Modulvejledning Organisation og styring Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015 1
Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 På modulet arbejder vi med tre hovedtemaer:... 3 Læringsmål... 4 Indhold... 5 Modulets læringsforståelse og form... 5 Din indsats... 7 Vejledning... 7 Eksamen... 8 Det skriftlige oplæg... 8 Mundtlig eksamen... 9 Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe... 10 Kvalitetssikring og evaluering af modulet... 11 Litteratur... 11 Relevante links... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fagansvarlig og koordinator for modulet... 12 Oversigt over Den Offentlige Lederuddannelse 2
Organisation og styring (5 ECTS) Velkommen til modulet Først og fremmest vil vi i COK gerne byde dig velkommen til modulet Organisation og styring. Formålet med modulet er at skærpe din opmærksomhed omkring og forståelse af relationen mellem organisations- og styringsforståelsers betydning for og sammenhæng med vilkår for ledelse og styring i offentlige organisationer. I vil derfor som lederstuderende arbejde på et praksisnært og samfunds- og videnskabsteoretisk grundlag med, hvordan forskellige organisationsteorier og forståelser har betydning for selve organisationsbegrebet og skaber forskellige vilkår for ledelse og styring. Hensigten er at udvikle dine/jeres handlekompetencer til at forstå og reflektere forholdet mellem en række aktuelle centrale forståelser af managementmodeller for ledelse og styring. Derigennem arbejder du med at tilegne dig kompetencer til at forstå og forholde dig reflekterende til, hvordan konkrete strategiske og styringsmæssige udfordringer i form af f.eks. styringskoncepter og værktøjer kan/ville kunne kvalificere og tilføre mening i den offentlige organisatoriske kontekst og i særdeleshed i din egen organisation. Undervisningen baserer sig på praksisnære problemstillinger, og du vil komme til at inddrage problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra din egen organisation for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i egen praksis. Organisation og styring er et grundmodul på Den Offentlige Lederuddannelse og kan tages enten som et enkeltmodul eller som en del af uddannelsen. Modulet udgør 5 ECTS-point. Hovedtemaer for modulet På modulet arbejder vi med tre hovedtemaer: 1. Organisationens placering i en politisk styret kontekst. Fokus er på, hvordan organisationen kan iagttages, forstås og analyseres i den dynamiske og komplekse sammenhæng, der karakteriserer den offentlige organisation i det danske velfærdssamfund. Man kan overordnet beskrive de relationer, hvorigennem en organisation udfolder sig, som et historisk, samfundsmæssigt og således kontekstbestemt kompliceret samspil mellem sociale, strukturelle og kulturelle processer, der har kommunikation som forudsætning. Det er væsentligt for en leder at være bevidst om disse komplekse sammenhænges betydning for udviklingen og formuleringen af tanker om organisatorisk teori og praksis. Både for at kunne vurdere en given teori i dens kontekst og i den historiske sammenhæng, hvori den er blevet til, men også for at kunne vurdere dens anvendelighed i forhold til den sammenhæng, hvori din egen organisatoriske praksis foregår. Vi arbejder således også med dine/jeres kompetencer i forhold til at skelne mellem forskelligt historisk forankrede organisationsteorier, analysestrategier og praksisser. 2. Organisationskultur og forståelse. Her fokuserer vi på, hvordan ledelse kan forstås i forhold til enhver organisations karakteristika. Organisationsstrukturer og organisationskulturer udspringer af og bidrager samtidigt til at skabe den måde, hvorpå organisationens identitet konstituerer sig som sociale og kommunikative processer. Vi lægger i særlig grad vægt på de rammer der (ned- og uskrevet) er for offentlige organisationer i almindelighed og inden for de enkelte sektorer i særdeleshed. Temaet fokuserer på, hvordan ledelse af udviklings- og forandringsprocesser foregår i en kompleks organisationskulturel kontekst, hvor offentlige virksomheders kulturelle identitet konstant er til forhandling og genforhandling i beslutninger og fortolkninger. Og temaet sætter fokus på, hvorledes du som leder, gennem dine handlinger, er en aktiv del af skabelsen af organisationens identitet og kultur. 3
3. Styring i den offentlige organisation. I det tredje tema har vi fokus på, hvilke styringsbetingelser, der karakteriserer den politisk styrede organisation, og hvilke ledelsesudfordringer disse rejser. Temaet fokuserer både på linjeorganisationens og netværkssamarbejdets komplekse styrings- og beslutningsprocesser, samt på hvordan organisatoriske samarbejds- og forandringsprojekter kan forankres i et åbent organisationsbegreb og hvordan de mere traditionelle og sideløbende top-down styringslogikker har betydning for den offentlige organisation. Vi undersøger og reflekterer forskellige styringstænkninger, hvordan de kan samtænkes og hvordan de kan forstyrre hinanden. Derudover belyser vi både, hvordan styringsteknologier kan anvendes og hvordan valg af styringsteknologier har konsekvens ligesom ideen om styring reflekteres. Igennem arbejdet med ovenstående tre temaer skærpes din/jeres opmærksomhed omkring og forståelse af relationen mellem organisations- og styringsforståelsers betydning for og sammenhæng med vilkår for ledelse og styring i offentlige organisationer. Sammenhængen og dilemmaerne imellem politisk styring og ledelse af opgave og personale er dermed et af fokuspunkterne for dette modul. Som lederstuderende tilegner I jer kompetencer til at forstå og forholde jer reflekterende til, hvordan konkrete strategiske og styringsmæssige udfordringer i form af f.eks. styringskoncepter og værktøjer kan kvalificere og tilføre mening i den offentlige organisatoriske kontekst og i særdeleshed i egen organisation. Herved medvirker modulet til: at skærpe dit/jeres fokus på, hvordan ledelse og styring af offentlige organisationer kan iagttages og forstås i forhold til forskellige organisationsforståelser, -teorier, -former, -strategier og koncepter, at bibringe dig/jer indsigt i teorier, koncepter og værktøjer, analysestrategier og praksisser vedrørende strategisk ledelse og styring af/i offentlige organisationer, at udvikle dine/jeres handlekompetencer til at forstå og håndtere og i praksis implementere strategisk ledelse og styring af offentlige organisationer, at udvikle dine/jeres handlekompetencer til at forstå, reflektere, forhandle og handle strategisk i forhold til det organisatoriske krydspres. Læringsmål Certificeringsbekendtgørelsen fastslår, at der skal foreligge en klar beskrivelse af de læringsmål, som du som lederstuderende efter endt modul forventes at have tilegnet dig. Konkret betyder det, at der for modulet gælder indhold og læringsmål som beskrevet i nedenstående. Viden og forståelse 1. Skal have viden om forskellige teorier, metoder og koncepter relateret til ledelse og styring af komplekse offentlige organisationer i et foranderligt samfund. 2. Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne identificere, forstå, bidrage til at udvikle og skelne mellem forskellige teorier og metoder, der retter sig mod ledelse og styring i organisationer. 3. Skal kunne identificere og reflektere over eget perspektiv på organisation og styring og forstå dets betydning for strategiske valg og styringstiltag i egen organisation. 4. Skal have indsigt i hvordan organisatoriske fortællinger, styringskoncepter, -værktøjer og tiltag tilfører ledelsen, medarbejderne og organisationen betydning og identitet indadtil i organisationen og udadtil i forhold til i relationerne mellem politik, strategi, drift og borger. Færdigheder 1. Skal kunne iagttage og indsamle relevant empiri i forhold til udvalgte organisatoriske og styringsmæssige problemstillinger på en relevant måde. 2. Skal kunne analysere vilkår og identificere muligheder for styringsmæssige tænkninger og konceptuelle tiltag i egen organisation 4
3. Skal kunne vurdere forskellige teorier, metoder, koncepter og værktøjer, der retter sig mod styring og ledelse af offentlige organisationer og kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil. 4. Skal kunne anvende begrundet udvalgt teori til at analysere og perspektivere empiriske styringsmæssige problemstillinger og skal kunne reflektere og begrunde de organisatoriske konsekvenser heraf. 5. Skal over for organisationens forskellige interne og eksterne aktører kunne skabe og formidle forståelse for forskellige tænkninger, teorier, koncepter og metoder, vedrørende ledelse og styring. 6. Skal kunne reflektere og begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil. Kompetencer 1. Skal kunne praktisere strategisk ledelse og implementere styringsmæssige tiltag under hensyntagen til en politisk styret organisations komplekse interne og eksterne relationer. 2. Skal kunne indgå i et konstruktivt samarbejde med den politisk styrede organisations aktører og interessenter om at håndtere og skabe organisatorisk deltagelse i og refleksion over styringsmæssige udfordringer og processer. 3. Skal kunne identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til strategisk ledelse og styring. Indhold Ud over de tre hovedtemaer er følgende indholdsmæssige elementer i fokus: Der fokuseres på, hvordan ledelse og styring af offentlige organisationer kan iagttages og forstås i forhold til forskellige organisationsforståelser, -teorier,-former,-strategier og koncepter og dermed forbundne ledelsesdiskurser, herunder i særdeleshed i forhold til et komplekst organisationsbegreb, som er konsistent med et samfund i konstant forandring Der fokuseres på forskelligt historisk forankrede tænkninger, teorier, koncepter og værktøjer analysestrategier og praksisser vedrørende strategiske ledelse og styring af/i offentlige organisationer, herunder på betydningen af valg/fravalg af forskellige strategiske og styringsmæssige perspektiver på egen organisation. Der arbejdes med at udvikle dine/jeres handlekompetencer til at forstå og håndtere og i praksis implementere strategisk ledelse og styring i komplekse offentlige organisationer, hvor betydningen af strategiske beslutninger og styringsparadigmer konstant er til forhandling i relationen mellem politik, strategi, drift og borger Der arbejdes med udgangspunkt i iagttagelser af det organisatoriske krydspres med at udvikle dine/jeres handlekompetencer i forhold til at forstå kompleksiteten som en mulig ressource. Modulets læringsforståelse og form Din organisatoriske hverdag og praksis spiller ind på og opstiller krav og muligheder for dit handlerum og dine handlekompetencer som leder. Og omvendt understøtter og medudvikler din ledelsespraksis i din del af den kommunale organisation den strategiske dagsorden i relation til kommunens kerneydelser. Modulets læringsforståelse og form er derfor baseret på en vekselvirkning mellem din egen praksis, din organisatoriske virkelighed og det faglige indhold: 5
Udgangspunktet for læringen er koblingen af teori og praksis, og vi anvender i høj grad den reflekterende kommunikation som koblingsstrategi. Teori, refleksion og praksis forbinder sig med hinanden og forbinder hinanden i en sammenhængende proces. Med den store spredning i lederstuderendes forudsætninger vil der være mangfoldige erfaringer og ideer om, hvad der er (god) ledelse og en sund skepsis over for, om teori nu kan bidrage til praksis. Det er en almindelig tankemåde, at teori og praksis er adskilte størrelser: ét er teori, og noget andet er praksis. Dertil kommer at I som ledere er travle mennesker, som har lært hurtigt at tage stilling til oplæg og skriftlige materialer, og som er trænet i at læse konklusioner og sammendrag og derudfra vurdere og træffe beslutninger. Undervisningen sigter derfor også på at anskueliggøre teoriernes generelle anvendelighed på praktiske, ledelsesmæssige udfordringer. I den konkrete undervisning kobles teori, praksis og reflekterende kommunikation på tre niveauer: Der lægges op til, at I som lederstuderende i perioderne mellem de 4 undervisningsgange arbejder med teorierne i forhold til konkrete, praksisnære ledelsesopgaver. Det kan ske på niveau et og to ovenfor. For at understøtte dette arbejde er alle medlemmer af den internetbaserede del af DOL, som muliggør kollaborative læreprocesser i forlængelse af undervisningen. Endvidere bibringer det en kommunikativ kompetence, som har betydning for såvel læring som ledelse. På det didaktiske niveau tilrettelægges undervisningen som en fleksibel blanding af traditionel forelæsningslignende undervisning, studerende-oplæg, gruppearbejder, dilemmaspil, casearbejde osv. Den konkrete tilrettelæggelse sker ud fra en samlet vurdering af jeres forudsætninger og det stof, der skal arbejdes med. Modulet er på 5 ECTS point. Et ECTS-point svarer derfor til en arbejdsindsats for en "normal-studerende" på cirka 27,5 timer modulet er derfor berammet til ca. 137,5 arbejdstimer. De 137,5 arbejdstimer dækker over forskellige lærings- og arbejdsformer, så som case-arbejde, undervisning, læsning mv. (som beskrevet herover). De forskellige læringsformer er illustreret herunder: 6
Din indsats Undervisningens arbejdsform tager derfor også udgangspunkt i høj studieaktivitet hos dig og dine medstuderende. Det er en forudsætning, at I arbejder selvstændigt med forberedelse til undervisningen og deltager aktivt ved øvelser og debat i undervisningen. Under modulet fokuserer du/i på egne ledelsesudfordringer og skaber veje til at udvide personlig kompetence og sociale færdigheder og medskabe egne læringspointer. Derfor er det også et essentielt i forhold til dit læringsudbytte, at uddannelsesaktiviteterne omsættes til handling i hverdagen. På modulet arbejder hver enkelt lederstuderende således med at opstille og afprøve forskellige prøvehandlinger i hverdagen mellem de enkelte undervisningsgange og reflekterer fra gang til gang over egne oplevelser af prøvehandlingerne i relation til teorien og i relation til andre lederes refleksioner over deres prøvehandlinger. Vi anbefaler, at du gennem modulet har fokus på egen læreproces. For at holde dette fokus, kan du med fordel udarbejde din egen læringslogbog. Før de enkelte undervisningsgange formulerer du dine egne læringsmål i forhold til det tema og den litteratur, der er på dagsordenen for undervisningsgangen. Disse mål kan skærpe dit fokus og kan fx bruges i opstarten af undervisningsdagen. Vi opfordrer desuden til, at der efter alle undervisningsdage bruges tid på at overveje, hvilke centrale begreber, teorier og metoder, samt hvilke eksempler fra empirien der har betydning for læringsmålene. Din egen logbog kan derved bruges undervejs i forberedelsen, undervisningen, studiegruppedagene og eksamensperioden og fastholder personlige og faglige læringspointer. Vejledning Som lederstuderende modtager du vejledning til opgavearbejde svarende til 1 time pr. studerende. Vejledningen gives fortrinsvist som gruppe- eller holdvejledning efter nærmere aftale med underviseren. Vejledning kan ske ansigt til ansigt eller via Skype e.l. efter aftale med vejleder. Du har som lederstuderende medansvar for vejledningen. Det betyder, at det er dig, der anmoder vejleder om møder, ligesom det også er dig, der informerer om, hvad det er du ønsker, der skal diskuteres og formulerer konkrete spørgsmål til vejledningen. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er meningen, at vejlederen skal læse alt i gennem. Vejlederen er ikke garant for opgaven og kan og skal ikke godkende den eller dele af den. Vejlederen må endvidere ikke forhåndsgodkende en opgave inden afleveringen, men vejlederen bør, når det muligt, informere dig, hvis der er tvivl om, hvorvidt opgaven kan bestå. 7
Derefter er det så op til dig som lederstuderende selv at tage stilling til, hvorvidt du ønsker at blive eksamineret i opgaven. Eksamen I det følgende kan du læse uddybende om den afsluttende eksamen på modulet. Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen, individuelt eller i gruppe, med udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Det skriftlige oplæg udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 4 og danner grundlag for den mundtlige eksamen. Denne prøveform giver mulighed for, at du i den skriftlige del kommer i dybden med en selvvalgt problemstilling inden for modulets genstandsområde, og at bredden i modulet kan reflekteres ved den mundtlige del. Det skriftlige oplæg Det skriftlige oplægs undersøgelsesspørgsmål skal være relateret til din egen organisation og behandle en ledelsesmæssig problemstilling inden for organisation og styring i såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv. Oplæggets undersøgelsesspørgsmål skal skriftligt godkendes af underviseren. Der lægges vægt på, at du viser, hvordan du anvender elementer fra undervisningen i egen praksis i et fremadrettet handlingsperspektiv. Centralt i det skriftlige oplæg står dine refleksioner over dine egne kompetencer samt teorier og begreber om organisation og styring. Indholdselementer i det skriftlige oplæg a. Indledning: En kort præsentation af dig selv, din organisation og temaet for dit skriftlige oplæg. b. Det centrale undersøgelsesspørgsmål. Vi bruger i COK Det centrale undersøgelsesspørgsmål eller bare Undersøgelsesspørgsmål svarende til det, du måske kender fra andre opgavetyper som problemformulering. Det gør vi, fordi vi gerne vil give dig mulighed for at anvende oplægget til refleksioner og undersøgelser, der giver dig flere handlemuligheder i hverdagen. Undersøgelsesspørgsmålet er det skriftlige oplægs omdrejningspunkt. Spørgsmålet sætter rammen for dit oplæg, og det er ud fra det, du skal vælge de teorifragmenter, du forestiller dig vil hjælpe med at belyse og svare på dit spørgsmål. Det skal være kort, og du skal være nysgerrig efter at skabe et svar i løbet af skriveprocessen. Du kan eventuelt tilføje flere delspørgsmål, men vær opmærksom på, at de bliver afgrænsende og ikke udvidende i forhold til undersøgelsesspørgsmålet. c. Metodeovervejelser a. Teori: Hvilke teori-fragmenter kan belyse undersøgelsesspørgsmålet? Hvorfor vælger du de teori-fragmenter, du gør? b. Praksis: Har du brug for ud over at forholde dig til omgivelserne at indsamle oplysninger i din organisation? Hvis ja, hvordan kunne du forestille dig at gøre det? Hvis nej, hvorfor ikke? d. Behandling: Her beskriver, analyserer og reflekterer du dit tema. Dette afsnit fylder mest og udgør kroppen i det skriftlige oplæg. e. Afrunding og perspektivering: Der lægges ikke op til en bastant konklusion eller et resultat med dobbeltstreg under. Snarere en eftertænksomhed og dine overvejelser om, hvad der videre skal arbejdes med. f. Egen kompetenceudvikling: Hvad har du lært af og i modulet og af arbejdet med det skriftlige oplæg? Formelle krav til det skriftlige oplæg Det skriftlige oplæg må maksimalt fylde 12.000 tegn inkl. mellemrum og kan udvides med 4.800 tegn inkl. mellemrum pr. studerende, når flere skriver sammen. Det vil sige, at hvis I er to, der skriver sammen, har I i alt 16.800 tegn inkl. mellemrum til jeres rådighed (7 x 2.400). Brug tekstbehandlingsprogrammets optællingsfunktion. Til orientering er én såkaldt normalside 2.400 tegn med mellemrum. Du skal anføre antal tegn i oplægget på forsiden. 8
Det skriftlige oplæg skal indeholde forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Disse indgår ikke i de 12.000 tegn nævnt ovenfor. Husk sidetal! Forsiden skal indeholde titel, navn og fødselsdato (hvis flere skriver sammen: alles navne og fødselsdatoer), afleveringsdato og modulnavn. Du skal også skrive på forsiden, om oplægget skal behandles fortroligt. Endelig skal du skrive på forsiden, hvor mange tegn den består af. Ved gruppeprojekter skal det desuden tydeligt fremgå, hvem der er forfatter til hvilke afsnit, da det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen. Se også afsnittet Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Hvis du citerer fra eller henviser til bøger, artikler eller andre kilder, skal du angive din kilde. Du kan vedlægge relevante bilag i begrænset omfang. Ved aflevering skal opgaven indeholde underskrift, der kan være digital, som bekræftelse på, at den skriftlige besvarelse er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dit oplæg skal afleveres enten elektronisk eller fysisk og være modtaget på den opgivne adresse/mailadresse senest på den opgivne dato, som alt sammen findes på lektionsplanen. Hvis du vælger at aflevere fysisk skal du indlevere 2 eksemplarer og derudover et elektronisk eksemplar til arkivering via mail. Mundtlig eksamen Modulet afsluttes med en mundtlig, individuel- eller gruppeeksamen med udgangspunkt i det skriftlige oplæg. Der er afsat 30 min. til eksamen inklusiv votering til hver lederstuderende. Ved gruppeeksamen forlænges eksaminsationen med 15 minutter pr. studerende. Jf. også afsnittet Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Eksaminationen forløber som en dialog, og du skal således ikke forberede at tale hele tiden, men tværtimod være åben over for de input, der kommer fra eksaminator og censor. Det er eksaminators ansvar at holde tiden og dialogen i gang og samtidig sikre, at du får præsenteret dine hovedbudskaber. Som hovedregel har du de første 5 minutter til rådighed. De kan med fordel anvendes til at præsentere de vigtigste pointer og perspektiver i dit skriftlige oplæg. Du kan anvende tekniske hjælpemidler til den mundtlige eksamen, men det er dit ansvar, at de er til stede og fungerer. Modulet afsluttes med en eksternt censureret, mundtlig eksamen individuelt eller i grupper. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i det skriftlige oplæg og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Der gives en samlet karakter for det skriftlige oplæg og den mundtlige præstation. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Se skemaet herunder for beskrivelse af karaktererne. 9
Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe Den ny eksamensbekendtgørelse: BEK nr. 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nævnes muligheden for gruppeeksamen. Gruppearbejde er et pædagogisk middel, som, rigtigt anvendt, styrker den enkeltes indlæring og opøver sociale færdigheder dette gælder også i eksamenssituationen. I COK betragtes gruppearbejdet derfor som et vigtigt led i læringsprocessen på Den Offentlige Lederuddannelse, dels fordi det virker arbejdsmotiverende, dels fordi gruppearbejdet stimulerer selvstændighed og samarbejdsevne, som er en betydningsfuld kompetence i såvel undervisnings- som jobsituationen. COKs regler for gruppeeksamen Såfremt der ønskes gruppeeksamen meddeler de studerende dette til underviseren/vejlederen senest på det af COK fastlagte tidspunkt. Såfremt de studerende har skrevet en opgave sammen i gruppe, går de også op til mundtlige gruppeeksamen. Det er således ikke muligt at udarbejde en skriftlig gruppeopgave, men gå til individuel mundtlig eksamen. Gruppeeksaminationen vil være med individuel bedømmelse. Det betyder, at bedømmelsen altid er individuel, uanset om der er tale om individuel eksamen eller gruppeeksamen. Skriftlig gruppeeksamen En skriftlig opgave til gruppeeksamen kan udarbejdes af 2,3 eller max. 4 studerende. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Gruppen kan med fordel angive den enkeltes bidrag i opgavens indholdsfortegnelse eller læsevejledning. Ved gruppebaserede produkter udvides det maksimale sideantal typisk med min. 2 sider pr. studerende ud over én. Se dog modulvejledningen for det pågældende modul for krav til konkret sideantal ved skriftlig opgave i gruppe. Mundtlig gruppeeksamen Studerende kan gå til mundtlig eksamen i grupper på 2, 3 eller max. 4 studerende. Studerende, der afleverer et gruppebaseret skriftligt opgave, går til mundtlig gruppeeksamen. Det betyder, at studerende, der skriver sammen i en gruppe, ikke kan vælge at gå op individuelt til den mundtlige eksamen, men skal gå op som gruppe. 10
Den mundtlige gruppeeksamen former sig som en samtale mellem eksaminander, eksaminator og censor og baseres på hele opgaven samt relateres til indholdet af modulet. Forbered et mundtligt oplæg pr. gruppemedlem af ca. 5 minutters varighed Oplæggene skal redegøre for den vinkel, som I ønsker at lægge på de elementer I ønsker drøftet på baggrund af den skriftlige opgave og for den fælles eksamination. Bestræb jer på, at oplæggene ikke er for ens. Eksaminationen tager udgangspunkt i jeres mundtlige oplæg, hvorefter den samlede skriftlige opgave og pensum for modulet inddrages. Det kan være en god idé ved eksaminationens start at aftale med eksaminator og censor, om I vil gennemføre alle oplæg inden den fælles samtale går i gang, eller om hvert enkelt oplæg skal efterfølges af enkeltstående tematiserede samtaler. Votering og tilbagemelding til de studerende gives individuelt. Det betyder, at hver eksaminand i gruppen indkaldes efter den mundtlige gruppeeksamen for en individuel feedback og bedømmelse på vedkommendes præstation. Gruppeeksaminationens varighed, inkl. votering Ved gruppeeksaminer forlænges prøvetiden med 15 min. pr. studerende udover den første studerende. For langt de fleste af modulerne på DOL, betyder det, at varigheden for den mundtlige gruppeeksamen er som følger: o Ved 1 eksaminand: 30 minutter inkl. votering o Ved 2 eksaminander: 45 minutter inkl. votering o Ved 3 eksaminander 60 minutter inkl. votering o Ved 4 eksaminander 75 minutter inkl. votering Kvalitetssikring og evaluering af modulet Modulets evalueringspraksis er designet med henblik på kvalitetssikring af den aktuelle undervisning, optimering af den overordnede uddannelsestilrettelæggelse og tegn på handlinger i din praksis. Der evalueres derfor af flere omgange og med forskellig fokus og dybde. Konkret opererer vi med flere integrerede evalueringstyper/niveauer. Kvalitetssikringens punkter er: 1. Procesevaluering i - praksis: Underviseren har en plan for undervisningen, men handler situationsbestemt i undervisningen. Procesevaluering i- praksis foregår som en løbende dialog med de studerende og er som sådan basiselementet i kvalitetssikringen af COKs undervisning. 2. Afsluttende evaluering af hver undervisningsgang: Der anvendes forskellige evalueringsformer efter hver undervisningsgang. Den viden som kommer frem i evalueringerne, vil underviseren bruge til at tilpasse modulet, så det indholdsmæssigt og processuelt passer bedst muligt til de studerende på modulet. 3. Eksamen som kvalitetsindikator: Vi ser eksamen som en evalueringsindikatorer, da de studerendes opfyldelse af læringsmålene vurderes af en censor. 4. Elektronisk evaluering: Efter undervisningens afslutning og inden eksamen vil der være mulighed for at udfylde et elektronisk spørgeskema over nettet. Du får adgang til skemaet gennem GroupCare. Litteratur Der læses ca. 500 sider pr. modul. Litteraturen er nøje udvalgt til at rette sig imod modulets læringsmål. Vi indkøber grundbøger og uploader elektroniske artikler på MitCOK. Litteratur for modulet fremgår af lektionsplanen. 11
Relevante links Bekendtgørelse nr. 946 af 27/08/2014 om certificering af Den Offentlige Lederuddannelse og i COK s godkendte certificeringsansøgning for modulet se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164561 Bekendtgørelse nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelse på uddannelses- og forskningsministeriets område. Se - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167998 Bekendtgørelse 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160839 Fagansvarlig og koordinator for modulet Chefkonsulent Jeanet Hardis jha@cok.dk Koordinator Jane Rasmussen jr@cok.dk 12