20 36 2012 / 2013 15 21 36 20 16 36 2013 / 2014 22 19 41 16 20 36 I alt 57 57 114 52 56 108 Tabel 3. Aldersfordeling for 6. klasses elever på Thyholm og Bremdal skoler. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. Thyholm skole Bremdal skole Drenge Piger Drenge Piger Antal børn 57 57 52 56 Gennemsnitlig alder (min. / max.) 12,0 (11 / 13) 11,7 (11 / 13) 11,9 (11 / 13) 11,7 (11 / 13) 6.2 Forløb I løbet af skoleåret 2011 / 2012 gennemføres i alt 71 ekstra idrætstimer med 6. klasserne på Thyholm skole. Seks gange er idrætstimerne aflyst pga. lejrskole, projektuge o. lign. I løbet af skoleåret 2012 / 2013 gennemføres 59 ekstra idrætstimer. 17 gange er idrætstimerne aflyst på grund af andre aktiviteter i skolen, heraf de syv gange på grund af forårets lockout. I løbet af skoleåret 2013 / 2014 gennemføres i alt 65 ekstra idrætstimer med 6. klasserne på Thyholm skole. 12 gange er idrætstimerne aflyst pga. lejrskole, projektuge o. lign. Der er ikke tale om noget egentligt frafald i indsatsen, som er obligatorisk, men eleverne har et begrænset fravær. Én elev fra det første år har et langt sygdomsforløb 9

før og sideløbende med indsatsen, som han først ved skoleårets afslutning er ved at være ovre. Én elev, også fra første år, flytter i foråret til en anden skole i kommunen, men kommer tilbage til Thyholm igen inden sommerferien. En enkelt elev på andet år er meget fraværende sidste halvdel af skoleåret på grund af sygdom. Tredje år er to elever fraværende fra idræt i en længere periode på grund af brækkede arme og ben (ikke opstået i idrætstimerne). Det er ikke alle elever, som er målt, vejet og konditionstestet både ved skoleårets begyndelse og afslutning. Dette skyldes til dels fravær den pågældende dag, men også i enkelte tilfælde, at skolen har frabedt sig måling og testning af eleven pga. kendt sygdom. Dette gælder såvel på Thyholm som i Bremdal. På begge skoler har eleverne stor interesse i at følge deres egen fysiske udvikling i form af målinger af vægt, BMI, muskelmasse, fedtprocent og kondital. Der ses måske en tendens til at drengene er mest interesseret i muskelmasse og pigerne mest interesseret i deres vægt. Projektmedarbejderen taler i forbindelse med målingerne med eleverne om håndtering af kost, motion, trivsel, social deltagelse og meget andet. Projektmedarbejderen oplever, at eleverne både på Thyholm og i Bremdal viser hende stor tillid. Eleverne er ved den lille samtale i forbindelse med vejning meget åbne, og de fortæller om svære ting, som fylder for dem. Der kommer meget personlige ting på banen. Der bliver blandt andet talt om at være skilsmissebarn, at have en forælder med misbrugsproblemer, at være plejebarn, at være ordblind eller ikke særlig boglig stærk og at være svært overvægtig. I nogle tilfælde er der behov for, at projektmedarbejderen reagerer ved at tage kontakt til forældre, lærere på skolen eller andre kommunale samarbejdspartnere. 6.3 Kondition De fleste af eleverne både på Thyholm og Bremdal skole har ved skoleårets begyndelse et konditionsniveau, som er enten meget lavt eller lavt (tabel 4, figur 1 og 2). Kun få elever har et konditionsniveau på middel niveau, det gælder for 4 % af drengene og 7 % af pigerne på Thyholm. I Bremdal er det 13 % af drengene og 11 % af pigerne, der har en kondition på middel niveau. Ingen af eleverne har ved skoleårets begyndelse en kondition på højt niveau. Ved skoleårets afslutning har 23 % af drengene og 18 % af pigerne på Thyholm skole en kondition på middel niveau (tabel 5, figur 1 og 2). Fortsat har ingen et højt eller meget højt konditionsniveau. 10

På Bremdal skole har 15 % af drengene og 16 % af pigerne en kondition på middel niveau ved skoleårets afslutning. Én dreng har et højt og to drenge et meget højt konditionsniveau, mens én pige har et højt konditionsniveau. 99 elever på Thyholm skole er konditionstestet både ved skoleårets begyndelse og afslutning (tabel 6). Alle elever har forbedret deres kondition. I gennemsnit er de gået 1,90 niveau op ved bip testen, hvilket er signifikant. 78 elever på Bremdal skole er testet både ved skoleårets begyndelse og ved afslutning. Eleverne på Bremdal skole har også forbedret deres kondition signifikant; de er i gennemsnit gået 1,31 niveau op ved bip testen. Resultatet viser således, at eleverne på Thyholm skole har forbedret deres kondition 0,59 bip-niveau mere end eleverne i Bremdal, hvilket er en signifikant forskel. Ses der på ændringer i et andet tidsperspektiv, bliver billedet et andet. Fra start 6. klasse til starten af 7. klasse (det vil sige 6. klasse plus sommerferien) er det eleverne i Bremdal, der opnår den største fremgang (tabel 7). Det viser sig også, at eleverne i Bremdal forbedrer sig mest, hvis der ses på tiden fra start af 6. klasse til slutningen af 7. klasse (tabel 8). I løbet af 7. klasse forbedrer eleverne i Bremdal sig signifikant (tabel 9). Eleverne på Thyholm forbedrer sig også lidt, men ikke signifikant. Forskellen mellem de to skoler er dog ikke signifikant i 7. klasse. I forhold til tallene for 7. klasse er det kun klasserne fra de to første årgange med EIS, der indgår. Tabel 4. Konditionsniveau for elever i 6. klasse ved skolestart 2011, 2012 og 2013 fordelt på skole og køn. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2014. Thyholm skole Bremdal skole Drenge (57) Piger (57) Drenge (52) Piger (56) Konditionsniveau Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Meget lavt 45 79 45 79 35 67 41 73 Lavt 7 12 6 11 5 10 6 11 Middel 2 4 4 7 7 13 6 11 Højt 0 0 0 0 0 0 0 0 Meget højt 0 0 0 0 0 0 0 0 Ikke testet 3 5 2 4 5 10 3 5 Tabel 5. Konditionsniveau for elever i 6. klasse ved skoleårets afslutning 2012, 2013 og 2014 fordelt på skole og køn. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2014. Thyholm skole Bremdal skole Drenge (57) Piger (57) Drenge (52) Piger (56) Konditionsniveau Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Meget lavt 29 51 32 56 24 46 28 50 Lavt 7 12 12 21 6 12 3 5 Middel 13 23 10 18 8 15 9 16 Højt 0 0 0 0 1 2 1 2 Meget højt 0 0 0 0 2 4 0 0 Ikke testet 8 14 3 5 11 21 15 27 11

Tabel 6. Ændringer i kondition målt ved bip test for elever i 6. klasse. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. bip niveau 95 % CI p-værdi (slut 6. klasse - start 6. klasse) Skole Antal Gennemsnit Thyholm 99 1,90 1,53;2,26 < 0,00 a Bremdal 78 1,31 1,02;1,61 < 0,00 a Difference 0,59 0,10;1,07 0,02 b a parret t-test. b t-test. Tabel 7. Ændringer i kondition målt ved bip test for elever i 6. klasse. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. bip niveau 95 % CI p-værdi (start 7. klasse - start 6. klasse) Skole Antal Gennemsnit Thyholm 51 0,83 0,31;1,34 < 0,01 a Bremdal 53 1,54 1,09;2,00 < 0,00 a Difference - 0,71-1,39;-0,34 0,04 b a parret t-test. b t-test. Tabel 8. Ændringer i kondition målt ved bip test for elever fra 6. klasse. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. bip niveau 95 % CI p-værdi (slut 7. klasse - start 6. klasse) Skole Antal Gennemsnit Thyholm 57 1,36 0,88;1,84 < 0,00 a Bremdal 50 2,17 1,75;2,58 < 0,00 a Difference -0,80-1,44;-0,17 0,01 a parret t-test. b t-test. Tabel 9. Ændringer i kondition målt ved bip test for elever i 7. klasse. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. bip niveau 95 % CI p-værdi (slut 7. klasse - start 7. klasse) Skole Antal Gennemsnit Thyholm 49 0,34-0,22;0,90 0,23 a Bremdal 46 0,62 0,23;1,01 < 0,01 a Difference -0,28-0,97;0,40 0,41 b a parret t-test. b t-test. 12

Figur 1. Konditionsniveau for drenge i 6. klasse ved skoleårets begyndelse og afslutning fordelt på skole. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. Figur 2. Konditionsniveau for piger i 6. klasse ved skoleårets begyndelse og afslutning fordelt på skole. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. 13

6.4 BMI 67 % af drengene og 79 % af pigerne i 6. klasse på Thyholm skole er ved skoleårets begyndelse normalvægtige, 4 % af drengene er undervægtige, mens resten er overvægtige (tabel 10, figur 3 og 4 ). På Bremdal skole er 79 % af drengene og 84 % af pigerne i udgangspunktet normalvægtige. Der ses en tendens til, at der er lidt færre overvægtige drenge på Thyholm skole ved slutningen af 6. klasse (tabel 11, figur 3 og 4). For pigernes vedkommende er andelen med overvægt konstant på 20 % i løbet af 6. klasse. Drengene på Bremdal skole bliver mere normalvægtige, og ingen hverken drenge eller piger registreres som svært overvægtige ved 6. klasses afslutning. Både eleverne på Thyholm og i Bremdal øger samlet set deres BMI (tabel 12). Der er en tendens til, at eleverne på Thyholm øger BMI mest, men der er ikke signifikant forskel på ændringer i BMI de to skoler imellem. Tabel 10. Vægtgrupper ud fra BMI for elever i 6. klasse ved skolestart 2011, 2012 og 2013 fordelt på skole og køn. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2014. Thyholm skole Bremdal skole Drenge (57) Piger (57) Drenge (52) Piger (56) Vægtgruppe Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Undervægtig 2 4 0 0 0 0 0 0 Normalvægtig 38 67 45 79 41 79 47 84 Overvægtig 14 25 9 16 9 17 8 14 Svær 2 4 2 4 1 2 1 2 overvægtig Ikke vejet 1 2 1 2 1 2 0 0 Tabel 11. Vægtgrupper ud fra BMI for elever i 6. klasse ved skoleårets afslutning 2012, 2013 og 2014 fordelt på skole og køn. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2014. Thyholm skole Bremdal skole Drenge (57) Piger (57) Drenge (52) Piger (56) Vægtgruppe Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Undervægtig 2 4 1 2 0 0 0 0 Normalvægtig 39 68 45 79 44 85 46 82 Overvægtig 11 19 10 18 7 14 8 14 Svær 3 5 1 2 0 0 0 0 overvægtig Ikke vejet 2 4 0 0 1 2 2 4 Tabel 12. Ændringer i BMI fordelt på skole. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. BMI (slut BMI - start BMI) 95 % CI p-værdi Skole Antal Gennemsnit Thyholm 110 0,34 0,12;0,55 < 0,01 a Bremdal 104 0,23 0,03;0,43 0,03 a Difference 0,11-0,18;0,40 0,46 b a parret t-test, b t-test 14

Figur 3. Vægtgrupper for drenge i 6. klasse ved skoleårets begyndelse og afslutning fordelt på skole. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. Figur 4. Vægtgrupper for piger i 6. klasse ved skoleårets begyndelse og afslutning fordelt på skole. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. 6.5 Fedtniveau I udgangspunktet har 56 % af både drengene og pigerne på Thyholm skole et tilpas fedtniveau (tabel 13). 26 % af pigerne har et lavt fedtniveau. 19 % af drengene har et lavt fedtniveau, mens de øvrige har et højt fedtniveau. På Bremdal skole har 48 % af drengene og 70 % af pigerne et tilpas fedtniveau. 15

Der er ingen signifikante ændringer i fedtniveau fra start til slut hverken på Thyholm eller Bremdal skole (tabel ikke vist). Der findes heller ingen forskel i ændring af fedtniveau mellem de to skoler (tabel ikke vist). Tabel 13. Fedtniveau for elever i 6. klasse ved skoleårets begyndelse 2011, 2012 og 2013 fordelt på skole og køn. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2014. Thyholm skole Bremdal skole Drenge (57) Piger (57) Drenge (52) Piger (56) Fedtniveau Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Lavt 11 19 15 26 17 33 9 16 Tilpas 32 56 32 56 25 48 39 70 Højt 8 14 3 5 7 13 5 9 Meget højt 5 9 6 11 2 4 3 5 Ikke vejet 1 2 1 2 1 2 0 0 Tabel 14. Fedtniveau for elever i 6. klasse ved skoleårets afslutning 2012, 2013 og 2014 fordelt på skole og køn. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2014. Thyholm skole Bremdal skole Drenge (57) Piger (57) Drenge (52) Piger (56) Fedtniveau Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Antal Andel i % Lavt 17 33 12 21 20 38 4 7 Tilpas 28 49 36 63 27 52 42 75 Højt 5 9 4 7 3 6 5 9 Meget højt 5 9 5 9 1 2 3 5 Ikke vejet 2 4 0 0 1 2 2 4 6.6 Muskelmasse Der ses en tendens til, at eleverne på Thyholm skole har lidt større muskelmasse end eleverne på Bremdal skole ved skoleårets begyndelse (tabel 15). Både eleverne på Thyholm skole og Bremdal skole øger deres muskelmasse i løbet af skoleåret (tabel 16). Eleverne i Bremdal har øget deres muskelmasse lidt mere end eleverne på Thyholm, men der er ingen signifikant forskel på, hvor meget de øger muskelmassen (tabel 17). Tabel 15. Muskelmasse for elever i 6. klasse ved skoleårets begyndelse 2011, 2012 og 2014 fordelt på skole og køn. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. Thyholm skole Bremdal skole Drenge (N =55) Piger (N =56) Samlet (N =111) Drenge (N =51) Piger (N =56) Samlet (N =107) Muskelmasse 38,81 34,18 36,47 36,53 34,48 35,46 (gnsn. i kg) Min / max 25,6/48,7 25,2/44,7 25,2/48,7 27,4/52,3 26,5/44,4 26,5/52,3 16

Tabel 16. Muskelmasse for elever i 6. klasse ved skoleårets afslutning 2012, 2013 og 2014 fordelt på skole og køn. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2014. Thyholm skole Bremdal skole Drenge (N =55) Piger (N =57) Samlet (N =112) Drenge (N =51) Piger (N =54) Samlet (N =105) Muskelmasse 42,64 36,78 39,66 40,52 37,40 38,92 (gnsn. i kg) Min / max 27,0/55,8 28,0/45,4 27,0/55,8 29,9/57,7 28,4/50,0 28,4/57,7 Tabel 17. Ændringer i muskelmasse for elever i 6. klasse fordelt på skole. Projekt EIS i projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune 2013. muskelmasse (slut 6. klasse - start 6. klasse) 95 % CI p-værdi Skole Antal Gennemsnit i kg Thyholm 109 3,20 2,86;3,54 < 0,00 a Bremdal 104 3,50 3,19;3,82 < 0,00 a Difference -0,31-0,77;0,16 0,20 b a parret t-test, b t-test 6.7 Eleverne og forældrenes subjektive vurdering Det første år med EIS oplever stort set alle eleverne en positiv effekt af den fysiske træning i form af øget muskelstyrke, forbedret kondition og større udholdenhed. De giver også udtryk for færre smerter, øget koncentration, forbedret søvn, øget aktivitetsniveau, nedsatte følger af astma og et bedre humør. Mange af dem er rigtig stolte af den udvikling de ser og oplever på deres krop og funktionsniveau. Andet år giver eleverne ikke udtryk for, at de oplever nogen forandring af deres fysik, hverken øget styrke, færre smerter eller andet. Tredje år kort før sommerferien bliver projektet orienteret om, at nogle piger og deres forældre har henvendt sig til skolesygeplejersken, da de er bekymret for, at pigerne reagerer negativt på at blive vejet i forbindelse med EIS. På et møde mellem projekt SundhedscenterThyholm, klasselærerne og skolesygeplejersken besluttes derfor at sende et brev til alle forældre i 6. og 7. klasserne. I brevet orienteres om, at der har været en henvendelse fra nogle forældre, og at vi derfor opfordrer alle forældre og deres børn til at svare på, hvordan deres erfaringer med EIS og målingerne har været. Der stilles fire åbne spørgsmål, hvor forældrene opfordres til at svare på de to, og eleverne opfordres til at svare på de to andre. Der kommer godt 30 besvarelser retur. Langt den overvejende del af eleverne giver udtryk for, at det har været fint med de ekstra idrætstimer. De kommer med kommentarer som: Det har været rigtig godt. Ikke noget negativt. Jeg synes, det er godt, men udfordrende. Jeg har fået en bedre kondition, og det er jeg glad for. En anden skriver: Det var fint, men ville ikke deltage frivilligt. Der kommer også enkelte negative kommentarer som: Det var ret kedeligt. Men jeg er heller ikke så meget et idræts menneske. 17

Med hensyn til målingerne giver mange af eleverne udtryk for, at det er OK, men at de ikke bruger dem til noget. Flere nævner, at det er hårdt at lave en bip-test, og at det bryder de sig derfor ikke om. Meget få nævner, at de er kede af at blive vejet. Enkelte elever nævner, at de er glade for testene, og at de tænker mere over, hvad de spiser, og hvordan deres kondi er. Forældrene giver meget positive tilbagemeldinger i forhold til den ekstra idræt, som eleverne har fået. De fortæller om børn, som er kommet ind i en meget positiv udvikling, og som er blevet glade for at dyrke idræt. Enkelte forældre udtrykker bekymring for, om vejningerne påvirker pigerne i en negativ retning. Forældrene fortæller, at pigerne diskuterer vejningerne indbyrdes og måske går overdrevent meget op i det. Forældrene gør opmærksom på, at det er vigtigt, hvilket fokus der bliver lagt i snakken med eleverne om resultaterne af målingerne. 7 Diskussion 7.1 Valg af målgruppe og kontrolgruppe Der er gennemført en indsats og et forsøg med to ekstra idrætstimer om ugen til 6. klasses elever på Thyholm skole. Begrundelsen for valget af 6. klasse og ikke et andet klassetrin er sket ud fra en pragmatisk tilgang. Indsatsen iværksættes på foranledning af en idrætslærer, som brænder for ideen med mere idræt i skolen, og som selv er idrætslærer i 6. klasse. Én af grundideerne i hele projekt SundhedscenterThyholm er borgerinddragelse, så projektet vil gerne være imødekommende over for læreren. Kontrolgruppen på Bremdal skole er ligeledes valgt ud fra en pragmatisk tilgang. Skolen har nogenlunde samme størrelse som Thyholm skole, men der kan stilles spørgsmål ved, om skolerne er sammenlignelige. Der har hele tiden været en opmærksomhed på, at der kan være sociale forskelle mellem Thyholm og Bremdal, som kan have betydning for elevernes sundhed i form af deres aktivitetsniveau og idrætsmønster og dermed også både deres vægt og kondition. De sociale forskelle bekræftes af Region Midtjyllands sundhedsprofil 2013 [13]. I sundhedsprofilen deles hver kommune op sociogeografiske grupper fra 1-5. Gruppe 1 er sogne med lav andel med kort uddannelse, lav andel uden for arbejdsmarkedet og høj gennemsnitlig bruttoindkomst. Gruppe 5 er modsat sogne med høj andel med kort uddannelse, høj andel uden for arbejdsmarkedet og lav gennemsnitlig bruttoindkomst. Sundhedsprofilen viser, at fire ud af fem sogne på Thyholm ligger i gruppe 4, mens et sogn ligger i gruppe 3. For Bremdal skoles optageområde ligger to sogne i gruppe 2 og et sogn i gruppe 3. Der ses således en tydelig social ulighed, som kan medføre en ulighed i sundhed. 18

7.2 Forløbet Alt i alt må indsatsen med ekstra idrætstimer i skolen siges at være gennemført som planlagt. Indsatsen har dog været gennemført i mindre omfang andet år, hvor konflikt på skoleområdet gav mange aflysninger. Der har været ændret lidt i selve indholdet i indsatsen undervejs, men det vurderes ikke at være et problem men en styrke i og med, at der først og fremmest er tale om et udviklingsprojekt og ikke et stringent forskningsprojekt. I forhold til at vurdere effekten af indsatsen er der opstået et problem ved at indsatsen hos kontrolgruppen har ændret sig ved, at der andet år har været tre idrætstimer om ugen i 6. klasse i stedet for de obligatoriske to. 7.3 Validitet Som før omtalt er udvælgelse af mål- og kontrolgruppe behæftet med visse bias, som gør, at den eksterne validitet og overførbarhed kan diskuteres. Der kan desuden være en speciel historie eller kultur knyttet til de enkelte klasser eller årgange, men ved at lade projektet løbe over flere år vil betydningen af specielle forhold minimeres. Der er i projektet forsøgt at anvende standardiserede og anerkendte metoder til måling og indsamling af data, men under vejs i forløbet er det blevet bekendt, at højdemåleren på Thyholm skole er monteret forkert, således at den måler ca. 2 cm for lidt. Fejlmålingen giver en fejl i BMI på ca. 0,5, således at BMI for alle elever på Thyholm er registreret 0,5 for højt. Det vurderes dog ikke at have betydning for det samlede resultat af indsatsen. 7.4 Målopnåelse Det overordnede mål med indsatsen Ekstra Idrætstimer i Skolen er at forbedre elevernes kondition og BMI. Før skoleårets begyndelse blev der opsat nogle konkrete mål. 1. mål: 90 % af eleverne skal ved skoleårets afslutning have en kondition i normalområdet for børn i aldersgruppen. 2. mål: Halvdelen af eleverne skal i løbet af skoleåret forbedre deres kondition. Det første mål, om at eleverne ved skoleårets afslutning skal have en kondition i normalområdet for børn i aldersgruppen er langt fra nået. Kun 23 % af drengene og 18 % af pigerne har en middel kondition ved skoleårets afslutning. Det andet mål, om at halvdelen af eleverne skal forbedre konditionen i løbet af skoleåret, er til gengæld fuldt ud nået, idet alle elever i de tre årgange af 6. klasser på Thyholm skole forbedrer deres kondition. 19

Eleverne har et meget lavt udgangspunkt med hensyn til kondition, hvor kun få elever ligger på et middel niveau. Så selv om samtlige elever forbedrer sig, er det stadig begrænset, hvor mange der når op i normalområdet, men der er taget et vigtigt skridt i den rigtige retning. 3. mål: 90 % af eleverne skal ved skoleårets afslutning have et BMI i normalområdet for børn i aldersgruppen. Dette mål nås ikke. Der ses mindre forskydninger, men andelen af elever, der karakteriseres som normalvægtige ved skoleårets afslutning er 68 % for drengenes vedkommende og 79 % for pigerne. 24 % af drengene og 20 % af pigerne, er overvægtige eller svært overvægtige. 4. mål: 90 % af eleverne skal ved skoleårets afslutning have et fedtniveau, der ligger indenfor normalområdet for børn i aldersgruppen, og 5. mål: 90 % af eleverne skal ved skoleårets afslutning have øget deres muskelmasse. Selvom alle eleverne øger deres muskelmasse, er det kun 49 % af drengene og 63 % af pigerne der har et tilpas fedtniveau ved skoleårets afslutning. 18 % af drengene og 16 % af pigerne har et højt fedtniveau, mens 33 % af drengene og 21 % har et lavt fedtniveau. Så heller ikke mål 4 kan siges at være opfyldt, hvilket mål 5 til gengæld er. Det er svært at vurdere, om det er lykkes at gøre motion til en fast del af elevernes hverdag, da der ikke er gjort forsøg på systematisk at indsamle data på dette område. Forældrenes besvarelse af de få spørgsmål sidst i projektet tyder dog på, at flere af eleverne er blevet glade for at røre sig og dyrke motion. 7.5 Effekt Formålet med indsatsen har ud over de konkrete mål været at undersøge, om to ekstra idrætstimer i skolen kan forbedre sundheden blandt eleverne målt ved kondition og BMI. For at besvare dette spørgsmål har eleverne i 6. klasse på Bremdal skole fungeret som kontrolgruppe. Såvel eleverne på Thyholm som i Bremdal forbedrer deres kondition. Eleverne på Thyholm skole forbedrer deres kondition betydeligt mere end eleverne på Bremdal skole, så de to ekstra idrætstimer om ugen vurderes at have en effekt på elevernes kondition. 20

Evalueringen efter første år med EIS viste også en signifikant større forbedring af konditionen blandt eleverne på Thyholm end blandt eleverne i Bremdal. Denne forskel var udvisket efter andet år, men genfindes altså nu efter tre år med EIS. De forskellige resultater kan skyldes flere faktorer: For det første er indsatsen ikke gennemført i samme omfang andet år som første og tredje år. Blandt andet betyder lockouten andet år i hele april måned, at eleverne ikke går i skole i fire uger og dermed hverken har EIS eller almindelige idrætstimer. Lockouten er gældende for både Thyholm og Bremdal skoler, men den ligger forholdsvis tæt på sidste måling før sommerferien, så der er ikke mulighed for at indhente eventuel tabt kondition. Andet skoleår 2012 / 2013, hvor der har været EIS på Thyholm Skole, har der været tre idrætstimer om ugen for 6. klasserne på Bremdal skole i stedet for to som det første år. Projektet her har ingen indflydelse haft på dette, men det betyder, at forskellen mellem intervention og kontrol er blevet mindre. Endelig kan udviskningen andet år også skyldes manglende engagement og intensitet i timerne både hos undervisere og elever. Idrætslæreren oplever, at der har været meget forskel på de tre årgange. Især den første årgang med EIS er meget interesserede og flytter sig meget. Projektmedarbejderen fortæller, at eleverne andet år er mindre begejstrede for EIS. Specielt er de ikke begejstrede for styrketræning, men vil helst lave almindelige lege og spil. Derfor udgår styrketræning i timerne fra jul og resten af året. Idrætslæreren oplever ikke, at eleverne er specielt interesseret i bip-testen. De synes, det er hårdt og ikke spor sjovt, og resultatet betyder ikke noget for dem. Udvikling i 7. klasse viser at, effekten af de ekstra idrætstimer ikke varer ved. Allerede efter sommerferien har eleverne i Bremdal overhalet eleverne på Thyholm, så den samlede forskel fra starten af 6. klasse til slutningen af 7. klasse viser, at det er eleverne i Bremdal, der øger deres kondition mest. Eleverne på Thyholm øger også deres kondition i 7. klasse, men ikke på niveau med de andre. Eleverne har begge steder to idrætstimer om ugen, men der er noget der tyder på, at eleverne på Thyholm har behov for en ekstra indsats for at følge med. Om dette skyldes planlægningen og intensiteten i idrætstimerne, kulturelle og sociale forhold i hjemmene og i forhold til forenings- og idrætsliv, tilbud og muligheder i fritiden eller noget helt andet vides ikke. Det skal dog bemærkes, at udviklingen i 7. klasse kun omhandler de to første årgange med EIS, og at der heller ikke i evalueringen efter andet år kunne ses signifikante resultater af indsatsen. Andet år, hvor EIS ikke blev fuldt implementeret kan således også spille en rolle for udviklingen i 7. klasse. 21

Der findes ingen signifikante forskelle på ændringer i hverken BMI, fedtniveau eller muskelmasse mellem Thyholm og Bremdal skoler, så indsatsen kan ikke siges at have effekt på disse sundhedsparametre. Indsatsen har udelukkende bestået af idræt, så det er ikke underligt, at det er på konditionen, at der kan ses en effekt. Der har dog været en forhåbning om, at indsatsen også ville have effekt på BMI og fedtniveau, men det har ikke været tilfældet. Et ph-d studie som led i evalueringen af Svendborg Projektet viser, at indførelsen af fire ekstra idrætstimer om ugen i folkeskolen kan forbedre børnenes sundhedstilstand i form af mindre grad af overvægt og fedme, samt ved at bremse udviklingen af risikofaktorer for hjerte- kar- sygdom [14]. Særlig stor effekt sås hos de børn, som havde mest behov: dem med den højeste BMI, fedtprocent eller risiko profil ved start. Konklusionen er, at den lineære sammenhæng mellem hjerte- kar- sygdoms risikofaktorer og børnenes kropsmål og / eller kondition peger på, at en hvilken som helst ændring til det bedre i BMI, talje omkreds, fedt procent eller kondition hos børn vil være gavnlig for folkesundheden. Således viser evalueringen af Svendborg projektet, at indførelsen af seks ugentlig idrætstimer er en effektiv strategi til forebyggelse af senere livsstilssygdomme hos børn. Til forskel fra EIS er der i Svendborg projektet indført fire ekstra idrætstimer om ugen, så eleverne i alt har seks idrætstimer om ugen. Så måske har de to ekstra idræt på Thyholm blot ikke været tilstrækkelig til at se en effekt på BMI. Internationale studier har vist, at skolebaserede interventioner med fokus på fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på det fysiske aktivitetsniveau og kondition, men ikke på BMI [15, 16]. Andre studier har vist, at skoleinterventioner med fokus på både kost og fysisk aktivitet og evt. også flere elementer har en mulig effekt på overvægt hos børn [17, 18]. Resultaterne fra herværende projekt, hvor der udelukkende er fokus på fysisk aktivitet, peger således i samme retning som internationale studier. 7.6 Metodeudvikling i projekt SundhedscenterThyholm Flere af børnene fra første års 6. klasse har før og sideløbende med de ekstra idrætstimer deltaget i en anden indsats i projekt SundhedscenterThyholm kaldet S- faktor. S-faktor er et kursusforløb for overvægtige børn med fælles gruppemøder og motion. På gruppemøderne er der behandlet emner som sund kost og motion ud fra metoden Små Skridt. Indsatsen startede i foråret 2011 og sluttede om efteråret, så de to indsatsperioder har ikke været fuldt ud overlappende. Børnenes udbytte af S- faktor er meget usikkert [19]. 22

Overvægt er et stort og komplekst problem med mange årsager. Det gælder også for børnene på Thyholm. Indsatsen EIS har primært drejet sig om fysisk aktivitet, men alligevel har det givet projektmedarbejderen en indsigt i mange af de udfordringer, børnene står med blandt andet af social art. Den tidligere indsats S-faktor har den ulempe, at det kun er målrettet overvægtige børn, og fokus er på overvægt. Det betyder, at nogle af børnene måske har følt, at de har svigtet, da de ikke har magtet at gøre noget ved deres problem. De ekstra idrætstimer i skolen er et strukturelt tiltag, og indsatsen er obligatorisk for alle eleverne på det valgte klassetrin. Det betyder, at ingen elever bliver skilt ud, og fokus er langt mere på selve træningen. Det har vist sig at være en fordel, ikke mindst fordi det viser sig, at alle elever har et meget lavt udgangspunkt, hvad kondition angår. Men indsatsen har desværre stadig ikke kunnet gøre noget ved udfordringen med overvægt. Tredje år er der forsøgt at inddrage eleverne mere i de ekstra idrætstimer ved at de skal sætte sig nogle mål, og de er blevet mere involveret i, hvad idrætstimerne skal indeholde. Den øgede involveringen af eleverne tredje år virker godt. Ifølge idrætslæreren er eleverne ikke gode til at sætte sig mål, det er ikke vigtigt for dem, men de er gode til at finde på aktiviteter og inspirere hinanden. Omvendt tyder nogen af besvarelserne fra de få spørgsmål, der blev sendt ud sidst i projektet på, at i hvert fald nogle af eleverne er begyndt at sætte sig nogle mål, og at de er mere opmærksomme på, hvordan deres sundhed er. 8 Konklusion Der er gennemført en indsats med to ekstra idrætstimer om ugen for 6. klasserne på Thyholm skole i skoleårene 2011/2012, 2012/2013 samt 2013/2014. Implementeringen har dog været mangelfuld det andet år. Indsatsen viser en effekt på elevernes kondition, idet eleverne på Thyholm skole forbedrer deres kondition mere end eleverne på Bremdal skole, der har været kontrolgruppe. Indsatsen lever op til målet om, at halvdelen af eleverne skal forbedre deres kondition, idet alle elever på Thyholm skole forbedrer deres kondition. Indsatsen lever langt fra op til målet om, at 90 % af eleverne ved skoleårets afslutning skal have en kondition i normalområdet. Kun 23 % af drengene og 18 % af pigerne ligger ved skoleårets afslutning i normalområdet, hvad kondition angår. Dette begrundes i et meget lavt udgangspunkt ved skoleårets begyndelse. 23

Der er intet, der tyder på, at effekten på konditionen varer ved ud over den tid i 6. klasse, hvor eleverne har ekstra idræt. Indsatsen har ingen effekt på elevernes BMI, muskelmasse eller fedtniveau. Indsatsen lever ikke op til målet om, at 90 % af eleverne ved skoleårets afslutning skal have et BMI i normalområdet. 20 % af pigerne og 24 % af drengene er overvægtige. Der er fortsat behov for metodeudvikling og supplerende indsatser, hvis de opstillede mål skal nås i fremtiden. 9 Perspektivering og anbefalinger I den nye folkeskolereform, som er trådt i kraft med skoleåret august 2014 lægges der op til øget fysisk aktivitet i skolen. Resultaterne fra EIS kan kun støtte dette. Det anbefales, at der fortsat er fokus på elevernes sundhedstilstand både kondition og BMI. Trods positive resultater ligger eleverne under normalområdet for kondition og over normalområdet for BMI. Ekstra idræts effekt på kondition og manglende effekt vedrørende overvægt bør føre til en diskussion om, hvad der yderlig kan gøres. Det kan overvejes, om der kan sættes ind på et tidligere alderstrin, og hvordan mængden og intensiteten af den fysiske aktivitet skal være. Desuden kan det overvejes, om elevernes familie kan inddrages, og om der kan iværksættes et samarbejde med skolens hjemmekundskabslærer og skolesygeplejerske i forhold til sundere kost og levevis. 9. Litteratur 1. Skytte Å, Fischer HH, Olsen LM: Projektbeskrivelse SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2011. SBSYS: 29.09.00-P20-8-10 2. Fischer HH, Olsen LM, Skytte Å: Lokalsamfundsanalyse projekt SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2011. SBSYS: 29.09.04-P20-4-11 3. SundhedscenterThyholm: Projekt EIS. Ekstra Idrætstimer i skolen. Struer Kommune 2011. SBSYS: 29.09.04-P20-12-11 4. Skytte Å, Olsen LM: Projekt EIS Ekstra Idrætstimer i Skolen. Evaluering efter 1. år. Struer Kommune 2012. SBSYS: 29.09.04-P20-12-11 5. Skytte Å, Olsen LM: Projekt EIS Ekstra Idrætstimer i Skolen. Evaluering efter 2. år. Struer Kommune 2013. SBSYS: 29.09.04-P20-12-11 24

6. Skytte Å, Olsen LM: EIS, 2. udgave. Ekstra Idrætstimer i Skolen nu med borgerinddragelse. Struer Kommune 2012. SBSYS: 29.09.04-P20-12-11 7. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling. 2003 8. Fysio. Flere idrætstimer fører til bedre helbred. http://fysio.dk/fafo/nyheder/flereidratstimer-forer-til-bedre-helbred/ 9. Motion- online: Bip-test. www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/biptest/ 10. Omregningstabel: http://rove.difsitecore.dif.dk/asp/publikationer_pdf.asp?pdfid=688 11. Küppers M. Vedrørende Tanita Fedtanalysevægt. Frederiksberg Vægtfabrik 12. En lettere barndom: www.enletterebarndom.dk/ 13. Larsen FB, Friis K, Lasgaard M et al: Hvordan har du det? 2013 - Sundhedsprofil for region og kommuner. Bind 1. Aarhus: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling; 2014 14. Klakk H: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. Syddansk Universitet. Odense 2013 http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/rich/forskning/forskningsprojekter/sven dborg+projektet 15. Dobbins M, DeCorby K, Robeson P et al: School-based physical activity programs for promoting physical activity and fitness in children and adolescents aged 6-18 (Review). The Cochrane Collaboration. The Cochrane Library, Issue 3, 2009 16. Harris KC, Kuramoto LK, Schulzer M et al: Effect of school-based physical activity interventions on body mass index in children: A meta-analysis. Canadian Medical Association Journal 180;7 (719-26) 2009 17. Katz DL, O Connell M, Nijike VY et al: Strategies for the prevention and control of obesity in the school setting: Systematic review and meta-analysis. International Journal of Obesity 32;12 (1780-89) 2008 18. Kropski JA, Keckley PH, Jensen GL: School-based obesity prevention programs: An evidence-based review. Obesity 16;5 (1009-18) 2008 19. Skytte Å, Olsen LM: S-faktor projekt SundhedscenterThyholm. Evaluering efter 1. hold. Struer Kommune 2011. SBSYS: 29.09.04-P20-2-12 25