Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens domæne Produktionens domæne o Spørgsmålstyper s. 5 De lineære spørgsmål De strategiske spørgsmål De cirkulære spørgsmål De refleksive spørgsmål Praksisbeskrivelse s. 6 o Afklaring af kontekst o Mål o 1. interview begynder o Vi går på metaplan s. 7 o Samtalen fortsætter o Evaluering s. 9 Konklusion s. 9 Perspektivering s. 11 Litteraturliste s. 11-2 -

INDLEDNING: Jeg har siden 98 været ansat i Lindehuset, som er en døgnafd. på Oustruplund, hvor vi - meget kort fortalt - primært beskæftiger os med misbrugsbehandling samt udvikling af elevernes sociale og følelsesmæssige kompetencer. Nye udfordringer møder mig hver gang, jeg møder ind på en vagt - Nye aftaler, nye ideer, nye venskaber, nye problemstillinger. Der er masser af opgaver, man kan tage fat i Denne opgave vil tage udgangspunkt i en problemstilling mellem 2 piger fra Lindehuset, C og K, som lever i et næsten symbiotisk forhold. De har tidligere været kærester gennem 5 mdr. 5 mdr. med både op- og nedture. De har i mange sammenhænge været en fantastisk støtte for hinanden, mens de i andre sammenhænge har fastholdt hinanden i negativ retning. Det faktum, at de ikke længere er kærester, men kun veninder, har ikke ændret meget i deres måde at agere overfor hinanden på. Specielt K, som stadig har mange følelser i klemme, har svært ved at give slip. Dette kommer eks. vis til udtryk i form af forlangender af knus flere gange dagligt, krav om indsigt i og medbestemmelse af C s kontaktflade og ønsket om konstant samvær. Både C og K ønsker fortsat det nære venskab, men C finder det mere og mere vanskeligt at honorere K s krav, til trods for hendes eget behov for en at læne sige op af pga. af sin manglende selvstændighed. Det begynder nu i stedet at irritere C, at K ikke respekterer et nej, hvilket ofte ender i skænderier og håndgemæng. Mit mål er at hjælpe C og K med at finde en holdbar løsning på den tidligere omtalte problemstilling, så de i fremtiden kan blive bedre til at respektere hinandens grænser, hvilket kan være medvirkende til, at deres uenigheder/ forskelligheder ikke ender i konflikter, som ikke er frugtbare for et fremtidigt venskab. Jeg spørger dem derfor, om de har lyst til at deltage i dette projektforløb, i håbet om at få mulighed for via samtaler at kunne forstyrre C og K, så gamle tankemønstre brydes og nye handlemuligheder skabes. PROBLEMFORMULERING: Vil brugen af begreber indenfor systemisk teori og metode være et hjælpsomt værktøj i samtalen med vores elever? Og med hvilken effekt? Mine fokuspunkter i denne opgave vil omhandle de to nedenstående begreber: De tre domæner De fire spørgsmålstyper En teoretisk beskrivelse af disse to begreber følger på de kommende sider. Jeg vil dernæst gøre brug af begreberne indenfor systemisk teori og metode i praksis og efterflg. beskrive sekvenser af forløb og effekt af samtaler på refleksionens domæne med førnævnte C og K. - 3 -

TEORETISK BESKRIVELSE: De tre domæner Ideen om de tre domæner tager - efter inspiration hentet i Cecchins overvejelser og Maturanas ideer om tilværelsen - udgangspunkt i Lang, Little og Cronen s forslag om, man opdeler tilværelsen i tre domæner: Æstetikkens, Forklaringens og Produktionens domæne. (A. Holmgren, 1994, s.1) Tanken bag domæner er ønsket om vellykket kommunikation, som optimeres, når alle parter er afklaret med, hvilket domæne der kommunikeres på. Alle parter kender spillereglerne og positioneringerne, som kan skifte mange gange i løbet af et bestemt tidsrum, eks. vis en alm. hverdag. De tre kontekster kaldes også henholdsvis: Det personlige domæne, Refleksionens domæne og Produktionens domæne (J. Riber, 2005, s.150), som kort beskrives i nedenstående: Det personlige domæne (æstetikkens domæne) Dette domæne handler om det subjektive - menneskets individuelle evne til at opfatte og forstå. Her er eks. vis jeg med min identitet. Med mine holdninger til moral og etik, min personlige og kulturelle baggrund, mine følelser og overbevisninger. Det er på dette domæne, jeg kan tænke, føle og mene, som jeg finder bedst. Her skaber jeg min version af virkeligheden og træffer selv beslutningerne UNIVERS. Hvad synes jeg om det, jeg ser, hører og tænker? Refleksionens domæne (forklaringens domæne) På dette domæne er forskelligheder i højsædet. Man kan frit reflektere, tænke højt og lytte. Her indtages en neutral position og en lige positionering en symmetrisk relation, for at al information uhindret kan flyde. Kendskabet til og sammenligningen af andres og egne refleksioner, tanker og meninger skaber udvikling. Her findes mange sandheder og versioner, som alle er lige værdige og lige nødvendige, og på dette domæne træffes ingen beslutninger MULTIVERS. Hvad tænker jeg om det, jeg ser og hører? Produktionens domæne (handlingens domæne) Det domæne, hvor tanker og holdninger omsættes til handling. Man ved, hvad man må og ikke må, og man ved, hvad der er sandt og falsk. Her sætter samfundets love og forskellige spilleregler rammerne for vores adfærd, hvilket ikke tages op til diskussion. Man oplever her en ulige positionering en komplimentær relation, hvor der gerne skulle være klarhed over hver enkelt persons opgave. Her ledes, handles og træffes beslutninger UNIVERS. Hvad ser og hører jeg? - 4 -

Spørgsmålstyper Tanken er, at man gennem spørgsmål forstyrrer eleven, så gamle tankemønstre brydes og nye handlemuligheder skabes - Nye informationer skaber nye handlemuligheder. Ved hjælp af spørgsmål inddrager vi vores elever i samtalen, og man vil opleve, at brugen af spørgsmål frem for udsagn i højere grad engagerer eleven specielt i den første og midterste del af samtalen. Ved nysgerrigt at stille nye spørgsmål bevarer man fokus på eleven og dennes opfattelser, oplevelser, reaktioner, bekymringer, mål, planer osv. frem for hos intervieweren. Dette udelukker dog ikke helt brugen af udsagn, som også kan have en hensigtsmæssig og støttende effekt for eleverne. (K. Tomm, 1992, s. 4) Den canadiske terapeut Karl Tomm har ved at undersøge spørgsmål og disses effekt nærmere fundet frem til fire spørgsmålstyper, der som udgangspunkt har forskellig effekt. (J. Riber, 2005, s. 173-179) De lineære spørgsmål Benyttes primært som undersøgende spørgsmål, som har til hensigt at indsamle data. At afklare/ afdække en given problemstilling (årsag virkning/ skyldig ikke skyldig). Eks.: Hvor vil du tage hen? Interviewerens funktion er at være detektiv/ politi. De strategiske spørgsmål Disse spørgsmål og fremstår ofte som ledende og korrigerende frem for neutrale, hvilket kan bremse dialogen. Her vil man noget med eleven Man har en skjult dagsorden. Eks.: Vi kører dig ikke. Hvordan vil du så komme hjem? Interviewerens funktion er at være manipulator og korrigerende. De cirkulære spørgsmål Fungerer som udforskende spørgsmål med henblik på at få så megen information som muligt. Disse spørgsmål kan baseres på adfærd og tænkning, hvilket er en god træning i empati. Hvordan opfatter de hver især situationen fra en andens perspektiv? Eks.: Hvad vil din mor sige, hvis du kommer hjem igen? Interviewerens funktion er at være opdagelsesrejsende. De refleksive spørgsmål Hypotetiske fremadrettede spørgsmål, som tvinger eleven til at reflektere, hvilket hovedsagelig har til hensigt at øge handlemulighederne/ være ændringsfremmende. Eks.: Hvordan kan det hjælpe dig at komme hjem? Interviewerens funktion er at være medskaber. Det er modtageren, der beslutter/ mærker, hvilken kategori spørgsmålet hører til. Spørgsmål gør, at eleven bliver: Sat i centrum, engageret, aktiveret og selvstændiggjort. - 5 -

PRAKSISBESKRIVELSE: Afklaring af kontekst Inden forløbets start, forklarede jeg C og K om begrebet domæner, og beskrev formålet med vi sammen skulle øve os i at arbejde på refleksionens domæne - At vi her har skaber et rum, hvor alle udsagn er lige værdige (se beskrivelse af de tre domæner på s. 2) Vi aftalte derefter sted for og varighed af samtalerne, hvor ofte de skulle afholdes, og ikke mindst snakkede vi etik - de havde retten til at sige fra, hvis der var noget, de ikke ønskede at tale om. Afklaring af tema Det var vigtigt for mig, at dette forløb i lige så høj grad blev deres projekt som mit, så de selv oplevede at få ejerskab i forløbet. C og K gav udtryk for, hvad de håbede på, dette projekt kunne bruges til, og hvad de gerne ville arbejde med. Til min store glæde, fandt de selv frem til, at det største udviklingspunkt i forhold til deres venskab måtte være respekten for hinanden og dermed også respekten for hinandens meninger og valg. Mål Målet blev hurtigt tydeligt: Hvordan respekterer man hinanden? Dette blev skrevet som overskrift på vores flip-over, så vi hele tiden havde os målet for øje, og samtidig ville overskriften fungere som reminder når vi afslutningsvis skulle evaluere på forløbet, og spørgsmålet Har vi nået vores mål? dukkede op. 1. samtale/ interview begynder Ordet respekt var allerede nu blevet nævnt adskillige gange. Jeg valgte derfor, at vi skulle arbejde videre med ordets gramma. Et ords gramma er den betydning og følelse, vi lægger i ordet C og K gav hver især udtryk for, hvad ordet respekt betød for dem, og nedenstående er resultatet af ordkortet. C lagde ud, og vi udvidede derefter ordkortet m K s udsagn: Respektere hinanden - Ellers varer venskabet ikke længe - Bliver ked af det Stoppe når man siger La vær RESPEKT (doxa) Ærlighed Folk lytter til det, man har at sige - Føler man er noget værd Lader være med at fordreje de ting, der bliver sagt - Bliver sur Lade være med at blive ved med at jokke i andre s dumheder - Bliver ked af det - irriteret og sur Du har en mening, Jeg har en anden. - Det er i orden Ikke at være enige Privatliv Man skal ikke blive fornærmet ell. sur, hvis folk gerne vil være alene Det kan sætte dybe spor, hvis man bliver såret - Hjælper at snakke om det på en god måde - Vil gerne have en pæd med i snakken - 6 -

Vi går på metaplan Efter at have arbejdet med ordets gramma, trængte pigerne til et lille break, og det var derfor oplagt at gå på metaplan og lave en mindre evaluering, inden samtalen fortsatte: Hvordan går det for os? Fungerer denne måde at arbejde på for jer? Hvorfor? Hvad er det vigtigste, vi har talt om indtil nu? Osv Det var meget forskellige svar, jeg fik på spørgsmålet om Hvad er det vigtigste, vi har talt om indtil nu? Dette vakte min nysgerrighed yderligere, og jeg bad dem derfor hver især om at udpege de 2-3 grammatikker, som var vigtigst for dem. Samtalen fortsætter Med udgangspunkt i et af de valgte grammatikker vil jeg nu komme med et kort uddrag af samtalen, som viser eks. på de forskellige spørgsmålstyper (se beskrivelse af de fire spørgsmålstyper på s 3) : D : K, du nævnte tidligere, at det var vigtigt, at folk lyttede til det, man havde at sige. Hvorfor er det vigtigt? (Reflekterende) K : Det er det med respekten igen. Hvis folk ikke lytter til en, så er der ikke noget respekt. D : Hvad vil det sige, det at blive lyttet til? (Reflekterende) K : Anerkendelse for den man er Man bliver respekteret. D : Hvad er det bedste ved at blive lyttet til? (Reflekterende) K : Man føler, man er noget værd. D : Hvad tror du, C tænker om at blive lyttet til? (Cirkulært) K : Det samme. At det er rart, folk gider høre på det, man har at sige. C : Man føler sig respekteret. At K f.eks. ikke blev sur, hvis jeg bad hende om at gå ud af værelset, fordi jeg havde brug for at være alene. D : Er det vigtigt at lytte til hinanden, for at kunne respektere hinanden? (Lineært) C og K i kor : Ja D : Hvorfor er det vigtigt? (Reflekterende) K : Ellers kommer man jo op og skændes hele tiden, hvis man aldrig gider at lytte til hinanden. - 7 -

C : Hvis man føler, man bliver taget alvorligt, vil der også være en større tillid. K :..Der er godt nok mange andre ord inde over ordet respekt. D : Hvem af jer betyder det mest for - Det at lytte til og respektere hinanden? (Reflekterende) C : Det er nok lige vigtigt for os begge to. Hvad siger du, K? K : Camilla. Hun bliver sur, hvis jeg ikke lytter til det, hun siger. D : Er i, C og K, gode til at lytte til hinanden? (Lineært) C : For det meste. K : Nej, ikke altid. Det kommer an på, hvilken situation man er i. Det er svært, når jeg er i godt humør og drilletrolden (eksternalisering/ brugt i vores individuelle samtaler) kommer frem. D : Hvad ville der ske, hvis i begyndte at lytte mere til hinanden? (Reflekterende) K : Vi ville nok ikke have så mange skænd serier. C :..Og misforståelser. D : Hvad kunne i evt. gøre fremover for at undgå skænderierne og misforståelserne? (Reflekterende) K : Blive bedre til at lytte til hinanden. Jeg skal nok øve mig på at lytte lidt mere. D : Hvordan kan i hver især blive bedre til det i fremtiden? (Reflekterende) C : Man kunne stoppe op og lytte til, hvad den anden har at sige, i stedet for kun at tænke på, hvad man selv har lyst til. K svarede smilende : Ja.men det skal jeg sgu lige vænne mig til. Jeg var meget bevidst om at undlade strategiske spørgsmål, da de ofte kommer til at fremstå bebrejdende, hvilket strider imod neutralitetsbegrebet, der er vigtigt at være opmærksom på, når man vælger at arbejde på refleksionens domæne. Et eks. på dette kunne være: D : K, hvorfor lytter du ikke bare til Camilla, når hun beder dig om at gå ud af værelset? Her skinner interviewerens holdning tydeligt igennem og kan derved bremse dialogen, da interviewerens spørgsmål fremstår som bebrejdende/ korrigerende frem for neutral. - 8 -

Evaluering Afslutningsvis evaluerede vi på hele samtalens forløb. De følte sig både set, hørt og forstået. Pigerne gav bl.a. udtryk for, det var betryggende at arbejde på refleksionens domæne, hvor de begge havde ret og rum til at byde ind med hver deres refleksioner. Ordstrømmen flød lettere, da de oplevede ikke at blive irettesat eller korrigeret, og de var meget bevidste om, de skulle forsøge at forholde sig neutralt til alle udsagn. Et eks. herpå var, da C efter et svar under samtalen spørger: Er det forkert sagt? hvortil K lynhurtigt svarede: Der er ikke noget, der er forkert sagt her!!! (Et svar der frembragte stor latter fra os alle 3) Vi besluttede derefter, hvad vi skulle starte næste samtale med. Igen var det vigtigt, at pigerne selv fik ejerskab i forløbet, og deres egne forslag lød bl.a. således: Har vi behandlet hinanden anderledes i ugen, der er gået? Hvordan? Hvordan kan vi gøre det bedre fremover? (Disse forslag gav mig anledning til at tænke, at de vist har boet i Lindehuset for længe ) Vi gik alle 3 fra den 1. samtale i højt humør. Jeg selv sad tilbage med en rigtig god fornemmelse. Pigerne var åbne og gik godt ind i samtalen. De gav hinanden rum til at reflektere over spørgsmålene og formåede at forholde sig neutralt til udsagnene. Og deres tanke om, at de fremover ønskede at blive bedre til at respektere hinanden, synes stadig oprigtig og lige vigtig for dem. Spørgsmålet var nu, om de var blevet forstyrret så meget, at det ville have en effekt allerede inden næste samtale??? KONKLUSION: Dagen oprandt, og allerede inden jeg nåede ind i Lindehuset, kom en storsmilende C mig løbende i møde, mens hun fortalte, at de havde haft en fantastisk uge. De havde begge været meget bevidste om at skulle lytte mere til hinanden, hvilket gav dem oplevelsen af større respekt og forståelse mellem dem, og de havde derfor ikke haft de sædvanlige skænderier. Processen blev sat i gang under 1. samtale, og flere samtaler på refleksionens domæne har fulgt siden. Vi oplever uge for uge en stigende udvikling i respekten mellem dem, samt en større forståelse for hinandens meninger og valg. Dette forløb bekræfter det faktum, at samtalen er et vigtigt redskab i vores arbejde med de unge, men metoden man anvender, finder jeg mindst lige så vigtig. Det er ikke ligegyldigt, i hvilket domæne en samtale finder sted. I dette tilfælde har jeg bevidst valgt at arbejdet på refleksionens domæne, da jeg ønskede, pigerne skulle have et neutralt rum, hvor de fik mulighed for at komme med hver deres udsagn, uden at blive bedømt eller korrigeret på disse, hvilket gav en større åbenhed og ærlighed i svarene. Pigerne fandt en tryghed i det at arbejde på refleksionens domæne, og de turde derfor sige, hvad de tænkte og følte. Ligeledes er det ikke ligegyldigt hvilke spørgsmålstyper, man benytter sig af. Jeg har, som tidligere nævnt, undgået at bruge strategiske spørgsmål, da de ofte kommer til at fremstå - 9 -

bebrejdende eller korrigerende, hvilket strider imod neutralitetsbegrebet, der er vigtigt at være opmærksom på, når man vælger at arbejde på refleksionens domæne. Dette vil man hurtigt opleve som værende hæmmende for dialogen, hvilket jeg oplevede en dag i stuen, hvor C og K begyndte at diskutere og flere typiske beskyldninger fløj gennem luften. (Strategiske) spørgsmål og beskyldninger som: Hvorfor gider du heller aldrig? Du vil ikke stoppe, når jeg siger, du skal Hvorfor vil du ikke? Du tror aldrig på mig Hvorfor vil du altid bestemme det hele? Dette resulterede i et større skænderi, hvoraf ingen dem hørte, hvad den anden sagde. Afslutningsvis endte det med at K gik derfra, så denne omgang kom der intet fornuftigt ud af. Jeg har derfor primært igennem samtalerne benyttet cirkulære og refleksive spørgsmål. De cirkulære spørgsmål har været lidt af en øjen-åbner for pigerne, når de skulle sætte sig i den anden parts sted, hvilket har givet dem en større forståelse for hinandens udsagn og handlinger m.m.. Samtidig har de refleksive spørgsmål tvunget pigerne til at reflektere, og dette har samlet set har forstyrret dem i deres vante tankegang. Dertil har jeg benyttet mig af lineære spørgsmål, når jeg havde brug for mere afklarende/ afdækkende svar. Bevidstheden om de tre domæner og de fire spørgsmålstyper har givet mig et bedre grundlag for gennem samtalen at opnå: At de/den unge vil opleve at føle sig set, hørt og forstået At kunne forstyrre de/den unge så gamle tankemønstre brydes, og nye handlemuligheder skabes. Jeg er tilmed i dette samtaleforløb med C og K blevet bekræftet i min teori om, at samtalerne har gjort det lettere for mig at spejle C og K i uhensigtsmæssige handlinger/ situationer vedr. deres venskab ved at kunne henvise til vores samtaler. Dette har medført en større forståelse for min indblanding i disse situationer, og pigerne kan nemmere relatere sig til det, jeg siger, når jeg vælger at gøre brug af deres egne udsagn. Vi kan konkludere, at pigernes mønstre tydeligvis er ændret i positiv retning, hvilket betyder, at de gamle tankemønstre er brudt og nye handlemuligheder er skabt, og jeg tænker, de i fremtiden vil opleve, at deres refleksioner vil kunne overføres til andre sammenhænge og andre venskaber. Ønsket om respekt vil de uden tvivl møde igen, ligegyldigt hvorhen i verden de bevæger sig. Så ja - brugen af begreber indenfor systemisk teori og metode er et hjælpsomt værktøj i samtalen med vores elever. - 10 -

PERSPEKTIVERING: Vi er nu i den situation, hvor pigernes veje (i samtale-sammenhæng) må skilles og behovet for individuelle samtaler igen vil blive prioriteret højest. Dette udelukker dog ikke fremtidige, fælles opfølgnings-samtaler vedr. deres venskab og respekten for hinanden. Tanken er, jeg vil hurtigst muligt vil forsøge at få integreret brevet/ billeder (dokumentation) til den unge efter en samtale i min nuværende arbejdsgang. Og med forventningen om et fortsat samtaleforløb med pigerne, kunne det være spændende at se effekten af et brev til dem midt i dette. Jeg tænker, det kun er gennem øvelse, jeg vil finde fodfæste i denne for mig nye verden, så det at navigere rundt i de forskellige spørgsmålstyper og domæner med tiden vil falde mig helt naturligt. Samtidig har jeg en forestilling om, der i fremtiden vil være en stadig faglig udfordring og udvikling for mig ved brug af den systemiske teori og metode, da der aldrig vil være to fuldstændig enslydende problemstillinger, man kan gå på opdagelse i. Da jeg finder den systemiske teori og metode meget anvendelig og effektiv, vil det uden tvivl være den, jeg vil gøre brug af i mine fremtidige samtaler med de unge. Tak for god og brugbar undervisning, Jørgen. LITTERATURLISTE: Holmgren, Allan (1994) : De tre domæner: Udsigtstårn til virkeligheden, DISPUK Riber, Jørgen (2005) : Forstået og forstyrret. Om systemisk og narrativ pædagogik. Socialpædagogisk Bibliotek, Hans Reitzels forlag Tomm, Karl (1992) : Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Forum 4/92-11 -