LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk. 2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR. 6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og e-mail Inuuneq-Meeraq-Pinngortitarlu IMP Nuuk Ilivinnguaq 3 Postbox 863, 3900 Nuuk Telefon : +299 312733 imp@imp.gl Tilsynsførende Deltagere ved tilsynet Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Tilsynet udført 15.-16.-19. november 2012 Forrige tilsyn blev udført i 2010 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt: Tilsynet var anmeldt Tilsynsbesøgets struktur: Samtale med ledelsen, personalet og beboerne. Tilse afdelingerne. Grundlag for tilsyn: Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Sagsnummer:42.33 Dokumentnummer: Tilsynsførende: Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Formålet med tilsynet I medfør af 1, stk. 2 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 16. februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. 1
I landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne I bekendtgørelsens 6 står der, at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen, som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres, at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og ungedøgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet. At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes på følgende e-amiladresse: dogn@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus Institutionens specifikke håndtering af emnet 2
Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning og antal pladser. Døgninstitutionen Inuuneq-Meeraq-Pinngortitarlu, IMP modtager omsorgssvigtede børn, og modtager ikke behandlingskrævende og unge der allerede er kommet ind i en kriminel løbebane. Institutionens overordnede målsætning er at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene, og hjælpe og støtte deres selvværd og selvtillid. Det sker ved omsorg og daglig støtte og opmuntring til børn og unge. Institutionen har besluttet, at lukke afdelingen i Maniitsoq, som var normeret med 10 beboere, lukningen er sket forbindelse med vanskeligheder med at skaffe kvalificeret personale. Institutionen har efterfølgende derfor søgt om at kunne åbne afdelinger i Nuuk og har i oktober 2011 fået godkendt 5 pladser i Manngua. Denne afdeling blev dog ramt af skimmelsvamp og institutionen blev nødt til at flytte beboerne. P.t. bor der 5 beboere på Inspektørbakken og 4 beboere på Quassunnguaq, disse afdelinger er indstillet til godkendelse af driftaftale med Selvstyret. Der er 15 normerede pladser for børn og unge i alderen fra 12-18 år, aktuelt er der indskrevet 14. af institutionens aktuelle beboersammensætning. Ilivinnguaq IMP afdelingen er der i 6 normeret pladser. Der bor i dag 3 piger og 2 drenge der. Aldersmæssigt fordelt på 12, 13, 13, 13, 16.år. IMPs udslusningsafdeling på Inspektørbakken er der plads til 5. Aktuelt bor der 2 3
piger og 3 drenge. Aldersmæssigt fordelt: 14, 16, 16, 17 og 19 år. IMP i Quassunnguaq afdelingen er ny med plads til 4. Aktuelt bor der 4 piger der, som er henholdsvis 13, 13, 14 samt 15 år. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Under tilsynet var aktuel beboersammensætning god nok. Bortset fra en dreng der er meget behandlingskrævende. Denne dreng er diagnostiseret med ADHD og har behov for meget støtte og opsyn fra personalet. Der har været adskillige henvendelser til kommunen om, at drengen har brug for speciel behandling. Der er endnu ikke gjort noget klart tiltag omkring drengens forhold. I de seneste år er det tydeligt, at børn og unge, der bliver anbragt i IMP, har brug for massiv hjælp på baggrund af følger efter massivt omsogssvigt. Hvilke husregler findes på institutionen, og overholdes disse? IMP har udarbejdet tydelig skriftlige retningslinjer både for personalet og beboerne. Der er almindelig gældende regler som andre steder, omkring såsom sengetider, spisetider, arbejdsopgaver, retningslinjer forbindelse med når beboerne ikke kommer hjem til tiden, samt arbejdsopgaver imellem afdelingerne og ikke mindst institutionens fælles etiske retningslinjer forbindelse med arbejdet med børnene. Der er også regel omkring forbud om rygning ind og omkring institutionen som er 4
gældende både for personalet og beboerne. For det meste bliver reglerne fulgt, og det bliver taget op regelmæssigt. Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Ja, der bliver lavet rapporter. Dog har IMP brug for bedre forståelse og tilbagemeldinger fra Kommunerne omkring børnene, når der sker henvendelse fra institutionen. Ja, der bliver lavet årsberetning. Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvordan er ind- & udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Det er der ikke, da det er en privat døgninstititution. Visitationsudvalget behandler og vurdere henviste sager. Visitationsgruppen består af ledelsen, og psykolog og kontorfuldmægtig. Udskrivning fra institutionen sker i samarbejde med kommunen. Det fleste ansatte i stillingerne er uden nogen socialpædagogisk uddannelsesbaggrund, men mange har en del erfaring med arbejde med børn. Der er 3 med pædagog uddannelse. Institutionen bruger faste vikar der er under uddannelse og arbejder for det meste i weekenderne, for eksempel er der en lærerstuderende og en sygeplejestuderende. Ledelsen i IMP har mange års erfaring i at arbejde på børne- og døgninstitutioner. Dette kan til tider være vanskeligt, specielt når børmene bliver uregerlige og har stort behov for støtte fra personalet. Ved behov sættes ekstra personale ind. Forhold, der skal følges op. Det anbefales, at der skal satses og arbejdes for at der ansætte flere uddannet 5
Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inden- og udendørs), bad- og toiletforhold, værelser/egne boliger og muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen. persoanle. Tilsynet opfordre at man i visitationsgruppen, så vidt som muligt vurdere nøje de henviste børn og unge til institutionen. For dels at undgår fejlanbringelser på institutionen, og handicappede og andre børn med specielle behov ikke bliver henvist dertil. Ikke mindst skal der opfordres til at skaffe de nødvendige oplysninger, som skal bruges som udgangspunkt ved behandling af henvisningerne. IMP er fordelt i 3 afdelinger, således: Afdelingen i Ilivinnguaq Afdelingen i Inspektørbakken. Afdelingen i Quassunnguaq. Værkstedet, hvor også kontoren er placeret. I Ilivinnguaq er der 6 pladser. Hele huset er på 180 kvm. Ovenpå er der 3 små værelser, 2 eneværelser og et dobbeltværelse. Vagtværelse til personalet, her opbevares medicinen til beboerne i et ikke aflåst skab, det er bedt om at får det ordnet snarest muligt. Et toilet med bad, køkken gode indretning og faciliteter, en velindrettet opholdstue med tilsvarende spisestue med plads til alle beboerne. I husets kælder er der et dobbeltværelse, ved siden af er der et eneværelse. Hvis man skal ind der, bliver man nødt til at gå ind ad det første værelse. I husets kælder er der særskilt toilet til personalet, under trappen er der et lille rum som bliver brugt som depot og krybekælder hvor husets tank er placeret, samt kummefryser også er placeret. I husets kælder er der særskilt udgang der kan bruges i nødstilfælde. I alle afdelingerne er der indstalleret brandalarm og brandudstyr. Afdeling Inspektørbakken er flot og virker hjemligt og indbydende. 6
Der er 5 beboerværelser der alle er indrettet godt og tidsvarende med præg af hygge. Opholdstue samt spisestue, køkkenet med egnede faciliteter. Toilet med bad. Når man går ned ad trappen fra husets kælder, er der vaskerum og andet, og et lille depot. Nedenunder er der en nødudgang som er markeret også. I kælderens nederste del er der også lille værelse, hvor en 19-årig bor i med eget lille tekøkken. En anden rum som bruges som samtalerum. Afdelingen i Quassunnguaq er der plads til 4. Huset er placeret i selvtændig lejet hus på i alt 105 kvm. Stor. Huset og afdelingen er slags erstatning for afdelingen i Maniitsoq, som blev lukket. Der er et værelse til 2, samt 2 eneværelser, et personaleværelse samt et lille toilet med bad. Stue- opholdsstue samt køkken er ud i et, og er indrettet fint og tidssvarende med hyggelige indretning. Værkstedet, er fysiske placeret i Industrivej 49 c. Her er også indrettet kontor og administration. Værkstedet bliver brugt forholdsvis for beboere som ikke går i skole hvor der mulighed for forskellige aktiviteter der, hvor de støttes og opmuntres til at have arbejde eller trænes til at have arbejde. Værkstedet er velstruktureret og bliver flittigt brugt. IMP har derudover en hytte i Kuunnguaq ved Kapisillit, som for det meste bliver benyttet om sommeren forbindelse med pædagogisk arbejde. Institutionen har en båd og en jolle, herudover også 2 biler. Forhold, der skal følges op. Tilsynet anbefaler, at værelserne i Ilivinnguaqs kælder bliver ordnet og lavet således at den der bor i den inderste værelse får direkte indgang og ikke skal igennem første værelse for at komme ind. Alle medicinskabe skal kunne låses, og det skal udbedres snarest. 7
Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Til hverdag er der en fast og struktureret arbejdsgang. Børnene opmuntres og støttes til have sunde aktiviteter sammen med personalet. Børn og unge bliver støttet med nærvær og omsorg i dagligdagen. Børn og unge har mulighed for at have individuelle samtaler med en socialrådgiver. Herudover er der mulighed for samtaler med en psykolog. Man prøver at få beboerne til at deltage aktivt i, hvad der sker i byen, og benytter aktivitetsmulighederne i byen, f.eks. at gå i svømmehallen og fitness-centre sammen med personalet. Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Man anvender for det meste konsekvens pædagogik. Holdningen bag dette er, at børnenen skal vide der konsekvenser for handlingerne. IMP har drøftet tanken om evt. ændre pædagogisk tilgang, og vil gerne tage udgangspunkt i det enkelte barn og have fokus på støtte og vejledning. Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? For det meste er samarbejdet godt, bortset fra, at nogle kommuner er meget længe om at svar på henvendelser, som kan være besværlige og forsinker arbejdet med sagerne. Samarbejdet med andre instanser, f.eks. sygehusvæsenet, skolen og politiet er godt. Har der været klager fra samarbejdspartnere? Der er en forælder, der har klaget via kommunen vedrørende maden barnet fik, dette blev løst med gensidig forståelse. Der er nogle børn, der ikke ønsker at spise grønlandsk mad, og det kan de sommetider klage over. 8
Har der været sager til Børnesagkyndigudvalget? Nej. Forhold, der skal følges op. Beboernes trivsel og dagligdag af stemningen på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Det er mærkbart stemningen på alle afdelingerne er godt og indbydende. Afdelingerne er indrettet hjemlige og hyggeligt. Strukturen er tydelig og hensigtmæssigt. Kontakten virker til at være fin og respektfuldt med god tilgang til børnene. De børn tilsynet fik talt med er alle glade for, at bo der og er trygt ved at være der. Hvordan ser en almindelig dag ud? (Døgnrytmer) Forhold, der skal følges op. Kl. 06.30 starter en almindelig dag, hvor man forbereder dagen og opgaverne for dagen. Dem som skal i skole står op og der sørges for at de får noget at spise. Andre der skal på arbejde, står senere op. Huslige pligter laves. Der er faste spisetider, til frokost, til eftermiddagsmad og aftensmad. Om eftermiddagen er der aktivititer for beboerne sammen med personalet. Normalt i weekenderne kan beboerne stå senere op. 9
Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Beboerne kan have medindlydelse i f.eks. ved tøjindkøb, samt bestemmelse i mad og menuen en gang om ugen. Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales de lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Ja, det køres hver onsdag kl. 19-21.00 sammen med personalet. Beboerne har mulighed for tage emner op og kan fremkomme med deres ønsker til møderne. De større børn bestemmer selv over deres ting, i forhold til de yngre børn er det lidt andet, da man i nogle tilfælde har været nød til at fratage deres mobiltelefoner fra dem ved indskrivelsen for sikre en nænsom start på institutionen uden for meget påvirkning ved opringning fra forældrene. Om fredagen bliver der udbetalt lommepenge. Tøjpenge bliver udbetalt en gang om måneden eller efter behov sammen med beboeren. Hvad gøres der, hvis en beboer flygter fra institutionen? Der er udarbejdet retningslinjer for det. Man leder og opsøger evt. opholdssteder rundt omkring. Hvis en beboer har været væk i op til 24 timer, er der procedure for kontakte politiet med henblik på eftersøgning. 10
Forhold, der skal følges op. Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Samarbejdet med forældrene er for det meste godt. Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Der er fastlagte og struktureret ringetider hver uge til forældrene. Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Forhold, der skal følges op. Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelse og indberetning heraf? Nej, ikke i de seneste år. Under tilsynet gennemgåes magtanvendelsesreglerne. Ledelsen vurdere selv at proceduren og håndtering af magtanvendelse kan være bedre. Man tager løbende magtanvendelses procedure og retningslinjerne op til personalemøderne så alle bliver bekendt med dem. Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Ja, f.eks. kan det blive aktuelt med magtanvendelse ved grænsesætninger. Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Der har været afholdt kursus, som man ønsker at gentage igen. 11
Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan disse udøves? Forhold, der skal følges op. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledning vedrørende kost, motion og forbrugsvaner? Under tilsynet var det tydeligt at nogle af personale kan være i tvivl om hvordan man forstår og skal bruge magtanvendelsesreglerne. Reglerne og proceduren bliver taget op løbende til personalet. Det er nødvendigt at tage magtanvendelsesreglerne op regelmæssigt og at personalet skal være vidende om, hvornår det skal anvendes og at det skal indberettes. Ja, IMP går meget op i at der er en sund levevis, der dyrkes sport og motionscentre og svømmehallen benyttes flittigt både af personalet og beboerne som en del af pædagogikken. Der er røgfrit og må ikke ryges på institutionen, for både for personalet og beboerne. Maden er varieret og grønlandsk mad indgår også. Er beboerne med til at bestemme madmenu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Ja, de kan være medbestemmende en gang om ugen. Ja, det kører mest for dem der bor i Inspektørbakken. Da de er med til indkøb og madlavning. Formålet med dette er, at beboerne skal blive bedre til at administrere deres penge og at de har daglige medansvar for madlavning og indkøb. Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Ja, beboerne kan tag frugter efter behov. Saftevand fåes i weekenden. Beboerne har1 gang om måneden fællesspisning hvor man arrangere hyggelige aften sammen. Hvordan opbevares og håndteres medicin på Tilsynet bemærkede, at samtlige afdelinger ikke har aflåste medicinskabe, 12
institutionen? og dette blev pointeret, at det skal udbedres snarest. På institutionen er der 2 beboere der pt. får medicin (Retalin) Har institutionen en seksualitetspolitik? Ja, beboerne imellem må ikke være kærester. Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret generelt en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin, snifning m.m.? I samtlige afdelinger er det mærkbart, at der er rent og organiseringen af rengøringen er god. Personalet sørger for daglig rengøring på afdelingerne sammen med beboerne. Boerne gør selv rengøring på deres værelser. Ja, der er nul tolerance. Det har været tydeligt, når børnene er blevet anbragt, at mange af dem allerede enten har prøvet at sniffe eller røget hash. I perioder er snifning problem blandt beboerne. Aktuelt er der en dreng, der bor der som har et stort problem med snifning. Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? I november måned er det planlagt at forebyggelseskonsulent fra kommunen kommer og fremlægger om misbrug for beboerne. Beboerne oplyses så vidt som muligt om konsekvenserne af misbrug. Der er planer om at samarbejde med en misbrugskonsulent, der også gerne skal lave et oplæg. Forhold, der skal følges op. Det er anbefalet, at man målrettet arbejder på undgå misbrug hos beboerne, og man og 13
Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? har fokus på problemet. Der er ingen hjælpemidler. - - Forhold, der skal følges op. Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? I IMP er der for øjeblikket ansat i alt 18 medarbejdere. Før i tiden har der været flere ansatte, før ændringerne blev lavet. Paarinnga afdelingen i Maniitsoq, som blev lukket, blev de fleste af personalet fyret, da afdelingen blev lukket i maj 2012, herudover var der en periode ansat en syerske og en pedel. Ledelsen har i mange år arbejdet med børn og i døgninstitutioner og har god erfaring deri. Souschefen er uddannet pædagog, og har til dagligt det pædagogiske ansvar på institutionen. Der er 2, som er uddannet som pædagoger, og den anden skal snart forlade sit arbejde, da vedkommende vil prøve noget andet. De fleste af personalet er ufaglærte og nogle af dem har andre uddannelsesbaggrunde, f.eks. som kontorassistent, og en i levnedsmiddelbranchen, og en der er uddannet rørlægger og en anden har før i tiden været fåreholder. 14
Flere af personalet har erfaring med at arbejde med børn fra f. eks. fritidshjem og andre døgninstitutioner, hvor der arbejdes med anbragte børn. Det er ofte studerende, som arbejder som vikar, f.eks. er der en lærerstuderende og en sygeplejestuderende, som arbejder i weekenderne. IMP har en samarbejdsaftale med en ekstern konsulent- socialrådgiver der varetager funktion med samtalerne med børnene og supervisere afdelingslederne. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Institutionen arbejder kontinuilet på uddannelse og kompetenceudvikling og åben for evt. deltagelse på kurser. Arbejdstilrettelæggelsen fungerer umiddelbart godt, og inddrager medarbejderne og tager hensyn til evt. ønsker. Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS- samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Da alle personale er grønlandsk talende. Ja, personalet har mulighed for at få supervision engang hver måned og er veltilrettelagt. MUS-samtale med medarbejderne er lidt mere tilfældig og sker ikke hver år. Ja, der indhentes altid. 15
Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l.? Hvordan fungerer det? Nej, det sker ikke, da institutionen er privatejet institution. I forhold til problemer med enkelte børn og unge på institutionen, har der været konsulentbistand som rådgiver og evt. formidler kontakt med respektive kommuner. Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømningen og sygefraværet? Normalt bliver arbejdsmiljøet påvirket når der er meget uro i børnegruppen, og hvor der må laves særlig tiltag. Med generelt er personalegruppen tilfredse med arbejdsmiljøet- I 2011 har der været stort personalegennemgang. I år er personalet mere stabilt og sygefravær ikke så stort. Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Uenigheder håndteres først og fremmest mellem personalet selv. Hvis ikke det kan lade sig gør inddrages afdelingslederen via dialog. Nej. IMP har udarbejdet skriftlige materialer med informationer til personalet, og disse bliver regelmæssigt taget op. Tilsynet vurderer at personalet er godt ind omkring procedurerne. Ja, en på grund af fravær fra arbejdet og en medarbejder som har haft uhensigtsmæssig adfærd mod børnene. Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Det er tydeligt, at lederen har uddelegeret ansvaret ud til afdelingerne og giver mulighed for, at personalet selv kan bestemme, og denne mulighed letter arbejdsgangen i afdelingerne. Ud fra en helhedsbetragning er ledelsesformen ikke bare hierakisk, men involverer personalet i afdelingerne. Det er tydeligt, at ledelsen og personalet har et godt samarbejde. 16
Forhold, der skal følges op. Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning, der er givet under tilsynet. Henstilling Alt medicinen skal opbevares i aflåste skabe. Og at brandinstrukser bliver afprøvet, således at personalet ved, hvordan de skal agere i tilfælde af brand. Det er tydeligt IMP efterhånden har høstet erfaring med arbejde med anbragte børn og unge siden opstarten. Arbejdsopgaverne og arbejdsgangene er klare og tilpasset i forhold til målsætningen. Børn og unge der bor der har det godt, og får den nødvendig omsorg og hjælp i dagligdagen, med fokus på det bedste for børmene. Det fysiske rammer på alle 3 afdelinger er fine og egnet til anbragte børn. IMP har som mange andre steder problemer med rekrutere uddannet personale og pædagoger. Trods det bør IMP til stadigvæk satse på ansatte uddannet personale, der kan varetage opgaverne for omsorgssvigtede børn og unge. Afdelingslederne er uddannet og har gennegået kursusforløb, som helt klart er fordel da det er dem der har den tætte kontakt med børnene. Trods det er det også tilsynes vurdering, at IMP modtager mange gange behandlingskrævende børn og unge, som må anses for ikke er egnet til anbringelse på IMP pga. deres problematik og behandlingsbehov. At der skal satses på at uddanne personale og at få uddannet personale ansat. Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: november/ december 2012. Oversættelsen modtaget januar 2013. 17