Aftale mellem Funder og Kragelund Skoler og Skolechef Huno K. Jensen

Relaterede dokumenter
Aftale mellem Kragelund Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Skægkærskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Bryrup Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Ans Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Frisholm Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sejs Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Vestre Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Vinderslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Dybkær Specialskole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Virklund Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Kjellerup Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Familiecentret og sektionslederen for Familiesektionen.

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Aftale mellem Svømmecenter Nordvest, Varmtvandsbadeanstalten, Ans Varmtvandsbassin,

Aftale mellem Døgninstitutionen C. Knaps Minde og Børne- og Familiechef Ken Engedal.

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Aftale mellem Borgerservice og Michael Maaløe

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Aftale mellem Socialsektionen og Jørgen Haunstrup

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Kvalitets- og udviklingsaftale for Nære Sundhedstilbud

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Folkeskolereformen 2013

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Strategi for Folkeskole

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Aftale mellem Silkeborg Bibliotekerne, Medborgerhusene og Kultur- og Fritidschef Freddie Davidsen

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Tema Beskrivelse Tegn

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center og afdelingschef

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Temamøde om strategi

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Børne- og familiepolitikken

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Skolereform har tre overordnede formål:

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Skolernes mål og handleplaner

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Transkript:

Aftale mellem Funder og Kragelund Skoler og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Børne og Ungeudvalget har følgende mission og vision: Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Vision Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustede til det senere voksenliv. Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution) Fælles bevillingsmål for (bevilling 41), Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) og Handicap- og Psykiatriafdelingen (bevilling 45) Mål Handlinger Succeskriterium Inklusion Børn og unge oplever at være accepterede deltagere i udviklende fællesskaber., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Gennem forældreinddragelse gennemføres forsøg med at finde rammer, kompetencer og metoder til at styrke lokale, udviklende fællesskaber for børn og unge., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Alle forældre til børn i dagtilbud og skoler i udvalgte forsøgsområder oplever at deltage i børnegruppens forældrefællesskab., Børne- og Familieafdelingen og Handi- og Børne- og Familieafdelingen og Handi- Side 1 af 10

cap- og Psykiatriafdelingen: I udvalgte lokalområder arbejdes der systematisk med tidlig opsporing af børn, som kunne ende i udsatte positioner ( opsporingsmodellen er afprøvet i 5 kommuner). cap- og Psykiatriafdelingen: Andelen af børn i udsatte positioner i lokalområdet reduceres. Børn der opspores (for)bliver accepterede deltagere i udviklende fællesskaber. Handicap-og Psykiatriafdelingen: Der etableres sociale fællesskaber, hvor børn og unge med handicap mødes med jævnaldrende om fælles interesser f.eks. sport, spil, fiskeri m.m. Handicap-og Psykiatriafdelingen: At der inden udgangen af 2015 er etableret 4 Interessefællesskaber. Fælles bevillingsmål for (bevilling 41) og Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) Mål Handlinger Succeskriterium Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der etableres faglige netværk omkring anvendelse af IT i læringsmiljøer for aldersgruppen 0-10 år Der er kompetente fagprofessionelle, der anvender digitale medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Samspillet mellem faglige netværk, tværgående kompetencer og digitale kompetencer afklares Alle fagprofessionelle i dagtilbud og skoler har ved udgangen af 2015 adgang til teknisk bistand indenfor en kendt ramme. Der etableres et korps af ITpedeller, som understøtter de fagprofessionelles tekniske udfordringer ved anvendelse af IT. Korpset fungerer i samspil med Silkeborg Kommunes IT-organisation, de faglige netværk om anvendelse af IT-didaktik og evt. IT-dukse. Fagprofessionelle i dagtilbud og skoler kommunikerer med hinanden digitalt og har adgang til en fælles platform, hvor de kan dele dokumenter etc., der ikke er personlige og/eller fortrolige. På baggrund af en afvejning af etableringsudgifter, transaktionsomkostninger og funktionalitet anskaffes og implementeres fælles platforme for kommunikation fagprofes- Forældre til børn i dagtilbud og SFO er tilfredse med at kommunikere digitalt med institutionen og hinanden om praktiske forhold f.eks. fravær, hvornår og af hvem Side 2 af 10

sionelle imellem og mellem forældre og fagprofessionelle og forældre imellem. børnene hentes, legeaftaler etc. Lokale samarbejder Skolerne støttes i at etablere organisatoriske og tekniske rammer og undervisningsmæssige kompetencer til at håndtere, at eleverne anvender en bred vifte af teknisk udstyr. I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole initiativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. 90 % af eleverne i udskolingen og 70 % af eleverne på mellemtrinet anvender ved udgangen af 2015 eget digitalt udstyr i læringssammenhænge. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. I forlængelse af den endelige afrapportering skal der være stort fokus på deling af den bedste viden fra de gennemført lokale projekter. Der er ved udgangen af skoleåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Den nye viden er ved udgangen af 2016 foldet ud, så den kommer flere børn til gode, end der hvor projektet startede. s (Bevilling 41) egne mål Mål Handlinger Succeskriterium Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan. Vejene til opfyldelse af målet er: Målstyret undervisning Skolerne arbejder med udvikling af undervisningsdifferentiering samt fastsættelse af individuelle mål og løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Der igangsættes et kompetenceløft for det pædagogiske personale og skoleledelsen. Udvikling af evalueringskultur udvikler en ny kvali- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Side 3 af 10

tetsrapport, som vurderer det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen. understøtter via sparring og vejledning skolernes ledelser i en videreudvikling af den enkelte skoles evalueringskultur. En længere og mere varieret skoledag Der er i skoleåret 2014/15 igangsat en række pædagogiske udviklingsprojekter på samtlige skoler, der afdækker gode eksempler på en længere og mere varieret skoledag, der understøtter den enkelte elevs læring og trivsel. Erfaringerne fra disse projekter deles, og de bedste bliver til next practice for skolerne i Silkeborg Kommune. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer. Vejene til opfyldelse af målet er: Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Tilgængelig faglig sparring fra kolleger, ressourcepersoner samt ledelse Øget forældreinddragelse Skolerne anvender Undervisningsministeriets digitale måleredskab til synliggørelse af elevernes undervisningsmiljø og deres trivsel. Målingerne danner grundlag for, at skolerne kan arbejde systematisk med udvikling af undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Funder og Kragelund Skoler har følgende vision og mission VisionFunder Skole vægter, at det enkelte barn indenfor fællesskabets rammer til stadighed kvalificerer sin viden og dannelse, så skolen udvikler til livsduelighed. Vi har en anerkendende og åben tilgang til barnet og den læring og trivsel, der finder sted. MissionFunder og Kragelund Skoler et godt sted at lære På Funder Skole oplever barnet et inspirerende undervisningsmiljø, hvor læring foregår på et højt fagligt niveau, så det enkelte barns potentialer udvikles bedst muligt. Funder og Kragelund Skoler et godt sted at være, når der læres Det enkelte barn oplever, at Funder Skole er et godt sted at være. Alle har et medansvar for, hvordan man behandler hinanden. Funder Skole et forpligtende og godt samarbejde På Funder Skole møder det enkelte barn værdibevidste, tydelige og engagerede voksne, hvor Side 4 af 10

Handlinger er i overensstemmelse med vores værdigrundlag. 3. Økonomi budgetforudsætninger for institutionen Driftsbudget for 2015 for Funder Skole 16.446.000 Driftsbudget for 2015 for Funder Skoles SFO 3.140.000 Se side 202-259 i Silkeborg Kommunes budget 2015 i detaljen, hvor budgetforudsætningerne for bevilling 41 er beskrevet. Evt. påtænkte, større aktiviteter i 2015 4. Mål for Funder Skole for 2014/15 Mål Handlinger Succeskriterier Ledelse af læringsprocesser at gå fra undervisning til læring: At lade forskning understøtte vores proces omkring: Ledelse af læringsprocesser at gå fra undervisning til læring. Hattie, Helmke, Nottingham m.fl At skabe et fælles sprog for alle medarbejdere omkring læringsmålstyret undervisning, feed-back og evaluering med henblik på at bearbejde og anvende de nye forenklede fælles mål. Dette vil ligeledes være fokuspunkt i fagteams særligt for dansk og matematik. At anvende samme redskab i hele skole- Proces Vi vil tilrettelægge en kvalitativ proces, hvor vi kontinuerligt vil arbejde med opfølgning på målene både i personale- og ledelsesgruppen. Endvidere vil vi i processen have fokus på, at skoleåret 2014-2015 er år 1 med skolereformen på Funder og Kragelund Skoler og vil kontinuerligt afstemme forventninger i forhold til dette. Rubrics Vi vil danne fælles sprog med udgangspunkt i eksisterende forskning, og anvende redskabet Rubrics. Samtidig lægges vægt på at tilpasse værktøjet skolens forskellige Målrettet fokus på Ledelse af læringsprocesser at gå fra undervisning til læring synlig læring vil forløbe i skoleårene 2014-2015 og 2015-2016. Vi har nået målet når: synlig læringmål er en væsentlig del af vores undervisningspraksis, så den enkelte elevs faglige niveau hæves. elever, forældre og personale gennem en dynamisk digital portfolio kan følge elevernes læring. Side 5 af 10

forløbet og på begge skoler. Redskabet skal styrke indholdet og arbejdet i Individuel tid. At skabe en kobling mellem det valgte redskab og en dynamisk digital portfolio. At en dynamisk digital portfolio på sigt kan afløse (størstedelen af) vores nuværende statiske elevplaner. At sætte fokus på dilemmaet mellem de nye målkrav samtidig med, at vi fastholder vores værdier og dannelsesmæssige aspekter i dagligdagen. At blive bevidste på, hvad vi bliver/gerne vil måles på, som skoler. Kvalitetssikring! At åbne mulighed for at eksperimentere med indhold og form ved skole- hjemsamtaler. faser. Vi vil igangsætte en kvalificering af arbejdet med hjælp fra Waves Learning v/talita Heinel. Portfolio Vi vil igangsætte udviklingen af en dynamisk digital portfolio, som på sigt skal afløse (størstedelen af) vores nuværende elevplaner. Evaluering og målinger Vi vil på møder både i personale- og ledelsesgruppe - tage fat på dilemmaet og balancen mellem måling af resultater og det dannelsesmæssige aspekt på skolerne. En længere, mere varieret skoledag, der understøtter børnenes læring og trivsel: At skabe helhed og dynamik for hele skoledagen fra kl. 7.30-17.00. At organisere en skoledag, der bryder den traditionelle fagopdelte skoledag. At målsætte og beskrive morgentid, Vi vil indlægge forskellige bånd i løbet af skoledagen: Morgentid Middagstid Individuel tid Nørdetid her ligger lektiecafé Vi vil beskrive mål og indhold for den varierede skoledag. Vi har nået målet, når børnene oplever en varieret skoledag, der understøtter deres læring og trivsel. Side 6 af 10

middagstid, individuel tid og nørdetid. At fokusere det faglige arbejde på fagdage. Vi vil evaluere de forskellige bånd i forhold til planlægning af skoleåret 2015-2016. Vi vil inddrage elevrådet evalueringen af den varierede skoledag. 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2015. Side 7 af 10

Bilag Nedenstående skema bruges på kvalitetsseminaret, hvor en repræsentativ gruppe fra institutionen med deltagelse af både medarbejdere og ledere drøfter institutionens styrker og forbedringsmuligheder. På baggrund af den bruttoliste med forbedringsmuligheder, der dannes på seminaret, indgår institutionens leder en aftale med afdelingschefen om, hvilke mål institutionen skal arbejde efter det kommende år. Bilaget skal ikke nødvendigvis offentliggøres. Tema 1: Ledelse og strategi 1.1 Hvad gør institutionens ledelse for at sætte konkrete mål for institutionens arbejde? 1.2 Hvad gør institutionens ledelse for at organisere opgaverne, så de konkrete mål nås? 1.3 Hvad gør institutionen for at udvikle sine ydelser? Tema 2: Ressourcer 2.1 Hvordan indgår økonomistyring og ressourceanvendelse i institutionens hverdag? 2.2 Hvad gør institutionen for at udvikle samarbejdet med brugerne? 2.3 Hvad gør institutionen for at fastholde og udvikle institutionens viden? 2.4 Hvad gør institutionen for at sikre en teknologisk understøttelse af opgaveløsningen og håndtere og vedligeholde bygninger, materiel og udstyr? Tema 3: Medarbejdere 3.1 Hvad gør institutionen for at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til arbejdspladsens mål? 3.2 Hvad gør institutionen for at tiltrække og fastholde medarbejdere? Side 8 af 10

3.3 Hvad gør institutionen for at inddrage medarbejderne? Tema 4: Metoder og processer 4.1 Hvad gør institutionen for at sikre, at kerneydelsen lever op til lovgivningen og fastsatte standarder og mål? 4.2 Hvad gør institutionen for at forbedre arbejdsgange og metoder? Tema 5: Brugerresultater 5.1 Vurder brugernes tilfredshed med institutionen med udgangspunkt i de gennemførte brugertilfredshedsmålinger 5.2 Vurder andre resultater, der viser noget om brugerne/borgernes tilfredshed med institutionen Tema 6: Medarbejderresultater 6.1 Vurder medarbejdernes tilfredshed med at arbejde i institutionen med udgangspunkt i medarbejdertilfredshedsmålinger 6.2 Vurder andre resultater, der viser noget om institutionens arbejdsmiljø og image Tema 7: Faglige resultater 7.1 Vurder ydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål og standarder Tema 8: Øvrige nøgleresultater 8.1 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til de politiske og administrative mål Side 9 af 10

8.2 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til ressourceanvendelsen 8.3 Hvilke samfundsmæssige resultater har institutionen opnået? Side 10 af 10