Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer - projektdesign Baggrund Baggrunden for dette projektdesign er dels DUR-programmets overordnede rammesætning, dels viden opsamlet i pilotfasen (se 1. delrapport). Som det fremgår af programteksten, klarer drenge sig gennemsnitligt dårligere end piger i læsning og skrivning i såvel grundskolen som ungdomsuddannelserne. Herved forringes bl.a. drenges muligheder for videre uddannelse. I DURprogrammet peges derfor på vigtigheden af, at der bliver udviklet didaktiske metoder, der kan hjælpe drenge med forskellig baggrund til at opnå de bedst mulige kompetencer. Programmet lægger op til, at denne udvikling skal ske med inddragelse af eksisterende viden om literacy som social praksis. Formål At udvikle didaktiske design til folkeskolen og ungdomsuddannelserne, der kan styrke drenges læse- og skrivekompetencer uanset faglige og sociale forudsætninger. Overordnede succeskriterier At finde metoder og tiltag, der fremmer læse- og skrivekompetencer hos drenge. At finde medoder og tiltag, der fremmer drenges brug af læsning og skrivning som en vej til tilegnelse af faglig viden i alle fag, herunder gode studievaner. At udvikle ideer til, hvordan læsning og skrivning kan indgå i alle fag At finde metoder til at styrke it-integration i læse- og skriveforløb både it som generelt kommunikationsværktøj og it som kompenserende værktøj. Metodisk grundlag Projektets metode er eksperimentel og brugerinvolverende. Den primære inspirationskilde er Design-Based Research (DBR). Målet med DBR er både at forstå og forandre sociale praksisser gennem forskellige former for interventioner i og studier af konkret praksis. Det er vigtigt, at projektets bud på didaktiske design forsøger at løse konkrete problemer i forhold til den læse- og skriveundervisning, drenge modtager. Derfor inddrages praktikere i alle projektets faser fra fastlæggelse af undersøgelsestemaer over gennemførelse og fortolkning af konkrete eksperimenter til evaluering. Imidlertid er det også vigtigt, at projektet udfordrer commonsense og didaktiske rutiner. Vi har derfor valgt, at alle deltagere før, under og efter udførelsen af konkrete eksperimenter mødes på en række workshops for at diskutere, udvikle og problematisere de konkrete undervisningsdesign. En del af indholdet på disse workshops vil være små faglige oplæg på maks. 15 minutter fra projektledelsesgruppen eller andre aktører på 1
området. Formålet med de korte oplæg er dels at præsentere state-of-the-art i forhold til læse- og skriveundervisning af drenge, dels at lægge op til diskussion og ad den vej inspirere til udvikling af nye undervisningsformer. Et andet væsentligt input til undervisernes praksis kommer fra Børnerådets fremtidsværksteder og panelundersøgelse. Ved siden af de tematiserede workshops vil projektledelsesgruppen tilbyde specifikke redskabskurser, hvis det skønnes at være nødvendigt for at kunne realisere ideer til konkrete didaktisk design. Undersøgelsestemaer Målet med at bryde overskriften ned i en række undersøgelsestemaer er at komme tættere på konkrete problemstillinger og didaktisk design-tænkning. Da projektets deltagere kommer fra forskellige institutioner og arbejder med vidt forskellige drengegrupper med forskellige læringsforudsætninger, er der af hensyn til indhold og progression i projektets workshops og eksperimenter behov for at holde fast i nogle overordnede temaer, som alle kan referere til. På den første workshop er underviserne blevet enige om at se projektets forskellige problemstillinger i forhold til fire overordnede undersøgelsestemaer, hvor det sidste er en perspektivering: 1) it i læse- og skriveundervisningen 2) faglig læsning og skrivning 3) forskellige organiseringer af undervisningen (herunder udeskole) 4) overleveringsproblematikken (perspektivering) De tre første temaer skal ses som koncentriske cirkler, sådan at indhøstede erfaringer fra det ene tema beriger tænkningen i det næste og så fremdeles. Model for projektets indholdsprogression 2
Temaerne er så brede, at de kan rumme snart sagt alle tænkelige projekter om læse- og skriveundervisning i et drengeperspektiv. I det følgende knytter vi et par kommentarer til hvert tema og en begrundelse for deres rækkefølge. It i læse- og skriveundervisningen Digitale tekster, nettets mange ressourcer og gratisprogrammer, tekstbehandlingsprogrammer og kompenserende it fylder sammen med hardware som pc`ere, tablets og interaktive whiteboard så meget, at det ikke er muligt at diskutere skriftsprogstilegnelse (literacy) uden at medtænke valg af teknologi. Teknologi kan i denne sammenhæng både muliggøre nye kollaborative måder at skrive tekster på, nye måder at læse på og generelt nye kommunikationsprocesser mellem lærer og elever i undervisningen. En særlig interesse har undervisningsformer, der kan nedbryde grænsen mellem undervisning og fritid, nye evalueringsformer og teknologier, der kan motivere, stilladsere og støtte. Særligt når målgruppen er drenge, ser vi lovende perspektiver i brug af forskellige teknologier i læse- og skriveundervisningen. Faglig læsning De deltagende praktikere har forskellige erfaringer med faglig læsning, og mange skoler udnytter på forskellig vis nyere forskning i bl.a. faglig læsning og skrivning. En af de dominerende strømninger, som i andre lande har vist gode resultater, når det handler om at løfte literacykompetencer for især elever fra ikke-boglige miljøer, er den australske genrepædagogik. I workshop 3 vil vi sætte fokus på deltagernes erfaringer med faglig læsning i forhold til drenge. Andre organiseringer af undervisningen Flere af praktikerne gav på 1. workshop udtryk for, at de har gode erfaringer med andre organiseringer af undervisningen, herunder udeskole og undervisningsformer, der styrker sammenhængen mellem teori og praksis. Disse erfaringer får særskilt opmærksomhed på 6. og 7. workshop og kan med fordel tænkes sammen med tema 1 og 2. Undersøgelsesmetode Projektets undersøgelsesmetoder er kvalitative. Empirien kommer fra to hovedkilder: 1) undervisernes egen dokumentation, 2) projektledelsens undersøgelser. 1) Undervisernes egen dokumentation Da projektets ressourcer i sagens natur er begrænsede, og projektledelsen kun kan foretage observationer som nedslag i et forløb, opfordres alle praktikere til selv at dokumentere deres eksperimenter. Det kan ske ved, at underviserne: a) Offentliggør præcise didaktiske design-skitser på Basecamp (formen aftales på workshop) b) Opsamler og offentliggør interessante elevproduktioner, herunder elevernes refleksioner over undervisningen c) Fører logbog med skriftlige refleksioner sideløbende med de konkrete eksperimenter. 2) Projektledelsens undersøgelser Undersøgelsesmetoderne er kvalitative. Hovedkilderne er klasserumsobservationer og fokusgruppeinterview. Ambitionen er, at hver institution (adresse) får et besøg af en person fra 3
projektledelsen i løbet af et forløb/eksperiment. Målet med besøget er at foretage klasserumsobservation, som beskrives nærmere i forhold til det konkrete eksperiment. Efter det afsluttende eksperiment foretager projektledelsen fokusgruppeinterview på alle institutioner. Interviewguide udarbejdes i foråret 2013 i projektledelsen. Projektet afrundes med to evalueringsworkshops, hvor målet er i fællesskab at pege på de vigtigste fund fra eksperimenterne og formulere principper og modeller, der kan bæres over til spredningsfasen. Konkrete tiltag (1. forsøgsrunde) I første forsøgsrunde udfører deltagerne enten alene eller i grupper eksperimenter i læse- og skriveundervisningen, der er tilpasset deltagernes målgruppe, fag, institution og læreplaner. Vi forsøger løbende at opsamle og generalisere erfaringer og fund på projektets workshops. Nedenfor følger (eksempler på) konkrete tiltag i 1. forsøgsrunde. Formuleringer af mål og succeskriterier er i de fleste tilfælde citater fra deltagernes egne projektbeskrivelser. De fleste delprojekter er beskrevet udførligt med kontekstbeskrivelse, elevforudsætninger, tiltag, mål og succeskriterier og kan læses i deres fulde længde på Basecamp. I det følgende omtales drenge som eleverne, da de fleste tiltag gennemføres i læringsmiljøer med deltagelse af både drenge og piger. Et centralt observations- og diskussionspunkt er, om eller hvordan drenge og piger responderer forskelligt på de iværksatte tiltag. a) Styrkelse af faglig læsning, studieteknik og lektielæsning i historie, gymnasiet : Eleverne læser lektier hver gang, fordi det ekspliciteres, hvad pointen er med teksten. Eleverne får mere ud af lektielæsningen, fordi de ved, hvad deres lærer forventer af dem. Eleverne får mere ud af undervisningen, fordi de har læst og forstået den tekst, undervisningen tager udgangspunkt i. Eleverne mestrer faget bedre, fordi de får mere ud af lektielæsningen og dermed undervisningen. Eleverne har et bedre udgangspunkt i forhold til faglig formidling, fordi de forstår den tekst, de skal formidle. b) It i sprog og litteraturundervisningen, erhvervsskole og HTX : Eleverne er aktive i arbejdet med sprog og litteratur i undervisningen, både under læreroplæg, i klassesamtaler og i gruppe- og pararbejde. Eleverne demonstrerer, at de har udviklet deres sproglige bevidsthed (fagbegreber, genrer, fortællerforhold og synsvinkel) gennem brug af relevante metoder og begreber, som de har arbejdet med i undervisningen. Eleverne demonstrerer, at de har udviklet deres kritiske sans. Eleverne oplever, at de har fået udbytte af undervisningen, og kan komme med forslag til / har fået idéer til forbedringer. 4
c) Etablering af fysik/kemi faglig blog i 9. klasse, folkeskole at eleverne bliver fortrolige med at anvende sociale medier til fagligt formål. at eleverne udvikler evne til at udtrykke sig skriftligt om fagfaglige fænomener. at eleverne øver sig i at undres. at eleverne opøver mod til at dele viden, undren og på-vej-formuleringer i faget. at eleverne får adgang til faglige tekstindlæg produceret af ligemænd, og derigennem udvikler motivation til at læse sværere tekster i faget. at andre end de sædvanlige byder ind på bloggen med, hvad de har på hjerte rent fagligt. at der i højere grad end sædvanligt bliver drøftet, tænkt højt og formuleret om fagets emner. at eleverne kan trække på deres fælles opbyggede viden i forbindelse med forberedelsen til afgangsprøven. d) Brug af CD-ord i modtageklasse, folkeskole at eleverne tidligt bliver motiveret til at skrive på dansk. at eleverne tidligt bliver motiveret til at læse på dansk. at eleverne får let adgang til at lytte til udtale af danske ord i en skreven tekst. at eleverne bliver selvhjulpne i brugen af støtteværktøjet CD-ord. at eleverne bliver fortrolige med at holde sig ajour via elevintra. at eleverne af sig selv vælger at anvende CD-ord som værktøj til at skrive og læse tekster på dansk. at eleverne udvikler motivation til at skrive tekster på dansk. e) Indhold og metode i læsebånd, produktionsskole at eleverne læser mere. at eleverne læser selvstændigt. at eleverne læser i flere genrer. at eleverne begynder at bruge bibliotekets tilbud. f) Brug af CD-ord til forberedelse af undervisningen i læringscafe, folkeskole at eleverne tilegner sig færdigheder i brug af til rådighed stående hjælpemidler; herunder elektroniske udgaver af klassesæt og taskebøger samt CD-ord. At at eleverne tilegner sig en 5
forforståelse, der gør dem i stand til at følge med og deltage i undervisningen, og at eleverne oplever at blive bedre til faget specifikt og til at lære generelt. g) Brug af letlæselige nyhedsmedier på nettet (eks. fra dr.dk.), 10. klasse Øget interesse for politik og udvikling i verden (medborgerskab). Større læselyst. Bedre læsestrategier. Større ordforråd og udvidet begrebsverden. Øget evne og lyst til at diskutere politiske og værdimæssige problemstillinger. h) Brug af CD-ord i 1. klasse til fremme af skriftsproglige kompetencer, folkeskole at registrere en forskel i elevernes skriftlighed? at registrere en forskel i anvendelsen af og elevernes valg af skriftlige formuleringer? at eleverne har mod på at skrive mere (fortællinger). i) Brug af sociale medier til autentisk kommunikation (nordisk), folkeskole at eleverne er engagerede og motiverede. at eleverne kan se det meningsfulde i deres projekt, og at de får stimuleret lysten til at gå mere i dybden med emner. at eleverne får lyst til at læse og skrive mere, end tilfældet er nu. at eleverne vil arbejde mere seriøst med læse-og skriveprocessen. j) Brug af Google.docs. i filmforløb, handelsskole, gymnasialt niveau at eleverne både bliver inspireret og mere engagerede ved at se, hvordan andre skriver. at elevernes skriftsproglige kompetencer og bevidsthed og sprog styrkes. 6
Projektets tidslinje Nerven i projektet er 10 workshops, som afholdes for underviserne (5 i 2012 og 5 i 2013). Herudover vil der blive afholdt møder på andre niveauer (fx i projektledelsesgruppen, tværgående mellem DUR-projekter, ligesom underviserne kan have behov for supplerende møder i forbindelse med gennemførelsen af konkrete eksperimenter). Tid Fase 1 (09 2012): Undersøgelse Fase 2 (10-11 2012): Didaktisk design Fase 3 (11 2012 6 2013): Afprøvning- og justeringsfase Fase 4 (efterår 2013): Generalisering Fase 5 (12 2013): Afrapportering Mødeaktivitet 1. workshop 12.09. (fastlæggelse af temaer) 2. workshop 1.10. (tema 1) 3. workshop 22.10. (tema 2) 5. workshop 3.12. (under tema 1 og 2: sparring på løbende eksperimenter) redskabskurser d. 25.10. 4. workshop 5.11. (UCSJ) (under tema 1 og 2: præsentation og fælles diskussion af prototyper) Juleferie 6. 8. workshop (tema 1, 2 og 3) 9. 10. workshop (afsluttende evalueringer) + Dokumentation Didaktiske design Observationer Refleksionspapirer Afsluttende interview Overskrifterne for de 10 workshops er: 1. forsøgsrunde 1. workshop (12.09.): fastlæggelse af undersøgelsestemaer 2. workshop (01.10.): tema 1 it i læse- og skriveundervisningen 3. workshop (22.10.): tema 2 faglig læsning og skrivning 4. workshop (05.11.): præsentation og udvikling af didaktisk prototyper til 1. forsøgsrunde 5. workshop (03.12.): diskussion af løbende eksperimenter 2. og 3. forsøgsrunde 6. workshop (januar): tema 3 andre organiseringer af undervisningen 7. workshop (februar): præsentation og udvikling af didaktisk prototyper til 2. forsøgsrunde 8. workshop (marts): præsentation og udvikling af didaktisk prototyper til 3. forsøgsrunde 9. workshop (april): afsluttende erfaringsopsamling + udvikling af principper og modeller 7
10. workshop (maj): afsluttende erfaringsopsamling + udvikling af principper og modeller 8