Antimobbestrategi for Dronninggårdskolen Gældende fra Skoleåret 11-12 INDLEDNING Antimobbestrategiplanen er blevet til i skoleåret 2010-2011 og er udarbejdet af Trivselsudvalget, der består af to AKT- lærere(bb,bn), kontaktlæreren for elevrådet for indskoling og mellemtrin(md), to pædagoger(mag, Mih) samt en ledelsesrepræsentant(je). Den endelige plan præsenteres for Skolebestyrelsen til godkendelse i januar 2012, hvorefter den offentliggøres. På Dronninggårdskolen er målet, at alle skolens elever trives i skole - og i SFO/SFK - regi. Udover en antimobbestrategi indeholder planen trivselsfremmende tiltag med tilhørende handleplaner. Vi ved i dag, at der er en klar sammenhæng mellem trivsel og læring. Børn, der trives, er mere parate til at give plads til nye erfaringer og udfordringer både fagligt og socialt. Fundamentet for udvikling er trivsel, og på Dronninggårdskolen er det en fælles opgave at sørge for, at eleverne trives. Lærere, pædagoger og forældre samarbejder for at opnå social trivsel på skolen. Dette forbinder vi med anerkendelse, tryghed og at føle, at man er noget værd - både i andres og i egne øjne. På Dronninggårdskolen: Respekterer og anerkender vi, at alle børn er forskellige. Vi tilstræber, at omgangsformen skal være præget af gensidig respekt og tolerance, og skolen ønsker, at børnene opnår forståelse og respekt for andres liv og vilkår. 1
Forventer vi, at forældre, elever og de professionelle aktivt efterlever skolens trivselspolitik, antimobbestrategi og værdier. Dronninggårdskolen er en skole: Hvor børnene føler sig trygge således, at de styrker deres selvværd og får mulighed for kreativt at udvikle deres forskellige kompetencer faglige, personlige og sociale. Hvor der er plads til forskellighed, åbenhed, ansvarlighed, refleksion og fordybelse. Hvor man lærer at lytte til hinanden og at udsætte egne behov i forståelse for helhedens tarv. Børnene skal opleve, at de er en værdifuld del af helheden. Vi træner i at tage hensyn til andre samt at sætte os ind i andres situation. Hvor man lærer at hvile i en forståelse af eget værd således, at man kan indgå i et forpligtende samarbejde, være i stand til at tage medansvar, sætte sig realistiske mål og nå dem. Hvor alle oplever, at de er værdsatte, ligeværdige, ansvarlige og en del af fællesskabet, og hvor alle opøves i at se muligheder frem for begrænsninger. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel i overensstemmelse med vores værdigrundlag og anvise handlemuligheder for børn, lærere, pædagoger og forældre, når mobning opstår. Værdigrundlaget på Dronninggårdskolen FRAMST Vi er faglige. Vi er rummelige. Vi er ansvarlige i relationen. Vi debatterer menneskesyn. Vi udviser synlighed. Vi skaber tryghed. 2
HV AD ER MOBNING, KONFLIKT OG DRILLERI? Hvad forstår vi ved mobning? Mobning er, når en person gentagne gange over en periode udsættes for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er de handlinger, der bevidst forsøger at skade og nedgøre en anden person. Det kan medvirke til at ekskludere den pågældende fra et fællesskab eller markere dennes sociale position som uinteressant, kedelig, uværdig og perifer i forhold til de magtfulde i gruppen. De magtfulde i gruppen kan dermed gøre det helt tilladeligt at udøve krænkende handlinger mod en eller flere personer. Hvad forstår vi ved konflikter? Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at den skaber en anspændt situation og relation mellem to eller flere parter. Alle kan opleve at være en del af store og små konflikter. Parterne har konflikten tilfælles, og begge parter har et valg om at trappe konflikten op eller ned. Hvad forstår vi ved drilleri? Drilleri er ofte spontant og tilfældigt, og drilleri er at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Drilleri kan ske ved at kommentere, råbe ad, eller aktivt gøre noget, der har med en anden person at gøre. Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænkede og forfulgte, og det er vigtigt at være opmærksom på dette uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal det aldrig forhindre, at vi som voksne anerkender et barns oplevelser og følelser. Det er i den sammenhæng også vigtigt, at vi som voksne har fokus på den, der mobber, og hvad der ligger bag den negative adfærd. 3
TRIVSELSFREMMENDE TILTAG Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Trivsel og forebyggelse af mobning skal være forankret i hele skolens miljø og virke. Når vi taler om trivsel og forebyggelse af mobning, lægger vi vægt på, at der arbejdes på at opbygge et godt og trygt miljø i klasserne, hvor alle kommer til orde og respekteres trods forskelligheder. Det er vigtigt, at både skole og forældre er opmærksomme på alle de arenaer, hvor mobning også kan finde sted: Facebook, Intra, mobil og andre digitale medier. På Dronninggårdskolen er lærerne og pædagogerne de vigtigste omsorgspersoner. Vi arbejder med anerkendende pædagogik med fokus på børnenes ressourcer. Vi har et tæt samarbejde og sparring i teamene omkring klasserne. På Dronninggårdskolen har vi mange trivselsfremmende tiltag. Det værende både i klasserne, i forældregruppen og for den samlede skole. Trivselsfremmende tiltag i klassen: Det er vigtigt, at alle i klassen påtager sig ansvar for det gode miljø. Klassens lærere Klassepædagoger (i indskolingen) Tværfaglige emneuger Klasseregler (udarbejdet af elever og klasselærer) Individuelle elevsamtaler Klassemøde/klassens time Klasseteams (lærere/pædagoger) AKT-lærere Inklusionsvejleder Trivselsfremmende tiltag i forældregruppen: Det er af afgørende betydning, at forældrene er engageret i klassens trivsel, og at der er en positiv og konstruktiv kommunikation mellem lærere/pædagoger og forældre. Skole/hjem samtaler Forældremøder 4
Overleveringsmøder for forældre i forbindelse med overgangen fra børnehave til bh.kl., fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling Forældreråd Madgrupper i indskolingen Sociale arrangementer Uformel anerkendende kommunikation Den samlede skole: For at understøtte skolens samlede mål for trivsel er det afgørende, at der er trivselsfremmende tiltag på tværs af klassetrin. Eksempler: Venskabsdage Venskabsklasser DCUM dag (antimobbedag) Legepatrulje Elevråd Morgensang Forårsfernisering Trimiade Miniade Fastelavn Juleklip Fælles frokost på årgangen Diskofest Hop og Rock festival Aftenarrangementer i SFK Julemarked Sommerfest Udflugter Fællesspisning med forældre Årlig midifest Årsfest i udskolingen 5
8 gode råd til forældrene: 1. Vær aktiv som forælder m.h.t. sociale arrangementer i klassen og på skolen. Hvis en drillesituation - eller i værste fald en mobbesituation opstår, vil kendskabet til de øvrige forældre i klassen lette kommunikationen og forståelsen. Følg med i, hvordan går det i klassen? Hvordan har dit barn det? Hvordan har de andre børn det? På den måde lærer dit barn samtidig at have empati og interesse for andre. 2. Deltag aktivt i forældremøder og skole/hjemsamtaler hav fingeren på pulsen m.h.t. dit barns og de andre børns trivsel i klassen og på skolen. 3. Underret klasselæreren, hvis du finder grund til bekymring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Hvis der i hjemmet af den ene eller anden grund opstår problemer, som barnet bliver mærket af, så er det en god idé at underrette klasselæreren, som så i denne følsomme og sårbare periode kan være medvirkende til, at de øvrige lærere og pædagoger er ekstra opmærksomme på barnet. 4. Lær dit barns kammerater at kende. Giv dit barn mulighed for at se sine kammerater i fritiden. Tag initiativ til, at dit barn også ser andre børn end dem, det normalt omgås. 5. Lær dit barn, at mennesker er forskellige og lige meget værd. Skolen inkluderer mange slags forskellige elever, og det skal man også som en god kammerat. 6. Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk at overholde de aftaler, I har vedrørende fødselsdage. Fx at man inviterer hele klassen, alle pigerne eller alle drengene. 7. Medierne er en stor del af børn og unges virkelighed i dag. Lær dem at bruge div. medier med omhu. Sæt evt. grænser og følg gerne med på sidelinjen. 6
8. Som forældre spiller du en stor rolle i forebyggelse og problemløsning i forbindelse med mobning. Ved at være bevidst om sproget i hjemmet, tale ordentligt om klassekammeraterne, lærerne og de andre forældre, er man som forælder med til at forebygge mobning. Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner i det forebyggende arbejde? Ressourcepersonerne på Dronninggårdskolen (skolepsykolog, sundhedsplejerske, AKTmedarbejdere(adfærd, kontakt og trivsel), inklusionsvejleder og specialundervisningslærere) bruges til sparring og indsatser omkring enkelte elever, grupper af elever, hele klasser og supervision af lærere, pædagoger og forældre. Både elever, forældre, klasse- og årgangsteam og de enkelte medarbejdere kan bede om hjælp til løsning af problemstillinger eller nye ideer til trivselsfremmende tiltag. Skolens specialcenter har åben rådgivning for lærere og pædagoger. HANDLEPLAN VED MISTANKE OM MOBNING Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? Hvad gør jeg som elev? Hvad gør vi som lærere og pædagoger? Hvad gør vi som forældre? Når vi observerer mistrivsel hos elever på skolen sørger vi for at gribe ind med det samme. Hvilken form for indgriben, der bliver brugt er meget afhængig af den enkelte situation. Eksempler på initiativer, der iværksættes: Samtale og konfliktløsning mellem de involverede parter Kontakt til forældrene og klasseteam Teamsamarbejde med og om eleven/eleverne 7
Etablering af AKT Rådgivning hos Rådgivning og Forebyggelse (tidligere PPR) Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? Så snart en voksen/omsorgsperson (ressourceperson, lærer, pædagog, forældre, AKTmedarbejder eller skolepsykolog) bliver/bliver gjort opmærksom på, at der kan være tale om dårlig trivsel, indkaldes der til møde i klasseteamet, hvor alle observationer og/eller informationer fra forældre, elever, AKT- medarbejder eller skolepsykolog bliver fremlagt. Som udgangspunkt er det væsentligt, at teamet i fællesskab finder ud af, hvilke voksne i teamet eller AKT- medarbejdere, der har eller kan etablere god kontakt og gode relationer. Dette gælder både til den elev, der udsættes for mobning, og den eller de elever, som mobber. Disse voksne indleder eksempelvis herefter samtaler med de pågældende elever ud fra ICDP principperne - 8 temaer for et godt samspil. 1 Ofte vil den pædagogiske indsats overfor mobberen være den væsentligste i forhold til en ændring af situationen. Er der tale om elever fra andre klasser, inddrages de pågældende klasseteam i et lignende forløb. Sideløbende bruger klasselæreren/klassepædagogen i den/de pågældende klasser Klassens tid timerne til at tale om mobning. Alle i teamet har skærpet opmærksomhed på eleverne i lektioner, frikvarterer og i SFO/SFK tid, hvis relevant. De involverede elevers forældre holdes løbende orienteret og inddrages i den pædagogiske proces i det omfang, som situationen måtte kræve. På efterfølgende teammøder delagtiggør alle hinanden i observationer og pædagogiske tiltag. Teamet evaluerer på virkningen af den pædagogiske indsats, og aftaler et videre handlingsforløb, hvis dette er nødvendigt. Dette kunne ud over fortsat indsats overfor de involverede elever være klassemøder og/eller forældremøder, eventuelt ledet af skolepsykolog eller AKT medarbejder. 1 Bilag 1, ICDP-samspilstemaer 8
Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever? Problemer i relationen mellem lærere og elever håndteres i samarbejde med de involverede og afdelingslederen samt eventuelt en AKT medarbejder. Afdelingslederen orienterer skolelederen. Hvem skal elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale mistrivsel/mobning? Elever, ansatte og forældre skal henvende sig til en lærer eller en pædagog, som har en relation til barnet. LEDELSENS ROLLE Ledelsen har medvirket til udarbejdelsen af Antimobbestrategiplanen. Planen indgår i skolens øvrige inklusionsarbejde og er en integreret del af dette. Antimobbestrategiplanen er en del af Skolebestyrelsens årshjul. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Planen præsenteres på personalemøder for lærere og pædagoger. Trivselsudvalget følger op på planen i samarbejde med personalet. Personalet bruger planen i deres arbejde. Planen præsenteres for nye forældre i børnehaveklasserne. Planen er tilgængelig på skolens hjemmeside. Trivselsudvalget evaluerer/reviderer planen hvert år. Trivselsudvalget sender planen til godkendelse i skolebestyrelsen hvert år. 9
OPFØLGNING De enkelte klasser bruger DCUM termometeret samt trivselsundersøgelser på venskabsdage m.m. efter behov, når teamet eller klasselæreren vurderer, at dette er nødvendigt. Skolen gennemfører den obligatoriske EUM undersøgelse hvert 3. år Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Skolens Trivselsudvalg følger op på/reviderer Trivselspolitik/Antimobbestrategiplan årligt. Der henvises også til Dronninggårdskolens Trivselsfolder 2009 Denne Antimobbestrategiplan er godkendt på Skolebestyrelsesmødet onsdag d.18.1.2012 10
Bilag 1 ICDP-samspilstemaer 1. Vis positive følelser, vis at du er glad for barnet. 2. Juster dig efter barnet og følg barnets initiativ. 3. Tal med barnet om de ting, det er optaget af og prøv at få gang i en følelsespræget samtale". 4. Ros og anerkend barnet. 5. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed så I kan skabe fælles oplevelser. 6. Giv mening til barnets oplevelser ved at vise følelser og entusiasme. 7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet. 8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser. 11