Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder Pia Mosebo og pædagogisk afdelingsleder Rikke Holst Vigilius har i maj og juni 2013 evalueret Helsinge Realskoles profil. På s. 2 4 præsenteres skolens profil, dvs. skolens formål, målsætning, værdigrundlæg, værdier, nøgletal om elever og lærere, fag, time/fagfordeling og prøver. På s. 5 7 findes resultatet af evalueringen af skolens profil. Vi har evalueret ved at stille fire spørgsmål: 1) Er der i nærmeste fortid (de sidste tre år) sket ændringer i skolens profil? 2) Er der i nærmeste fortid (de sidste tre år) sket ændringer i skolens kerne: Elever, lærere og organisering af undervisningen? 3) Er der i nærmeste fortid (de sidste tre år) sket ændringer i time/fagfordelingen? 4) Er der i nærmeste fortid (de sidste tre år) sket ændringer, der udspringer af skolens arbejde med sine værdier? På s. 8 er en vurdering af, om skolen er tilfreds med det, den siger, den gør og en evaluering af, om skolen gør det, den siger, den gør. På s. 9 er en beskrivelse af resultatet af evalueringen samt mål og handleplaner for næste evalueringsområde. 1
1) Skolens profil Helsinge Realskoles formål er, efter de til enhver tid gældende love og bestemmelser vedrørende friskoler og private grundskoler, at føre eleverne op til de afsluttende prøver. Helsinge Realskoles målsætning er, at den enkelte elev tilegner sig kundskaber og udvikler karaktér. Denne målsætning virkeliggør vi ved at tilbyde en målrettet og engageret undervisning på et højt fagligt og kvalificeret niveau. Gennem mødet med faglighed, kultur og interaktion med andre mennesker bliver den enkelte elev på Helsinge Realskole styrket i sin personlige udvikling og karakterdannelse. Helsinge Realskoles værdigrundlag er kristent og nationalt. Det kristne grundlag betyder, at vi opfatter det enkelte menneske som værdifuldt og unikt og derfor har alle både børn og voksne krav på respekt og anerkendelse. Desuden værner vi om vores kristne arv ved morgensang og markering af højtider. Det nationale grundlag betyder, at vi har respekt for, hvad der har præget og formet Danmark gennem historien. I skolens hverdag italesætter vi og værner om værdier som demokrati, tolerance og tillid i et inkluderende fællesskab for alle uanset nationalitet. Helsinge Realskoles fire kerneværdier er trivsel, faglighed, dannelse og tradition. Med værdien trivsel forstår vi, at den enkelte: bliver set, respekteret og anerkendt som en del af fællesskabet indgår i et positivt samspil med andre bliver udfordret og får medindflydelse Med værdien faglighed forstår vi, at den enkelte: tilegner sig kundskaber og færdigheder får styrket sin kreative evne til at arbejde løsnings- og problemorienteret får afdækket og udviklet sit potentiale Med værdien dannelse forstår vi, at den enkelte: får styrket sin personlige udvikling gennem faglighed, kultur og interaktion med andre mennesker får styrket sin evne til at udvise hensyn og forståelse for andre og fællesskabet er i stand til at aflæse en given situation og handle derefter Med værdien tradition forstår vi, at den enkelte: får styrket forståelsen af sin nationale, historiske og kristne arv oplever, at vi har en fælles referenceramme, der binder os sammen som skole oplever sig selv som en del af et større fællesskab 2
Skolens kerne: Elever, lærere og organisering af undervisningen - Skolens elevtal er 836 elever pr. 5. september 2012 - Det samlede antal lærere er 49, hvilket svarer til 44 fuldtidsstillinger. - Skolen giver undervisning fra 0. 10. klassetrin - Skolen har pt. fire spor på 0. 3. årgang, tre spor på 4. 9. årgang og én 10. klasse - Skolen organiserer undervisningen i klasser med 24 elever Skolen giver undervisning i følgende fag: Humanistiske fag Dansk Engelsk Tysk Fransk Kristendomskundskab Samfundsfag Historie Engelsk Tysk Fransk Naturfaglige fag Matematik Fysik/kemi Natur/teknik Geografi Biologi Teknologi Praktisk/musiske fag Idræt Svømning Musik Håndgerning Billedkunst Sløjd Hjemkundskab 3
Time/fagfordeling på de enkelte klassetrin 2012/2013 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Dansk 1 10 10 9 8 8 8 8 7 7 7 Kl. time 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Matematik 1 6 6 5 5 5 5 5 5 5 6 Engelsk 2 3 3 3 3 3 4 4 Tysk/Fransk 2/2 3/3 4/4 4/4 4/1 Historie 1 1 1 2 2 2 1 Geografi 2 1 1 Biologi 2 2 2 Samfundsfag 2 2 2 Fysik/kemi 2 3 3 3 Kristendom 2 1 1 1 1 1 1 1 1 Natur/teknik 1 2 2 2 3 Håndgerning 2 Sløjd 4b Musik 1 1 2 2 2 Hjemkundskab 4b Idræt 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 Svømning 2a Billedkunst 2 2 2 2 2 Teknologi 1 I alt 25 25 27 28 27 31 31 33 33 30/27 a: semesterdelt; b: halve hold Prøver og slutmål: Skolens elever skal aflægge folkeskolens afsluttende prøver. Skolen følger folkeskolens Fælles Mål (delmål og slutmål) i alle fag med undtagelse af idræt og musik. I idræt og musik har skolen selv udarbejdet undervisningsmål og planer, der undervises efter. 4
Vurdering Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med skolens profil 1) Er der i nærmeste fortid (de sidste tre år) sket ændringer i skolens profil? a) I foråret 2011 blev skolens målsætning pudset af. Den gamle målsætning lød på, at vi var kundskabsmeddelende og karakteropdragende. Den nye lyder på at den enkelte elev tilegner sig kundskaber og udvikler karaktér. Hvorfor: Vi gennemførte ændringen fordi, den gamle målsætning om at være kundskabsmeddelende ikke længere matchede et moderne anerkendt læringssyn om, at ingen kan lære nogen noget. Læringen finder sted, når eleven selv tilegner sig det faglige stof. b) I foråret 2011 blev skolens værdier med tilhørende fortolkninger om trivsel, faglighed, dannelse og tradition formuleret (se dokumentet Målsætning, værdigrundlag og værdier under Om skolen på hjemmesiden). Hvorfor: Vi formulerede vores værdier og deres fortolkninger i en vækstperiode, fordi vi ville sikre, at værdierne blev fastholdt, og at vi fortsat har en fælles forståelse af, hvad de betyder. 2) Er der i nærmeste fortid (de sidste tre år) sket ændringer i skolens kerne: Elever, lærere og organisering af undervisningen? Skolens elevtal er vokset med 24 elever pr. år siden 2009, hvor vi begyndte med det 4. spor. Hvorfor: Udvidelsen blev besluttet med det formål, at vi fortsat kunne have økonomisk mulighed for at fastholde og udvikle vores skoletilbud. 3) Er der i nærmeste fortid (de sidste tre år) sket ændringer i time/fag-fordelingen? Vi har foretaget flg. ændringer i time/fag-fordelingen: Eleverne på 7. årgang havde før tre fysik/kemi-lektioner i et halvt år. Vi ændrede det til, at de fik to fysik/kemi-lektioner hele året. Til gengæld tilbyder vi ikke mere undervisning i hjemkundskab på 7. årgang. Hvorfor: Ændringen skyldtes, at vi i overensstemmelse med vores værdi om faglighed gerne ville opprioritere elevernes muligheder for at dygtiggøre sig i faget. 5
I 0. klasse har eleverne fået skemasat fagene idræt, dansk, matematik og musik. Hvorfor: Ændringen skyldtes, at vi i overensstemmelse med vores værdi om faglighed gerne ville tilføre 0. årgang en højere faglig profil vha. skemasatte fag og undervisning i flere lektioner af de faglærere, som eleverne skal have i 1. klasse. Dermed ønskede vi at sikre en god faglig overgang til næste klasse. 4) Er der i nærmeste fortid (de sidste tre år) sket ændringer, der udspringer af skolens arbejde med sine værdier? a) Fra skoleåret 2012/2013 har vi indført, at alle klasser på 0. 2. årgang har en fast klassepædagog med i skolen i 10 lektioner om ugen. Hvorfor: Med baggrund i et medarbejderønske gennemførte vi denne ændring dels for at styrke arbejdet med trivsel og opbygningen af velfungerende klasser i indskolingen, dels for at lave en sammenhængende skoledag for vores yngste elever med tæt samarbejde mellem skolens og SFOens voksne. b) Fra skoleåret 2012/2013 har vi delt lektiecafeen i en stor og en lille lektiecafe. Hvorfor: Lektiecafeen var blevet en så stor succes, at den ikke kunne rumme alle de elever, der søgte den. Vi gennemførte desuden ændringen for at styrke vores faglighed og den enkeltes muligheder for at udvikle sit potentiale. c) Fra skoleåret 2012/2013 har vi målrettet implementeret talentarbejde se omtale på hjemmesiden. Hvorfor: I overensstemmelse med vores værdi om faglighed har vi arbejdet målrettet med at tilbyde særlige udfordringer for vores dygtigste elever for at styrke den enkeltes muligheder for at udvikle sit potentiale. d) Som et tilbud til elever med faglige udfordringer på 9. årgang har vi indført 9.4 hold, som er et tilbud i engelsk, matematik og dansk i engelsk og matematik alle lektioner om ugen, i dansk ét modul om ugen. Hvorfor: I overensstemmelse med vores værdi om faglighed har vi arbejdet målrettet med at tilbyde særlig hjælp til vores elever med faglige udfordringer. Målet er, at eleverne bliver klædt på til at bestå afgangsprøven. e) Fra skoleåret 2012/2013 har vi indført forpligtende ensartede retningslinjer for udarbejdelse af årsplaner på skolen. 6
Hvorfor: I overensstemmelse med vores værdi om faglighed ønskede vi at sikre rammerne for undervisningens mål og gennemførelse. f) Vi har gennemført nationale test i tre år. Vi tester om efteråret, hvor folkeskolen tester om foråret. Hvorfor: For at vise at vi står mål med undervisningen i folkeskolen, og for at give lærerne et redskab til at tilrettelægge undervisning, der i overensstemmelse med vores værdi om faglighed fører til endnu mere læring. g) I de sidste år har alle elever fra 3. 10- årgang svaret på en digital trivselsundersøgelse. Hvorfor: Fordi trivsel er en af vores værdier, er det vigtigt kontinuerligt at høre elevernes mening om, hvordan de trives på skolen. Trivselsundersøgelsen bliver fulgt op på den interne klassegennemgang, ligesom ledelsen nærlæser undersøgelsen og udarbejder en sammenskrivning med en tilhørende forpligtende handleplan. h) Fra skoleåret 2012/2013 har alle skolens klasselærere arbejdet ud fra en internt udarbejdet trivselsplan. Hvorfor: For at sætte øget fokus på elevernes trivsel og arbejdet med forebyggende trivselsemner. Trivsel er en vigtig forudsætning for faglighed. i) Fra december 2011 har eleverne fået et dannelsesord med ud i dagen i forbindelse med morgensang. Dannelsesordet kan handle om hvilken dag, det er, traditioner, højtider, omtale af dagens sang osv. Hvorfor: I overensstemmelse med vores værdi om dannelse, ønsker vi at styrke elevens personlige udvikling gennem faglighed, kultur og interaktion med andre mennesker. I overensstemmelse med vores værdi om tradition ønsker vi, at eleven får styrket forståelsen af sin nationale, historiske og kristne arv og oplever sig selv som en del af et større fællesskab. 7
5) Er skolen tilfreds med det, den siger, den gør? Ja, vi er tilfredse med vores profil og med det fornyede fokus på værdierne, som værdiarbejdet har betydet. 6) Gør skolen det, den siger, den gør? a) Vi siger i vores målsætning, at vi giver en "målrettet og engageret undervisning på et højt fagligt og engageret niveau". Vi har fagligt gode resultater, der indikerer, at vi gør det, vi siger. Da undervisning og høj faglighed er et af vores vigtigste områder, vil vi gerne arbejde mere med at sikre og udvikle en fortsat god undervisning på skolen. b) Vi bestræber os på at leve op til vores værdier i praksis, fx: Mht. faglighed: Skolen har et uddannelseskrav til lærerne. Og vi bestræber os på, at kun uddannede faglærere underviser i fagene. Alle skolens lærere sidder i flere fagudvalg, hvor bl.a. undervisning, læringsmål, evaluering og nyt inden for faget er vigtige omdrejningspunkter. Eleverne får fra slutningen af 3. klasse vidnesbyrd og fra 7. klasse karakterer. Via denne hyppige feedback får forældre og elever mulighed for at følge den faglige udvikling. Eleverne får tilbagemelding på deres testresultater både nationale test og interne test. Og lærerne bruger resultaterne i deres planlægning af undervisningen. Fra 6. årgang og op går eleverne til årsprøver. Flere års træning i at gå til prøver sikrer bedre resultater, når prøven tæller i 9. klasse. Mht. trivsel: Vi har fået fornyet fokus på elevernes mulighed for at få indflydelse på deres skoledag. Det betyder bl.a., at vi målrettet bruger trivselsundersøgelsens resultater, og at vi har opprioriteret elevrådsarbejdet og inddelt det i to råd (3. -6. årg. og 7. 10- årg.). Vi evaluerer det, vi siger, vi gør. Fx gennem den digitale trivselsundersøgelse, klassegennemgang, teammøder, elevsamtaleark og vidensoverlevering. Mht. dannelse: Vi har fokus på, at klassens time bliver brugt til trivselsarbejde, så den enkelte elev får styrket sin evne til at udvise hensyn og forståelse for andre og fællesskabet. Vi har inddraget børnene i skolens værdiarbejde i elevrådet. Mht. tradition: Vi holder til stadighed fokus på at fastholde og udvikle vores traditioner på skolen, fx morgensang og afslutninger. c) Vi kunne godt tænke os i højere grad at spørge vores forældre, om de oplever, at skolen gør, hvad vi siger, vi gør. 8
Beskrivelse af resultat af evaluering: Gennem dette evalueringsarbejde har skolen lært, at det fornyede fokus på vores værdier, på arvesølvet, har været afgørende for de ændringer og de udviklingstiltag, vi har gennemført. Værdierne tjener som kompas i beslutningsprocesserne, og det var faktisk det, der var et af målene, da vi satte værdiarbejdet i gang. Et andet mål var, at værdierne skulle leve i skolens hverdag og ikke bare være ord på et stykke papir. De mange ændringer, der er beskrevet under punkt 4, vidner om, at vi er godt på vej her. Mål for evalueringsområde: 1) Det er en vision, at refleksion over undervisning/supervision/sparring i højere grad er blevet en del af skolens praksis. 2) Det er et mål, at skolen har gennemført en evaluering af skole/hjem-samarbejdet ved at spørge elever, lærere og forældre. Handleplan for evalueringsområde: 1) Pædagogisk udvalg påbegynder arbejdet i skoleåret 2013/2014. Udvalget vil gerne have input i form af et kursus til processen. Lærerne skal ved pædagogiske møder inddrages i undervejs. Ansvar: Pædagogisk udvalg og RV 2) Pædagogisk udvalg har udarbejdet spørgsmål til lærerne. I løbet af efteråret 2013 skal elever og forældre gennemføre en evaluering, bl.a. via fokusgruppeinterviews. Ansvar: Pædagogisk udvalg, AB og RV Næste evaluering: Skoleåret 2015/2016 9