Dato 20. januar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/15686-23 Side 1/6 Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 31. oktober 2014 om istandsættelse af privat fællesvej på landet Vejdirektoratet har behandlet jeres klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 31. oktober 2014 om istandsættelse af den private fællesvej Kvottrupvej, Sabro. Jeres klage I klager over, at Aarhus Kommune administrerer vejen på jeres matrikel som en privat fællesvej. Aarhus Kommune ikke har kompetence til at afholde vejsyn og foretage fremtidig bidragsfordeling på vejen over jeres matrikel, idet I strides med ejeren af Kvottrupvej 120 om indholdet af en privatretlig servitut. Vores afgørelse Aarhus Kommunes afgørelse af 31. oktober 2014 er lovlig. Vi kan således ikke pålægge kommunen at træffe en ny afgørelse. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 1, her privatvejsloven 2. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det fremgår af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sit afslag har fulgt privatvejsloven, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afslag er rimelig eller hensigtsmæssigt. 1 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven. 2 Lovbekendtgørelse nr. 1537 af 21. december 2010. 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 bjv@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Endelig kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, f.eks. fortolkning af servitutter og deklarationer mv. I den forbindelse kan vi heller ikke tage stilling til, om en vej er en privat fællesvej, og hvem der i bekræftende fald har vejret til denne, ligesom vi ikke kan tage stilling til vejrettens nærmere indhold. Vi kan dog tage stilling til, om en kommune har tilstrækkeligt grundlag til at administrere en vej som en privat fællesvej. Sagens baggrund Den private fællesvej på jeres ejendom fører til ejendommen Kvottrupvej 120, matr.nr. 4a smst. Den private fællesvej ligger i landzone og skal således administreres af Aarhus Kommune som en privat fællesvej på landet, jf. privatvejslovens 4, jf. 1, stk. 2. Der er i 1868 tinglyst vejret for ejendommen Kvottrupvej 120 til den omhandlede private fællesvej. Vejretten blev tinglyst i forbindelse med en udstykning. Ejendommen matr.nr. 4a har to godkendte adresser, dels Kvottrupvej 120 (boligen) dels Blåvej 15 (rideskole/ridecenter). I har tidligere anmodet Aarhus Kommune om nedlæggelse af den private fællesvej. I den forbindelse meddelte Aarhus Kommune afslag på jeres ansøgning af 9. oktober 2013. Kommunen vurderede på baggrund af jeres ansøgning, indsigelser fra ejeren af Kvottrupvej 120 og diverse partsindlæg, at den private fællesvej er af vigtighed for ejendommen Kvottrupvej 120 og således ikke kan nedlægges. Kommunen fandt det sandsynliggjort, at vejen jævnligt benyttes som adgang til Kvottrupvej 120, såvel til boligen som til de ridefunktioner, der udøves på ejendommen. Vejdirektoratet har ved afgørelse af 2. juni 2014 4 taget stilling til Aarhus Kommunes afslag af 7. februar 2014, hvor Vejdirektoratet fandt, at kommunens afgørelse var lovlig. Aarhus Kommune har ved afgørelse af 31. oktober 2014 bestemt, at beplantningen på jeres ejendom skal beskæres, stenene i vejarealet fjernes, 2 hække i vejarealet skal fjernes, og så har kommunen fastlagt en fremtidig bidragsfordeling for vedligeholdelsen af den private fællesvej. Der skal på nuværende tidspunkt ikke foretages arbejde på vejen, så bidragsfordelingen vedrører udelukkende fremtidig vedligeholdelse. Jeres partshøringssvar til udkastet I jeres partshøringssvar til udkastet bemærker I blandt andet, At der ikke tidligere har været behov for at foretage vejsyn, 4 Vejdirektoratets jr.nr. 14/03615 2
At kommunen ikke kan tage stilling til privatretlige spørgsmål, samt at der er sket en række ændringer af ejendommen Mariesminde, hvorfor I mener henvisninger til sagen om nedlæggelse af den private fællesvej, bør undlades af denne sag, At zonetilladelsen til ridecenteret udgør en væsentlig ændring i forhold til vejretten, At I forventer, at Aarhus Kommune foretager vejsynet i selskab med en uvildig landinspektør At I ikke er enige i, at vejens bredde er 3,77 meter, og At I er utilfredse med Aarhus Kommunes procedure i forbindelse med arbejdsfordelingen. Privatvejslovens bestemmelser Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslovens 10, nr. 3. En vejret er en begrænset ret til at råde over en andens ejendom på en bestemt måde, en såkaldt servitutret. Den opnås typisk ved aftale mellem ejeren af vejarealet og ejeren af den ejendom, der skal bruge arealet som færdselsareal. Hvornår er en privat vej en privat fællesvej? Det afgørende for, om vejen er privat fællesvej, er om ejere af andre ejendomme har en ret til at bruge vejen på ejendommen. Om det er tilfældet, er et (privatretligt) spørgsmål, som ejerne af arealet og de, der mener at have ret til at benytte vejen (vejberettigede), må blive enige om. Hvis det ikke er muligt, kan kun domstolene afgøre spørgsmålet. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på vejejerens ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten eller være fastslået i en dom. En vej eller dele af vejen er således kun privat fællesvej, hvis der til vejen eller dele af denne er knyttet vejrettigheder, der medfører, at vejen tjener som færdselsareal for anden ejendom i særlig eje. Privatvejsloven indeholder ingen bestemmelser om, at en vejret skal være tinglyst, eller at et vejudlæg skal være optaget på matrikelkortet - og veje optaget på matrikelkortet er heller ikke nødvendigvis private fællesveje. Hvad er en vejret? En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. privatvejslovens 10, nr.5. Ejeren af en ejendom skal have vejret til en privat fællesvej for at kunne benytte denne vej som adgangsvej til sin ejendom. Ejeren kan således ikke udnytte det forhold, at den private fællesvej er åben for almindelig gående, cyklende og kørende færdsel til fx at køre fra vejen og ind på sin ejen- 3
dom. Omvendt er der ikke krav om, at ejeren skal have vejret for at benytte vejen i forbindelse med fx klipning af sin hæk langs med vejen. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en indkørsel eller havelåge til ejendommen. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. I mange udstykningsområder er det en forudsætning for, at udstykkeren har kunnet udstykke de enkelte ejendomme og sælge dem, at der er sørget for en lovlig vejadgang til ejendommen. Men vejret kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen eller ved ekspropriation. Om en sådan vejret til at råde over en anden grundejers ejendom til færdselsmæssige formål eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. I har i dette tilfælde en taget sagen om vejret og indholdet af den tinglyste servitut til domstolen. Om privatvejslovens bestemmelser om udsættelse Det fremgår af privatvejslovens 20, at hvis der under gennemførelsen af en af de procedurer, der er nævnt i lovens 17, ikke er enighed mellem grundejerne om gyldigheden eller forståelsen af aftaler eller andre privatretlige bestemmelser om fordelingen af vedligeholdelsesbyrden og heller ikke er enighed mellem grundejerne om at lade kommunalbestyrelsen afgøre disse spørgsmål, så skal kommunen opfordre de grundejere, der påstår sig helt eller delvis fritaget for vedligeholdelsespligten efter disse bestemmelser, til at indbringe spørgsmålet for domstolene eller for taksationsmyndighederne, jf. 91. Samtidig med at spørgsmålet indbringes for domstolen, så udsættes den endelige afgørelse, indtil taksationsmyndighedernes afgørelse foreligger, endelig dom er afsagt, eller retssagen på anden måde er afsluttet. Undtagelsen i privatvejslovens 21, stk. 3 fastslår dog, at kommunalbestyrelsen kan genoptage sagen og træffe beslutning om, hvordan vejen skal istandsættes, og om, at kommunen foreløbig helt eller delvis sørger for, at arbejdet udføres mod vederlag fra de vedligeholdelsesforpligtede. Fordelingen af udgifterne skal dog udsættes, indtil taksationsmyndighedens afgørelse foreligger, endelig dom er afsagt eller retssagen på anden måde er afsluttet. Vores vurdering 4
Vejdirektoratet har på baggrund af sagens oplysninger og de matrikulære forhold ikke anledning til at kritisere, at Aarhus Kommune administrerer vejen som en privat fællesvej. Aarhus Kommune har redegjort for vejen og dens udlagte bredde. Det fremgår af kommunens partshøring at vejen er ibrugtaget i hele bredden på 3,77 som to hjulspor og en rabat i begge sider, hvilket er i overensstemmelse med matrikelkortet. Aarhus Kommune har ikke forlangt at vejen gøres bredere, men at vejarealet friholdes for sten, hegn og beplantning. På denne baggrund giver det heller ikke Vejdirektoratet anledning til at kritisere, at Aarhus Kommune træffer afgørelse om istandsættelse efter privatvejslovens 15 og 16 og administrerer vejen i nævnte bredde. Det fremgår af de sagens oplysning, at de påbudte arbejder er udført, idet beplantningen er beskåret, stenene er fjernet og det ene hegn er væk. For så vidt angår det andet hegn, så har Vejdirektoratet givet opsættende virkning til klagens afgørelse. Den opsættende virkning skete via mægling mellem jer og Aarhus Kommune. De påbudte arbejder har givet anledning til nogen disputs mellem de vejberettigede, da der er foretaget arbejde på jeres matrikel af en anden vejberettiget. Aarhus Kommune har forklaret, at de påbudte arbejde blev fordelt mellem de vejberettigede for at sikre en ligelig fordeling, men det er naturligvis uheldigt, såfremt I hellere ville foretage de påbudte arbejder på jeres egen matrikel. Dette giver dog ikke Vejdirektoratet anledning til at foretage sig yderligere i denne sag. Aarhus Kommune meddelte ved den opsættende virkning, at de ville afvente Vejdirektoratets afgørelse i sagen, før de tog stilling til fjernelsen af hegnet på vejarealet. Det er således Aarhus Kommune, som skal tage stilling til, hvorvidt hegnet opsat på vejarealet fortsat ønskes fjernet. Aarhus Kommune har samtidig informeret om, at den vil tage fornyet stilling til den fremtidige bidragsfordeling, hvis domstolens afgørelse om fortolkning af servitutten giver anledning til det. Vejdirektoratets bemærkninger til jeres parthøringsbemærkninger til udkastet Jeres partshøringsbemærkninger giver ikke Vejdirektoratet anledning til at ændre på afgørelsen. Vi fastholder således, at Vejdirektoratet på baggrund af sagens oplysninger og de matrikulære forhold har ikke anledning til at kritisere, at Aarhus Kommune administrerer vejen som en privat fællesvej. Spørgsmålene om zonetilladelsens indvirkning på fortolkningen af servitutten er et privatretligt forhold, som Vejdirektoratet ikke kan tage stilling til. 5
Vejstrækningens afspærring gennem 3 uger giver os ikke anledning til at Konklusion Aarhus Kommunes afgørelse af 31. oktober 2014 er lovlig. Vi kan således ikke pålægge kommunen at træffe en ny afgørelse. Såfremt domstolens afgørelse om vejret på den private fællesvej giver en ændret retstilstand på vejen, så skal Aarhus Kommune foretage ændringer i den fremtidige bidragsfordeling. En eventuel fordeling af udgifterne skal ligeledes udsættes indtil dom er afsagt eller retssagen på anden måde er afsluttet. Frist for anlæg ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88. 6