Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse.



Relaterede dokumenter
Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Så vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Prædiken til 1. s. e. trin kl i Engesvang

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. kirke.dk 1

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept Lukas 17, Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Langfredag 3. april 2015

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

EN NY DUFT AF LIV. Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

#6 Den kristnes kilde til kraft

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11, tekstrække.

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren.

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, , 522, 341, 155, 217

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Grundloven

1 s e H 3 K. 11.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl (Afskedsgudstjenester).

Prædiken til Bededag, Matt. 3, tekstrække

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

Tale til sommerafslutning 2010

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Store brød og kvinderne i Köln I søndag efter Helligtrekonger

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

GUDS ALLIANCE MED DE MINDSTE

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

21 s e Trin. 9.nov Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, , 408

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

Seksagesima d Mark.4,1-20.

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod /

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25, Salmer: Lihme kl 10.30

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på jord Og før dermed fra grådens dal os hjem til himlens frydesal. AMEN

Bibelen er en gammel bog Blomstre som en rosengård Bogen om Jesus

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

Indledning til åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941

10 E N T O R N I K Ø D E T

s.e.Trin. 15/ Matt. 5, Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

Gruppeopgave til bibeltime 1

Pinsedag 24. maj 2015

Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28, Salmer:

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Guide til til Højmessen

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

Tema: Med sang og bøn på livets vej

Transkript:

Retsudvalget 2008-09 L 98 Spørgsmål 5 Offentligt Oversigt Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse. Top 5: gud 'ved.. gu' 've'.. a) bruges spørgende for at udtrykke tvivl om hvordan noget forholder sig, ofte uden at der forventes et svar fra samtalepartneren; syn jeg gad nok vide.. ; b) bruges sammen med en nægtelse for at udtrykke en formodning om at noget forholder sig på en bestemt måde; syn det kan tænkes at.. ; c) bruges sammen med et spørgende led for at udtrykke at der er noget man ikke ved, men at det præcise svar også er ligegyldigt (ofte med ironisk distance); pokker sb. bruges som mindre stærkt bandeord for at udtrykke vrede, ærgrelse, foragt el. anden følelse (især talesprog); syn dælen, søren, (stærkere) fanden 2) (jf. sv. pocker i lign. anv.; især talespr.) som en mildere betegnelse for djævelen, fanden, den onde, satan. dælen sb. omskrevet form af djævelen, se djævel Sgu (=så Gud hjæpe mig) Herregud! Søren - Sytten. at erstatte ordet med et mere acceptabelt ord, fx Satan i for satan med mandsnavnet Søren, så det bliver til for søren i stedet. Jøsses. egl. propr. Jesus brugt som udraab; Den længere liste. Med regler for bandeord. Religiøse bandeord Gud, Fanden, Helvede og Satan indgår i gruppen af religiøse bandeord, fx i udtrykkene for fanden og for satan i helvede. Den største gruppe af bandeord er netop de religiøse bandeord, og det er også her de ældste bandeord findes: Nogle af bandeordene stammer helt tilbage fra før reformationen, dvs. før 1500- tallet.

Omskrevne bandeord Man kan mildne et bandeord, så det ikke støder så meget, ved at omskrive det. Eksempler på omskrivninger er at: stave ordet, fx kan man sige det er noget l-o-r-t udtale ordet på en anden måde, fx for hæwlede ændre ordet lidt, ved at sige fx sgi i stedet for sgu erstatte ordet med et mere acceptabelt ord, fx Satan i for satan med mandsnavnet Søren, så det bliver til for søren i stedet. Unges top-3 En top-3 over de mest anvendte bandeord blandt undersøgelsens unge er: 1. sgu 2. skide, ikke en skid 3. fandeme, hvor/hvordan fanden. Midaldrendes top-3 En top-3 over de mest anvendte bandeord blandt undersøgelsens midaldrende er: 1. sgu 2. gud, du godeste, gudskelov 3. søreme, for søren, hvad søren og sørens. Ældres top-3 En top-3 over de mest anvendte bandeord blandt undersøgelsens ældre er: 1. gud, du godeste, gudskelov og herregud 2. søreme, for søren og hvad/hvor søren 3. sgu. af Guds nåde med myndighed direkte fra Gud selv og derfor kun ansvarlig over for Gud; ; blive kaldt hjem til Gud dø (nu sj.; forskønnende); syn sove ind, gå bort

en guds velsignelse en gudsvelsignelse en stor og kærkommen mængde af noget behageligt; syn en overdådighed for guds/himlens skyld bruges insisterende el. forstærkende i forb. med en inderlig bøn, opfordring m.m. el. som udråb for at udtrykke utålmodighed, bestyrtelse, vrede el. anden følelse; syn for alt i verden Gud bedre det bruges for at udtrykke hovedrystende, let nedladende afstandtagen el. forarget overraskelse; syn gudhjælpemig gud bevares se gudbevares guderne må vide.. det er ubegribeligt..; det er gådefuldt.. (uformelt); syn fanden må vide.. guderne skal vide.. bruges for at udtrykke en forsikring om at noget er hævet over enhver tvivl; syn jeg skal love for.. Gud forbyde det bruges for at udtrykke et stærkt ønske om at noget ikke må ske el. ikke er tilfældet (undertiden spøgende); Gud give.. bruges for at udtrykke et ønske el. håb om at noget sker el. går i opfyldelse (gl.); syn bare.., gid.. gud hjælpe mig se gudhjælpemig Gud nåde (og trøste) dig bruges som en trussel om hård straf hvis ikke samtalepartneren gør noget nærmere bestemt; Gud og hvermand en hel masse forskellige mennesker; hvem som helst; syn alle og enhver Guds fred brugtes som hilsen ved møde el. afsked (gl.); Guds gave noget enestående dejligt og mirakuløst; Guds hus kirke el. lignende sted som er viet til dyrkelse af Gud også om kirken som institution; jf gudshus gud ske (tak og) lov = gudskelov Guds ord udsagn som i kristen, islamisk el. jødisk tradition menes at stamme fra Gud og derfor er helligt el. religiøst forpligtende for den troende; guds ord fra landet uerfaren og naiv ung pige; Guds rige a) himmerige; syn gudsrige ; b) tilstand på jorden hvor menneskene lever i fred under Guds herredømme

gud 'ved.. gu' 've'.. a) bruges spørgende for at udtrykke tvivl om hvordan noget forholder sig, ofte uden at der forventes et svar fra samtalepartneren; syn jeg gad nok vide.. ; b) bruges sammen med en nægtelse for at udtrykke en formodning om at noget forholder sig på en bestemt måde; syn det kan tænkes at.. ; c) bruges sammen med et spørgende led for at udtrykke at der er noget man ikke ved, men at det præcise svar også er ligegyldigt (ofte med ironisk distance);.. gud ved hvad alt muligt andet af lignende (besværlige) slags; syn fanden og hans pumpestok Gud være lovet bruges for at udtrykke glæde og lettelse el. taknemmelighed over noget; syn gudskelov, heldigvis i Guds navn se i nogens/nogets navn med Guds hjælp bruges for at udtrykke et ønske om at noget (takket være Gud) må gå som man venter og håber; spildte Guds ord på Balle-Lars forgæves forsøg på at overbevise el. belære en person der synes ganske uimodtagelig for fornuft takke sin Gud og skaber være meget taknemmelig ved Gud (i himlen) bruges forstærkende el. forsikrende eller for at udtrykke overraskelse, bestyrtelse el. anden følelse; bevare vb. gud fader bevares se gud (3). herre sb. fk. herre gud se herregud. lov 3 sb. fk. el. itk. gud ske lov se gudskelov. trøste vb. gud nåde og trøste dig se gud. Retskrivningsordbogen pokker sb.; for pokker; pokker i vold. Den Danske Ordbog (i uddrag)

pokker sb. bruges som mindre stærkt bandeord for at udtrykke vrede, ærgrelse, foragt el. anden følelse (især talesprog); syn dælen, søren, (stærkere) fanden bryde sig pokker om overhovedet ikke bryde sig om; være fuldstændig ligeglad med (mildt kraftudtryk); syn (stærkere) bryde sig fanden om det gør pokker (gør det) = (stærkere) det gør fanden (gør det) det tror pokker = (stærkere) det tror fanden give pokker i noget = (stærkere) give fanden i noget pokker heller = (stærkere) fanden heller pokker i vold meget langt væk (mildt kraftudtryk); syn (stærkere) fanden i vold pokker stå i det = (stærkere) fanden stå i det pokker tager ved nogen = (stærkere) fanden tager ved nogen pokker til.. = (stærkere) fanden til.. som bare pokker = (stærkere) som bare fanden bar 4 adj. som bare pokker se pokker. vold 1 sb. fk. pokker i vold se pokker. Retskrivningsordbogen fanden sb., en (som proprium Fanden); fanden gale mig. Den Danske Ordbog (i uddrag) fanden sb. fk. i bet. 2, for at gengive udtale i et lavere stilleje, også i formerne fa'enfaen og fa'n 1 personifikation af den højeste ondskab, i modsætning til den kristne gud; syn Djævelen, Satan

overnaturligt, ondt væsen, ofte fremstillet med horn i panden, hale og bukkeben; syn djævel ondskabsfuld, modbydelig person (undertiden ironisk);. 2 bruges som bandeord for at udtrykke vrede, afmagt, irritation el. anden følelse (især talesprog); syn satan, helvede bryde sig fanden om se bryde sig pokker om da Fanden blev gammel, gik han i kloster (talemåde) selv den mest oprørske el. uudholdelige person bliver blidere og mere omgængelig med alderen; det gør fanden (gør det) bruges som en stærk benægtelse af det foregående (kraftudtryk); syn gu gør det så/ej, fanden heller det har fanden skabt det er en plage; det er ubehageligt el. modbydeligt; jf Djævelens værk det hjælper fanden det hjælper overhovedet ikke (kraftudtryk) det tror fanden det er da indlysende; det er da ikke så mærkeligt (kraftudtryk); fanden er løs (i Laksegade) der bliver ballade; den er helt gal; fanden gale mig bruges som forstærkende kraftudtryk for at understrege en personlig holdning, forsikring e.l.; syn fandeme, eddermaneme, kraftedeme fanden heller a) bruges som kraftudtryk til at modsige noget af det der er blevet sagt el. kan udledes af det foregående; syn det gør fanden, gør det ; b) så kan det også være lige meget (uformelt); syn pokker stå i det Fanden hytter sine (talemåde) man kan slippe godt fra et tvivlsomt, umoralsk forehavende hvis man er beskyttet af ligesindede; der er ingen retfærdighed til; fanden i vold = pokker i vold fanden med det det er fuldstændig lige meget med det (kraftudtryk); syn til helvede med det, hul i det fanden må vide = guderne må vide; fanden og hans pumpestok alt muligt andet af lignende (besværlige) slags bruges i opremsninger; (uformelt); syn hvad ved jeg, hist op og kom herned fandens fødselsdag (ubehagelig) dag der er fastsat som tidspunkt for betaling af terminsydelse på huslån; fandens mælkebøtte (nedsættende el. spøgende) = mælkebøtte

fanden stå i det bruges for at udtrykke vrede, ærgrelse el. anden følelse (især talesprog) fanden tage mig om (ikke).. = fandeme om (ikke).. Fanden tager de sidste (talemåde) der er ingen der vil gøre noget for dem der er dårligst stillet; fanden tager ved nogen nogen får en pludselig og uventet indskydelse og gør noget overraskende; nogen får pludselig uventede kræfter og gør noget genialt; syn der farer en djævel i nogen fanden til.. a) bruges som kraftudtryk for at betegne noget som ubehageligt, irriterende, tåbeligt e.l.; syn fandens til.. ; b) bruges som forstærkende kraftudtryk; syn fandens til.., stor, meget før fanden får sko på meget tidligt om morgenen; give fanden i noget være fuldstændig ligeglad med noget; have fanden i hælene (ofø) løbe meget hurtigt; have meget travlt; hvad fanden a) bruges som udråb for at udtrykke at det foregående ikke anses for særlig alvorligt, vigtigt e.l. (uformelt); syn så er det heller ikke værre, det kan da også være lige meget ; b) bruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forbløffelse e.l. (uformelt); syn det var pokkers læse noget som Fanden læser Bibelen læse noget med dårlig forståelse; udlægge noget til egen fordel uden at der er belæg for det; male fanden på væggen (ofø) fremstille noget overdrevent negativt; straks tro det værste; når man rækker Fanden en lillefinger, tager han hele hånden (talemåde) hvis man i en sag viser den mindste smule imødekommenhed, udnytter modparten det straks til sin egen (urimelige) fordel; snakke fanden et øre af snakke (for) meget og hurtigt; overbevise andre med sin talestrøm; som bare fanden a) bruges som forstærkende kraftudtryk; syn som ind i helvede, (neutralt) i høj grad ; b) på en meget dårlig måde; overhovedet ikke (kraftudtryk); ; c) på en meget dygtig måde; forbandet godt (kraftudtryk); bar 4 adj. som bare fanden se fanden. gale vb. fanden gale mig se fanden.

pumpestok sb. fanden og hans pumpestok se fanden. snakke vb. snakke fanden et øre af se fanden. stejle 3 vb. kraft/fanden stejle mig bruges som forstærkende kraftudtryk for at understrege en personlig holdning, en overbevisning e.l.; syn fanden gale mig. tro 2 vb. det tror fanden se fanden. fa'en el. faen sb. alm. skrivemåder for en udtalevariant af fanden (2). fa'en el. faen sb. alm. skrivemåder for en udtalevariant af fanden (2). fanden sb. fk. i bet. 2, for at gengive udtale i et lavere stilleje, også i formerne fa'enfaen og fa'n. Retskrivningsordbogen dælen sb. Den Danske Ordbog (i uddrag) dælen sb. omskrevet form af djævelen, se djævel (2). Ordbog over det danske Sprog Dælen, subst. se Djævel. (... se hele artiklen i ODS på nettet) Søgeresultat Du har søgt efter: onde lyneme Se evt. søgetips for en mere præcis søgning. Bevares! For Guds skyld For himlens skyld God damn! Gud Fader på lokum Gud!

Gudhjælpemig Herregud! Jøsses! Kors i røven! Kors! Sgu (=så Gud hjæpe mig) Vorherre bevares!