Notat Dato 12. august 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Økonomisk optimal produktion af kælvekvier (2307), Litteratur-review Kritiske kontrolpunkter: Fødsel: Som følge af en lang kælvning / kælvningshjælp der ikke udføres korrekt øges risikoen for at kalvens blod ikke er iltet tilstrækkeligt til at understøtte muskelfunktion, thyroidfunktion og udskillelse af cortisol (mobilisere fedt) nedsætter kalvens evne til at regulere sin kropstemperatur og øger failure of passive transfer (FPT) Fødsel + 4 timer: råmælkstildeling er helt afgørende i passende mængde og tilstrækkelig kvalitet. Optimal immunoglobulin-absorption foregår indenfor 4 timer efter fødslen og falder drastisk efter 12 timer (Weaver et al., 2000 J. Vet. Intern. Med. 14:569-577). Første 14 dage: Særlig risiko for at få diarré. Rigtig vigtigt at reducere bakterie-andelen i råmælk via god yverhygiejne inden udmalkning samt god hygiejne ved håndtering af råmælken Kalve der fik 4 liter råmælk (plasma IgG 27 mg/ml) i stedet for 2 l (plasma IgG 15 mg/ml) havde en højere tilvækst de første 80 dage efter fødslen (Soberon & Van Amburgh, 2011 J. Dairy Sci. 94:69-70). Tilvæksten 0-56 dage (til fravænning) skal være så stor at de fordobler deres fødselsvægt (Van Amburgh et al., Early nutrition and managment ) Første 6 uger efter fravænning: særlig risiko for at udvikle lungebetændelse. Færre tilfælde af lungebetændelse og diarré samt højere tilvækst blev fundet hos kalve med plasma IgG > 10 mg/ml målt 30 timer gamle (Furman-Fratczak 2011 J. Dairy Sci. 94:5536-5543) Varme nok høj kvalitets råmælk (indenfor 4 timer) navledesinfektion Centralt at maksimere kalvens immun-status og minimere mængden af infektionsrisici, den er udsat for. Vægt ved 6-måneders alderen er negativt korreleret med alder ved 1. kælvning (D.C: Wathes et al., 2008 Animal 2:8,1135-1143). Undersøgelser viser at kvier der har svært ved at blive drægtige, ofte har en ringe udvikling mellem 6 og 9 måneders alderen Set ud fra et yver-udviklingsmæssigt synspunkt er den kritiske periode 3-9 mdr. alderen Yversundhedsmæssigt bør anvendes 5 punkts standard kontrolprogram: 1. passende behandling af klinisk mastitis 2. udsætning af kronisk inficerede køer 3. pattedyp efter malkning 4. korrekt vedligeholdelse og brug af malkesystemet (dynamisk test på malkeanlæg) 5. application of blanket dry cow therapy (??spørg Michael Farre), undgå kontakt mellem lakterende køer og kvier før kælvning, undgå yverødem omkring kælvning og at have en effektiv strategi for fluebekæmpelse. Piepers et al., 2011 Prev. Vet. Med. 99: 91-101
Et celletal på > 150.000 ved 1. ydelseskontrol efter kælvning (målt mindst. 4 dage efter klv.) indikerer en længerevarende effekt på yversundheden Sant-Berends et al., 2012, J. Dairy Sci. 95:2476-2484 / De Vliegher et al., 2001 Vlaams Diergeneesk. Tijdschr. 70:212-215: besætningen har et kvie-mastitisproblem hvis > 15% af alle kvier har klinisk mastitis omkring kælvning eller hvis > 15% af alle kvier har et celletal > 150.000 ved 1. yktr målt mellem dag 10 og 35. R.L. Albino et al., 2015 J. Dairy Research 82:113-120 Mammary gland development in dairy heifers. Foder der indeholder MP:ME forhold der er mindre end 38 g/mcal resulterer formentlig I fedt akkumulering I det mælkesecernerende yvervæv. Henrik hvordan stemmer det overens med vores anbefalinger? Høj tilvækst de første 2 mdr. er forbundet med højere mælkeydelse i 1. laktation og højere overlevelseschance til 2. laktation (Bach, 2011 J. Dairy Sci. 94:1052-1057) Tidlig vækst (vægt ved 6 mdr. og tilvækst 6-9 mdr.) (Wathes et al., 2008 Animal 2:8, 1135-1143) Vægt ved løbestart skal være (55 pct. iflg. NRC) 60 pct. af udvokset vægt (Archbold et al., 2012 Animal 6:7, 1143-1151), hvor ca. 330 kg er optimal (svarende til 550 kg ved kælvning). Det blev konkluderet, at lettere kvier i højere alder ved første kælvning og lavere mælkeproduktion i 1. laktation. Større kvier havde højere mælkeydelse, men omkostningerne ved vækst og vedligehold af det større dyr gav samlet set over 3 laktationer et ringere økonomisk udbytte. Wathes et al., 2014 Animal 8.s1 91-104 Puberteten bør indtræffe mindst 6 uger før målet for løbestart / i 12 mdr. alderen, så dyret har haft reproduktionscykler forud for inseminering. Fravænning skal baseres på kraftfoderoptagelsen og ikke på alder eller vægt. (Wathes et al., 2014 Animal 8.s1 91-104) Vægt ved kælvning de skal have nået 82 % (??tjek) af deres udvoksede vægt, da kælvningsbesvær (og udsætning som følge heraf) oftest er forbundet med utilstrækkelig kropsvægt ved kælvning. Der er behov for følgende målepunkter: 55 pct. af udvokset kropsvægt ved 1.inseminering hhv. 85 % efter 1. kælvning; gennemsnitlig daglig tilvækst i mælkefodringsperioden og fravænningsalder; gennemsnitlig daglig tilvækst fra fravænning til 1. inseminering; gennemsnitlig daglig tilvækst fra 1. inseminering til kælvning; spredning omkring disse gennemsnit i de respektive perioder. Der kan vælges den strategi at køre en intensiv (og lidt dyrere) mælkefodringsperiode, som giver et forspring i vægt ved fravænning, og tillader en lidt lavere gennemsnitlig daglig tilvækst derefter, og stadig nå målet for vægt ved 1. inseminering. Husk nogle kontrolpunkter vedr. kviernes klove Anne har du dem? Ellers Pia Flytning af kvier til løbehold skal ske > 5 dage før inseminering (på grund af socialt stress) Kalve 0 2 mdr. / Sundhed, adfærd enkeltdyr Tiltag med positiv effekt på kalvenes overlevelsesrate Enkel protokol som dokumenterer de korrekte strategier på besætningsniveau og på enkeltdyrsniveau Tilpas energi- og proteintildeling til kælvekvierne, undgå overfodring (risiko for store kalve, øget risiko for kælvningsbesvær)
Ældre undersøgelse viser at forskel på fødselshjælp har stor betydning for kalvenes overlevelseschance Passende kælvningsfaciliteter, passende, ikke påtrængende overvågning det vil sige at man er til stede og klar til at assistere på kælvningens 2. stadie / ringe efter dyrlægehjælp Observation af tegn på kælvningen øget frekvens af lægge-/rejse sig, skraber med forbenene, urinerer, mere slapt bækkenparti. Vigtigt fokuspunkt procedurer for fødselshjælp på besætningsniveau er personalet uddannet til det? Det vigtigste umiddelbart efter fødslen er varme - at genetablere kalvens kropstemperatur (37, 8) og derefter vedligeholde den temperatur (m. Arnold, Uni. of Kentucky) Termoneutral zone er 20-28 grader celcius og hvis temperaturen falder under dette niveau vil energiindtaget gå til at producere varme i stedet for til vækst (Van Amburgh et al. Early life nutrition and management impacts long-term productivity of calves) Brug udpegning af risikokalve aktivt hvor en risikokalv kan udpeges a)før fødsel, som en forventet sandsynlighed for at tage skade af fødselshjælp; b) under fødsel ved store forben, opsvulmet tunge, blålige gummer som tegn på iltmangel; c) efter fødsel ved manglende eller forstyrret åndedræt, ligger på siden, svag muskulatur, dårlige suttereflekser Forebyg navleinfektion ved god hygiejne i kælvningsboks, flyt kalven til ren kalveboks Kalven er fuldstændig afhængig af immunoglobuliner fra råmælk. Råmælken indeholder derudover vigtige cytokiner, vækstfaktorer og energi IgG-koncentrationen i råmælk reduceres med 3,7% per time efter kælvningen Kalvens evne til at absorbere råmælken nedsættes markant efter 4-6 timer efter fødslen og efter 24 timer ophører det Rutinemæssig pasteurisering af råmælken reducerer IgG-koncentrationen Varmebehandling ved 60 grader i 30 min. mindsker bakterie-tallet og bevarer IgG Råmælk kan nedfryses ved -18 til -25 grader i op til 1 år uden at tage skade; det skal tøs op ved temperaturer > 50 grader, ellers nedbrydes protein og immunoglobuliner Nøglereference, review vedr. test af råmælk Weaver et al., 2000 Passive transfer of colostral immunoglobulins in calves. J. Vet. Intern Med. 14:569-577. Refraktometer er bedst og grænseværdien for kalve op til 8 dage er 52 g serum protein / L Et højt foderniveau hos kalve 0-2 mdr. forbedrer immun-funktionen og sænker dødelighed samt forekomst af diarré og lungebetændelse C.F. Murray & K.E. Leslie, 2013, Vet. J.: Livskraft er afgørende for overlevelse, udvikling og velfærd. Nedsat livskraft kan være en følge af en lang kælvning / kælvningshjælp der ikke udføres korrekt. For hvert kg ekstra fødselsvægt stiger risikoen for fødselshjælp med 13%.Efter fødselshjælp kan kalven være ekstra udsat i forhold til udefra kommende stressfaktorer som f.eks. kulde. Ved nedsat iltning af blodet hos kalven (f.eks. som følge af langvarig fødsel), nedsættes udskillelsen af cortisol og funktionen af thyroid-hormoner, hvilket påvirker fedtmobiliseringen og kalvens evne til at regulere kropstemperaturen. Høj grad af FPT lav serum IgG lavere daglig tilvækst større risiko for lungebetændelse og diarré lavere mælkeydelse større risiko for udsætning. C.F. Murray & K.E. Leslie, 2013, Vet. J.: Der mangler et praktisk værktøj til beslutningsstøtte for landmanden vedr. best practice for at hjælpe kalve med lille / reduceret livskraft, med henblik på at forbedre sundhed og overlevelse. Lokahare et al., 2012 Asian-Aust. J. Anim. Sci. 25:1338-1350 Sødmælk ad libitum til kalve fra 0-50 dage havde højere kg EKM I første lactation sammenlignet med kalve der fik mælkeer-
statning. Hvis mælkeerstatning var det en fordel at udfodre 35 grader varm mælkeerstatning end kold (se evt. tabel 1). Diskuterer at resultater viser at når tilvæksten maksimeres i kalvens levealder 2-8 uger, ses en positiv effekt på yverudviklingen (Brown et al., 2005a). Generelt viser litteraturen, at der er en positiv effekt på mælkeproduktionen i 1. laktation hvis kalvene får 50% større andel næringsstoffer end standard tildelingen af flydende foder (sødmælk eller mælkeerstatning) forud for fravænning. En høj daglig tilvækst 0-2 mdr. har stor betydning for den efterfølgende mælkeydelse. Tilvæksten 0-56 dage (til fravænning) skal være så stor at de fordobler deres fødselsvægt (Van Amburgh et al., Early nutrition and managment ) Diarré Grundig observation Tidlig udpegning af kalve med diarré Sikre absorption af effektiv oral rehydreringsopløsning Fortsæt mælkefodring Vigtigt! 1. Forebyg diarré; 2. Tilstrækkelig management af kalve med diarré E. Coli, Cryptosporidia, Salmonella, Rotavirus og Coronavirus er de mest udbredte Problemer opstår ved et uhensigtsmæssigt forhold mellem kalvens modstandsdygtighed og smittepresset Managementfaktorer med betydning for modstandsdygtighed: undgå vanskelig fødsel, tilstrækkelig mængde råmælk af god kvalitet og passende foder derefter Faktorer med betydning for et reduceret smittepres: god hygiejne i kælvningsområde, ved fodring, opstaldning og generel håndtering af kalvene Tab af væske og elektrolytter skal erstattes; natrium koncentrationen skal være 90 130 mmol/l; glucose:natrium skal være 1:1 til 1:3 (har vi sådanne danske anbefalinger?) M.C. Windeyer et al., 2014, Prevent. Vet. Med.: Risikofaktorer for diarré er fødselsvægt, forekomst af andre sygdomme 0-14 dage efter fødsel, interaktion mellem fødselsmåned og besætningens niveau af diarré. Vigtigt at kalve har fri adgang til vand når de får Oral rehydration solutions (ORS), og det er bedst at tildele ORS i mælk eller mælkeerstatning. De mest almindelige bakterier der forårsager diarré, angivet ved hvilken alder de typisk optræder (Bovine Reproduction, 2015 kap. 69 Stockler, R.) Lungebetændelse Høj risiko for langvarig effekt af lungebetændelse, som nedsat vækst og længere tid til 1. kælvning
Undersøgelser viser at dyr med lungebetændelse indenfor de første 60 dage efter de gik fra enkeltopstaldning til gruppeopstaldning (efter mælkefodringsperioden) havde lavere vægt ved løbning og højere alder ved første kælvning, lavere overlevelseschance og større risiko for at have en vanskelig kælvning (ud af de dyr der overlevede) end dyr der ikke havde haft lungebetændelse Stressfaktorer i forhold til lungebetændelse - ved skift fra individuel til gruppeopstaldning er der udfordringer socialt, miljø-, transport- og ernæringsmæssigt Forebyggende tiltag råmælkstildeling som ovenfor nævnt, glidende foderskift, tilstrækkelig energiforsyning afhængig af opstaldning og årstid, ventilation, opstaldning (minimere gruppeskift, tørt leje) Forekomsten af diarré og lungebetændelse er dobbelt så høj blandt kalve der er i dynamiske grupper sammenlignet med stabile grupper Dødelighed var højere og daglig tilvækst lavere hos kalve i grupper på > 7 dyr På tværs af undersøgelser tyder resultaterne på at udendørs opstaldning i hytter er bedst og individuel opstaldning er bedst når man ser på sygdomsforekomst Ventilation / luftskifte niveau af støv, fugt, giftige gasser og bakteriemængde. opmærksomhed på kalve opstaldet i enkeltbokse indendørs da det generelle klima i stalden ikke er et udtryk for hvordan mikroklimaet er hos den enkelte kalv når der er tætte sider rundt om den Nøglereference Gorden et al., 2010 Control, management and prevention of bovine respiratory disease in dairy calves and cows. Vet Clin North Am Food Anim Pract 26:243-259 Vaccination danske forhold? (spørg HLM) Tidlige tegn på lungebetændelse er hurtigere vejrtrækning, feber, næseflåd, sløv M.C. Windeyer et al., 2014, Prevent. Vet. Med.: Resultater understreger betydningen af råmælk til forebyggelse af lungebetændelse. Faktorer som højt niveau af lungebetændelse i bes., fødselsmåned, desinfektion af navlestreng, manuel styring af temperatur hos småkalve havde betydning for forekomst af lungebet. Grundig observation / 'Calf Respiratory Scoring Chart' Tidlig udpegning af kalve med lungebetændelse Rettidig (tidlig) antibiotikabehandling af tilstrækkelig varighed Fokus på tiltag der forebygger (tørt leje, tilstrækkelig energi, ventilation) Opstaldning Dansk undersøgelse viser at opstaldning af kalve parvis havde pos. effekt på kalvenes adfærd, og ingen neg. effekt på sundheden.
Fravænning Når kalvene skal fravænnes mælk opnås den bedste tilvækst hvis overgang til fast foder sker over en 10 dages periode sammenlignet med bare at stoppe, at bruge 4 dage eller 22 dage (B.C. Sweeney et al., 2010, J. Dairy Sci 93: 148-152)
3/6 Generelle artikler forskellige aspekter ved produktion af kælvekvier Idé: Måske kan man udvikle et nøgletal der viser hvor stor en andel kvier der når 150 dage efter deres første kælvning. Nøgletallet Kvier der når 150 dage i laktation, pct. skal beregnes ud fra antallet af 1. kalvskøer der er født i driftsenheden og har nået 150 dage i laktation i løbet af de sidste 12 mdr.*100 / antallet af fødte kviekalve i driftsenheden i perioden (skal defineres) minus solgt til levebrug. De 150 dage kan diskuteres måske skal kriteriet strammes op 150 dage og have mindst 1 inseminering / 180 dage og ikke løbet om 56 dage efter seneste inseminering (som et udtryk for at hun er drægtig). Tallet skal jo være gennemskueligt så det enkleste er bare at tage 150 dage selvom der ingen garanti er på det tidspunkt for at hun ikke sættes ud f.eks. på grund af reproduktionsproblemer. Udfordringen er at det er et historisk tal men måske kan man bryde det ned i en form for tidslinje per besætning / livsforløb hvor man kan se hvor stor en andel kvier der er røget ud undervejs og bruge det til fejlfinding som et element på en udskrift? Man kan kigge på den årgang af 1. kalvskøer der er i stalden lige nu og gå tilbage og fange hvor mange de begyndte og vise Dødfødte døde indenfor 1 måned døde inden 1. inseminering Måsek kan man lave nøgletallet Kvier der starter 1.laktation, pct. (se tabel 1 i D.C: Wathes et al., 2008 Animal 2:8,1135-1143) Evt. inspiration til dataopgørelser / nøgletal fra A. Bach, 2011, J. Dairy Sci. 94:1052-1057 arbejder med muligheden for at forudsige kviens fremtidige overlevelsesrate på et tidligt tidspunkt, ved hjælp af data fra opvæksten Vi bør undersøge sammenhæng mellem kalvens fødselsvægt og moderens laktationsnummer og mælkeydelse i den laktation hun har haft medens kalven voksede i hende (D.C: Wathes et al., 2008 Animal 2:8,1135-1143) fandt at det var mere sandsynligt at kalve med lav fødselsvægt kom fra en 1.kalvs eller 3+ køer med høj mælkeydelse forklaret ved konkurrencen mellem fostervækst og energi til mælkeydelse). Vi bør undersøge sammenhæng mellem fødselsvægt og kalvedødelighed (men vejer de dødfødte kalve? hvad er aftalt?) (D.C: Wathes et al., 2008 Animal 2:8,1135-1143) Vi bør undersøge sammenhæng mellem tildeling af mælkeerstatning kontra sødmælk i forhold til dødelighed mellem 1 og 6 måneder i Wathes refereres undersøgelse der viser at sødmælk resulterede i større dødelighed Vi bør undersøge alder ved drægtighed sammenlignet med vægt ved 9 måneders alderen Tjek litteratur af Wathes fra 2008 og frem til i dag Wathes et al., 2008 Animal 2:8, 1135-1143 Factors influencing heifer survival and fertility on commercial dairy farms. Fandt at kvier der ikke blev drægtige ved 15 mdr. var lettere end de kvier der blev drægtige. Undersøg dette på danske data Vi skal sammenligne fødselsvægt hos kvier født af 1.kalvskøer hhv. af ældre køer og tjekke om den evt. forskel der er, udligner sig ved 3 mdr. alderen eller hvornår den gør det. Desuden kigge på reproduktionsresultater for disse to grupper af dyr som kvier og som 1.kalvskøer (jf. Swali et al., 2007 Anim. Reprod. Sci. 102:122-136) Kan vi beregne hvor mange pct. af udvokset kropsvægt de bliver insemineret ved? (kræver at vi har et estimat for udvokset vægt i besætningen) NB! Opfølgning på kalveprojektet fra 2013/2014 Sammenlign høj og lav gennemsnitlig daglig tilvækst i mælkefodringsperioden med mælkeydelsen i 1. laktation
Hypotese der skal undersøges: Kvier der kælver i en ung alder kan have svært ved at blive drægtige I 1. laktation fordi der er et større behov for energi til vækst (det er ikke deres alder der er afgørende, men størrelsen ved kælvning (Meyer et al.)) Vi bør se på kalve med assisteret fødsel (veterinær) som en gruppe for sig og sammenligne med ikke assisterede kalve i forhold til tilvækst / vægt ved 1. inseminering samt ydelse i 1. laktation. (Eaglen et al., 2011 J. Dary Sci. 94:5413-5423 fandt at veterinær-assisterede kalve producerede 710 kg mælk mindre i 305-dages ydelse i deres første laktation.) NB! Kan evt. undersøges på det datasæt der ligger fra kalveprojektet 2013/2014. Nor et al., 2013 J. Dairy Sci. 96:981-992. Undersøgelsen anvendte relativ first-calving age til at analyse forholdet mellem alder ved 1. kælvning og mælkeydelsen.fordelen ved at anvende relativ.. var at det tog højde for at de forskellige besætninger i undersøgelsen anvendte forskellige managementstrategier. (Måske kan vi bruge det i vores analyse). De fandt at kvier der kælvede 1 mdr. tidligere end medianen producerede 90 kg mindre mælk per 305 d og kvier der kælvede 1 mdr. senere producerede 143 kg mælk mere (i overensstemmelse med andre undersøgelser, men når der ses på livsydelse er det kvier der kælver 23-25 mdr. gamle der klarer sig bedst mht mælkeproduktion). Endelig fandt de at den ringere mælkeydelse hos kvier med lavere kælvningsalder opstod hvis management ikke blev ændret, så det understøttede en øget vækst af kvierne. Undersøge om tilvæksten de første 2 mdr. er relateret til mælkeydelsen i 1. laktation. Hvor mange data har vi der kan understøtte dette? Det er vægt ved 1. kælvning der har betydning for den efterfølgende mælkeproduktion og ikke alder ved 1. kælvning NB! Opfølgning på kalveprojektet fra 2013/2014. Undersøge effekt af kælvningsforløb, tørstofoptagelse ved fravænning og antal dage i behandling 0-4 mdr. på den efterfølgende mælkeydelse i tidlig laktation (se Heinrichs & Heinrichs, 2011 J. Dairy Sci. 94:336-341).
Yversundhed, mastitis og yverudvikling (8/6) M.J. Bludau et al., 2014 Mastitis in dairy heifers: Prevalence and risk factors The Vet. J. 202:566-572. Subklinisk mastitis defineret som celletal 100.000 ved 1. ydelseskontrol (krav at prøven lå senere end 9 dage fra kælvning). Forekomst af subklinisk mastitis hos kvier I tidlig laktation var ca. 20 %. Risikofaktorer er patning hos andre kvier, tilstedeværelsen af fluer at have kælvekvier og goldkøer sammen (divergerende resultater i litteraturen f.eks. Sant- Berends et al., 2012, J. Dairy Sci. 95:2476-2484 som fandt at det gav mindre stress og en positiv effekt når kælvekvierne var opstaldet sammen med goldkøerne), manglende hygiejne. Derudover klima, sæson, geografisk område, mangelfuld ernæring og genetisk baggrund. Kvier med mellem og højt fedt:proteinforhold havde større forekomst af subklinisk mastitis, hvor hypotesen er at den negative energibalance og reduceret immunkompetence forårsager dette. Hvad er andelen af 1.kalvskøer med celletal 100.000 hhv. 150.000 ved 1. ydelseskontrol i DK? Piepers et al., 2011 Prev. Vet. Med. 99: 91-101 Selvom de aldrig har været malket, starter en høj andel kvier ud med en infektion i yveret som udvikler sig til subklinisk eller klinisk mastitis. Størst forekomst af CNS (Coagulase-negative streptokokker), men CNS inficerede kvier havde højere mælkeydelse end deres ikke inficerede besætnings-kammerater, hvilket betyder at motivationen for at bekæmpe CNS ikke har været så stor. Til gengæld er det vigtigt at sætte ind og forebygge Staph. Aureus og streptokokker, fordi disse infektioner har betydelig negativ effekt på kviens fremtidige yversundhed og mælkeproduktion. I besætninger med højt celletal og høj forekomst af S. aureus infektion i yveret hos kvier i tidlig laktation, var den bedste forebyggelse at anvende 5 punkts standard kontrolprogram: 1. passende behandling af klinisk mastitis 2. udsætning af kronisk inficerede køer 3. pattedyp efter malkning 4. korrekt vedligeholdelse og brug af malkesystemet (dynamisk test på malkeanlæg) 5. application of blanket dry cow therapy (??spørg Michael Farre), undgå kontakt mellem lakterende køer og kvier før kælvning, undgå yverødem omkring kælvning og at have en effektiv strategi for fluebekæmpelse. Derudover var ringe hygiejne ved kvierne af betydning for miljørelaterede infektioner og CNS. Undersøgelsen viste desuden at risikoen for at udvikle yverinfektion ikke kun kan forklares ved besætningskarakteristika, men at kvie- og kirtelkarakteristika også spiller en rolle. Sant-Berends et al., 2012, J. Dairy Sci. 95:2476-2484 Størstedelen af yverinfektionerne hos kvierne der måles ved hjælp af ydelseskontroldata fra de første 4-100 dage af laktationen stammer fra før eller ved kælvningen. Kvier der har deres første forhøjede celletal målt ved hjælp af ydelseskontroldata > 100 dage efter kælvning, blev sandsynligvis inficeret i laktationen, hvor risikofaktorerne er de samme som for de ældre køer Krömker et al., 2012 J. Dairy Research 79:304-309 fandt desuden at risikofaktor for yverinfektioner var patter > 35 mm og pattediameter > 18 mm. Lokahare et al., 2012 Asian-Aust. J. Anim. Sci. 25:1338-1350 Dette review peger på at 3-9 mdr. (90-230 kg) for Holstein kvier er den periode hvor yvervæksten kan påvirkes af fodringen. Refererer til forsøg der viser at sødmælk er bedre end mælkeerstatning. Diskuterer at en øget tilvækst fra 2-8 uger muligvis har en positiv effekt på yverets udvikling. Effekten af et øget foderniveau i månederne op til puberteten på en tidligere pubertet er accepteret i bred forstand men indflydelsen på yverets udvikling og den efterfølgende mælkeydelse er stadig omdiskuteret. Der er også omdiskuterede resultater i relation til hvorvidt et højt foderniveau efter puberteten og i drægtigheden har betydning for yverudvikling og efterfølgende mælkeydelse
Idé bruge vores data og sammenholde tilvækst 3-9 mdr. alderen med koens ydelse efter 1. kælvning (hypotese: at dem med mindst og størst vækst har mindre ydelse end dem med mellem vækst dog viser litteraturen meget modstridende resultater OG at der skal korrigeres for dyrets alder) Lokahare et al., 2012 Asian-Aust. J. Anim. Sci. 25:1338-1350: Yveret vokser med same hast som resten af kroppen fra 0-3 mdr. (ca. 90-230 kg) og fra 12-18 mdr. Yveret vokser hurtigere end resten af kroppen i perioden 3-12 mdr. og 18-24 mdr.. Største risiko for infektion i yveret fra 21-24 mdr. Den metaboliske status er anderledes i yveret hos 1.kalvskoen fordi næringsstofferne deles mellem laktation og fortsat vækst. Forsøg viser divergerende resultater når man øger tilvæksten før puberteten indtræffer og ser på yverets udvikling og den efterfølgende mælkeydelse. Samlet set ser det ud til at en høj energitildeling fremskynder puberteten, men yverudviklingen er ikke på dette alderstrin proportional med kroppens vækst, og derfor reduceres yvervævet. Dog viser resultater, at det især er dyr der vokser langsomt der har højere andel kropsfedt og ringere yverudvikling altså når højden ikke følger med. Så hvis dyret når puberteten og er i for kraftigt huld fordi højden ikke er fulgt med, så er det også gået ud over yverets udvikling. Ekstra protein samtidig med høj energitildeling har vist sig at kunne afhjælpe situationen Kvier med høj tilvækst efter puberteten havde lavere vægt ved kælvning og mere kompensatorisk vækst efter kælvning og lavere mælkeydelse Standard behov for protein:energi hos kvier før puberteten er 9,6 g omsættelig protein / MJ omsættelig energi (eller 13,2 g råprotein/mj omsættelig energi hvis vomunedbrydeligt protein er 36% af råprotein. Anbefalinger for råprotein fra litteraturen er: 16% til kvier 90-220 kg; 14,5% til kvier 220-360 kg; 13% til kvier > 360 kg (hvordan stemmer det med vores fodernormer Henrik?) Råprotien:energi forholdet skal være højere hos kvier med høj tilvækst en hos kvier med moderat tilvækst De Vliegher et al., 2012 J. Dairy Sci. 95:1025-1040 Der er behov for at identificere flere patogen-specifikke faktorer og kontrolmål for at kunne optimere de nuværende programmer til forebyggelse af kvie-mastitis. Selvom Staph. Aureus er mindre hyppigt forekommende end CNS hos kvier, skal den ikke undervurderes. Nykælvende kvier med S. aureus repræsenterer muligvis en væsentlig smittekilde ved malkning i forhold til deres raske besætningskammerater. Effektiv fluebekæmpelse er vigtig i forhold til forebyggelse af S. aureus. Mycoplasma infektion i luftvejssystemet hos kalve kan være årsagen til mycoplasma mastitis hos kvier fordi der kan ske smitte indenfor besætningen via luftbårne partikler. Uberis er det mest almindelige patogen i systemer baseret på afgræsning. Dårlig hygiejne i kælvningsområdet er forbundet med øget forekomst af forhøjet celletal hos kvier og større risiko for at blive inficeret med miljøbakterier umiddelbart efter kælvning. Der er større risiko for at blive sat ud indenfor 1 måned efter behandling, hvis kvien bliver behandlet for klinisk mastitis før kælvning eller indenfor de første 2 uger efter kælvning Yver ødem, patte ødem, blod i mælken og mælkeløb ved kælvning er signifikante risikofaktorer for efterfølgende klinisk mastitis (Waage et al., 1998 Identification of risk factors for clinical mastitis in dairy heifers/ 2001 Case control study of risk factors ) Koncentrationen af NEFA, BHB og andre metabolitter hos kvier adskiller sig fra koncentrationen hos ældre køer, og der bør være fokus på dette (Nyman et al., 2008 J. Dairy Sci.91:2996-3009
M.É. Paradis et al., 2010 J. Dairy Sci. 93:2989-2997 Staph. Aureus eller CNS diagnosticeret indenfor den første måned af laktationen hos 1.kalvskøer var relateret til et forhøjet celletal gennem hele laktationen, men ikke forbundet med mælkeydelsen Reproduktion Lokahare et al., 2012 Asian-Aust. J. Anim. Sci. 25:1338-1350 refererer til Sejrsen og Purup, 1997 at puberteten optræder i 9-11 måneders alderen og ved en kropsvægt på 250-280 kg. Wathes et al., 2008 Animal 2:8, 1135-1143 Factors influencing heifer survival and fertility on commercial dairy farms. Kalve med lav fødselsvægt kommer især fra 1.kalvs og ældre køer med højere topydelse (> 42 kg) fordi bør-miljøet muligvis begrænser fostertilvæksten på grund af konkurrencen om næringsstoffer der også skal gå til 1.kalvskoens tilvækst eller den ældre kos mælkeydelse. Wathes et al., 2008 Animal 2:8, 1135-1143 Factors influencing heifer survival and fertility on commercial dairy farms. Tidlig vækst (vægt ved 6 mdr. og tilvækst 6-9 mdr.) har stor betydning for alder ved 1. kælvning. De sammenlignede kvier med alder ved 1. kælvning < 700 dage, 701-759 dage og 760-879 dage. Archbold et al., 2012 Animal 6:7, 1143-1151 Kvier der vejer 60% af udvokset vægt ved løbning er optimalt, svarende til ca. 330 kg ved løbestart og en udvokset vægt på 550 kg. Swali et al., 2007 Anim. Reprod. Sci. 102:122-136. 1.kalvskoens metaboliske status påvirker det endokrine miljø, som embryonet udvikles i, ligesom hendes ernæringsmæssige status kan ændre fostertilvæksten via ændringer i moderkagens vækst. Underernæring af fosteret i børen eller i det tidlige stadie hos nyfødte lam førte til reduceret reproduktionsmæssig ydeevne hos det voksne får. En forholdsmæssig mindre fødselsvægt hos 1.kalvskøer var relateret til underernæring i første trimester af drægtigheden. Man mener at fosteret tilpasser sig manglen på næringsstoffer og nedregulerer væksten i fosterperioden for at beskytte sig selv mod underernæring i den sene drægtighed. Mødre der stadig selv vokser, som den drægtige kvie gør, udvikler en mindre moderkage og næringsstofferne går fortrinsvis til deres egen vækst i stedet for til deres foster. Kvier født af 1.kalvskøer i undersøgelsen, havde lavere fødselsvægt og tidligere kompensatorisk vækst end kvier født af ældre køer, hvor det tyder på at kvier født af 1.kalvskøer har indlejret en større mængde fedt fra 0-3 mdr. (ved 3 mdr. var deres vægt ens). Dette resulterede i et større vægttab i tidlig laktation (insulin var lavere, hvilket øger inkorporering af glucose til mælk i stedet for til kropsvævet), men på trods af dette var reproduktionsresultaterne ens når man sammenlignede kvier født af 1.kalvskøer med kvier født af ældre køer. Wathes et al., 2014 Animal 8.s1 91-104 I praksis indtræffer kviens første ægløsning og første gang hun viser brunstadfærd ikke samtidig. Op til 25 pct.kvier kan vise brunst uden at have ægløsning. Som oftest er den første ægløsning ikke fulgt af brunstadfærd og har en kort luteal fase med et efterfølgende fald i progesteron, som hjælper til at fremkalde de første adfærdsmæssige ændringer. Det er sandsynligt at frugtbarheden vil forbedres i løbet af de første cykler. En af de vigtige metaboliske signalstoffer er IGF-1 i forhold til hvornår puberteten indtræffer og påvirker både hjernen og reproduktionsorganerne. Tidlig vækst er utrolig vigtig, og Brickell et al., 2009b fandt en signifikant lavere alder ved første inseminering hos kviekal-
ve med højere vægt og hoftemål ved 1 måneders alderen. Kalve med tilvækst på 820-850 g per dag indtil 6 måneders alderen havde lavere alder ved 1. kælvning end kalve med lavere tilvækst. Kvier der havde en tilvækst i mælkefodringsperioden på 640 g/dag blev hurtigere drægtig og kælvede yngre end kalve der voksede 440 g/dag selvom de blev løbet ved den samme kropsvægt. Dog kan de tilsyneladende også vokse for meget idet en undersøgelse (Brickell et al., 2009b) fandt at for hvert kg ekstra tilvækst per dag i alderen 1-6 mdr. steg risikoen for ikke at blive drægtig 15 gange. Til gengæld viste to andre studier at for hvert ekstra kg daglig tilvækst i mælkefodringsperioden, steg mælkeydelsen i 1. laktation med hhv. 850 og 1113 kg mælk. Knogleudviklingen er maksimal det første år og man kan ikke kompensere for en ringe knogleudvikling senere hen. Hvis ikke kviens bækkenvidde er tilstrækkelig ved kælvning kan det give problemer med kælvningsbesvær. Et stort studie viser, at hvis alder ved 1. kælvning er < 23 måneder, gav køerne mindre mælk i 1. 4. laktation (Eastham, 2012 The Journal for Holstein UK and British Frisian Breeders August 114-115). Van Amburgh et al., 2011 fandt at 22% af variationen i ydelsen i 1. laktation kunne forklares af tilvæksten i mælkefodringsperioden og Bach (2011) fandt at for hver 100 g daglig tilvækst per dag i de 2 første levemåneder, betød en stigning på 225 kg mælk i 1. laktation. Den nyeste tendens er at lægge vægt på livsydelsen (total produktion per dag af koens liv fra fødsel). Kvier med > 3 insemineringer havde en højere sandsynlighed for at forlade besætningen indenfor 50 dage efter kælvning. Meyer et al., Reduced age at first calving: Effects on lifetime production, longevity and profitability. Kvier der kælver I en ung alder kan have svært ved at blive drægtige I 1. laktation fordi der er et større behov for energi til vækst vækst (det er ikke deres alder der er afgørende, men størrelsen ved kælvning). Dyr der ved 1. kælvning havde kælvningsbesvær, havde signifikant højere dødelighed end dyr der ikke havde kælvningsbesvær. Litteraturen viser samstemmende at alder ved 1. kælvning ikke har betydning for efterfølgende sygdomsforekomst eller udsætning så længe de har kropsvægten med sig. På baggrund af en analyse af 2.519.232 1.kalvskøer konkluderes, at køer med en kælvningsalder på 23,3 mdr. har en markant større livsydelse end 1.kalvskøer med kælvningsalder på 25,6; 27,2 og 30,3 mdr. Eaglen et al., 2013. J. Dairy Sci. 96:4015-4025. Undersøgelsen viste genetisk sammenhæng for 1.kalvskøer der havde svært ved at kælve med høj ydeevne og ringe efterfølgende drægtighedschance. Individer der blev født relativt nemt havde høj ydeevne og individer med længere drægtighedslængde var store brede dyr, som selv var født uproblematisk hvordan hænger det sammen med danske undersøgelser (spørg Anders Fogh). Stress hos moderdyret i sidste del af drægtigheden forringer kalvens start Miedema et al., 2011 Applied Anim. Beh. Sci. 132:14-19. Målet var at sammenligne køer og kviers adfærd op til kælvningen, samt at undersøge om der var forskel på deres adfærd når de havde hhv. ikke havde brug for assistance ved kælvningen. Kvier svingede med halen fra 4 timer før kælvningen og køer svingede kun med halen 2 timer før. Frekvensen af lægge-sig adfærd blev forøget fra 6 timer før kælvningen hos dyr der ikke havde brug for assistance, men kun fra 2 timer før hos køer der havde brug for assistance. Kvier der ikke havde brug for assistance lå ned i længere tid i løbet af de sidste 2 timer inden kælvningen end kvier der havde brug for assistance. En højere andel kvier end køer skraber med deres forben. Anden del af kælvningen tager længere tid for kvier (54 min) end for køer (22 min). Der beskrives to protokoller for fødselshjælp hvis der ikke sker fremskridt indenfor 2 timer efter kalvens forben er kommet til syne / hvis der ikke sker fremskridt indenfor 2 timer efter at der er gået hul på fosterhinden
Tri-State Dairy Nutrition Conference 2010 refererer drægtighedspct. er påvirket af social stress, hvor de kvier der var flyttet ind i boksen > 5 dage før inseminering havde højere drægtighedspct. End kvier der blev insemineret indenfor 5 dage efter flytning til boksen. Generelle artikler vedr. metoder til fejlfinding Vasseur et al., 2010 J. Dairy Sci. 93:4414-4426 NØGLEARTIKEL De udpegede kritiske kontrolpunkter, beskrev mål, beskrev indikatorer for hvorvidt mål var nået. Ved udfyldelse af værktøjet blev nogle indikatorer blev besvaret via interview med landmanden og nogle blev besvaret via egne observationer (kan kobles med specifikke nøgletal fra kvægdatabasen). Det var et mål at anvendelsen af værktøjet skulle resultere i udpegning af problemer indenfor et 3 timers rådgivningsbesøg. Hvert mål er understøttet af litteraturen. For at sikre ensartethed af vurderingerne på tværs af observanter, blev udfærdiget visuelle kort.