Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig søndag vil man typisk opleve mange tomme sæder. For selvom Danmark er et kristent land, og kristendommen historisk har spillet en særlig rolle i udformningen af det danske samfund, så har kristendommen i dag ikke stor betydning i mange menneskers liv. Danmark ligner i dag mere et sekulært samfund end et kristent. Flere tænkere, eksempelvis Max Weber, har påpeget, at sekulariseringsprocessen har medført et meningstab. For hvor videnskaben måske kan forklare menneskets udvikling, klimaforandringer og jordskælv, så mangler vi i dag svaret på, hvad meningen er med det hele. Jeg vil i denne synopsis arbejde med, hvordan religion og spiritualitet i det senmoderne samfund har fået en genkomst, og herunder vil jeg se på, hvordan mennesket bruger nye former for religioner i sin kamp for at skabe en meningsfuld tilværelse det gode liv. Problemformulering Hvilken rolle spiller New Age i menneskets kamp for en mening med livet i det senmoderne samfund? Underspørgsmål a) Hvad kendetegner individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund? b) Hvad kendetegner danskernes tro og danskernes deltagelse i religiøse/spirituelle sammenhænge? c) Hvilket billede opstiller new age af det gode liv, og hvorfor appellerer det til det senmoderne menneske? d) Hvordan bruger det senmoderne menneske new age religion? e) Kan new age give det senmoderne menneske svar på meningstabet? Eller fortsætter kampen? Diskussion af materialer, teorier og metoder Til at besvare underspørgsmålene har jeg anvendt en række forskellige materialer, både statistik materiale, undervisningsbøger inden for to fag, interviews, artikler osv. En vigtig ting i arbejdet med forskellige materialer er naturligvis at forholde sig kritisk. Er der tendenser i materialerne? Er kilderne troværdige? Hvem har skrevet materialet og med hvilket formål? Disse og en lang række andre spørgsmål er stillet til det anvendte materialer, ligesom der er anvendt en bred vifte af materialer for at sikre, at de anvendte kilder var repræsentative. Metodisk er der arbejdet inden for to fakulteter, nemlig det humanistiske fakultet (religion) og det samfundsfaglige fakultet (samfundsfag). I religion har der været anvendt den humanistiske metode hermeneutik. I denne humanistiske tilgang analyseres primært tekster (i bred forstand). Det vil sige, at der
kan være tale om egentlige skriftlige kilder, men også billeder, symboler, bygninger, handlinger osv. Formålet med analysen er at afdække, hvilken form for mening, hvilke værdier og hvilken intention teksten giver udtryk for. Man fremsætter altså ud fra sin analyse en teori, nemlig fortolkningen, om den rette forståelse af tekstens mening. Valget af metode vil typisk være bestemt af det materiale man skal analysere. En hyppig misforståelse i arbejde med den hermeneutiske metode er, at alle tolkninger er lige gyldige og dermed ligegyldige. Det er langt fra korrekt. Man er med sin fortolkning underlagt videnskabelige krav om, at ens fortolkninger skal kunne begrundes i empirien (teksterne) ligesom man underlagt krav om en logisk, sammenhængende og ikke selvmodsigende argumentation. En klar styrke ved denne metode er, at selv om man står udenfor en religion, har man mulighed for at nærme sig dens verdensbillede, værdier og forståelser og dens betydning på forskellige områder i både nutiden og fortiden. Men der er også en række udfordringer ved metoden. Man taler i denne sammenhæng om den hermeneutiske cirkel. Grundantagelse er, at helheden forstås ud fra enkeltdelene, der så igen forstås ud fra helheden. Hver enkel tekst analyseres ud fra det, man allerede ved om religionen, men samtidig er teksten med til at bidrage til ens forståelse af religionen. Det fører til den logiske konklusion, at jo mere man har læst om en religion, desto bedre bliver ens fortolkning. Men det rejser også udfordringen: hvornår har man læst nok? For et videre arbejde vil måske vise, at ens nuværende fortolkning er forkert eller kun delvist korrekt. En anden antagelse i den hermeneutiske tilgang er, at ens analyse er bestemt af den forforståelse man har. Er man ateist vil man eksempelvis stille nogle andre spørgsmål i sin tekstanalyse end man vil som religiøs. Det betyder, at ens fortolkning altid vil blive subjektiv også selvom man tilstræber objektivitet. Typisk vil man i analysen arbejde fænomenologisk med teksterne. Det vil sige, at man antager et bestemt fokus i arbejdet med teksten, nemlig på religionens centrale fænomener, eksempelvis gudsopfattelse, etik, frelse og fortabelse, ritualer o.l. Man kan også antage en mere kritisk-historisk tilgang, hvor teksterne i højere grad analyseres kritisk med henblik på dens anvendelse i forhold til at sige noget om religionens betydning i tekstens samtid. Hvad siger teksten om religiøse, sociale, politiske og økonomiske forhold i tekstens samtid? I samfundsfag er fokus på mere generelle sammenhænge i samfundet, og målet er at beskrive og forklare (og måske også forudsige) forskellige sociale fænomener inden for både national og international politik, økonomi og sociologi ved brug af teorier, begreber og modeller. I denne synopsis er der taget udgangspunkt i eksisterende teorier om det senmoderne samfund, eksempelvis Giddens og Beck. Disse teorier bruges til at forklare kendetegn ved det senmoderne samfund, men samtidig bliver teorierne også kritisk undersøgt i forhold til om de kan forklare de forhold, der findes ud fra undersøgelsen. Der arbejdes således deduktivt, hvor der tages udgangspunkt i en teori og herefter undersøges, om teorien kan falsificeres eller verificeres. Til at undersøge teorierne kan man bruge flere metoder. I samfundsfag opererer man overordnet med kvantitativ metode, kvalitativ metode og komparativ metode. Hertil kommer også tekstlæsning. Jeg har i min synopsis brugt den kvantitative metode. Der arbejdes her med hårde data, det vil sige tal, ofte opstillet som statistikker. En måde at indsamle data er ved spørgeskema. Ved brug af den kvantitative metode skal
man være opmærksom på forhold som repræsentativitet, da det har betydning for, hvor stor en gruppe man kan generalisere til. Samtidig skal man vurdere dataets validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed). En klar styrke ved den kvantitative metode er, at man har data om en stor gruppe og derfor kan udtale sig generelt om den population, man har undersøgt. Samtidig er det med IT-udviklingen også blevet en nem og billig metode. Til gengæld har den også nogle mangler. Man har nemlig ikke som i et interview mulighed for at stille respondenterne uddybende spørgsmål om deres forståelse. Derfor ville en god samfundsfaglig undersøgelse typisk anvende flere af de samfundsfaglige metoder. Konklusioner på arbejdet med underspørgsmål a) Hvad kendetegner individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund? Det senmoderne samfund er kendetegnet ved, at individet er sat i fokus som højeste autoritet. Giddens taler i denne forbindelse om en aftraditionalisering og en individualisering, hvor der stilles spørgsmål ved tidligere ydre autoriteter som religion og traditioner, og i stedet placeres ansvaret for at skabe mening i tilværelsen hos den enkelte. Et andet centralt begreb er således selvrefleksivitet, da individet konstant skal forholde sig til sine valg i tilværelsen af job, partner, uddannelse osv. Dette kan ifølge Giddens føre til en ontologisk usikkerhed. Weber talte i forbindelse hermed om, at sekulariseringen havde skabt et meningstab og fanget mennesket i rationalitetens jernbur. I forlængelse med denne usikkerhed taler Beck også om en øget risiko i samfundet. Individet i det senmoderne samfund er altså udfordret på både sin oplevelse af mening, sammenhæng og sikkerhed. b) Hvad kendetegner danskernes tro og danskernes deltagelse i religiøse/spirituelle sammenhænge? Ud fra de statistikker, der har været anvendt her, kan det ses, at danskerne i dag ikke længere benytter folkekirken i stort omfang. Kun en lille del kommer der hver uge (ca. 2 %), mens det store flertal alene benytter kirken ved særlige højtider eller aldrig kommer der (90 %). Samme tendens sås ved danskernes tro om end ikke så markant. En stor del af danskerne tror ikke længere på den personlige gud (16 %), som kendes fra kristendommen. Men som det også fremgik, så er danskerne ikke holdt op med at tro. Men troen har ændret karakter, så man i stedet for en personlig gud tror på en åndelig kraft, en sjæl eller en livskraft (i alt 51 %). På den ene side kan teorierne altså verificeres. Der er sket en sekularisering og en aftraditionalisering, og troen er blevet mere individualiseret. Men på den anden side må dele af teorierne falsificeres for religion er ikke forsvundet, men har i højere grad ændret karakter. Denne tendens blev også bekræftet af en kvantitativ undersøgelse, som jeg selv foretog på Munkensdam Gymnasium. Her er dog forhold omkring repræsentativitet, validitet og reliabilitet, der vil blive diskuteret ved fremlæggelsen. c) Hvilket billede opstiller new age af det gode liv, og hvorfor appellerer det til det senmoderne menneske? New Age er i høj grad en senmoderne religion. Verdensbilledet er tilpasset et individualiseret samfund, hvor man ikke anerkender ydre autoriteter som andet end vejledere. Det rigtige vej er din vej, etikken er ekstremt individualiseret, og meningstabet besvares med en idé om, at alle mennesker er skabt med et formål. Verdensbilledet er i høj grad holistisk, verden består af energier, der binder alt sammen, og monistisk, vi er alle forbundet gennem vores guddommelighed. Det senmoderne samfunds ekstreme fokus på individet sås ligeledes i new age, hvor man ligefrem guddommeliggør mennesket med en guddommelig kerne, der
inkarneres i forskellige former gennem tusinder af liv. Samtidig trækker new age på tiltroen til videnskab og psykologi ved at iklæde det religiøse udtryk et videnskabeligt sprog. Ritualerne i new age er ligeledes tilpasset det senmoderne menneske, da man møder et bredt udbud af forskellige teknikker, som man som en forbruger kan shoppe imellem ud fra devisen: det rigtige er det, der virker for dig. Så modsat de traditionelle religioner, så har man i new age et verdensbillede, der i høj grad er tilpasset (og derfor appellerer til) det senmoderne menneske. d) Hvordan bruger det senmoderne menneske new age religion? Ud fra tekster, statistik og interviews fremgik det i denne problemstilling, at kampen for det gode liv, nemlig en mening i tilværelsen, foregår på mange forskellige niveauer inden for new age religionen. Der er en stor variation i, hvor ofte folk deltager i forskellige ritualer (behandlinger, øvelser o.l.), og hvor mange forskellige teknikker og metoder, den enkelte benytter. Det typiske viste sig dog at være, at new age religion ikke er et alternativ til et travlt arbejdsliv, men et supplement og ofte anvendes new age religionens ritualer instrumentelt dvs. i mindre grad som et middel til at skabe mening, men oftere som en måde at arbejde mere kreativt, frit, undgå stress osv. Samme variation sås også i forhold til tilknytning til de forskellige trosartikler i new age. Her var en stor variation mellem kernen i new age, der typisk troede på hele verdensbilledet, og periferien, hvor flertallet primært troede på enkelte dele som reinkarnation, energier eller blot noget større. e) Kan new age give det senmoderne menneske svar på meningstabet? Eller fortsætter kampen? De forskellige artikler og teorier anvendt i diskussionen faldt overordnet i to positioner. En vinkel, der lagde vægt på, at religion fortsat vil spille en rolle som meningsskabende, og new age blev her set som et godt eksempel på, hvor dynamisk religion er i forhold til at tilpasse sig samfundet men også præge det. Heroverfor blev argumenteret, at new age religionen lider af samme fejl som det senmoderne samfund generelt, nemlig at der placeres et for stort ansvar på individet, der for ofte må knække sammen under dette åg. En nærmest marxistisk tilgang påpegede tilmed, at new age som en slags opium for folket blev brugt til at skjule de urimelige arbejdsforhold i dag. Krav om kreativitet, dynamik, konstant bevægelse, og omstillingsparathed fører typisk til stress, men i stedet for at gøre oprør bruger det senmoderne menneske new age religionens tro og teknikker i et desperat forsøg på ikke at tabe kampen. Sammenfattende konklusion Det overordnede spørgsmål for denne synopsis lød Hvilken rolle spiller New Age i menneskets kamp for en mening med livet i det senmoderne samfund?. Her blev der først set på kendetegn ved det senmoderne samfund, eksempelvis sekularisering og aftraditionalisering, individualisering og selvrefleksivitet. Dette blev sammenholdt med statistisk materiale om danskernes religiøse brug og tro, der til dels verificerede teorierne, dels falsificerede dem. Derefter blev new age religion undersøgt, og det fremgik her, at new age på en lang række områder er en religionsform, der appellerer til det senmoderne menneske. Individet sættes i centrum og guddommeliggøres, og etik, ritualer og dogmer er orienteret mod individet som højeste autoritet. Endelig blev det diskuteret, om new age er løsningen for det senmoderne menneske og hermed er jeg også fremme ved konklusionen på det overordnede spørgsmål: for er new age en tilbagevenden til en religiøs verdensforståelse, der genfortryller verden og giver individet en mening forandret i det religiøse? Eller er
new age opium for folket, dvs. et forsøg på at gøre et mere og mere forjaget og stressende arbejdsliv tåleligt. Konklusionen er ikke entydig og hermed er der også med synopsen dannet grundlag for et videre arbejde med emnet. En perspektivering til tidligere AT-forløb fra studierapporten. Jeg har tidligere arbejdet med både den humanistiske og den samfundsfaglige metode i AT-forløb. Humanistisk har jeg arbejdet i faget dansk og historie om emnet renæssancen. Her blev det tydeligt, at den humanistiske metode varierer betydeligt fra fag til fag, men også fra emne til emne. Og det er i høj grad emnet, der bestemmer metoden. Samfundsfagligt har jeg arbejdet i et AT-forløb om vindenergi. Her lavede jeg ligesom i denne synopsis en spørgeskemaundersøgelse, ligesom der også var anvendt teori, denne gang om vælgeradfærd. Igen sås det, at metoderne kommer forskelligt i brug alt efter det emne, man arbejder med. Litteraturliste Bøger (fiktive): Arendt, Bent N. (2005): Samfundsfags teorier, Gyldendal 2005 Christensen, Lise Lotte (2003): En god bog, Systime 2003 Hansen, Morten (2009): New Age og vandmandens tidsalder, Gyldendal, 2009 Ågaard, Nils (1999): Religion i det senmoderne, Hans Reitzel forlag 1999 Artikler (fiktive): Akselsen, Bent: Gud er i dig selv, fra tidsskriftet Nyt Aspekt, nr. 2, 2007 Jensen, Gertrud: New Age og vejen til det gode liv, Jyllandsposten, den 14/14 2009 Kallesen, Marie: Religion og arbejde, Politiken den 12/13 2004