Spørgsmål og svar vedrørende annoncering af madservice til borgere i Jammerbugt Kommune

Spørgsmål og svar vedrørende annoncering af madservice til borgere i Jammerbugt Kommune 12. Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at nedenstående har juridisk forrang i forhold til det øvrige udbudsmateriale. Der er indkommet nedenstående spørgsmål: Nr. Spørgsmål: Svar: Besvaret 1. Pkt. 4.1 Rammeaftaleperiode i annonceringsmaterialet og pkt. 4 og 5 i rammeaftalen vedr. rammeaftaleperiode og option: Der er beskrevet mulighed for forlængelse, men ikke hvor længe og hvor mange gange der er mulighed for at forlænge aftalen. Der ønskes derfor en præcisering af, hvilke muligheder der er for forlængelse af aftaleperioden. Det præciseres at rammeaftaleperioden kan forlænges én gang, hvorefter rammeaftalen først ophører ved særskilt opsigelse. Ordregiver gør tilbudsgiver opmærksom på, at optionen IKKE har en udløbsdato. Ordregiver har til hensigt at signalere med optionen, at Ordregiver ønsker et godt, konstruktivt og langt samarbejde med den, som måtte vinde konkurrencen. juli Ordregiver vurderer, at denne opbygning skaber det mest optimale incitament for tilbudsgiver til at levere en god opgaveløsning. 2. Pkt. 5.1 Vejledende tidsplan i annonceringsmaterialet: Der ligger en tilbudspræsentation i uge 35. Af hensyn til planlægningen er det så muligt at få oplyst dato og tidspunkt for tilbudspræsentationen? Tilbudsgiverne kan forvente at skulle levere vareprøver den 25.. Tidspunktet for levering er ikke endelig afklaret, men tilbudsgiver kan forvente at skulle levere mellem kl. 12.00-15.00. Tilbudsgiver gøres opmærksomme på, at det vil være Ordregivers kostansvarlige personale, som modtager den præsenterede mad fra tilbudsgiverne og forestår servering. Der skal ikke ske nogen interaktion fra madleverandørens side ud over at levere vareprøverne. juli Side 1 af 18

3. Annonceringsmaterialet pkt. 4.3 Virksomhedsoverdragelse: Såfremt den opgave, der i dag udføres af Det Danske Madhus i Jammerbugt, og som er i relation til den udbudte opgave i delaftale 1, videreføres af en ny erhverver, træder loven om virksomhedsoverdragelse i kraft. Af udbudsmaterialet fremgår det, at løsning af den udbudte opgave vil være identisk med den opgave, der løses i dag. Kan det derfor bekræftes, at loven om virksomhedsoverdragelse således finder anvendelse i forhold til indeværende udbud? 4. Annonceringsbetingelserne pkt. 6-4.Teknisk og/eller faglig formåen: S. 8: referenceliste over de betydeligste sammenlignelige leverancer, der er udført i løbet af de sidste tre år. Hvor mange referencer ønskes der oplyst? Formuleringen lægger op til, at der skal angives mere end 1 reference, men i rammeaftalebilag C1 og C2 er der kun givet plads til udfyldelse af 1 reference. Betyder dette, at der kun skal anføres 1 reference, eller kan skemaet kopieres til det ønskede antal referencer? 5. Kravspecifikation til delaftale 1 pkt. 4.2 Døgnkost: S. 8: Leverandøren skal i døgnkosten tilbyde Ordregiver rekvisitionsvarer. Lægges der med denne formulering op til, at de enkelte afdelinger kan handle en ubegrænset mængde rekvisitionsvarer, eller er det acceptabelt, at leverandøren laver For så vidt angår Ordregiver, så vil Ordregiver ikke være en part i en evt. virksomhedsoverdragelse. Om der mellem nuværende leverandør og eventuel fremtidig leverandør vil skulle ske en virksomhedsoverdragelse, vil komme an på en konkret vurdering i henhold til lovgivningen herom. Ordregiver ønsker som minimum 1 reference pr. delaftale, der bydes på. Hvis tilbudsgiver byder på begge delaftaler skal der angives 1 reference for delaftale 1 (Udfyldes i Rammeaftalebilag C1) og 1 reference for delaftale 2 (Udfyldes i Rammeaftalebilag C2) Ordregiver præciserer, at leverer en tilbudsgiver både produktion og levering af mad til plejecenter (delaftale 1) samt borgere i eget hjem (delaftale 2) i samme kommune, så kan tilbudsgiver anføre samme kommune som reference for begge delaftaler. De enkelte afdelinger skal kunne handle en ubegrænset mængde rekvisitionsvarer juli juli Side 2 af 18

en maximal mængde, der kan indkøbes inden for den tilbudte pris? 6. Rammeaftalebilag A2 pkt. 3.1 Diætkost defineres af Ordregiver som kost, der er helbredsmæssigt og ofte lægeligt begrundet, eksempelvis kost til diabetikere. Diætkost er betegnelsen for de kostformer, der har til hensigt at forebygge og/eller afhjælpe funktionsnedsættelser, helbreds- og/eller sygdomsmæssige forhold, hvor det af Ordregiver vurderes, at der er behov for en ændret kost, for at borger ikke bliver syg eller fejlernæret. Specialkost defineres af Ordregiver som kost der tager hensyn til individuelle behov. Eksempelvis vegetarkost, kost med modificeret konsistens, hakket kød m.m. Eksempelvis: A: Er bælgfrugter, indmad og okse ved urinsyregigt at betragte som diæt? B: Er grønne grøntsager mm. at betragte som diæt ved behandling med blodfortyndende medicin? C: Kan borgerne blive visiteret til eks. at være indmad, fisk, gule ærter ol.? A. Nej. Borgerne må vanligvis indtage 100 g og de fleste borgere er medicineret. Borgere som eksempelvis har urinsyregigt eller som er i behandling med blodfortyndende medicin, må, når de er medicineret, indtage op til 100 g bælgfrugt, indmad, oksekød, grønne grøntsager. Ordregiver betragter som hovedregel ikke de nævnte sygdomme som indikator for, at borgerne skal have en bevilling på specialkost. B: Nej. Se svaret ovenfor på nr. A i spørgsmål 6. C: Borgerne kan som udgangspunkt ikke blive visiteret til madservice/døgnkost, som er minus indmad, fisk, gule ærter ol, men borgerne kan fravælge disse retter, når der foretages menuvalg. Side 3 af 18

7. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.11 Stiller kommunen termokasser eller lign. til rådighed til varmholdning af den varme mad til aktivitetscentrene? 8. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.13 Antal leveringsdage Leveringsintervallerne er med mindre andet aftales med borgeren: Varm mad skal leveres dagligt til den enkelte borger i tidsrummet kl. 11.00 13.30, eller Kølemad skal leveres 3 gange om ugen til den enkelte borger i tidsrummet kl. 8.30 16.30. Kølevakuummad skal leveres én gang om ugen til den enkelte borger i tidsrummet kl. 8.30 16.30 A:Gælder det samme leveringsinterval til aktivitetscentrene altså varm mad leveres i tidsrummet 11 13.30? B: Da der formodes at være yderligere indskrænkninger på tidsintervallet til aktivitetscentrene, kompenseres der så eksempelvis i Kommunens max.-pris? 9. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.12.1 Leverandøren skal kunne håndtere nye bestillinger af normalkost, diæter og specialkost frem til kl. 12.00 dagen før leverance til borgeren. Ved bestilling inden kl. 12.00 skal Leverandøren foretage ændringerne til den efterfølgende levering. JA A: Varm mad til aktivitetscentrene skal leveres mellem kl. 11-12. B: Nej. Side 4 af 18

Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.12.2 Leverandøren skal kunne håndtere afbestilling af normalkost, biretter, diæter og specialkost frem til kl. 12.00 dagen før leverance til borgeren. Kan det overvejes at ændre bestillings- og afbestillingsterminerne til kl. 10 dagen før leverance til borgeren? De stramme terminer er omkostningstunge da det er nødvendigt at håndtere disse manuelt. Nej, Ordregiver fastholder afbestillingsterminen til kl. 12.00 dagen før leverance til borgeren. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.13 Hvis Leverandøren kommer til en låst dør og ikke kan komme i kontakt med borgeren i forbindelse med et aftalt besøg, skal Leverandøren sikre, at der ikke er hændt borgeren noget. Leverandøren skal foretage en observation af boligen (vinduer, lys, gardin, bil, cykel osv.) Er borgeren ikke truffet hjemme og er der ikke indgået andre aftaler vedrørende madleverancen den pågældende dag, skal Leverandøren kontakte Ordregiver Beskrivelse af hvordan Leverandøren kommer i kontakt med Ordregiver udbedes, da Ordregivers Myndighedsafdelings telefontid dækker kl. 8 12 på hverdage, mens Leverandører kan bringe mad ud 8.30 16.30 alle ugens dage. Indenfor Myndighedsafdelingens telefontid, som er alle hverdage 08.00-15.00, sendes altid advis til Myndighed. Udenfor Myndighedsafdelingens åbningstid kontaktes hjemmesygeplejens akuttelefon på: 72 57 12 00 Side 5 af 18

11. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.12.1 Leverandøren skal senest 5 dage efter modtagelse om besked af en visiteret borger til madservice kunne levere maden. Beskeden sendes via omsorgsystemet, jf. punkt 5. Det er Leverandøren ansvar at holde sig opdateret med omsorgssystemet dagligt. Opstartsdato fremgår som udgangspunkt af visitationen, hvis ikke andet aftales mellem Ordregivers myndighedsafdeling og Leverandøren. Leverandøren skal kunne håndtere nye bestillinger af normalkost, diæter og specialkost frem til kl. 12.00 dagen før leverance til borgeren. Ved bestilling inden kl. 12.00 skal Leverandøren foretage ændringerne til den efterfølgende levering. Kan det bekræftes, at såfremt Myndighedsafdelingen sender besked til Leverandør om, at en borger skal starte med at få leveret mad inden de 5 dage jf. dette punkt, så er dette at betragte som akutleverancer? Ja, hvis ikke andet er aftalt mellem Myndighed og Leverandør, så er der tale om en akutleverance (ved ny borger). Hvis der aftales levering inden 5 dage ved gensidig aftale, så er der ikke tale om en akutleverance. Det skal fremgå af visitationen, hvorvidt der er tale om en akut leverance for at kan faktureres som aktutleverance. Side 6 af 18

12. Rammeaftalebilag B Kvalitetsstandarder visitering s. 4 Der går højst 3 hverdage fra henvendelse vedrørende madservice til visitator tager kontakt til borgeren. Efter visitationen modtager borgeren senest 5 hverdage efter hjemmebesøget en begrundet skriftlig afgørelse. Der er vedlagt klagevejledning, såfremt borgeren ønsker at klage over afgørelsen. Hvis borgeren bevilges madservice, iværksættes madserviceordningen senest 5 hverdage efter bevillingen er givet. I akutte tilfælde iværksættes madserviceordningen straks. A: Kan det bekræftes, at der kan gå op til 13 hverdage før en borger kan få leveret mad, og B: såfremt Myndighedsafdelingen sender besked til Leverandør om, at en borger skal starte med at få leveret mad inden de 13 dage jf. dette punkt, så er dette at betragte som akutleverancer? C:Hvis en Leverandør af Ordregivers ansatte eks. sygeplejersker bliver kontaktet og forespurgt om akut leverance af mad til en borger, der endnu ikke er afklaret med hensyn til at blive visiteret, er dette så at betragte som akutleverance? D:Kan det bekræftes, at en sådan leverance kan opkræves sammen med hovedretter til visiterede borgere? A: Ja, der kan i princippet godt gå op til 13 dage, inden en borger får leveret mad. B: Nej, madbestillinger, der er indgået hos leverandøren 5 dage inden leverance betragtes ikke som akut. C: Forespørgsler fra Ordregivers personale honoreres ikke. Enhver bestilling af mad er en bevilling. Ved forespørgsel, udenfor myndighedsafdelingens åbningstid, fra en sygeplejerske om akut madleverance betragtes leverancen som akut. Udenfor myndighedsafdelingens normale åbningstid (hverdage kl. 8.00 15.00), kan foreløbig bevilling ske via hjemmesygeplejen. D: Akut leverance, bestilt af hjemmesygeplejen udenfor myndighedsafdelingens normale åbningstid, kan opkræves sammen med hovedret til visiterede borgere. Det skal Side 7 af 18

af opkrævningen fremgå, at der er tale om en skut leverance, og leverandøren skal kunne fremvise dokumentation på bestillingen, på anmodning fra Ordregiver. 13. Rammeaftalebilag B Kvalitetsstandarder næringsindhold s. 2 Hvilken begrundelse er der for at hæve fars- og fiskemængden fra 100 gram til 120 gram? Rent næringsberegningsmæssigt er det ikke nødvendigt og harmonerer umiddelbart dårligt med ønske om 60% økologi pr 2020 og max. pris på hovedretter. 14. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.17 A: Leverandøren fremsender faktura senest d. for foregående måned Menes her faktura fra Leverandør til Jammerbugt Kommune? Til fars er der tilsat mel, væske m.m. Fisk indeholder meget væske og meget vand i forhold til kød, hvilket er baggrunden for ændringen. A: Ja Side 8 af 18

B: Er der beskrivelse på hvordan indberetningen til KMD skal foregå? 15. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.13 Det skal i akutte tilfælde være muligt at få leveret samme dag som den bestilles. Den akutte bestilling kan alene foretages af Ordregivers myndighedsafdeling. Akutte tilfælde er eksempelvis ved nye borgere i madservice-ordningen eller ved hjemkomst efter sygehusophold. Ifølge Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.12.1 og 5.12.2 skal Leverandøren kunne håndtere bestillinger og afbestilling af normalkost, biretter, diæter og specialkost frem til kl. 12.00 dagen før leverance til borgeren. Betyder dette at akutleverancer er bestillinger foretaget efter kl. 12.00 dagen før leverance til borgeren? 16. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.12.2 Hvis borgeren indlægges akut eller ved dødsfald modtager Leverandøren besked om ophør af madservice fra Ordregivers myndighedsafdeling. B: Hvis Ordregiver ikke får meddelt Leverandøren besked om ophør af madservice ved akut indlæggelse eller ved dødsfald, skal B: I henhold til KMD s procedurer har Det Danske Madhus licens til at indberette direkte til KMD-Pension. Alle øvrige leverandører fremsender månedligt en fil til Ordregiver, som efterfølgende foretager indberetning til pensionssystemet. Det er en procedure, som vil blive nærmere aftalt og beskrevet i forbindelser med kontraktindgåelse. Ja. En akutleverance er en madleverance, som bevilges og bestilles til udbringning samme dag af Ordregivers myndighedsafdeling. Hvis bestillingen kommer fra myndighedsafdelingen efter kl 12 og efter kl. 15.00 fra en hjemmesygeplejerske, er der tale om en akutleverance A: Ja. B: Ja. Side 9 af 18

Leverandøren så fakturere Ordregiver for den mad, der leveres? 17. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.2.1 Borgerne skal for egen regning kunne tilkøbe en biret hver dag Borgerne skal kunne tilkøbe madpakker, øllebrød etc Da Ordregiver stiller krav til Leverandøren om tilbud af ovennævnte tilkøb, betyder det så, at opkrævningen for biretter, madpakker, øllebrød etc. må opkræves i det samme afregningssystem til kommunen, som de visiterede hovedretter? Det vil være meget ressourcekrævende og administrativt tungt at køre med 2 afregningssystemer, - et til borgeren og et til kommunen. 18. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.12 A: Ordregiver betaler kun for madservice for de antal dage, som borgeren er visiteret til at modtage madservice, og hvor der er sket levering. Udfyldes bestillingen med for mange antal dages levering af madservice i forhold til visitationsbestillingen, så er betaling af de for meget bestilte og leverede hovedretter en sag mellem borgeren og Leverandøren. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.12.4 Der faktureres efter faktiske bestilte og leverede varer under iagttagelse af, at rettidig afbestilt hovedret medfører, at Leverandøren ikke kan fakturere for hovedretten. Nej, opkrævning for for biretter, madpakker, øllebrød etc må ikke opkræves ved kommunen. Opkrævning af borgernes tilkøbsydelser er kommunen uvedkommende. A: Leverandøren bør kontakte Myndigheden såfremt borgeren bestiller mad som skal leveres flere gange end bevillingen er givet til, men det er et mellemværende mellem borger og leverandør. Side 10 af 18

Leverandøren skal dokumentere for modtagelse af for sent modtagne afbestillinger. Præcisering af for sent modtagne afbestillinger udbedes. - B: Er det afbestillinger foretaget af Myndighedsafdelingen eller af den enkelte borger? - C: Hvilke oplysninger kræves som dokumentation? - D: Skal dokumentationen opbevares af Leverandøren eller mailes til Ordregiver eller andet? 19. Rammeaftalebilag A1 Kravsspecifikation delaftale 1 pkt. 3.2 og Rammeaftalebilag A2 pkt. 4.2 Leverandøren skal minimum have en medarbejder, som er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed eller tilsvarende kostfaglig uddannelse. Er Økonomauddannelsen at betragte som en tilsvarende kostfaglig uddannelse? B: Ja, det er både afbestillinger foretaget af den enkelte borger eller myndighed. C: Fra borger er det den telefonisk eller elektronisk afbestilling. Fra myndighed er det en advis. D: Dokumentation skal opbevares hos leverandøren og fremsendes på anmodning fra Leverandøren til Ordregiver. Ja. 20. Rammeaftalebilag A1 Kravsspecifikation delaftale 1 pkt. 2.1 s. 2 Jf. s. 2 er specialkost defineret således: Specialkost defineres af Ordregiver som kost, der tager hensyn til individuelle og specielle behov henover hele døgnet. Eksempelvis vegetarkost og kost med modificeret konsistens. I samme bilag punkt 4.2 s. 9 anføres: Leverandøren skal kunne tilbyde at levere hakket kød til en eller flere Findelt kost og blended kost kan betragtes som specialkost, som pakkes i enkeltportioner. Definition af hakket kød: Hakket kød er et helt kødstykke, som er blevet hakket i f.eks. en kødhakker. Hakket kød betragtes ikke som diæt. Det er kun hvis der er tale om specialkost, at det kan afregnes som specialkost, da ellers afregnes som normalkost. Side 11 af 18

beboere (eksempelvis 1 stykke flæskesteg som er hakket) til normal pris, og ikke specielkostprisen. I konsistenstrappen rammeaftale bilag E er der ingen begreber, der hedder hakket. Hvad med findelt og blendet? Definition og dertil hørende afregningstype ønskes præciseret. 21. Rammeaftalebilag A1 Kravsspecifikation delaftale 1 pkt. 4.14.1 A: Må Leverandøren levere døgnkosten på lørdage i tidsrummet 8.30 16.30? B: Må Leverandøren levere rekvisitionsvarer på lørdage i tidsrummet 8.30 16.30? 22. Rammeaftalebilag A1 Kravsspecifikation delaftale 1 pkt. 4.14.4 A: Skal rekvisitionsvarer også være pakket individuelt og leveret på de enkelte plejeafsnit? B: Er der krav om, at kølevarer skal stilles i de enkelte plejeafsnits køleskabe, og frostvarer i de enkelte plejeafsnits fryseskabe? 23. Rammeaftalebilag D2 Tilbudsliste Delaftale 2 Der er 3 regneark beregnet til afgivelse af bud på henholdsvis, kølemad, køle-vakuum og varmholdt mad. I Delaftale 2 Madservice til borgere i eget hjem samt aktivitetscentre er der beskrevet, at Leverandøren skal levere maden som varm mad på det konkrete aktivitetscenters adresse. I regnearkene Model 1, 2 og 3 er der i cellerne D6 bedt om pristilbud på udbringning af henholdsvis, køl, køle-vakuum og varmholdt mad. Hvor skriver leverandører af A: Nej. B: Nej. A: Ja. B: Nej. Chaufføren skal blot meddele, når varerne er leveret. Ordregiver præciserer, at Leverandøren afregnes til den pris, som Leverandøren har afgivet til en borgere, som skal have levet maden i sit eget hjem. Leverandører af kølemad og kølevakuummad må indregnes dette ved afgivelse af deres pris for kølemad og køle-vakuummad. Det kan oplyses, at omfanget ikke udgør en væsentlig del af den samlede leverance. Side 12 af 18

kølemad og køle-vakuummad pris på udbringning af varm mad bragt ud alle hverdage til aktivitetscentrene? 24. Annonceringsbetingelser - punkt 4.2.2 A: Det er hensigten, at der som resultat af denne annoncering indgås aftale med op til 3 leverandører. Borgeren har herefter frit valg mellem leverandørerne på de annoncerede ydelser, jf. Servicelovens 91. Hvordan skal dette forstås? er det hensigten at der ønskes indgået aftale med op til 3 leverandører af hver sin produktionsform: kølemad, køle-vakuum og varmholdt mad? B: Hvis der eks. er 2 tilbudsgivere på køle-vakuummad, 1 tilbudsgiver på kølemad og 1 tilbudsgiver på varmholdt mad, vil Jammerbugt Kommune så udvælge jf. den i udbuddet beskrevne vægtning af pris, kvalitet og service eller vil Kommunen udvælge 1 Leverandør af hver produktionsform, og først når der er 2 tilbudsgivere på samme produktionsform udvælge jf. den i udbuddet beskrevne vægtning af pris, kvalitet og service? 25. Rammeaftalebilag D2 Tilbudsliste Delaftale 2 Hvordan vil Jammerbugt Kommune sammenligne priserne på kølemad, køle-vakuum og varmholdt mad? Sammenlignes eks. kølemad med kølemad? - eller sammenlignes kølemad med køle-vakuummad og varmholdt mad? 26. Rammeaftalebilag D2 Tilbudsliste Delaftale 2 Eks.: Jammerbugt Kommune modtager tilbud fra: En tilbudsgiver på kølemad A:Jammerbugt Kommune indgår aftale med op til 3 leverandører, hvor borgerne har frit valg imellem de valgte leverandører. B: Jammerbugt Kommune vægter ikke produktionsform. Alle tilbudsgivere bliver behandlet lige og vurderes ud fra de anførte underkriterier. Det er totalpriserne som sammenlignes, og totalpriserne på kølemad, kølevakuummad og varmholdt mad sammenlignes med hinanden. Ja, det vil Jammerbugt Kommune gøre. Der er ikke tale om en godkendelsesproces. Side 13 af 18

En tilbudsgiver på kølevakuummad En tilbudsgiver på varmholdt mad Spørgsmål: Hvis tilbudsgiveren på køle-vakuummad viser sig at være billigere end tilbudsgiveren på kølemad eller varmholdt mad, - vil Jammerbugt Kommune så indgå kontrakt med tilbudsgiveren på kølevakuummad på denne tilbudsgivers pris, en anden kontrakt på den næst billigste tilbudsgiver til denne tilbudsgivers pris og en tredje kontrakt på den tredje billigste tilbudsgiver til denne tilbudsgivers pris, således Leverandørerne kommer til at konkurrere på pris? 27. S. 11 og 13 Annonceringsbetingelser Smagsprøvning: Er der konkrete retter, som der ønskes smagsprøver på? Hvor mange portioner ønskes der leveret for hvv. Plejecentre og hjemmeboende? I forhold til plejecentrene ønskes der dér leveret enkelt portioner eller bulk? Det kan forventes, at prøvesmagningen skal bestå af i alt 18 personer. Delaftale 1: 3 forskellige hovedretter og 3 forskellige bi-retter, som udgør et repræsentativt udsnit af madleverandørens menukort. Mængdemæssigt vurderes 1 portion pr. 6 deltagere og alle deltagere skal prøvesmage alle 3 hovedretter og biretter. De 3 forskellige retter kan være kødret, farsret og en fiskeret. 28. S. 12 Annonceringsbetingelser: Beskrivelse af samarbejde med Ordregivers visitation: Delaftale 2: 3 forskellige hovedretter, som udgør et repræsentativt udsnit af madleverandørens menukort. Mængdemæssigt vurderes også her 1 hovedret pr. 6 deltagere, og alle deltagere skal smage alle 3 hovedretter. De 3 forskellige retter kan være kødret, farsret og en fiskeret. Det primære daglige samarbejde vil foregå med ledere og personale på kommunens plejecentre. Side 14 af 18

Hvorledes er vi som leverandør i kontakt med visitationen i forbindelse med samarbejde om madservice til plejecentre? 29. S. 9 Underleverandører: Såfremt en virksomhed er organiseret, således at der bydes på opgaven fra et holdingselskab, som benytter egne datterselskaber til opgaveløsningen (produktionen af maden og transporten) opfattes disse så som underleverandører? 30. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.2 5.2.3 Portionsstørrelse og næringsindhold Udgangspunktet for energiindholdet er et gennemsnit af behovet for mænd og kvinder over 75 år ifølge gældende Anbefalinger for den Danske Institutionskost og de Nordiske Næringsstofanbefalinger. Hovedretten skal ifølge Såfremt der er indgået kontrakt med det tilbudsgivende holdingselskabet, og opgaveløsningen varetages af holdingselskabets datterselskab, der er oprettet som en selvstændig juridisk enhed med eget cvr-nr., vil dette datterselskab være at betragte som underleverandør og såvel annonceringsbetingelsernes anvisninger i den henseende såvel som rammeaftalens bestemmelser om anvendelse af underleverandører skal iagttages af det tilbudsgivende holdingselskab. Uanset det indbyrdes forhold mellem tilbudsgiver og eventuelle underleverandører vil tilbudsgiver jf. rammeaftalen være ansvarlig for underleverandørers udførelse af opgaven. Hvis tilbudsgiver (holdingselskabet) anvender underleverandører til opfyldelsen af Rammeaftalen, garanterer tilbudsgiver (holdingselskabet) for opfyldelsen af Rammeaftalen i samme omfang, som hvis tilbudsgiver (holdingselskabet) selv havde udført leverancen. Ordregiver præciserer, at hovedretten skal ifølge anbefalingerne udgøre 20-25% af dagens samlede energi. Ja, det kan bekræftes, at næringsberegningerne tager udgangspunkt i en samlet beregning på hoved- og biret på 2,7 MJ. 11. Side 15 af 18

anbefalingerne udgøre 25-30% af dagens samlede energi. De 2,7 MJ udgør 30% af den samlede daglige anbefalede energi. Ifølge anbefalingerne for den Danske Institutionskost udgør middagsmåltidet 20 25 % af den samlede døgnkost og middagsmåltidet udgøres af både en hovedret og en biret. Også i den Nationale Kosthåndbog udgøres middagsmåltidet af både en hovedret og en biret på tilsammen 2,7 MJ. Ifølge de gældende kvalitetsstandarder skal middagsmåltidet indeholde 2,7 MJ, hvor middagsmåltidet udgøres af både en hovedret og en biret. Kan det bekræftes at næringsberegningerne jf. dette udbud må tage udgangspunkt i en samlet beregning på en hovedret og en biret uanfægtet, at biret ifølge dette udbud er en tilkøbsydelse. 31. Rammeaftalebilag A2 pkt. 5.2 5.2.3 Portionsstørrelse og næringsindhold Udgangspunktet for energiindholdet er et gennemsnit af behovet for mænd og kvinder over 75 år ifølge gældende Anbefalinger for den Danske Institutionskost og de Nordiske Næringsstofanbefalinger. Hovedretten skal ifølge anbefalingerne udgøre 25-30% af dagens samlede energi. De 2,7 MJ udgør 30% af den samlede daglige anbefalede energi. og 5.2.4 Portionsstørrelse og næringsindhold kost til Ja, det er korrekt, at standardkost med 12 MJ ikke længere skal tilbydes (i tilfælde af et sådan behov opstår, vil det fremgå at myndighedsafdelingens bevilling), men at ekstra kartofler skal kunne købes til en 7 og 9 MJ portion. Kost til småtspisende samt tygge/synkevenlig kost på 12 MJ betragtes ikke som en tilkøbsydelse. Såfremt der er borgere som skal visiteres til kost på 12 MJ, vil det fremgå af visitationen fra myndighedsafdelingen. 11. Side 16 af 18

småtspisende samt tygge/synkevenlig kost Leverandøren skal levere sufficient kost til småtspisende borgere i passende små portionsstørrelser med 7, 9 og 12 MJ herunder gelékost, purékost, gratinkost og blød kost med 7, 9 og 12 MJ. I standardkostsen udbedes en kost indeholdende 2,7 MJ. Er det korrekt, at der i standardkost ikke skal være en 12 MJ (stor portion), men at Leverandøren skal tilbyde ekstra kartofler som tilkøbsydelse? I kost til småtspisende samt tygge/synkevenlig kost udbedes både en 7, 9 og 12 MJ. Er den 12 MJ at betragte som en tilkøbsydelse? 32. Spørgsmål 28: Svar: Det primære daglige samarbejde vil foregå med ledere og personale på kommunen plejecentre. Uddybende spørgsmål: Hvis det daglige samarbejde kommer til at foregå med disse, og der således ikke er noget direkte samarbejde mellem leverandøren til plejecentre og Ordregivers visitation, stiller vi os undrende over, hvorfor der efterspørges beskrivelse af samarbejdet med visitationen under tildelingskriteriet Samarbejde, udvikling og information? 33. Spørgsmål 5: Svar De enkelte afdelinger skal kunne handle en ubegrænset mængde rekvisitionsvarer Hvorledes forestiller Ordregiver sig, at det skal være muligt at kunne beregne en døgnkostpris, når vi ikke ved, hvad afdelingerne helt konkret vil købe? Der er eksempelvis stor prisforskel på en pakke Lurpak smør og en pakke Bakkedal smør. Ordregivers visitation (myndighedsafdelingen) har for delaftale 1 til opgave at tilse, at rammeaftalen herunder kvalitetsstandarden og kravspecifikationen er opretholdt og efterleves af Leverandøren. Deri ligger et samarbejde, som Ordregiver ønsker at leverandøren kommer med et bud på i den tilbudte samarbejdsmodel. Ordregiver præciserer, at køber Ordregiver ud over det beløb, som ordregiver har til rådighed til indkøb af rekvisitionsvarer i forbindelse med døgnkost, betaler Ordregiver den omkostning der er forbundet hermed. 11. 11. Side 17 af 18

Foruden ovenstående spørgsmål og svar har Ordregiver følgende tilføjelser til udbudsmaterialet: Nr. Afsnit: Tilføjelse Besvaret 1. [dato] Revideret udbudsmateriale er udarbejdet og datomarkeret. Side 18 af 18