2015 Modul 11. Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 19-08-2015
Indhold 1. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:... 3 2. Modulets tema... 3 2.1 Centrale fagområder... 4 2.2 Studieaktiviteter... 4 3. Mål for den kliniske undervisning... 5 4. Modulets indhold... 6 5. Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter... 9 6. Den kliniske vejleders rolle... 11 7. De studerendes rolle... 11 8. Pensum... 12 9. Fastlagte og planlagte studieaktiviteter på modul 11... 12 10. Evaluering... 13 11. Intern klinisk prøve på modul 11... 14 11.1 Formål... 14 11.2 Mål... 14 11.3 Rammer... 14 11.4 Prøveforløbet... 15 11.4.1 Den praktiske gennemførelse af prøveforløbet... 15 11.5 Kriterier for den interne kliniske prøve... 16 11.6 Bedømmelsesgrundlaget... 16 11.7 Pensum... 16 11.8 Fælles bestemmelser for afvikling af prøver... 16 2
Modulbeskrivelse for Modul 11 1. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte borgere/patienter og grupper af borgere/patienter At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At formidle mundtlig og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer 2. Modulets tema Det sygeplejefaglige tema er klinisk sygepleje til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Fokus er at planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende patientforløb for patienter og deres netværk. Patientforløb skal forstås som summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til en sundhedsfaglig ydelse (DSKS 2003). Den studerende skal tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for komplekse kliniske patientforløb i både sekundær- og primær sundhedstjeneste. De studerende skal kunne identificere patienters behov for sygepleje, og skal beherske den komplekse sygepleje til disse patientgrupper. Farmakologisk viden inddrages i forhold til udvalgte patientforløb og medvirker til at dokumentere, at den studerende behersker medicinhåndtering. Sygdomslære bidrager til, at den studerende kan observere, træffe kvalificerede valg og udføre klinisk sygepleje. Refleksioner over fagetiske dilemmaer og magtrelationer tænkes ind i planlægning, tilrettelæggelse og koordinering og medvirker til, at den studerende handler moralsk ansvarligt i udførelsen af sygepleje. 3
2.1 Centrale fagområder Fag/ECTS Sygeplejefaget Filosofi, religion, etik Sygdomslære Farmakologi Teoretiske 0 0 0 0 Kliniske 7 2 3 3 2.2 Studieaktiviteter Modul 11 1: Initieret af underviser med deltagelse af både underviser og studerende: Forventningssamtale, introduktion, vejledning, feedback, øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen, refleksion, undervisning, evalueringer, intern prøve. 3:23% 4:2% 1:12% 2: Initieret af underviser med deltagelse af studerende: Studiedage, følge patientforløb, øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen, litteraturstudier, forberede og bearbejde studieaktiviteter, klinisk undervisning og prøve. 2:63% 3: Initieret af de studerende med deltagelse af studerende:forberedelse til og efterbearbejdning vejledning og prøver, dagbog, portfolio, studieaktiviteter, opsøge viden og forholde sig til nye tiltag i sundhedsvæsenet. 4: Initieret af de studerende med deltagelse af både underviser og studerende: Vejledning, debatarrangementer, øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen, refleksioner over kliniske oplevelser, justering af klinisk uddannelsesforløb. 4
Det kliniske undervisningsforløb har en varighed af 10 uger. De 10 uger kan stække sig over længere tid grundet helligdage og landdækkende fælles modulstart. De studerende er tilknyttet et klinisk hovedforløb enten i primær eller sekundær sundhedstjeneste på modul 11 og afvikler i alt 300 timer i klinisk undervisning. Her afvikles hovedparten af modul 11, dog er den studerende på udveksling i modsatte sektor i uddannelsesuge 4 og 5 svarende til 60 timer. I hovedforløbet opgøres og dokumenteres det samlede antal timer. Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve. De studerende har 30 timer til at udarbejde prøven. De 30 timer indgår i deltagelsespligten. En deltagelsespligt henviser til at den studerende bør tilstræbe 300 timer, selv om en deltagelse på 75 % af et forløbs samlede timetal kan godkendes og berettige den studerende til den interne kliniske prøve. 3. Mål for den kliniske undervisning Mål for den kliniske undervisning er, at den studerende har opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Om praksis- udviklings- og forskningsbaseret grundlag til kvalificering af sygepleje Om modeller, retningslinjer og metoder til klinisk vurdering og beslutningstagen Om klinisk sygepleje til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Om forskellige tilstande og fænomener f.eks. sygdomstegn, smerte, kvalme Om komplekse kliniske patientforløb i både primær- og sekundær sundhedstjeneste. Om sygeplejefaglige overvejelser i relation til planlægning, tilrettelæggelse og koordinering af patientforløb Om patientens oplevelse af sit forløb Om farmakologi og medicingivning til udvalgte patientgrupper Om lovgivning relateret til dokumentation af sygeplejen Om relevante kliniske dokumentationsredskaber i relation til at sikre sammenhængende patientforløb Om fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelsen af sygepleje Om formidling af sundhedsfagligt indhold til patienter og pårørende i et let forståeligt sprog Om retningslinjer og metoder til planlægning, tilrettelæggelse og medvirken ved diagnostiske undersøgelser og behandlinger Om baggrunden for observationer relateret til aktuelle patientsituationer Færdigheder: Søge, vurdere, udvælge og anvende praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden mhp. kvalificering af kliniske sygeplejeinterventioner Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumen- 5
tere sygepleje på baggrund af praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden Planlægge og udføre sygeplejeinterventioner, der sikrer sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne, både under indlæggelse og ved udskrivelse Behersker relevante instrumentelle sygeplejehandlinger ud fra gældende metoder, retningslinjer og standarder i komplekse sygeplejesituationer Beherske medicingivning til udvalgte patienter Kan anvende relevante dokumentationsredskaber og dokumentere den planlagte og udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog Kan identificere og analysere fagetiske dilemmaer og magtrelationer og intervenere på baggrund heraf Reflektere over, hvorledes patientens baggrund og nuværende pleje- og behandlingssituationen kan have betydning for evnen til at forstå information Selvstændigt kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Kompetencer: Argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til relevante sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden Samarbejde respektfuldt med patienter og pårørende samt samarbejdspartnere på tværs af sektorer og faggrænser for at opnå et sammenhængende patientforløb Reflektere over farmakologiske problematikker og agere med udgangspunkt i patientens tarv Beherske dokumentation af sygeplejen på baggrund af gældende lovgivning og med henblik på at sikre kontinuitet, kvalitet og sikkerhed i det sammenhængende patientforløb Kan reflektere over dilemmaer og magtrelationer relateret til sygepleje med inddragelse af strukturelle forhold i sundhedssektoren og gældende etiske retningslinjer og handle i overensstemmelse hermed Behersker formidling af sundhedsfagligt indhold til patienter og pårørende i et let forståeligt sprog tilpasset deres kultur, baggrund samt mestringsevne i den aktuelle situation Behersker planlægning, tilrettelæggelse og medvirken ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer 4. Modulets indhold Den studerende modtager et velkomstbrev fra det kliniske undervisningssted ca. 4 uger før modulstart. Den kliniske undervisning fokuserer på de centrale områder, som den studerende har arbejdet teoretisk med i modul 9 og 10 og i uddannelsens tidligere moduler. Det kliniske undervisningssted udvælger sammen med den studerende eksemplariske borger- /patientforløb i forhold til modulets tema, som den studerende skal fokusere på. 6
Forløbet er inddelt i introduktions-, trænings- og selvstændighedsperiode. Introduktionsperiode i uge 1-2 Introduktion til det kliniske undervisningssteds arbejdsrytme og speciale - Undervisningsstedets værdier og mål, plejeform, døgnrytme og læringsmuligheder - Patientkategorier - Dokumentationssystem - Samarbejdspartnere Den kliniske vejleder og den studerende udarbejder den individuelle studieplan i forbindelse med forventningssamtalen i introduktionsperioden (se Klinisk studiemappe bilag 1.1-1.5. på www.ucl.dk) Træningsperioden i uge 3-7 I træningsperioden er der fokus på de opgaver og problemfelter, der knytter sig til borgere/patienter med komplekse, kroniske eller akutte sygdomme på det kliniske undervisningssted. Disse eksemplariske borger-/patientforløb udvælges, så den studerende kan arbejde med opgaver og problemområder, der indgår i modulets læringsudbytte og læringsmål. I uge 3 forbereder den studerende sig på ét eller flere fokusområder i den kommende udveksling. Det kan f.eks. være - Indlæggelse - Udredningsforløb - Præ- og postoperativ pleje - Udskrivelse - Medicingivning - Den kroniske patient med f.eks. KOL, diabetes, rygproblemer og hjertesygdomme - Den akutte patient - Lindrende sygepleje - Rehabiliterende sygepleje - Palliativ pleje - Patientperspektivet - Hverdagsliv i eget hjem - Korttidssygepleje - Den sårbare patient - familiesygepleje Det udvalgte fokusområde tilføjes den individuelle studieplan I uge 4 og 5 foregår udvekslingen, således at studerende, der er i primær sundhedstjeneste, udveksler til sekundær sundhedstjeneste og modsat udveksler studerende i sekundær sundstjeneste til primær sundhedstjeneste. De studerende skal i denne periode arbejde med patientforløb og gerne på tværs af sektorerne. Der afvikles en fastlagt studieaktivitet i udvekslingsperioden se afsnit 9 her i modulbeskrivelsen. 7
I slutningen af træningsperioden afholdes en midtvejssamtale, hvor vejleder og den studerende har forberedt sig (se Klinisk studiemappe bilag 3.1.- 3.3.på www.ucl.dk). Ved samtalen drøftes, hvor langt den studerende er nået i forhold til læringsudbyttet af det samlede kliniske forløb. Selvstændighedsperiode uge 8-10 Perioden har fokus på at opnå læringsudbyttet og læringsmålene for det kliniske undervisningsforløb. Der arbejdes selvstændigt med at planlægge, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere med komplekse akutte og kroniske sygdomme. Der afvikles en planlagt studieaktivitet se afsnit 8 her i modulbeskrivelsen. Den interne kliniske prøve afslutter denne periode se afsnit 11 i denne modulbeskrivelse. I trænings- og i selvstændighedsperioden sættes der fokus på, at den studerende med stigende selvstændighed arbejder med følgende: Identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og justere sygepleje i komplekse, akutte eller kroniske kliniske borger-, patientsituationer o den studerende skal inddrage tidligere oplevelser, erfaringer og viden til at reagere hensigtsmæssigt i den konkrete situation o den studerende skal være bevidst om at inddrage det sygeplejefaglige skøn, tavs kundskab og kropsliggjort viden o den studerende skal videreudvikle situationsfornemmelse. Begrunde vurderinger og interventioner med brug af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Dette indebærer f.eks. at den studerende inddrager: o praksisbaseret viden i form af det kliniske undervisningssteds specifikke rutiner og arbejdsgange, lokale kvalitetsstandarder, retningslinjer og handleplaner o udviklingsbaseret viden fra f.eks. patienttilfredshedsundersøgelser og audits o forskningsbaserede håndbøger f.eks. sårhåndbog, hygiejnehåndbog, referenceprogrammer og øvrig forskningsbaseret viden o Og anvender Vejledning til øvelse i Klinisk Beslutningstagen Se dette link Øvelse i klinisk beslutningstagen eller Klinisk studiemappe bilag 6 på www.ucl.dk ) Vejledning og undervisning af borgere/patienter og pårørende i forhold til o medicinering o indlæggelse og udskrivelse o at leve med forskellige lidelser o planlagt behandling og undersøgelser o sundhedsfremmende og forbyggende tiltag o instrumentelle sygeplejehandlinger Dokumentere den udførte sygepleje og formidle mundtligt til egen og andre faggrupper o elektronisk patientjournal o dokumentation ved indlæggelse og udskrivelse i form af sygeplejerapport o mono- og tværfaglige konferencer o mundtlig rapport og overlevering af patientoplysninger til egen og andre fag- 8
grupper. Udføre centrale instrumentelle sygeplejehandlinger ud fra gældende metoder og kliniske retningslinjer o F.eks. sårskift, anlæggelse af kateter, sonde, iltbehandling, stomipleje, kompressionsbehandling, steril teknik, hjemmedialyse. Medicingivning til udvalgte borger-patientgrupper i overensstemmelse med sit ansvars- og kompetenceområde. Det fordrer viden om præparaternes virkning, bivirkning og interaktion samt beherskelse af almen lægemiddelregning Medicingivning omfatter: o modtagelse og vurdering af lægens ordination i relation til såvel receptpligtig medicin som håndkøbs- og alternativ medicin o hygiejniske principper ved medicingivning o korrekt patientidentifikation o afmåling, udlevering og hjælp til indtagelse af medicin o den fornødne observation af patienten/borgeren i forbindelse med medicingivning samt videregivelse af relevante observationer o pædagogiske og kommunikative opgaver i relation til lægemiddelbehandling o dokumentation i relation til lægemiddelbehandling Planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer o Informere patienten om forholdsregler før og efter undersøgelse samt sikre at patienten informeres om resultater o bestille undersøgelse og transport og søge information om eventuelle forholdsregler f.eks. blodprøver, faste, udtømning o stille frem til undersøgelser, støtte patienten fysisk og psykisk og eventuelt assistere læge o observere patienten efter undersøgelsen. Identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer i sin udførelse af sygepleje, herunder oplysningspligt og tavshedspligt, sikring af patientens autonomi og integritet f.eks. i forhold til accelererede patientforløb, livsforlængende behandling og patienter og borgere, der ikke kan tage vare på sig selv o På baggrund af sit sygeplejefaglige skøn, handle moralsk ansvarligt i den konkrete patientsituation under hensynstagen til den enkelte patient/ borger o Identificere og reflektere over asymmetriske magtrelationer i udførelsen af sygepleje 5. Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter Det kliniske undervisningsforløb planlægges af, og følges af en klinisk vejleder, som er sygeplejeske. Denne kan delegere dele af vejlederopgaven til andre sundhedsprofessionelle, såfremt det 9
er meningsgivende og har læringsværdi for den studerende. Men den kliniske vejleder har det overordnede ansvar for opfølgning, evaluering og bedømmelse af den studerende. Hovedforløbet: De studerende deltager i det daglige arbejde indenfor modulets fokusområde, og bliver en del af arbejdsfællesskabet. De studerende skal forholde sig undrende og konstruktiv kritiske til stedets praksis og kultur. De studerende deltager i patientsituationer og udvikler viden, færdigheder og kompetencer til at indgå i relationer, kommunikere og samarbejde, samt træner færdigheder af mellemmenneskelig og praktisk karakter i forhold til kompleks klinisk sygeplejevirksomhed. Den kliniske vejleder hjælper de studerende med at udvælge borger/patientforløb og patientsituationer under hensyn til modulets læringsudbytte og mål. Vejledning kan foregå individuelt eller i grupper, virtuelt og ved bedside undervisning og som undervisning, demonstration, instruktion og ved afprøvning m.m. Undervisningsformer kan være før - under og efter refleksion, refleksion med udgangspunkt i de studerendes praksisoplevelser, inddrage de studerendes erfaringer, læringsstil og metoder, inddrage teoretisk viden og analysemodeller. Der reflekteres over sygeplejen og over etiske dilemmaer. Viden fra sygeplejefag og støttefag inddrages. Skriftlig refleksion via Logbog og Fronter anvendes til refleksion og dokumentation af de studerendes læreprocesser. Såfremt det er muligt, anbefales det, at de studerende følger en borger /patient på et studiebesøg i f.eks. modtagerafdelinger, sengeafdelinger, ambulatorier, undersøgelses- og behandlingsafdelinger, praktiserende læge, sundhedsafdeling, plejecentre og sygeplejeklinikker, således et de opnår viden om patientens vej gennem sundhedssystemet. Udvekslingsforløbet: Som oplæg til udvekslingsperioden udvælger de studerende et eller flere fokusområder, som de ønsker at arbejde med i udvekslingsforløbet, og som kan bidrage til refleksion over og forståelse for patientforløb på tværs af sektorerne, set fra patient-/ borgerperspektivet og fra sygeplejerskeperspektivet. Det forventes ikke, at de studerende opnår selvstændighed i udvekslingsperioden, men at de kan få mulighed for at arbejde med deres særlige fokusområde sideløbende med at de træner og øver sig ift. målene for modulet. Fokusområdet planlægges ud fra en dialog mellem studerende og de kliniske undervisere i de to sektorer og skal være aftalt inden udvekslingsforløbets start. Hensigten er at de studerende gennem arbejdet med udvalgte borger-/patientforløb, får mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer i forhold til patient/borgerforløb på tværs af sektorer, samt i klinisk beslutningstagen. Sygeplejeprocessen anvendes som gennemgående metode til indsamling af data, analyse, planlægning, udførelse, evaluering og dokumentation. De studerende inddrager erfaringer og øver det sygeplejefaglige skøn og situationsfornemmelse. Der er fokus på niveaustigning idet de studerende skal kunne vurdere, prioritere, analysere og argumentere sygeplejeinterventioner i relation til kompleks, akut og kronisk syge borgere/patienter. Øvelse i Klinisk Beslutningstagen inddrages (Se dette direkte link Øvelse i klinisk beslutningstagen eller Klinisk studiemappe bilag 6 på www.ucl.dk). 10
6. Den kliniske vejleders rolle Den kliniske vejleder har ansvaret for den organisatoriske tilrettelæggelse af studieforløbet i samarbejdet med den studerende, herunder forventningssamtale, udarbejdelse af studieplan, planlægning af og feedback på studieaktiviteter, midtvejsevaluering og slutevaluering. Den kliniske vejleders rolle er at lede og facilitere den studerendes læreprocesser. Facilitator rollen omfatter bl.a. vejledning af den studerende i forhold til klinikken samt finde eksemplariske patient situationer, hvor den studerende kan øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen relateret til modulets fokus. Den kliniske vejleder skal understøtte den studerendes refleksion. Refleksion anvendes som metode i de studerendes læreproces i form af refleksion før, under og efter handlinger. Refleksionerne er praksisnære og inddrager de studerendes erfaringer og refleksioner over god sygepleje, over et aktuelt plejeforløb og inddrager refleksioner over, hvordan plejeforløbet kan forbedres. Viden fra sygeplejefaget og støttefag inddrages i refleksionen. I udvekslingsforløbet skal den klinisk vejleder sammen med den studerende planlægge forløbet, så den studerende får mulighed for at undersøge sit fokusområde og forsat øve sig i at nå målene for modulet. Den kliniske vejleder skal skabe rammer for, at den studerende får indblik i sygeplejen og sundhedsvæsenets tilbud og muligheder for patienter og borgere, og det tværsektorielle samarbejde. Klinisk vejleder i hovedforløbet inviterer klinisk vejleder fra udvekslingsforløbet ind i den studerendes Fronterrum. Er der ikke adgang til Fronter på det kliniske praktiksted, foregår dialogen via mail. Derforuden er de kliniske vejledere ansvarlig for at planlægge undervisning i medicingivning i såvel hovedforløb som udvekslingsforløb. E I formularen Dokumentationsblad for interne kliniske prøver, deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter i Klinisk undervisning Uddannelsen 2008 (findes på www.ucl.dk) dokumenterer den kliniske vejleder fra såvel hovedforløbet som udvekslingsperioden antallet af timer, den studerende har deltaget i den kliniske undervisning samt afviklingen af fastlagt studieaktivitet. Den kliniske vejleder har ansvar for at introducerer den studerende til den interne kliniske prøve og sikrer, at den studerende er orienteret om rammer og bedømmelsesgrundlag for prøven. Den kliniske vejleder har ansvar for, at der indhentes samtykke fra borger til at medvirke ved intern klinisk prøve og at der efterfølgende sendes et dokumentationsblad til studiesekretariatet. 7. De studerendes rolle Den studerendes rolle er aktiv deltagelse, hvor den enkelt forholder sig opsøgende, spørgende undersøgende og kritisk reflekterende. 11
Den studerende deltager i det kliniske undervisningssteds daglige arbejde inden for modulets fokusområder, så de studerende bliver en del af arbejdsfællesskabet og kan forholde sig reflekterende og konstruktivt kritisk til det kliniske undervisningssteds praksis og kultur. Den studerende kan med fordel tilrettelægge sin tilstedeværelse i klinikken ved at skelne til den kliniske vejleders arbejdsplan. Den studerende deltager i autentiske patientsituationer og indgår i relationelle forhold, hvor de skal lytte, kommunikere, samarbejde og udvikle kliniske færdigheder af mellemmenneskelige og praktisk karakter, samt i forhold til klinisk kompleks virksomhed. Den studerende skal træne og udvikle praktisk håndelag i sygeplejeprofessionen. Den studerende skal arbejde med at udvikle kompetence i at anvende skriftlige redskaber og materialer, der vanligvis bruges i forbindelse med plejen på det kliniske udviklingssted. Den studerende skal anvende refleksion, som en del af lærerprocessen, bl.a. til drøftelser med den kliniske vejleder. Den studerende anvender f.eks. Logbog, portfolio eller fronter til at dokumentere refleksion og lærerprocessen. Den studerende er ansvarlig for at forberede sig til den kliniske undervisning og prøver. Bl.a. ved logbog, praksisbeskrivelser, øvelse i klinisk beslutningstagen, læsning af teori og kliniske retningslinjer. I den 3. studieuge er de studerende ansvarlige for at udvælge fokusområde til udvekslingsperioden og er ansvarlige for at drøfte disse med de kliniske vejledere i begge sektorer inden starten på udvekslingen. Den studerende medbringer den individuelle studieplan samt formularen Dokumentationsblad for interne kliniske prøver, deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter i Klinisk undervisning Uddannelsen 2008 til den tilknyttede kliniske vejleder i udvekslingsperioden enten manuelt eller via fronter. Den studerende tager dokumentation for gennemførelsen i udvekslingsforløbet med retur til det kliniske uddannelsessted, hvor hovedforløbet afvikles. 8. Pensum Pensum til modulet udgøres af de foregående modulers pensum samt: Pensum til Modul 11 9. Fastlagte og planlagte studieaktiviteter på modul 11 Der er én fastlagte studieaktivitet, som foregår i udvekslingsperioden og én planlagt studieaktivitet i hovedforløbet i selvstændighedsperioden. Gennemførelse af den fastlagte studieaktivitet i udvekslingsperioden er en forudsætning for at den studerende kan afvikle den interne kliniske prøve - se afsnit 11 i denne modulbeskrivelse. 12
Ved begge studieaktiviteter udarbejdes en skriftlig systematisk dataindsamling ud fra sygeplejeprocessen, med særlig fokus på det tværsektorielle samarbejde og/eller medicingivning over en udvalgt borger/patient hertil anvendes Vejledning til øvelse i klinisk beslutningstagen (se dette link Øvelse i klinisk beslutningstagen eller Klinisk studiemappe bilag 6 på www.ucl.dk ) Målet er, at de studerende opnår forståelse for sammenhængen mellem borgerens/patientens situation herunder årsag, symptom, behandling og den kliniske beslutningstagen der er relateret hertil. Målet er en faglig progression fra den studerendes fokus på enkeltdele til den studerendes fokus på helheder i komplekse, akutte og kroniske patientsituationer, og med fokus på patientforløb. Til den fastlagte studieaktivitet i udvekslingsperioden har den studerende udarbejdet en systematiske dataindsamling jævnfør ovenstående og denne skal nu fremlægges for den kliniske vejleder i udvekslingsforløbet og evt. medstuderende og efterfølgende foregår der en refleksion. Der kan med fordel planlægges en refleksions seance på tværs af afdeling/ sektorer med deltagelse af kliniske vejledere fra begge sektorer og medstuderende der udveksler i forløbene. Refleksionen foregår således: Den / de studerende fremlægger oplæg over den udvalgte borger/patient og dennes evt. medicinliste, som grundlag for den mundtlige refleksion. Den / de studerende reflekterer over de tværsektorielle sygeplejeopgaver og udfordringer i det tværsektorielle samarbejde. Oplæg og refleksion foregår i plenum gerne med deltagelse af kliniske vejledere og studerende fra begge sektorer eller med klinisk vejleder fra udvekslingsforløbet. Til den planlagte studieaktivitet i hovedforløbet aftaler den kliniske vejleder og den studerende indbyrdes fremlæggelses og refleksion. Forslag til øvrige studieaktiviteter: Øvelse i klinisk beslutningstagen (se vejledning Øvelse i klinisk beslutningstagen) Refleksion over udvalgte emner/temaer, som fx fagetiske dilemmaer eller magtrelationer Ud fra systematisk dataindsamling udvælge sygeplejefaglige problemstillinger og behov, opstille mål og handlinger, samt udføre og evaluere sygeplejen Refleksion over tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Anvendelse og refleksion over de dokumentationsredskaber og -materiale, der anvendes i plejen på det kliniske undervisningssted. 10. Evaluering Med afsæt i målene for modulet drøfter den kliniske vejleder og den studerende, i hvilken grad den studerende har opnået mål og læringsudbyttet for modulet. Slutevalueringen skal have et fremadrettet sigte i forhold til den studerendes læring. Den studerende er selv ansvarlig for at tage noter under samtalen og kan anvende et skema dertil (se den Kliniske studiemappe bilag 4.1. på www.ucl.dk). 13
Den studerende foretager en elektronisk evaluering af det kliniske undervisningsforløb (se en Kliniske studiemappe bilag 4.2 på www.ucl.dk). Evalueringen drøftes med den kliniske vejleder og/ eller den praktik- og uddannelsesansvarlige i forbindelse med slutevalueringen. 11. Intern klinisk prøve på modul 11 Den interne kliniske prøve i sygepleje og kompleks klinisk virksomhed har fokus på et eksemplarisk borger/patientforløb inden for kompleks klinisk virksomhed af akut og/eller kronisk karakter i forhold til sygepleje i primær - og sekundær sundhedstjeneste. Borger/patientgrupperne kan være børn, unge, voksne eller ældre. Prøven er individuel og skriftlig og består af at den studerende dokumenterer processen til klinisk beslutningstagen i et borger/patientforløb, som omfatter kompleks klinisk virksomhed. 11.1 Formål Den studerende skal vise, at denne behersker sygeplejeprocessen som klinisk metode til at planlægge, udføre og evaluere sygepleje i et udvalgt borger/patientforløb inden for kompleks klinisk virksomhed af akut og/eller kronisk karakter. 11.2 Mål At den studerende: anvender sygeplejeprocessen til dokumentation af klinisk beslutningstagen relateret til komplekse kliniske patientsituationer dokumenterer etiske og juridiske overvejelser i samarbejdet med borger/patient, pårørende og relevante faggrupper behersker og anvender sygeplejefagets terminologi anvender praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden som argumentation for prioritering, vurderinger og interventioner om sygepleje til patienter med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme behersker viden om farmakologi og medicingivning og kan reflektere med denne viden i relation til den udvalgte borger/patient i det omfang det er muligt. 11.3 Rammer Den interne kliniske prøve udarbejdes på det kliniske undervisningssted i løbet af 30 timer og indenfor den sidste undervisningsuge i modulet. De 30 timer indgår i den studerendes deltagelsespligt. Der kan indgå studiedage i prøveforløbet efter aftale mellem klinisk vejleder og den studerende. Den kliniske vejleder har ansvar for planlægning af prøveforløbet og udvælger patienten / borgeren. Den kliniske vejleder skal informere og indhente mundtligt samtykke fra patienten/borgeren, der mundtligt skal informeres om sin deltagelse i et klinisk prøveforløb. Anonymitet og fortrolighed skal overholdes. 14
Prøveforløbet indledes med, at den studerende såfremt det er muligt varetager plejen af den tildelte patient/borger eller patient/borgergruppe i 1-2 dage. Den kliniske vejleder tilbyder den studerende 2 vejledningslektioner (à 45 min) i prøveforløbet, heraf anvendes første lektion til udvælgelse og drøftelse af patienten/ borgerens kliniske situation/sygdomsforløb med henblik på prioritering og argumentation for udvælgelse af patientens behov for sygepleje, som er fokus for opgaven. Vejledningen er individuel. Den individuelt udarbejdede prøve omfatter max 19.200 tegn med mellemrum. Antal anslag anføres på prøvens forside. Overskridelse af antal anslag medfører, at opgaven afvises. Til nedskrivning af antal anslag anvendes et nyt prøveforsøg. Der udarbejdes en referenceliste, der min. omfatter 100 sider af pensum fra modulerne 9, 10 og 11. Prøven udarbejdes i overensstemmelse med Formmæssige krav til skriftlige opgaver i University College Lillebælt (UCL 2015) samt Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Der skal dog ikke indhentes skriftligt informeret samtykke, og bilagene i de Juridiske Retningslinjer skal ikke udfyldes. Lige inden den studerende starter på det sidste kliniske forløb på modulet, meddeler Studiekontoret på Sygeplejerskeuddannelsen navn og mail på den underviser, der deltager i bedømmelsen. Den kliniske vejleder tager initiativ til at aftale tidspunktet for votering og bedømmelse med underviseren fra Sygeplejerskeuddannelsen. Votering foregår pr. telefon. Voteringen har en varighed af ca. 15 minutter pr. opgave, og skal finde sted senest 21 dage efter den studerende har afleveret prøven. Resultatet af bedømmelsen (bestået/ikke bestået) kan ses på Fronter på den angivne dato i eksamensoversigten for semestret. Studiesekretariatet varetager offentliggørelse af prøveresultater Sygeplejerskeuddannelsen vurderer, at den kliniske vejleders arbejde med at læse og vurdere opgaven har et omfang af ca. 2 timer. 11.4 Prøveforløbet Det er en forudsætning for at afvikle prøven, at deltagelsespligten er godkendt, og at den fastlagte studieaktivitet er gennemført. 11.4.1 Den praktiske gennemførelse af prøveforløbet Som indledning på prøven tildeles den studerende en borger/patient ud fra den gruppe af patienter eller borgere, som den studerende har deltaget i at pleje. Da der er adskillige korte indlæggelsesforløb, vil vilkårene for tildeling af patienter være forskellige, men det tilstræbes, at den studerende får kendskab til patienten eller borgeren svarende til min. 1-2 dage som indledning på prøveforløbet. Prøveforløbet gennemføres inden for 30 timer. Der kan indgå studiedage efter aftale mellem klinisk vejleder og den studerende. Den sidste dag på modulet afleverer den studerende et eksemplar til den kliniske vejleder, evt. på fronter efter aftale med det kliniske undervisningssted. Til skolen afleveres prøven i Pdf format på WiseFlow samme dag senest kl. 10.00. Den nøjagtige 15
afleveringsdato fremgår på fronter -> Info.rum -> eksamen -> oversigt over prøver På den studerendes initiativ er der mulighed for en mundtlig tilbagemelding på prøvens niveau fra vejleder, indenfor 3 uger efter bedømmelsen er offentliggjort. 11.5 Kriterier for den interne kliniske prøve Prøvens kriterier er: Vejledning til Øvelse i klinisk Beslutningstagen Særligt for Modul 11: Afsættet er en konkret borger/patient, som udvælges af den kliniske vejleder Opgaven indledes med en kort præsentation af patient/borger (køn, alder, civilstatus, boligform, visiteringsårsag og / eller diagnose) Ad 3.1.1. Der argumenters for begrundelse og prioritering af det udvalgte behov Ad punkt 3.2: Der udarbejdes en problem eller risikodiagnose 11.6 Bedømmelsesgrundlaget Den interne kliniske prøve er en samlet bedømmelse af den studerendes præstation ud fra mål for intern klinisk prøve på modul 11. Ved bedømmelsen anvendes BEK om Karakterskala og anden bedømmelse, og prøven bedømmes Bestået/ Ikke bestået BEK nr 114 af 03/02/2015 Manglende formuleringer og stavning indgår i den samlede bedømmelse. BEK nr 1519 af 16/12 2013 Der er forventning til de kliniske vejledere om i særlig grad at vurdere og bedømme de kliniske forhold, der er beskrevet i prøven. Prøven bedømmes dog som en helhed. Såvel den kliniske vejleder som tildelt underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen er eksaminatorer. Prøven er bestået, når den studerende som minimum viser en tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af prøvens mål. Den tilstrækkelige præstation er kendetegnet ved at være noget usammenhængende og uklar samt præget af flere væsentlige mangler jævnfør BEK nr 114 af 03/02/2015 Det kliniske undervisningsforløb er godkendt, når den studerende har bestået prøven og gennemført den fastlagte studieaktivitet. Dokumentationen for de kliniske aktiviteter og prøven sker på Dokumentationsblad for interne kliniske prøver, Deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter i klinisk undervisning uddannelsen 2008. Denne sendes til Sygeplejerskeuddannelsen umiddelbart efter, at prøven er voteret. 11.7 Pensum Pensum udgøres af pensum for det kliniske undervisningsforløb på modul 11 og pensum for modulerne 9 og 10. 11.8 Fælles bestemmelser for afvikling af prøver Se i øvrigt: Generelle informationer om afvikling af prøver. 16
17