EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Sengesensor - Emfit QS. Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Relaterede dokumenter
Metodehåndbog til VTV

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

VTV af Opus 5 multifunktionel seng

Velfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen

Velfærdsteknologivurdering. Video-tolkning. Gennemført af Rødovre Kommunes Jobcenter Team Aktivitetsparat September April 2017

VTV af GDV sengeramme

0,0 vurdering af rullebord fra Standard Systemer

FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]

Testrapport. Resultater for test af SENS motion systemet hos borgere med udviklingshæmning

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] RAIZER LIFT UP. Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JACO ROBOTARM. Enheden for Velfærdsteknologi. Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vurdering af MotiView

0,1 vurdering af rullebord fra Standard Systemer

0,1 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer

Vurdering af medicinvogn fra Standard Systemer

Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)

VelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien.

VTV OPERATIONEL INDSAMLINGSREDSKAB ELEKTRONISKE NØGLER

Vurdering af Body dryer

Vurdering af AssiStep

0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer

Vurdering af Doff n Donner

0,0 vurdering af medicinkassen

Redskaber og inspiration til udarbejdelsen af en VelfærdsTeknologiVurdering

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME

VTV af Raizer løftestol

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VENDELAGNER FRA VENDLET OG TURNAID

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JustoCat

0,0 vurdering af doseringsunderlag

VelfærdsTeknologiVurdering

0,1 test Vurdering af On & Off Akku

VELFÆRDSTEKNOLOGISK VURDERING FEARFIGHTER

0,1 vurdering af medicinkassen

Vurdering af duka PC

Vurdering af Sara Stedy

Vurdering af CareCube

Vurdering af medicinvogn fra Scan Modul

Det går ikke hurtigere, men nemmere og bedre Forflytningsvejleder Amager Hjemmepleje

Testrapport. Resultater for test af appen How are you? i Psykiatriens hverdagstestere

Afprøvning af det automatiske vendesystem Ekamove

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] LYS- OG LYDTEKNOLOGI PÅ HERBERGER

Tiimo en ven på armen

VTV af spiseteknologi 0,2 Test

Vurdering af HUR SmartTouch træningsmaskiner

Vurdering af biometrisk adgangssystem

Teknologi i eget hjem

Vurdering af Easy Line

Bedre søvn - Bedre liv

Vurdering My Video Coach

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME SOM KOMMUNIKATIONSREDSKAB

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

EVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

VTV af spiseteknologi 0,2 Test

VTV af Wellnessgyngestol til børn på specialskole

Præsentation af Aula. Juni 2018

Oversigt. Score: 2,42ud af 3

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

Butler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på

0,1 vurdering af doseringsunderlag

Styr på livet med social it den digitale kommunikationsplatform IBG gør borgerne selvkørende

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

FOREBYGGELSE AF FALD FRA SENG

Velfærdsteknologi. 20. december 2017

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Muligheder med STRUKTUR

Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST8

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Opfølgningsspørgeskema

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

SOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

På kondicykel med virtual reality

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Anders Bay-Smidt - Projektkonsulent, Telepsykiatrisk Center

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Passion For Unge! Første kapitel!

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser af 30. november 2016 om to strakspåbud på Bocenter Lindegården

Vurdering af Treax Pads

Bilag: Tilsynskoncept leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp PlejeDanmark

2. Håndtering af situationer i undervisningen

Transkript:

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Sengesensor - Emfit QS Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Testperiode: februar 2018 februar 2019 1

Indhold Resumé... 3 Fakta om teknologi... 4 Baggrund og formål... 5 Fokuspunkter og begrundelse... 6 Datagrundlag og indsamling... 7 VTV med de fire dimensioner... 8 Teknologi... 8 Borger... 12 Organisation... 13 Økonomi... 16 Samlet vurdering... 16 Konklusion... 20 Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi... 21 2

Resumé Denne VTV omhandler brugen af Emfit QS, som er en sengesensor der placeres under madrassen på en normal seng. Sensoren sender information om personen der opholder sig i sengen, til en smartphone eller computer. Tre sensorer er blevet afprøvet på et bosted for voksne og ældre udviklingshæmmede borgere. På en computer eller ved brug af en app, kan nattevagten se om beboeren sover eller er vågen og om de forlader deres seng. App en til smartphone, er i denne afprøvning ikke er blevet brugt aktivt af nattevagterne. Når beboeren er vågen, kan personalet se data om søvnen og dets stadier. Det er også muligt at se vurderinger af kvaliteten på beboerens søvn, som bliver omregnet til en procent kaldet Sleep Score. VTV en er en 360 graders evaluering udviklet af Teknologisk Institut, og har til formål at undersøge borgeren, organisationen, teknologien og økonomien. Afprøvningen af Emfit QS tager udgangspunkt i både nattevagter og dagpersonalets brug af sensoren, og om personalet kan opnå bedre overblik og arbejdsmiljø ved brug af den og ikke mindst bidrage til at sikre at borgeren får en bedre nattesøvn. Yderligere er der blevet fokuseret på om teknologien kan gøre det nemmere for personalet at forstå borgerens behov, hvilke økonomiske gevinster der potentielt kan være, samt hvordan teknologien fungerer i drift og om den er brugervenlig at anvende. Data fra sengesensoren blev i dette projekt primært brugt fra en computer af nattevagterne, og har i en mindre grad bidraget til at skabe et bedre overblik over bostedet i løbet af natten. Når nattevagterne ikke bruger sensoren, er de afhængig af at lytte efter om beboere er gået ud på gangen. Da bostedet består af flere etager, kan det være svært. Sensoren har kunnet virke som værktøj for dagpersonalet, til at teste hypoteser som de ellers ikke ville kunne undersøge. Dette har ledt til en omlægning i en beboers hverdag, som passer bedre til beboerens behov. Hos to af beboerne har sensoren ikke haft effekt for nattevagten eller dagpersonalet, og det har været udfordrende for personalet at se relevansen i at bruge data. I projektet har flere ulemper ved designet af sensoren vist sig, og den bærer præg af at den ikke er udviklet til de specifikke arbejdsrutiner og borgernes anderledes søvnmønster. Flere fabriksindstillinger leder til at personalet ikke kan få indsigt i søvnen. Sensoren viser ikke data på søvn og sengeophold på under 2 timer eller over 14. Hvis en person er sengeliggende meget af tiden, kan den derfor ikke bruges til at vise søvnmønsteret for hver nat. Nattevagten har ikke altid haft mulighed for at bruge data til overlap, da data først vises efter beboeren er oppe. Senere i forløbet har Emift dog lavet en test ændring som imødekom dette, i forbindelsen med afprøvningen. På trods af tekniske udfordringer, har sengesensoren ledt til at medarbejdere har kunnet be- eller afkræfte mistanke og give et indblik i beboernes søvn, som ellers ikke har været muligt. 3

Fakta om teknologi Emfit QS er oprindeligt udviklet til sportsudøvere. Sensoren benytter en metode kaldet ballistocardiography (BCG). Dens biosensorer er placeret i en tynd plastikmåtte, der placeres under en madras. Indsamlingen af søvndata sker automatisk; når brugeren lægger sig på madrassen, vil Emfit QS begynde at registrere data og sende dem i realtid via 3G eller wi-fi internetforbindelse. I dette projekt har sensoren været brugt med 3G internet. Emfit QS kan både registrere generelle data såsom bevægelse (om brugeren er stået op/er urolig i sengen), åndedræt, puls og søvnstadier samt mere specifikke data som variation i hjerterytme (HRV). Med HRV måles tiden mellem brugerens hjerteslag, hvor lav variation er optimalt og giver potentiale for viden om kroppens status inden for eksempelvis afslapningsniveau, fordøjelse, søvn og restitution. Sensorens data kan aflæses via en app eller på en hjemmeside via en computer, og kræver derfor ikke at der skal downloades software for at tilgå data. Nattevagterne har primært brugt hjemmesiden til at aflæse forskellige typer data og visualiseringer. De har henholdsvis brugt følgende funktioner: Figur 1 - Mobil applikationen til Emfit QS Figur 2 - Funktionen: Real-time bed occupancy viewer for a group Real-time bed occupancy viewer for a group: På startsiden er det muligt at få et overblik over alle beboerne og om de sover, er i deres seng i vågen tilstand eller forlader den. Sleep Score: Laver point ud fra længden af søvnen i de forskellige stadier REM og DEEP. Jo længere personen er i stadierne, jo bedre er Sleep Scoren. En Sleep Score på mellem 80-100 kan betragtes som en god søvn. Sleep Classes: Visualiserer søvnen i de forskellige stadier i løbet af natten. Funktionen er god til at vise hvornår beboeren har været vågen eller ude af sin seng i løbet af natten. 4

Baggrund og formål Formålet med projektet er at afprøve, om sensorteknologier kan bidrage positivt til beboernes nattesøvn og nattevagternes arbejdsgange, og om sensoren kan hjælpe med at tilrettelægge beboerens hverdag, og få en forbedret hverdagsoplevelse. Beboerne som har afprøvet sensoren, kan have svært ved at udtrykke hvordan de har sovet og om de har brug for mere restitution. Nattevagterne har oplevet udfordringer med at en beboer, kan komme til at forstyrre de andre beboere når hun skal have hjælp om natten. Et mål var derfor at sensorerne skulle hjælpe nattevagten med information om hvem der er vågen, så beboerne hurtigere kunne blive hjulpet, og komme tilbage i deres seng eller bolig. Bostedet er indrettet i tre etager, og med branddøre der isolerer for lyd, hvilket forringer nattevagtens overblik. Formålet er derfor at undersøge om sengesensoren kan støtte og forbedre overblikket for nattevagten, og flytte fokus fra rutineprægede runder til borgernær opgaveløsning. Dette skulle ligeledes bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet for nattevagten. Fire forskellige beboere har i projektet haft en sengesensor, hvor der er identificeret mere individuelle formål og behov: Beboer 1: Beboeren er ofte oppe i løbet af natten, og det kan være svært at vide hvornår og hvor meget beboeren har sovet. Derfor er formålet at se på data omkring hvor ofte og hvornår beboeren står op. Dette kan potentielt give mulighed for at tilpasse dag- og aftenvagtens krav til beboeren ud fra hvor meget overskud beboeren har, og undersøge hvilke dags/aften -aktiviteter der kan sikre en god søvn. Beboer 2: Beboeren bevæger sig nogle gange ud på gangen, hvor beboeren kan være svær at hjælpe tilbage i seng, inden vedkommende vækker andre beboere. Informationer fra sengesensoren kan støtte overblikket for nattevagten, så beboeren kan blive hjulpet med en tør ble og motiveret til en bedre nattesøvn, inden beboeren bevæger sig ud på gangen. Beboer 3: Hos denne beboer er formålet med sengesensoren at få data om søvnmønster. På denne måde kan der være mulighed for at tilpasse dag- og aftenvagtens krav ud fra hvor meget overskud beboeren har. Beboer 4: Beboeren fik først en sensor senere i projektet, efter den ikke længere blev anvendt hos en anden beboer. Beboeren havde demens, og personalet var usikre på, om vedkommende stod op om natten. Sensoren havde til formål at undersøge hvor vidt beboeren var oppe eller sov i løbet af natten. 5

Økonomi Organisation Borger Teknologi Fokuspunkter og begrundelse Fokuspunkter Begrundelse Brugervenlighed I projektet er der et ønske om at afdække hvorvidt nattevagterne kan anvende og tolke data, og hvorvidt oplysningerne er med til at skabe et bedre overblik over de tre etager. Derudover er det formålet at undersøge om nattevagterne og dagpersonalet kan integrere informationerne fra sengesensoren i deres arbejdspraksis. Funktionalitet Anvendelighed Værdi Virker sensoren som den skal og kan personalet finde ud af at rette og løse problemer der kan opstå? Virker brugergrænsefladen på hjemmesiden godt? Kan personalet hjælpe borgeren med at få en bedre nat ved at bruge sengesensoren? Giver sengesensoren en større tryghed i løbet af natten? Oplever personalet en bedre forståelse af beboeres behov? Personale Ledelse Er personalet motiveret til at anvende sengesensoren? Oplever personalet et bedre arbejdsmiljø, herunder forbedret overblik over beboerne på de tre etager? Opleves sengesensoren overvældende, både ved for mange lyde / notifikationer samt en forventning og krav om (umiddelbar) reaktion på eksempelvis en vågen beboer? Hvordan fungerer kommunikationen omkring information fra sengesensoren på tværs af nattevagter og personalet i dagtimerne? Hvad er ledelsens motivation for at implementere sengesensorer og hvordan kan ledelsen understøtte brugen af dem? Drift Hvilke udgifter/krav er der forbundet med brug af teknologien? Investeringer Hvad koster det at indkøbe senge sensorer? Hvordan fungerer sengesensoren sammen med andre sensorer og teknologier? 6

Datagrundlag og indsamling Dataindsamlingen i evalueringen består af observationer over flere gange og kvalitative interviews med medarbejdere på bostedet. Både nattevagter og dagpersonale har indgået i dataindsamlingen. Nattevagterne er blevet observeret over fire gange af ca. 1,5-2 timers varighed, hvor de har vist hvordan de bruger sengesensoren. Derudover er der blevet lavet 3 kvalitative interviews med nattevagterne, der tog udgangspunkt i deres oplevelser og fokuspunkterne. Løbende er der blevet fuldt op med interviews af nattevagterne over telefon. På bostedet arbejder to nattevagter en uge ad gangen. Under afprøvningen stoppede en nattevagt med at arbejde på bostedet, hvilket har resulteret i at vedkommende ikke er blevet interviewet. Tre vikarer dækkede den tidligere nattevagts vagter under perioden. En vikar er blevet introduceret til sengesensoren og efterfølgende interviewet. Til at indsamle data fra dagpersonalet, er der blevet gjort brug af personalemøder, hvor de er blevet introduceret yderligere til sensoren og indgået i dialog om brugen af data. Til møderne er forskellige brugsscenarier og potentialer blevet diskuteret ud fra præsentation af data. Til personalemøderne er der også blevet eksperimenteret med at præsentere og visualisere data på forskellige måder, som potentielt kan give et bedre overblik. Derudover er der blevet snakket med lederen på bostedet, for at definere motivation og fokuspunkter i VTV en. Der er også blevet observeret i omsorgssystemet, hvor personalet skriver om informationerne fra sengesensoren. Der er ikke foretaget interviews af beboerne, og kategorien borger er besvaret gennem interviews med personalet. Dette skyldes at det ikke har været muligt at interviewe borgerne, som ikke har noget sprog grundet kognitiv funktionsnedsættelse, samt ikke har det fornødne kognitive niveau til at kunne reflektere over situationen. Før afprøvningen gik i gang, har ledelsen og nattevagterne på bostedet udvalgt, hvilke beboere som kunne drage nytte af sengesensoren. Senere i projektperioden har personalet selv valgt at en sensor skulle flyttes fra en beboer til en anden. Derudover har personalet valgt at stoppe brugen, hos en beboer hvor de ikke kunne finde en relevant måde at bruge data. 7

VTV med de fire dimensioner Teknologi Brugervenlighed - Nattevagt For at bruge Emfits hjemmeside, er det nødvendigt at logge ind først. Derfor skal nattevagterne og det øvrige personale, have adgang til bruger ID og password. I forbindelse med projektet har det været nødvendigt at udarbejde to korte videoer, hvor der bliver vist og fortalt hvordan man logger ind og hvad de forskellige elementer på hjemmesiden betyder. Når man åbner Emfits hjemmeside, skal man krydse en dialogboks af, og derefter kan man indtaste bruger ID og password. Denne del af brugerfladen var ikke intuitivt for en af brugerne. Videoerne fungerede godt, og gjorde det muligt at logge ind skridt for skridt og anvende data. Under feltarbejde beskrev en nattevagt sin arbejdsgang som følgende: Når hun møder ind på arbejde, tænder hun computeren og bruger funktionen: Real-time bed occupancy viewer for a group, på Emfits hjemmeside (Se figur 3). Funktionen fungerer også som startsiden når man er logget ind, og her kan nattevagten få et overblik over alle beboerne. Det fremgår kun hvem der er i sin seng og hvem der er oppe, men i løbet af natten har den været god til at få et hurtigt overblik hvis der fx kan høres skridt på gangen. Figur 3 - Startsiden Real-time bed occupancy viewer for a group, som nattevagten bruger til at skabe et overblik i løbet af natten Nattevagten noterer informationer i omsorgssystemet ca. kl. 6 om morgenen inden overlappet til dagvagten. Her bliver beboerens søvnkvalitet noteret med Sleep Scoren, samt hvor længe beboeren har sovet og om beboeren har været oppe i løbet af natten. 8

Brugervenlighed - Dagpersonale Dagpersonalet har kunne aflæse hvornår borgeren har sovet, hvor længe og Sleep score. Se nedenunder for eksempel på notering fra omsorgssystemet. Natten mellem ons/tor Data fra kl. 20:59 til kl. 06.00 Sovet 7:47 timer Sleep score 84% Til personalemøder har dagpersonalet været interesseret, og kunne se mønstre i tidslinjevisualiseringen kaldet Sleep Classes. Til møderne har der fx været interesse i at se virkningen af PN-medicin, i forhold til hvornår virkningen begynder. En udfordring ved visualiseringen på Emfit siden og notering i omsorgssystemet, er at se mønstre over længere tid. Derfor har en projektmedarbejder udarbejdet visualiseringer som opsummerer og sidestiller tidslinjer for 14 dage (personale møde afholdes hver 14 dag). Dette gør det nemmere at vurdere søvnen for en beboer, over længere perioder (Se billede nedenunder), som ellers kræver at brugeren på Emfits hjemmeside eller i omsorgssystemet, kun ser en dag ad gangen. Figur 4 - eksempel på visualisering udarbejdet af projektmedarbejder. På trods af den anderledes visualisering kan det være udfordrende og for tidskrævende hvis personalet skal se efter nye mønstre mellem aktiviteter i borgerens hverdag og deres søvn. 9

Funktionalitet Gennem afprøvningen har flere fabriksindstillinger som ikke kan ændres, vist sig at besværliggøre brugen af sensoren på målgruppen. Sleep Score og data visualiseringen sker først når beboeren er stået ud af sin seng. Dette har givet udfordringer når data skulle videre til dagpersonalet. Når nattevagten har skulle overlappe med dagpersonalet og notere i omsorgssystemet kl. 6 om morgenen, har det først været muligt dagen efter, da systemet først generer Sleep Scoren efter beboeren har forladt sengen. Ca. 7 måneder inde i projektet lavede Emfit en ændring på de tre test sensorer, som gjorde at de konsekvent viste data kl. 06, som derefter automatisk blev erstattet af den fulde søvn, hvis beboeren sov videre. Dette gjorde det muligt for nattevagterne at skrive i omsorgssystemet, selvom beboeren ikke er vågnet. En anden problematisk indstilling, er at sensoren ikke viste noget data, hvis beboeren opholdte sig i sin seng i under 2 timer, eller over 14. Dette er der opstået frustrationer over, og det er blevet beskrevet som at sensoren har sit eget liv. Det har derfor været svært at bringe informationer om søvnkvaliteten videre på tværs af dag og nattevagterne, da mange af beboerne har et søvnmønster som sensoren fra producentens side, ikke er indstillet til at visualisere. Dette kan også ses i omsorgssystemet, en nattevagt har fx skrevet følgende: Jeg kan desværre ikke dokumentere for selve natten, da beboerens nat fra i nat, ikke kommer frem. Jeg kan kun se fra i går nat, altså mandag nat. Og der var hendes Sleep Score på 0 At bruge Sleep Score til at give et fuldt billede af borgerens søvn har været udfordrende. I omsorgssystemet er det observeret at der ofte noteres en enkelt score, på trods af at beboeren har sovet af flere runder. Det er vigtigt at være opmærksom på at flere runder søvn fra samme nat kan blive registreret på Emfits hjemmeside, dette sker pga. beboeren har været oppe i længere tid, og derfor registreres det som en ny søvn når beboeren lægger sig i sin seng igen. Dette kan forvirre og resultere i et dårligt overblik over søvnen. Særligt kan det forstyrre vurderingen i hvorvidt beboeren har sovet godt. I nedenstående uddrag fra omsorgssystemet kan det ses hvordan nattevagten har været opmærksom på hvorfor der ikke er kommet data, og derfor har undladt at notere noget i omsorgssystemet. Der er kommet lidt data på beboer Natten mellem tors/fre. Data fra Kl: 22:30-05:55 Hun har sovet 01:35 timer 10

har fået en sleep score på 0% Da x sover så lidt som hun gør og ikke er særlig længe af gangen i sin seng kan systemet ikke få noget data på x. Så jeg vil ikke kunne dokumentere på x hver dag medmindre at hun opholder sig mere end to timer i sin seng. Og i nat har hun været i sin seng næsten 5 timer så derfor er der kommet data på x søvn. At x har opholdt sig i sin seng næsten 5 timer er det ikke fordi hun har sovet, hun har stadig kun sovet den ene time og 35min. Systemet fortæller både hvor længe hun er i sin seng og hvor længe hun har sovet. Sleep Scorens funktionalitet har ikke været særlig effektiv med nuværende indstillinger. Funktionaliteten afhænger derfor også af at beboeren har et søvnmønster, som producenterne på forhånd har indstillet sensoren til at registrere og vise. I dette tilfælde falder beboerens søvn uden for disse indstillinger, da søvnen ofte er for kort eller for lang. Senere i projektet er problemet delvist blevet løst hos sensoren for en beboer, ved at indstille sensoren til Forced night time. Med denne indstilling starter sensoren med at registrerer på et tidspunkt som brugeren selv vælger, fx kl. 21.00, og stopper når beboeren står op efter et valgt tidspunkt fx kl. 06. Dette gør at der kun fremkommer en runde søvn pr. nat, men det er ikke muligt at få et billede af beboerens søvn uden for tidsrammen. Alle beboere har derfor ikke anvendt denne funktion, da der også har været interesse i at se middagslurer. Samspil med andre teknologier Nattevagten mener at flere sensorer kan være uoverskueligt, da hun er bange for at der måske vil komme for mange forskellige telefoner, hjemmesider eller andre enheder at holde styr på. I afprøvningen er telefonen næsten ikke blevet brugt af nattevagterne. Problemet med telefonen er at vi allerede har en nattevagtstelefon, så vi kan ikke rende rundt med en masse telefoner. Vi har heller ikke noget specielt arbejdstøj, så lommen skal være fyldt op med telefoner. Vi skal i forvejen være opmærksom på at vi ikke trykker på overfaldsalarmen. Så for mig er det bare for mange ting at skulle rende rundt med, og så vil Figur 5 - Telefonen som nattevagten i forvejen bruger det ende med at man glemmer det inde hos en beboer, og så ligger den og bipper derinde. - Nattevagt 11

De gange smartphonen er blevet brugt af nattevagter, er der kommet mange notifikationer i løbet af natten fra beboer 1, som ikke kræver en umiddelbar reaktion. Der kan derfor være mange pushbeskeder som ikke er relevante, hvilket foringer overblikket over hvornår alarmerne er vigtige. Ved brug af smartphonen er der også opstået problemer for personalet i at komme ind. Problemerne er opstået da der har været tekniske fejl med to-faktor log-in, hvor app en har givet besked om at sms-koden er forældet. Dette problem kunne løses ved at trykke på knappen change telephone number, og derefter indtaste det igen. En vikar brugte appen på telefonen, da han ikke havde login til computeren. Han fortæller også at det har været et problem at have flere telefoner med sig, og pointerede at hvis det skulle give mening for ham, skulle han kunne bruge den på en af de telefoner som han i forvejen har med sig. Borger Det har ikke været muligt at spørge beboerne hvorvidt sengesensoren har medført en bedre livskvalitet, pga. manglende sprog og kognitivt refleksionsniveau til at reflektere over dette, men personalet har udtalt sig omkring fordele og ulemper for beboeren. For de fire beboere der har afprøvet sensoren, har den særligt vist sig at være anvendelig for beboer 2 som ofte går ud og råber på gangen hvis hun har brug for hjælp i løbet af natten. Data fra sensoren har også vist sig at været anvendelig for dagpersonalet, til at imødekomme beboerens behov: Vi brugte den på (beboer 2) som har meget brug for sin søvn, og det var nattevagten som viste mig den og skrev sleep scoren ned. I starten var det lidt sådan, nå hvad er sleep score? Men det fandt vi så hurtigt ud af, og så fandt vi ud af at den her beboer havde en bestemt ugedag hvor hun sover dårligere end andre dage, og det er simpelthen fordi hun har hjemmedag, og det lavede vi så om med dagtilbuddet, så hun er på arbejde 5 dage nu, i stedet for kun 4. - Dagpersonale Kontaktpersonen til beboeren har kunne bruge data fra sensoren til at teste en mistanke, om at beboeren sov dårligt, når beboeren ikke havde struktur eller sansestimulering. På denne måde er sensoren blevet brugt som værktøj, til at afprøve hypoteser eller subjektive vurderinger. Yderligere har personen kunne bruge data som belæg og dokumentation til at dagtilbuddet og botilbuddet kunne tage en beslutning om at omlægge beboerens hverdag: Altså det med at hun sov dårligere natten fra tirsdag til onsdag, var jo noget vi havde en fornemmelse af, som vi så kunne gå tilbage og spore med sensoren. Der gav den jo et fuldstændigt klokke klart billede. Det var beviset. Hun er meget intens som beboer at være sammen med, og dagtilbuddet var ikke just begejstret for tanken i starten, men de måtte jo ligesom sige at vi imødekommer hendes behov, og hvis hun har behov for at være her, så er det det vi gør. ( ) Det var et godt argument i forhold til at forhandle en dag ekstra med hende, det lyder måske lidt mærkeligt at sige, men det er lidt en forhandling. - Dagpersonale 12

For beboer 4 har sensoren også kunne bruges af personalet til at teste en mistanke, på trods af problemer med sensorens data, da beboeren nogle gange sidder op og sover. Data fra sensoren blev brugt til at afkræfte deres hypotese om at beboeren var aktiv i løbet af natten: Vi havde en teori om at hun stod om natten, og måske bare brugte energi på at kigge ind i sit klædeskab, for at finde ud af hvilket tøj hun havde. Men det viser sig at på de få dage vi havde sengesensoren liggende, at hun faktisk sover. Så det er jo faktisk godt, så bliver vi afkræftet i den teori. - Dagpersonale For beboer 1 har det været svært at finde ud af hvordan data skal bruges i praksis og for beboer 3 har det vist sig at han oftest sover i sin sofa, og her har det ikke været muligt at montere en sensor, da hynderne ikke kan tages af. Derfor har det ikke været muligt at få data fra hans søvn i sofaen. Organisation Nattevagternes arbejdsgang Nattevagterne mener, at information fra sengesensoren kan hjælpe med et skabe et overblik over de tre etager, i løbet af natten. Nattevagten har computeren kørende, og kan se hvis en beboer står ud af sengen. Hun beskriver at der er forskellige måder at reagere på, på de data der fremkommer. Med beboer 2, giver det mulighed for at hjælpe beboeren med en tør ble og tilbage i seng, inden flere på gangen bliver vækket. I andre tilfælde øger sensoren overblikket, ved at nattevagten kan se hvem der er oppe og gå rundt. Jeg gør ikke noget med (Beboer 1), men hvis (Beboer 2) hun havde stået op, så er det sikkert fordi hun skal ned og have en tør ble, så der vil jeg reagere. Med (Beboer 1) der reagere vi ikke, der er det bare godt at kunne se at hun er så meget oppe i løbet af natten, og om det derfor giver mening at hun sover så meget i løbet af dagen. - Nattevagt Da den ene nattevagt blev introduceret til sensoren, forklarede han, at han kan se potentiale i hvordan sensoren kan skabe overblik, som ellers skal skabes ved enten at åbne branddørene eller gå runder: Jeg kan se potentiale i det, det er 10 gange bedre end at åbne branddørene og håbe på at der er nogle der råber, eller i stedet for at man hele tiden skal gå runder, det lyder selvfølgelig lidt dovent, men jeg vil jo heller ikke forstyrre folk. Jeg kan jo ikke være over det hele. -Nattevagt Det er dog usikkert i hvor høj grad nattevagten er afhængig af sensoren, for at hjælpe beboeren. Da nattevagterne ofte sidder tæt på beboerens bolig, kan de høre hvis hun kommer ud af sin bolig og behøver derfor ikke at se på overblikket fra sensoren. Men i de tilfælde hvor nattevagten har opholdt sig andre steder har det været anvendeligt: 13

Når man sidder på. eller. sal er det godt at kunne se at, hov nu er (beboer 2) oppe, og så er det bare om at komme ned. Inden vi fik Emfit, der var det frustrerende hvis man opholdte sig på x. sal. så skulle man enten løbe flere gange ned for at stoppe hende, fordi hun allerede var nået hen til brandtrappen og råbte. - Nattevagt Dagpersonalets arbejdsgang I interviews og samtaler med dagpersonalet er det blevet italesat at det kan være udfordrende at bruge data fra sensoren. Det kan være svært at sætte tid af til at tjekke omsorgssystemet om morgenen eller hjemmesiden. Det lader til at der skal være en konkret mistanke, som personalet gerne vil undersøge, da det ellers kan være svært og tidskrævende at forholde sig til data, hvis der ikke er en konkret ting som man kigger efter. Interviewer: Hvad skal til for at andre kommer til at bruge den?: Medarbejder: Ja, hvis du bare har den kørende uden der er nogen grund, så bruger man det ikke. Der skal være noget som man er interesseret i at undersøge eller måle. Der skal være en mening med det. Og man kan sige at med den nye beboer som vi har fået på, så har vi allerede fået afkræftet at hun ikke står og browser i sit klædeskab hver nat. Men vi troede hun var mere aktiv om natten. Sensorerne har derfor vist sig at passe bedst ind i dagpersonalets arbejdsgange, for at undersøge en konkret hypotese. En fra dagpersonalet nævnte at sensoren var en god mulighed for at få fakta ind i det pædagogiske fag. I afprøvningen er det ikke lykkedes at anvende data over længere tid, og se nye mønstre i søvnen. Etiske overvejelser I projektet er der blevet tænkt over personalets rolle i forbindelse med at sensoren videregiver informationer, som personalet førhen ikke ville have fået. Fx er det blevet diskuteret hvorvidt det er en fordel, at personalet kan se hvis en beboer er ved at gå bort. I sådan et tilfælde kan det stille krav til nattevagten om at skulle vurdere hvornår i borgerens forløb de skal være til stede når borgeren sover ind, da de nu er i besiddelse af flere oplysninger om borgerens tilstand. En nattevagt pegede på at sensoren kan give en større forståelse af beboeren og hvordan de kan være påvirket af en dårlig nattesøvn. Jeg synes det giver en forståelse af hvorfor beboeren er som de er, i de vågne timer. Er det så fordi de ikke har haft en god nattesøvn, så giver det mening Nattevagt Yderligere har sensoren ledt til overvejelser omkring hvilke slags informationer, der har et formål som er i beboerens interesse. Nattevagten pegede eksempelvis på funktionen Movements, som hun mener er overflødig og udtalte at: Vi har ikke brug for at vide alt hvad personen laver i sengen. Ifølge hendes oplevelse kan funktionen Movements, give en følelse af at overvåge beboeren, eftersom hun ikke har brug for denne data i hendes arbejde. En anden nattevagt påpegede at han mente at sensoren var et rigtigt godt alternativ til at videoovervåge beboeren. 14

Under et personale møde blev der diskuteret om brugen af sensoren er en direkte overvågning af beboeren, og hvornår det giver mening at bruge en sensor. Under et interviewet med en nattevagt, blev modstand til sensoren blandt nogle medarbejdere også nævnt. Der er jo blandede følelser omkring det her med Emfit, om det er en direkte overvågning af beboeren. Hvor jeg vil sige at jeg er uenig, for jeg ved at vi ikke går i detaljer og bruger hele Emfit systemet. Så kan man jo selvfølgelig læse sig frem til mange ting, men vi bruger jo kun det her med hvor meget søvn de får, og jeg synes da at det er vigtigt at vide, netop med dem som har været udvalgt til at have en sensor. - Nattevagt Noget af personalet har ikke ment at det har været relevant nok at indsamle data om borgeren, mens andre synes at det ikke er en voldsom overvågning i forhold til nødvendigheden. I et interview med en fra dagpersonalet, blev flere grunde for modstand til sensoren opridset: Det er svært som medarbejder at forholde sig til endnu en ting man skal gøre, for vi har i forvejen 117 ting vi skal gøre. Så det kan være at der er sådan en naturlig modstand på noget nyt, og man ikke lige ved hvad man skal bruge det til, så kommer der noget modstand. Men hvis der er noget konkret man vil undersøge, så kan det være det kan fungere. - Dagpersonale Modstanden til sensoren kan også være forårsaget af nye arbejdsopgaver i forbindelse med teknologien, men også at der skal være konkrete grunde til at anvende sensoren, før det er etisk forsvarligt. Ledelse Der er motivation fra ledelsen for at nattevagterne skal have bedre arbejdsvilkår, og målet er ikke nødvendigvis at effektivisere det antal opgaver nattevagten skal nå. Derudover er ledelsen motiveret for at forbedre beboerens trivsel. Ledelsen beskriver data fra sensoren som en gave, som personalet må finde ud af hvordan de bedst muligt bruger. Ledelsen har været bekymret for at personalet mister interessen, hvis data fra sensoren ikke kommer videre fra nattevagterne. De peger på hvordan Sleep Score har fungeret som interesse skabelse for personalet, ved at nattevagterne skriver den ind i omsorgssystemet, uden at dagpersonalet har fået nogen introduktion. Dog har noget af dagpersonalet peget på at det var forvirrende for dagpersonalet, at der lige pludselig stod Sleep Scores i omsorgssystemet. De vidste ikke hvad det betød, og om det godt eller dårligt, da de ikke havde modtaget information om projektet. Efterfølgende er der blevet givet adgang til resten af personalet, så flere har mulighed for logge ind på Emfit og se data, her har de også fået adgang til videoerne som kan bruges som vejledning. Noget af dagpersonalet har efterspurgt mere introduktion til sensoren. 15

Økonomi En sengesensor fra Emfit er en mindre investering, da den koster 2.369 kr. Derudover kommer der et månedligt servicegebyr på 52 kr. Til projektet er der også blevet købt en smartphone som nattevagten kan anvende. Vælger man 3G versionen fremfor wi-fi, skal der ligeledes betales for simkort opkoblingen. En gevinst ved sensoren er, at den potentielt kan skabe et bedre arbejdsmiljø for nattevagten, som har en hård arbejdsbyrde. Ledelsen påpeger at nattearbejde kan resultere i nedsat helbred, derfor er det vigtigt at sørge for at nedsætte stress. Derudover har det været håbet at ved at få bedre information om beboerens søvn, har dagpersonalet i højere grad kunnet vurdere hvorvidt beboeren har overskud til at man sætter krav til vedkommende den pågældende dag. Derved skulle konfliktniveauet gerne blive lavere. Samlet vurdering Organisation - Ledelse Organisation - Personale Teknologi - Brugervenlighed 4 3 2 1 0 Teknologi - Funktionalitet Økonomi - Drift Borger - Værdi Økonomi - Investering Borger - Anvendelighed Kategori: Borger Fokus område: Anvendelighed Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Opfylder teknologien borgernes behov? I løbet af natten ser sensoren ud til at bidrage til nogle af borgerens behov, for at få hjælp af nattevagten hurtigere, og gøre det muligt for dagpersonalet at imødekomme behov. På andre beboere har sensoren ikke virket efter hensigten, eller givet information som kan 16

Ønsker borgerne at anvende teknologien? bruges til at hjælpe borgeren. Der er blevet taget højde for at sensoren skal bidrage til borgerens behov, og ikke gå ud over deres ret til at vælge selv. Flere funktioner kan med fordel fjernes, hvis nattevagterne ikke bruger dem. Kategori: Borger Fokus område: Værdi Ja fuldstændigt (2) Delvist(1) Slet ikke (0) Begrundelse Er borgerne mere selvhjulpne med brugen af teknologien? Det har ikke været muligt at vurdere om borgerne er mere selvhjulpen. Er teknologien årsag til større livskvalitet? Sensoren kan for nogle borgere umiddelbart resultere i bedre søvn og forståelse af behov. Kategori: Organisation Fokus område: Personale Ja fuldstændigt (2) Delvist(1) Slet ikke(0) Begrundelse Er teknologien årsag til et forbedret arbejdsmiljø? Sensoren kan potentielt gavne nattevagtens arbejde. Dog mener den ene nattevagt at for mange forskellige sensorer kan blive uoverskueligt, hvis de er på mange forskellige enheder. For dagpersonalet har sensoren givet mulighed for at undersøge nogle ting som ellers ikke er mulige at få viden om. Sensoren har i de tilfælde gjort det nemmere at tage beslutninger. Mens andre oplever sensoren som endnu en opgave, hvis de ikke er interesseret i at undersøge noget. 17

Er der motivation for at bruge teknologien? Der er både motivation og modstand for at bruge sensoren. Kategori: Organisation Fokus område: Ledelse Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Er der ledelsesmæssig opbakning til brug af teknologien? Understøtter teknologien gode arbejdsgange? Ledelsen har bakket op om brugen af sengesensoren Sensoren kan understøtte bedre arbejdsgange for nattevagten og sætte mere fokus på beboerens søvn som kan have en betydning for arbejdsgangene. Kategori: Teknologi Fokus område: Brugervenlighed Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Er teknologien let og intuitiv at anvende? Er teknologiens manualer og vejledninger anvendelige? Brugerfladen har fungeret fint i løbet af natten, flere funktioner kunne dog med fordel fjernes. Flere Sleep Scores på samme nat, samt uregelmæssige søvnmønstre har gjort det svært at anvende og skrive informationer til dagpersonale. Manualer og beskrivelse af Emfit er på engelsk. Det har været nødvendigt at udarbejde vejledende videoer. Kategori: Teknologi Fokus område: Funktionalitet Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Kan teknologien det, som det forventes, at den skal kunne? Teknologien fungerer som forventet godt til at give besked til nattevagten i løbet af natten. Men fungerer ikke helt som forventet i forhold til at 18

Fungerer teknologien hver gang den anvendes? bringe data videre og overlappe. Selve driften af teknologien fungerer godt når den anvendes, og problemer med løse kontakter osv. har personalet selv kunne løse. Nattevagten har dog fået et indtryk af at teknologien nogle gange har sit eget liv. Kategori: Økonomi Fokus område: Drift Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Frigiver teknologien medarbejderressourcer? Teknologien kan lede til færre rutinemæssige runder, og forbedre arbejdsmiljøet. Erstatter teknologien brugen af andre hjælpemidler eller tilbud? Teknologien har i projektet ikke erstattet andre hjælpemidler eller tilbud. Kategori: Økonomi Fokus område: Investering Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Kan teknologien benyttes uden ressourcetung kompetenceudvikling? Sensoren har kun krævet kort introduktion og vejledning til nattevagten. Kan teknologien benyttes uden ombygning eller indkøb af andre produkter? Sensoren har ikke krævet ombygning og er nem at montere, da den bare skal i en stikkontakt og sættes fast under madrassen. 19

Konklusion Nat Nattevagterne har kunne bruge sensoren i løbet af natten til at følge med i de forskellige etager, med færre rutinemæssige runder, samt forøge tryghed. Sensoren har vist sig at være brugbar for en beboer, som nattevagterne gerne vil hjælpe inden hun vækker andre beboere på gangen. Nattevagterne har ikke aktivt kunne bruge informationen i løbet af natten, hos de andre beboere som har haft en sensor. En beboer sad ofte op og sov, hvilket ledte flere at sensoren ikke virkede. En anden beboer sov i sin sofa, og data kunne derfor ikke bruges. Nattevagterne oplevede problemer ved at skulle notere information i omsorgssystemet, da de ofte måtte notere fra natten før. Ved at få leverandøren til at ændre data til at blive vist kl. 06, har det gjort det muligt at få skrevet informationer ind i omsorgssystemet fra samme nat. Under afprøvningen har der ofte været flere Sleep Scores af samme nat, hvis beboeren har været ude af sin seng. Sleep Scoren giver derfor ikke altid et fuldkomment billede af søvnen for den pågældende nat, og det kan være svært for nattevagten at skrive en passende Sleep Score ind i omsorgssystemet. Dag Under forløbet er det lykkedes at bruge sensoren til at forbedre søvnmønstret for en beboer. Dagpersonalet havde en mistanke om at beboeren sov dårligt efter sine hjemmedage, da hun ikke fik stimulering og aktivitet nok. Med sensoren var det muligt for dagpersonalet at bruge dataene til at bekræfte den hypotese. Data kunne dermed bruges til at understøtte medarbejderens egen subjektive vurdering, og det var også muligt at bruge data som argumentation for at beboeren skulle få lov til at komme på dagtilbud, frem for sin hjemmedag. Sensoren har også afkræftet hypoteser fra personalet. En beboer fik en sensor pga. medarbejderes mistanke om at hun stod op og kiggede i sit klædeskab om natten. Med sensoren var det muligt at se at hun ikke gjorde dette. Sensoren har vist at have potentiale for at bringe data som kan sammenholdes med personalets mistanke, og give et kig ind der hvor det ellers ikke er muligt. En del af personalet har derfor synes at sensoren har udvist stort potentiale for at kunne bringe fakta ind i arbejdet, som de kan sammenholde med deres egne vurderinger. Hvis personalet ikke har haft konkrete ting som de gerne ville undersøge, er der blevet reflekteret over hvor hvidt det er etisk forsvarligt at bruge sensoren. 20

Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi Søvnmønstre Alarm Emfit bærer præg af at den ikke er udviklet særligt til social- og sundhedsområdet, men til sportsudøvere. Flere gange falder beboerens søvnmønster ude for indstillingerne, og data bliver ikke visualiseret af denne grund. Dette kan være fordi Emfit først er udviklet til egen monitorering, og derfor forudsætter at brugeren står op og først der tjekker sin søvn. Data visualiseringen kan være svær at få overblik over. Når man bruger Emfit skal man kigge fra dag til dag, Emfit kunne i stedet lave samlede grafer som kan vise søvnmønster over længere tid. Det er vigtigt at nattevagten kan tilgå data ved overlap. Under forløbet har Emfit lavet en testfunktion af dette (som ikke virker endnu), som skal gøre det muligt for nattevagter at notere i omsorgssystemet kl. 06, og fortælle ved overlap. Uden funktionen kan nattevagten først notere en nat bagud. Test indstillingen kan skabe et bedre overblik af beboerens søvn, når personalet overlapper, og dagvagten skal tage stilling til hvornår beboeren skal vækkes. Sleep Score er vejledende, og det kræver opmærksomhed for nattevagten at fortolke den, da den kan sprede sig over flere registreringer i løbet af samme nat. Færre parametre på oversigten kan forbedre overblikket for nattevagten, og kan lede til at det i mindre grad føles som overvågning af beboeren. En medarbejder har efterspurgt tablets til at kunne aflæse data på, da det kan være uoverskueligt at skulle bruge computeren. Nattevagterne har ikke ønsket at bruge mobiltelefonen under forløbet. Kun en enkelt vikar har anvendt den, da han ikke havde adgang til programmet på computeren. En ekstra smartphone kan være svær at have med sig rundt, derfor vil det være godt hvis applikationen kan bruges på telefonen som personalet i forvejen bruger. For at øge overblik, skal der på telefonen kun indstilles notifikationer på de beboere der kræver en øjeblikkelig reaktion. En beboer som var oppe mange gange om natten, men ikke havde brug for hjælp, ledte til mange notifikationer og kan være uoverskuelige og overskygge notifikationer fra beboere der har brug for hjælp. Telefonen kan med fordel indstilles til kun at give notifikation om natten, da dagpersonalet kan blive forvirret og irriteret, hvis den ligger og siger lyde eller vibrerer i løbet af dagen. 21

KONTAKT KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Enheden for Velfærdsteknologi Bernstorffsgade 17 1592 København V E-mail: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk Hjemmeside: http://socialveltek.kk.dk/ 22