Motorisk udvikling og sansemotorik Modul 2
Læringsmål for undervisning Viden om: Den normale motoriske udvikling. Generelle afvigelser fra den normale motorisk udvikling. Færdigheder: Anvende skema til vurdering af sansemotorik. Kompetencer: Planlægge og gennemføre aktiviteter med fokus på sansemotorik tilpasset en borgers funktionsniveau.
Øvelse 1 Hvad er motorik?
Menneskesyn og kropssyn Naturvidenskabeligt: Den fysiske krop Følger biomekaniske og fysiologiske principper Humanvidenskabeligt: Individuelt og subjektivt Erfaring, identitet, mening og sammenhænge Sociologisk: Samspilsorienteret Fælles værdier og normer
Definitioner Motorik: Kroppens evne til at styre muskelbevægelser via nerveimpulser. En god motorik er afhængig af perception og tolkning af sansestimuli, og dette kan få indflydelse på evnen til motorisk indlæring og generelt funktionsniveau.
Definitioner Sansemotorik: Sammenhæng mellem sanseapparatet, hjernen og kroppen. Sansninger foregår med kroppen og sanseimpulser, der sendes via nervebaner til centralnervesystemet og hjernen, hvor disse modtages, registreres, bearbejdes og videresendes til andre relevante hjernestrukturer for derefter at blive omsat til en bevægelse eller reaktion i kroppen.
Forudsætninger for motorisk udvikling Den motoriske udvikling tager sit afsæt i individuelle genetiske dispositioner, men vil også blive præget af omgivelsesfaktorer og opvækstbetingelser. Følgende faktorer fungerer i et dynamisk samspil med hinanden og influerer på en persons motoriske udvikling: Biologiske faktorer Mentale og emotionelle forhold Sociokulturelle forhold Materielle forhold
Biologiske faktorer Alle mennesker fødes med en genetik, der er bestemmende for: Grundlæggende kropsbygning Potentialer for motorisk udvikling Derudover har langt de fleste mennesker en stor mængde uudviklet potentiale, hvilket også gælder for mennesker med medfødte handicap. https://www.youtube.com/watch?v=cowidtyzmjo
Øvelse 2 Motoriske variationer og systematisk observation
Mentale og emotionelle forhold Det er afgørende for den motoriske udvikling, at denne drives af: Eksperimenter og udforskning Mod på bevægelsesudfordringer Invitationer fra omgivelserne
Sociokulturelle forhold Alle de sammenhænge og institutionelle rammer som mennesker, er i kontakt med igennem livet, er med til at opstille bevidste og ubevidste rammer, krav, regler og muligheder for individets bevægelsesudfoldelser og kropslige dannelse.
Øvelse 3 Regler for inde- og uderum
Materielle forhold Materielle forhold har også betydning for den motoriske udvikling herunder: Landskaber Rum og deres indretning Teknologi Redskaber og eventuelle hjælpemidler Beklædning
Skema over normal motorisk udvikling 2 mdr. 4 mdr. 6 mdr. 9 mdr. 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6-12 år Øjne følger genstande til midtlinje. Øjne følger genstande frit. Anvender pincetgreb. Peger i bøger. Tegner rette linjer. Tegner kors og rektangler. Tegner firkanter. Løfter hovedet i maveliggende. Triller fra mave til ryg. Sidder med støtte. Flytter genstande fra hånd til hånd. Triller fra ryg til mave. Sidder uden støtte. Står med støtte. Stabler 3 4 klodser. Kravler med krydsbevægelser. Går uden støtte. Går opad trapper med opsamling. Stabler 6 klodser. Går baglæns og sidelæns. Løber med svævefase. Går nedad trapper med fodskifte. Tegner cirkler. Klipper med en saks. Stabler 9 klodser. Kører på trehjulet cykel. Går opad trapper med fodskifte. Børster selvstændigt tænder og reder hår. Hopper på ét ben. Går nedad trapper med fodskifte. Tager selv tøj på. Står på ét ben i 5 sekunder. Tegner trekanter. Tegner mennesker. Binder sløjfer og knuder. Cykler uden støtte. Løber gadedrengeløb. Står på rulleskøjter og skateboard. Sparker til en bold. Kaster en bold. Anvender primært højre eller venstre hånd. Kaster en bold med præcision. Griber en bold med armene. Kaster en bold med overhåndskast. Griber en bold med to hænder. Deltager i boldspil med regler. Øget koordination. Øget muskelmasse.
Øvelse 4 Gennemgå skemaet for motorisk udvikling sammen to og to, hvor I laver alle de motoriske funktioner som nævnes, dog ikke dem som kræver anvendelse af en cykel.
Motoriske funktioner Udvikling af motoriske funktioner Reflekser Når et bestemt sanseindtryk altid giver samme motoriske svar, og går uden om storhjernen. Viljestyrede Differentierede bevægelser der styres via feedback under hensyn til de sensoriske inputs under selve bevægelsen. Automatiserede Bevægelser der er indlærte bevægemønstre.
Planlægning af viljestyret bevægelse
https://www.youtube.com/w atch?v=mfzdabzbll0
Motorisk kontrol og motorisk læring Dynamisk systemteori Sansemotorisk handlekæde Sansning Korrektion Modulation Feedback Perception Handling Motorisk strategi Motorisk planlægning
Forståelser fra neuroscience Hjernen er plastisk gennem hele livet. Den formes af oplevelser, tanker, følelser og handlinger. Hjernen fungerer som et stort systemisk netværk. Der findes ikke ét center for motorik, men der er områder i hjernen, som kan påvirke motorikken forskelligt. Det man øver sig på, bliver man ofte bedre til. Læring er systemgenkendelse. Motorik er udtryk for det bedste bud på en handling i den aktuelle situation, og feedback skaber grundlag for ny læring.
Teorien om neural gruppeselektion De neurale kredsløb som fører til noget positivt såvel intentionelt som følelsesmæssigt, vil stabiliseres samt aktiveres og styrkes lettere, mens neurale kredsløb som fører til noget negativt, ikke vil stabiliseres, og ofte svækkes.
Bevægelseslæring Forbindelser mellem neurale netværk i hjernen aktiveres, når man udfører en bevægelsesopgave. Hvis handlingen opleves som meningsfuld og værdiskabende, forstærkes de neurale forbindelser, og der sker en plastisk ændring af hjernen. Der er stor sandsynlighed for, at de samme neurale netværk også aktiveres næste gang, at den samme opgave skal løses. Man bliver god til at gøre det, som man øver sig på. Sandsynligheden for at en succesfuld strategi vælges næste gang øges.
Grovmotorik Grovmotorik består af bevægelser, som skal få os opad og fremad. Grovmotorik arbejder mod tyngdekraften, og kræver således betydeligt muskelarbejde. Grovmotorisk udvikler vi en række grundfunktioner: Løft af hovedet Støtte på underarme og siden hænder Trille fra ryg til mave og omvendt Krybe og kravle Gå og løbe Hoppe og springe
Finmotorik Finmotorik knyttes til munden og hænderne, og barnet benytter således i første omgang munden til at undersøge genstande med, før de undersøges med hænderne. Hændernes finmotorik udvikles i takt med, at hænderne stimuleres via berøring og kontakt med forskellige materialer.
Praksis Definition Virksomhed, formålsbestemte handlinger og behandlinger af genstande. Elementer Idé, strategi og planlægning samt udførelse. Apraxi Svigtende eller mistet evne til hensigtsmæssige og målrettede bevægelser og handlinger. Opmærksomhed i forhold til diagnosticering hvor der skelnes mellem afasi, agnosi og apraxi. Dyspraxi Nedsat eller manglende udvikling af evnen til hensigtsmæssige og målrettede bevægelser og handlinger.
Bekymring for en borgers motoriske udvikling Hvorvidt man skal bekymre sig for en borgers motoriske udvikling må afhænge af, hvorvidt borgeren trives, fungerer i dagligdagen samt kan deltage i aktiviteter. Hvis der er et misforhold i ovenstående, så kan man med baggrund heri iværksætte en fokuseret undersøgelse, samt tilbyde støtte til den motoriske udvikling.
Sansemotoriske forstyrrelser Mental energi og opmærksomhed rettes mod dagligdags aktiviteter. Problemer med simultankapacitet. Funktionsforstyrrelser. Manglende automatisering.
Tillært hjælpeløshed Manglende eller begrænset træning og erfaring. Vanskeligheder ved udførelse af en Aktivitet. Ingen succesoplevelse påvirker motivationen troen på egne evner og indsats. Bandura
Cerebral parese Cerebral parese (CP)er en samlebetegnelse for en række forskellige handicap, hvor hjernens evne til at styre musklerne er unormal. Forekommer hos cirka 15 % af alle personer med udviklingshæmning. CP kan hos personer med og / eller uden psykisk funktionsnedsættelse påvirke områderne: Koncentration Kombinationsevne, strukturering, overblik Fuldførelse af forløb Korttidshukommelse
Motoriske og sansemotoriske problemstillinger Motoriske eller sansemotoriske vanskeligheder kan skyldes de samme faktorer, som også er forudsætningerne for motorisk udvikling: Biologiske faktorer Mentale og emotionelle forhold Sociokulturelle forhold Materielle forhold Ofte vanskeligheder ved at adskille væsentlige sanseindtryk fra uvæsentlige. Hvis feedback på bevægelser er enten forsinket eller afvigende, vil det påvirke signaler, der sendes tilbage til muskulaturen.
Sansemotorisk aktivitet Når man arbejder med sansemotorik, kombinerer man viden om sanseapparatet med motoriske aktiviteter. Ofte vil man inddrage grundmotoriske bevægelser som: Krybe Kravle Trille Gå Løbe Hoppe
Øvelse 5 Planlæg to og to en sansemotorisk aktivitet for en anden gruppe. Der skal tages individuelle hensyn, og aktiviteten skal vises efterfølgende.
Opsamling Uden mål kan man ikke score. Sørg for tydelige mål som gerne er funktionelle og meningsfulde for deltagerne. Processuel støttende feedback gives undervejs, når det det behøves. Resultatvurderende feedback gives, hvis deltagerne ønsker det. Læring foregår bedst i meningsfulde sammenhænge. Tag udgangspunkt i deltagernes generelle interesser og den umiddelbare forbindelse.
Litteratur Nissen, C. (2016). Sansemotorik og samspil. Forstå børn, der er svære at forstå. Dansk Psykologisk Forlag A/S. Ahlmann, L. (2002). Bevægelse og udvikling. Christian Ejlers Forlag. Kissow, A-M. & Pallesen, H. (2004). Mennesket i bevægelse. FADL s Forlag. Perry, B. D. (2002). Brain Structure and Function I: Basics of Organisation. Adapted in part from Maltreated Children: Experience, Brain Development and the Next Generation (W. W. Norton & Company).