Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse af peer-støtte medarbejdere til at indgå i peer-støttemodellerne. Rekruttering af kommunale og regionale indsatser, der ikke er en del af partnerskabet, til at afprøve peer-støttemodellerne. Udvikling af den nødvendige organisatoriske kapacitet i de regionale og kommunale tilbud, hvor peer-støtten skal udføres. Evt. samarbejde med de kommunale og regionale indsatser, som skal afprøve peerstøttemodellerne, om at rekruttere peer-støttemodtagere, gennemføre peer-støtteaktiviteter og afprøve peer-støttemodellerne. Hver ansøgning til puljen skal rumme en beskrivelse af to peer-støttemodeller, der ønskes afprøvet, samt af implementeringsunderstøttende aktiviteter, der bidrager til at udvikle den nødvendige organisatoriske kapacitet i de tilbud, hvor peer-støtte afprøvningen skal finde sted. Nedenfor redegøres der for, hvilke elementer det er væsentligt at komme rundt om i ansøgningens beskrivelse af peer-støttemodeller og implementeringsunderstøttende aktiviteter. Således opstilles der i nærværende bilag en ramme for, hvornår en model for peer-støtte er tilstrækkeligt gennemtænkt og beskrevet til, at den kan fungere som en af de modeller, der afprøves i projektperioden. Det er afgørende, at der er en tydelig sammenhæng mellem implementeringsunderstøttende aktiviteter og de implementeringsudfordringer, der knytter sig til de beskrevne peer-støttemodeller. Rammen kan desuden bruges som afsæt for og inspiration til beskrivelsen af partnerskabernes eventuelle øvrige udviklingsaktiviteter. De elementer, som rammen for gennemtænkningen og beskrivelsen af partnerskabernes peerstøttemodeller og implementeringsunderstøttende aktiviteter består af, kan beskrives med udgangspunkt i følgende figur, som viser 6 centrale elementer i peerstøtte-udvikling, og deres indbyrdes sammenhæng: 1
Figuren er udviklet med inspiration fra to ekspertseminarer, som blev afholdt i foråret 2014. Den er derefter underbygget og udfoldet med afsæt i international forskning om peer-støtte. Hver af de to peer-støttemodeller i ansøgningen skal beskrives med udgangspunkt i figurens seks elementer. I ansøgernes beskrivelse af implementeringsunderstøttende aktiviteter skal der tages afsæt i de af figurens elementer, som er relevante herfor. I ansøgernes beskrivelse af eventuelle øvrige udviklingsaktiviteter forventes det desuden, at der er hentet inspiration i figurens elementer. Rækkefølgen, som elementerne skal beskrives i, er ikke givet på forhånd. Derfor er den rækkefølge, som elementerne præsenteres i nedenfor, heller ikke obligatorisk for ansøgeres beskrivelse af peerstøttemodeller. I præsentationen af elementerne henvises der løbende til inspirationslitteraturen, som er vedlagt vejledningen. Dette gøres ved at skrive et tal i parentes, som henviser til referencens nummer i litteraturlisten i bilag 4. Listen er ikke fuldstændig, men er ment som inspiration i ansøgernes arbejde med at beskrive og underbygge de aktiviteter, de ønsker at gennemføre i projektperioden. Peer-støtte: Funktioner, opgaver og kompetencer I forskningslitteraturen fremhæves det som helt centralt for opbygningen af velfungerende peerstøttemodeller, at det tydeligt beskrives, hvilken funktion peer-støtterne skal have, hvilke konkrete opgaver de skal løse, hvilken kontekst de skal løse dem i, samt hvilke kompetencer de skal have for at løse dem (Bilag 4:10,17,19). Dette var også et centralt tema på forårets ekspertseminarer (jf ovenfor). Der peges på, at der er og skal være en stor mangfoldighed i, hvad peer-støtte er i praksis, og der findes en række måder at skelne mellem forskelle typer af peer-støtte (Bilag 4:16,20,23). Fx er der stor forskel på, om man skal give støtte i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk afdeling, om man skal være mentor for mennesker på botilbud, om man skal tilbyde følgeskab til deltagelse i samfundslivets almene fællesskaber, eller om man skal undervise på kurser i livsmestring og recovery-planlægning eller lede selvhjælpsgrupper. I udviklingen og beskrivelse af peer-støtte tiltag vil det derfor være centralt at svare på følgende spørgsmål (andre spørgsmål kan tilføjes af ansøger, hvis det skønnes nødvendigt): 2
Hvem er målgruppen for peer-støtten (fx defineret ved alder, type af vanskeligheder eller mål, institutionel tilknytning, livsituation)? Hvilken forskel skal peer-støtten gøre for dem (fx: gøre udskrivningsprocessen tryg og hindre hurtig genindlæggelse, skabe øget deltagelse og forbundethed med lokalsamfundet, give folk redskaber til at arbejde med deres stemmer)? Hvad er støttens form og indhold? Herunder: o Skal den gives i grupper eller en-en? o Hvad er de centrale elementer i peer-støtten (fx: følgeskab, et bestemt undervisningsforløb, erfaringsudveksling, brobygning og oversættelse mellem professionelle tilbud og borger mm.)? o Er gensidighed/lighed det bærende i støtten eller er det i højere grad en professionel relation? Bygger relationen på gensidigt tilvalg mellem giver og modtager? Hvilke typer af erfaringskompetence er nødvendige for at kunne varetage denne peer-støtte (fx: erfaringer med den situation eller de processer, man skal støtte folk i, eller at man er længere i sin recoveryproces end modtagerne af støtten)? Hvilke andre kompetencer er nødvendige for peer-støtte medarbejderne at have og/eller få (fx: faglige kompetencer, kommunikationskompetencer, viden om lovgivning mm.)? Hvilket kompetenceudviklingsforløb er det nødvendigt at tilrettelægge for at give peer-støtte medarbejderne de kompetencer, de ikke forventes at have i forvejen eller for at omsætte deres eksisterende kompetencer til noget, der kan bruges konstruktivt i den funktion, de skal have? Her vil det være væsentligt at beskrive form og indholdselementer. Rammen for puljen er, at peer-støtte afprøvningen skal foregå inden for rammen af og i samspil med kommunale og/eller regionale tilbud. Hvor peer-støtten konkret skal foregå, og hvordan er den organiseret kan dog variere: o Skal støtten foregå i et professionelt tilbud, i borgerens eget hjem, i lokalsamfundet eller et helt andet sted og hvorfor? o Hvor skal peer-støtte medarbejderen være tilknyttet og med hvilke ansættelsesvilkår (fx: frivillig eller lønnet, forankret i peer-styret organisation eller professionelt tilbud, fast tilknyttet én organisation eller løser opgaver i flere organisationer mm.)? o Hvad er relationen mellem peer-støtten og øvrige støtte-funktioner i det kommunale eller regionale tilbud, hvor afprøvningen finder sted (fx: løser peer-støtte medarbejderne særlige opgaver eller de samme opgaver som de øvrige medarbejdere uden erfaringskompetence)? Peer-støtte: Fleksibilitet og fremtidsperspektiver Både på ekspertseminarerne og i den internationale litteratur lægges vægt på at udvikle fleksible modeller for peer-støtte, hvor der er tydelige, men smidige veje ind i rollen som peer-støtte medarbejder og samtidig er mulighed for en gradvis karriere- og livsudvikling for mennesker, der arbejder i peer-støtte funktioner (Bilag 4:16, 19, 24,30). Derfor vil udvikling af en peerstøtte model samt evt. implementeringsunderstøttende aktiviteter indeholde overvejelser over: Hvordan skal peer-støtte medarbejderne rekrutteres? Hvordan skal målgruppen rekrutteres? Hvordan skabes glidende overgange fra at være modtager til at være giver af denne type peerstøtte? 3
Hvordan vil man understøtte, at arbejdet som peerstøtte kan være trædesten til andre karrieremuligheder for dem, der ønsker det? Hvordan bidrager peer-støtten til at skabe livs- og deltagelsesmuligheder for målgruppen? Værdigrundlag Det er et gennemgående træk ved den viden der findes om peer-støtte, at arbejdet med bærende værdier og principper i peer-støtten fremhæves som centrale (Bilag 4:16, 20, 23, 28). Eksempler på bærende værdier i peer-støtte arbejdet er: Fokus på recovery og håb. Ligeværdighed og gensidighed i relationen. Fokus på empowerment og livsmuligheder. Fokus på mangfoldighed. Selvbestemmelse. Fokus på fællesskaber og deltagelsesmuligheder. Ansøgningernes beskrivelser af peer-støtte modeller og af de tilknyttede implementeringsunderstøttende aktiviteter skal derfor redegøre for, hvilke værdier de bygger på, og hvordan det kommer til udtryk i aktiviteterne. Vidensgrundlag De seneste ti år er forskningen i peer-støtte initiativer vokset frem, så der i dag er en begyndende forskningsbaseret vidensbase kvalitativt såvel som kvantitativt som kan give indikationer på, hvilken forskel peer-støtte gør for hvem og hvorfor, samt på hvilke kerneelementer der er centrale for peer-støttens effekt (for reviews og synteser af forskning på området se fx Bilag 4:4, 13, 15, 18, 30). Der findes desuden viden om, hvad der fremmer og hæmmer en vellykket implementering af peerstøtte i professionelle kontekster (Bilag 4:9,10,30,17,19). Endelig er der publiceret en række evalueringer og studier af konkrete peer-støtte modeller (Bilag 4:1,3,4,6,7,11,12,21,27,29). Der ud over findes en væsentlig erfaringsviden blandt de mennesker og tilbud, der arbejder med at udvikle og udføre peer-støtte i Danmark. På ekspertseminarerne blev det påpeget, at der i samspil med et stærkt værdigrundlag er behov for at bygge på og videreudvikle en stærk vidensbase for den videre udvikling af peer-støtte i Danmark. Det stemmer overens med Socialstyrelsens ambition om at styrke et vidensbaseret sociale arbejde, hvor viden om effekt, implementering og økonomi står centralt. I ansøgningen skal der derfor redegøres for de forskellige aktiviteters vidensgrundlag. Herunder: Forskningsbaseret viden om effekten af forskellige former for peer-støtte. Kvalitativ forskning i, hvilke elementer og værdier der er centrale i peer-støtte, hvis den skal være og opleves som hjælpsom. Forskningsbaseret viden om, hvad der fremmer og hæmmer implementering af peer-støtte der gør en forskel. Egne eller andres erfaringer evt. med evalueringer, der underbygger disse. 4
Organisatorisk kapacitet og kompetenceudvikling På ekspertseminarerne var der fokus på behovet for en grundig forberedelse af de medarbejdere og tilbud, som skal samarbejde med peer-støtte medarbejdere, og gøre denne tilgang til en integreret del af deres indsats. Forskning viser, at en af de største udfordringer for at arbejde vellykket med peerstøtte knytter sig til implementering af peer-støtte i professionelle kontekster, hvor det udfordrer faglige kulturer, vidensformer og organiseringsformer. Omvendt er der forskning som indikerer, at et vellykket arbejde med implementering kan bidrage til at skabe kultur- og organisationsforandring, der har afsmittende effekt ud over peer-støtten og kan skabe mere recovery-orienterede organisationer (Bilag 4:9,10,12,19,30). Udvikling af kompetencer og organisatorisk kapacitet i de professionelle tilbud kan således bidrage til de organisatoriske effekter af peer-støtte, som forskning har påvist. Der vil derfor i ansøgningerne skulle redegøres for: Hvilke særlige organisatoriske og kompetencemæssige udfordringer der knytter sig til de peer-støtte modeller, man ønsker at afprøve, hvis de skal blive en integreret del af de kommunale og/eller regionale tilbud, de skal forankres i. Hvilke behov for kompetenceudvikling, ledelsesudvikling og organisationsudvikling det skaber. Hvilke konkrete implementeringsunderstøttende aktiviteter partnerskabet vil udbyde, som bidrager til udvikling af de nødvendige kompetencer blandt medarbejdere uden brugererfaring samt af den organisatoriske kapacitet i tilbuddet. I forlængelse af de to foregående punkter vil der skulle redegøres for de implementeringsunderstøttende aktiviteters værdi- og vidensgrundlag. Organisering af peer-støtter på tværs I dele af den kvalitative forskning samt i de guidelines til implementering af peer-støtte, som er udviklet i en række lande, fremhæves et behov for adgang til peer-netværk, -sparring og -supervision for peer-støtte medarbejdere (bilag 4:19,24,28). I det samlede initiativ om forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats er der afsat en pulje til tværgående, brugerstyret organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støtte funktioner. Ansøgningen skal redegøre for, hvordan partnerskabet vil sikre, at de peer-støtte medarbejdere, der indgår i afprøvningen, får mulighed for at deltage i netværks- og supervisions aktiviteter i denne pulje. 5