Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Dansk A Lise Elmgaard vdh7daa Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Bekendtskaber i litteraturen Hvad er en tekst? Hvad bruges sproget til? Hvordan? Hvorfor? Skriftlighed og mundtlighed Værklæsning Eventyr Folkeviser Salmer Oplysningstiden og Romantikken Avisgenrer og avistyper Det moderne gennembrud Fortællende journalistik Realisme og modernisme i 1900-tallet Analysemetoder og overblik Litteratur i 2000-tallet Side 1 af 23

Titel 1 Bekendtskaber i litteraturen Litterært emne Lære hinanden at kende Møde personer i litteraturen, blive klar over forskellen på litteratur og virkelighed Arbejde med personkarakteristik og analyse Begynde at få begreber om kompositionsprincipper Forstå forskellen på en subjektiv læsning og en analytisk læsning Notatteknikker 11 lektioner Læst: Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelser i dansk: - Berettermodel, s. 140 - Analyse og fortolkning, s. 160-61, 163, 166-67 Lise Ludvigsen og Poul-Erik Møhring: Studievaner på HF: - Notatteknik, s. 21-25 Beskrevet og analyseret: Malerier: Hans A. Brendekilde: Udslidt, 1889 Anna Ancher: Fru Brøndum i den blå stue, 1913 Edvard Wei: Faun og nymfe, 1941 Katrine Ærtebjerg: De tusind gåders sted, 2006 Tekster: Henrik Pontoppidan: En stor dag, 1899 Thøger Jensen: Ford 4550, 1996 Jan Sonnergaard: Reprise på Krogs fisserestaurant, 2000 Henrik Pontoppidan: af: De dødes rige, 1912-16 Dorthe Nors: af: Minna mangler et øvelokale, 2013 Skriftligt: Skrevet et selvportræt. Mundtligt: Holdt små faglige oplæg for hinanden. Side 2 af 23

Væsentlige arbejdsformer I har arbejdet i par og grupper, dels for at lære hinanden at kende, dels for at få sagt så meget som muligt for at øve det faglige sprog. Introduceret to roller i gruppearbejdet: ordstyrer og planlægger. I har fremlagt for hinanden i grupperne og for holdet. Desuden har der været læreroplæg om det teoretiske. Titel 2 Hvad er en tekst? Genrer, hensigt, kommunikation, grammatik Sprogligt emne Blive bevidst om, der er forskellige genrer Blive bevidst om forskellige genrers karakteristiske stiltræk Blive bevidst om, at genre og hensigt med en tekst hænger sammen Lære pentagrammet at kende og forstå, at de fem faktorer har en indbyrdes indflydelse på hinanden i en formidling Arbejde med grammatik tværfagligt med engelsk 17 timer Læst: Oversigt over genrerne Pentagrammet, Ciceros kommunikationsmodel Jørn Ingemann Knudsen: fra Textanalyse: Analyse af roman og novelle Analyse af lyrik Analyseret: Katrine Marie Guldager: Roser / Gyldendals leksikon: rose, Rosa, s. 20 i Studievaner på HF Peter Seeberg: Udvikling af et rum, kopi Michael Strunge: Helligt, helligt, kopi / Lars Busk Sørensen: Nu står der skum fra bølgetop, kopi Mimi Jacobsen: Folkeskolens faglige fokus er ikke nok, læserbrev i Politiken den 15/8 2013 Jesper Vangkilde m.fl.: Dansk protest mod homolov, forsidenyhed i Politiken den 15/8 2013 Carsten Andersen: Alt det, man bare ikke gør, fødselsdagsportræt af Jan Sonnergaard, Politiken den 15/82013 Peter Adolfsen: Madeleine eller Lille trist roman Side 3 af 23

Skriftligt: - Omskrevet målsætningen i bekendtgørelsen for dansk ved at ændre modtagergruppen. Skulle tilpasse strukturen, sproget og tonen. - Skrevet en fiktionstekst og en sagprosatekst. I måtte selv vælge genrer og emner. Mundtligt: - Forberedt en karakteristik og et resume af en selvvalgt film eller roman. Fremført i grupper. Dette var en forberedelse til arbejdet med vores fælles værklæsning. - I arbejdede på forskellige måder og skulle formulere de studiekompetencer, der skal bruges i forhold til et oplæg, pararbejde og to slags gruppearbejder. - Forberedt et fagligt, mundtligt oplæg på baggrund af dette forløb. Fremført i grupper. Hørte et enkelt på holdet. Grammatik: Læreroplæg, øvelser fra Den lille grundgrammatik af Elsemarie Hauge + øvelser på de tre links, der ligger i mappen Grammatik. Væsentlige arbejdsformer I har arbejdet meget i grupper for at lære denne arbejdsform. Læreroplæg om det teoretiske. Individuelt arbejde i øvelserne, samt som forberedelse til nogle mundtlige oplæg. Titel 3 Hvad bruges sproget til? Hvordan? Hvorfor? Sprogligt emne Blive bevidst om hvad semantiske skemaer er, og hvordan de kan bruges Blive sikker i hvad navneord, verber og tillægsord er og hvilken betydning disse ordgrupper har for teksten Få redskaber til at kunne se, hvordan sammenhænge i tekster skabes, og hvordan de brydes. Modsætninger, påfaldende ord. Introducere begreberne: benævne/fortolke, værdiladning, denotation/konnotation, symboler, billedsprog, abstrakter/konkreter 14 timer Læst: Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelse i dansk: - Semantiske skemaer, modsætninger og temaer, s. 31-36 - Ordenes netværk, s. 43-49 Udleveret: Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelser i dansk: Semantik, Sætningsled, Ordklasser, s. 235-243 oversigter. Side 4 af 23

Analyseret: Vejrudsigter: Vejrudsigt fra en avis / Vejrudsigt hentet på DR s hjemmeside / Marianne Larsen: og til sidst, digt Forskellige genrer. Hvilke semantiske skemaer? Påfaldende og upåfaldende ord. Sammenhænge mellem sprog og tolkning. Erik Knudsen: Varehuset TOTAL semantiske skemaer, mange navneord, konkreter, abstrakter. Klaus Rifbjerg: Morgen, digt med mange verber, inddele disse, verbernes semantik Benny Andersen: Fløjtekedel, digt med få verber, hvilken betydning har det for sammenhængen og forståelsen? Besjæling og tolkning. Jesper Wung-Sung: De tre veninder, semantiske skemaer, analyse, fortolkning, tema Astrid Saalbach: Kødet, karakteristik af novellen, symboler, analyse, fortolkning, tema J.C. Gerson: En lille nisse rejste, semantiske skemaer for kæden at rejse, modsætningen lille/stor og bindeordenes betydning for sammenhæng og forståelse Peter Seeberg: En snegls biografi, semantiske skemaer, værdiladning, konnotationer, tolkning, tema Skriftligt: Skrevet en tekst med alle de s-ord, I kunne finde på. Dernæst skrev I et digt med kun navneordene og et med kun verberne. Hvad gør I for at skabe sammenhæng og opmærksomhed? Hurtigskrivning om indholdet i De tre veninder. Skrevet en neutral beskrivelse af et rum med mange navneord, dernæst skrevet teksten om med tilføjelse af mange tillægsord, så teksten bliver ladet. Mundtligt: Øvet jer i at holde små oplæg i grupper og i at lytte. Væsentlige arbejdsformer Vekslet mellem holdarbejde, gruppearbejde og pararbejde for at give mulighed for at afprøve egen viden i forskellige fora. Skrevet små øvelser for at bruge den teoretiske viden konkret og for at øve skriftsproget. Peter Seebergs tekst brugte vi til en form for repetition, hvor I først arbejdede i grupper, dernæst arbejdede sammen på hele holdet. Side 5 af 23

Titel 4 Skriftlighed og mundtlighed Sprogligt emne Lære forskellene på et referat, et resume og en redegørelse Arbejde særligt med redegørelsen Blive bevidst om skrivefaserne (førskrivefase, skrivefase, revision) og forskellige arbejdsmetoder Lære at holde fokus, have struktur og skabe sammenhæng Arbejde mod et korrekt og præcist sprog Blive bevidst om de taksonomiske niveauer Lære retorikkens arbejdsfaser og sammenligne med skrivefaserne Blive bevidst om ligheder og forskelle mellem mundtlig og skriftlig fremlæggelse Lære at holde en tale / et oplæg struktur, verbalt sprog, kropssprog Lære appelformerne, kunne anvende dem praktisk Blive bevidst om karakteristiske stiktræk i mundtligt og skriftligt sprog Lære at lytte og give respons 22 Læst: Papir om skrivefaser. Annette Hauer m.fl.: Tal og skriv: At referere, At resumere, At gøre rede for, s. 18-19 Stikord til skriveprocessen i forbindelse med en redegørelse Dorte Hygum: Tindrende, givende Bjørk, Politiken, men taget fra Tal og skriv s.59 Cornelius Corneliussen: Plastic, Samvirke september 2013 Jonathan Wichmann: af: Kunsten at tale godt, eksamenssæt maj 2008 Berit Holbek Jensen: af: En krig om ord, eksamenssæt maj 2008 Ulla Dahlerup: af: Tale på Dansk Folkepartis landsmøde, eksamenssæt maj 2008 Oversigt over retorikkens 5 arbejdsområder Manuskript til en tale + Skriv taler (nettet) Jimmy Zander Hagen: Sprog og tale: Talegenrer, s. 12-16 De tre appelformer s. 80-84 Om kropssprog, opsummering, s. 96 Peter Heller Lützen: Sprog og kommunikation: Mundtligt og skriftligt Jan Sørensen: Stilistisk analyse: Forvægt og bagvægt s. 84-87 Henriette Lind: af: Nynnes dagbog, Husker du Barnlægen?, Politiken den 26/4-2009 Side 6 af 23

Norma Cohen: Aldersbomben tikker i mange lande, artikel i Politiken den 9/10-2013 Skriftlige opgaver: - Skrev en redegørelse af Dorte Hygums oplevelse af en koncert med Bjørk (arbejdede med faser, arbejdsmetoder, fokus, struktur, sammenhæng, citater, præcist sprog) - Skrev en redegørelse af artiklen om plastic - Skrev den introducerende artikel om sproglige virkemidler i eksamenssættet maj 2008 Mundtlige opgaver: - Korte, mundtlige oplæg om tre forskellige emner i henholdsvis logos og patos - Ændrede den skriftlige redegørelse om plastic til et mundtligt oplæg med forskellige modtagere (0-kl., forældre til 0-kl., et samfundsfagshold) - Forberedte et mundtligt oplæg om det skriftlige og mundtlige sprog ud fra Peter Heller Lützen, Nynnes dagbog og artiklen om aldersbomben Væsentlige arbejdsformer Vi har arbejdet ud fra skriveprocessens faser i timerne med redegørelsen af Hygums anmeldelse og den introducerende artikel. Her skrev I individuelt og læste hinandens tekster. I de mundtlige opgaver arbejdede I i grupper og par. Titel 5 Værklæsning Litterært emne Øve den litterære analytiske metode karakteristik, analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering Overskue en større tekst Finde citater Vente med egen mening til vurderingen Lytte, forstå, skabe kontinuitet i en fælles diskussion 6 timer Analyseret: Erlend Loe: Doppler, roman Væsentlige arbejdsformer Vi lavede en karakteristik af romanen i fælleskab. Dernæst arbejdede I i grupper ud fra en komparativ analyse. To grupper holdt oplæg, derudfra diskuterede I videre. Side 7 af 23

Titel 6 Eventyr og værklæsning Litterært og sprogligt emne Blive bevidst om eventyrgenren, både med hensyn til indhold, opbygning og sprog. Blive bevidst om forskelle mellem folkeeventyr og kunsteventyr både indholdsmæssigt og sprogligt. Øve litterær analyse og fortolkning. Fortsat træne redegørelse og oplæg. Perspektivere genren. 17 timer Læst: Litteraturhåndbogen: Eventyr (kopi) Vibeke Blaksteen og Kirsten Møller: fra: Eventyr i dansk, indledningen: - Folkeeventyr - Kunsteventyr - Eventyrets episke love, Strukturalistisk læsning, Freudiansk læsning, Jungiansk læsning Analysemodel til folkeeventyr. Analyseret: Folkeeventyr: - Prinsessen i det underjordiske slot - Prinsessen med de tolv par guldsko - Kong Lindorm - De elleve svaner H.C. Andersen: - Indledningen til De vilde Svaner (sproglig analyse) - Nissen hos Spekhøkeren - Hyrdinden og Skorstensfejeren - Det er ganske vist! Rune T. Kidde: Det er vist ganske vist, 2005 Skriftlig opgave: Arbejdet videre med den introducerende artikel efter respons fra mig. Skrev en gendigtning af et folkeeventyr. Bevare klassiske eventyrtræk, men flytte problemet, personer og miljø til vores tid. Mål: afprøve viden om eventyr, styrke det kreative, øve skriftsprog. Mundtlige opgaver: Forberedte og holdt et introducerende oplæg om eventyrgenren. Side 8 af 23

Alle holder et mundtligt oplæg på 5 min., som tager udgangspunkt i noget I har læst eller set. Væsentlige arbejdsformer Eventyrerne er analyseret på holdet og i grupper. I fremlagde for hinanden. I har individuelt arbejdet med de skriftlige og mundtlige opgaver. Titel 7 Folkeviser Litterært emne Læse og fortolke ridderviser og trylleviser Blive bevidst om fortællestil og sprog i folkeviserne Se sammenhænge mellem folkeviser og -eventyr Øve analyse og perspektivering 10 timer Læst: Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens veje: Folkeviserne Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorie på langs og på tværs: Folkeviser, s. 25-28 Analysemodel til folkeviser Papir om: Litteraturen i middelalderen : Middelalderen Carl Johan Bryld m.fl.: Dansk litteratur fra runer til graffiti: Middelalderens litteratur s. 1-19 Analyseret: Torbens datter (kopi) Ebbe Skammelsøn (kopi) Hr. Bøsmer i elvehjem (kopi) Jomfruen og dværgekongen (kopi) Harpens kraft (kopi) Gisl Illugeson, islandsk fortælling Set: Tegnefilm over Ebbe Skammelsøn og Harpens kraft Hørt: Harpens kraft. Side 9 af 23

Arbejdsformer Vi har arbejdet med en forståelse af teksterne på holdet. I grupper eller individuelt har I analyseret, fortolket og sammenlignet folkeeventyr og folkeviser. De individuelle mundtlige oplæg fortsætter. Titel 8 Salmer Sprogligt og litterært emne Blive bevidst om genren: salme Undersøge salmernes opfattelse af Gud, Jesus, mennesket og naturen Opøve en sikkerhed i digtanalyser og i billedsprog Øve selvstændigt arbejde og at planlægge Øve at anvende viden i en vurdering og i en stillingtagen 10 timer Læst Litteraturhåndbogens leksikon: Salme Lea Schøler Christensen: Hvad er en salme, Kristendom dk, 1-1-2006 Morten Nøhr Mortensen: Kim Larsen-sang er håbløs til begravelser, 26-1-2003 Elisabeth Astrup: Homovielser, Politiken 11-6-2012 Digtanalysemodel Papir om billedsprog Analyseret Kim Larsen: Om lidt Thomas af Celano: Dies Irae Lars Busk Sørensen: Menneske, din egen magt N.F.S. Grundtvig: At sige verden ret farvel Jakob Knudsen: Morgensang En salme du/i selv vælger Anne Vad: Du er den jeg elsker! skrevet til homoseksuelles vielse Merete Djurhuus: Kærligheden kom fra Eden skrevet til homoseksuelles vielse Hørt: Se, nu stiger solen / Harpens kraft Fornemme forskelle i de to genrer ved at lytte til toner og rytmer. Side 10 af 23

Skriveøvelser: - Individuel skriveøvelse om genren og en sammenligning mellem salmen og folkevisen. Byttede tekster for at blive klogere. - Individuel skriveøvelse i at skrive en tekst eller sætninger med forskellige typer billedsprog. Arbejdsformer I arbejdede selvstædigt med hele forløbet og valgte selv, om I ville arbejde alene, parvis eller i grupper. Efter ni timer skulle I være parate til at diskutere om Kim Larsens sang Om lidt er håbløs som salme, om der skal skrives specielle salmer til homoseksuelles vielser og om de to eksempler, I har fået, er anvendelige. Endelig skulle I give en sammenlignende analyse af de fem øvrige salmer med henblik på opfattelsen af Gud, Jesus, mennesket og naturen, samt de vigtigste temaer og holdninger. Titel 9 Oplysningstiden og Romantikken Litterært og sprogligt emne Blive bevidst om de to perioders ideer, tanker og litterære udtryk Inddrage argumentationsanalyse i forbindelse med Oplysningstiden og arbejde videre med digtanalyse og stilistiske analyse i forbindelse med Romantikken Arbejde med tre niveauer: redegøre, analysere og perspektivere både mundtligt og skriftligt Blive mere sikker i tekstanalyse Blive mere sikker i skriveprocessen, samt øve gruppearbejde i forbindelse med det skriftlige 26 timer Læst: Oplysningstiden 1700-tallet Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: af: Litteraturhistorien på langs og på tværs: Oplysningstiden, s. 51-53, 59-66. Papir om Oplysningstiden Papir om Drama Jørn Ingemann Knudsen: af: Textanalyse.dk om argumentationsanalyse s. 156-159 Papir om Argumentationsanalyse Undervisningsmateriale fra Folketeatret i forbindelse med opførelse af Den stundesløse af Holberg. Side 11 af 23

Romantik ca. 1790-1850: Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: af: Litteraturhistorien på langs og på tværs: Romantikken s. 67-76, 88-90 Papirer om billedsprog. Digtanalysemodel. Set: Malerier af Jacque Louis David, Caspar David Friedrich Johann Lundbye og P.C. Skovgaard. Repræsentanter for henholdsvis oplysningstiden, romantikken og nationalromantikken. Ludvig Holberg: Den stundesløse på Viborg Teater. Analyseret: Oplysningstiden Ludvig Holberg: Om fornemmes og bønders giftermål Om dårlig smag Epistola XCI, om the- og kaffedrikning af: Niels Klim, Riget Mardak og Kongeriget Kokleku af: Erasmus Montanus Romantikken Johannes Ewald: af: Levnet og Meeninger Schack Staffeldt: Indvielsen Ved Söen Johann Wolfgang Goethe: af: Den unge Werthers lidelser Adam Oehlenschläger: Simon Peder Der er et yndigt land H.C. Andersen: Klokken (Nissen hos Spækhøkeren, Hyrdinden og Skorstensfejeren læst tidligere) Michael Strunge: DER ER ET YNDIGT LAND Natasja: Gi mig Danmark tilbage Skriftligt arbejde Skrev en argumenterende artikel om Nye mediers indflydelse. I arbejdede 6 timer på skolen for at øve gruppearbejdet og skriveprocessen. Skrev et analyserende oplæg om fremstillingen af Danmark i forskellige perioder. Særteksten var Der er et yndigt land af Oehlenschläger, Strunges og Natasjas tekster skulle bruges til en sammenligning og en perspektivering. Skriveøvelser om hvad følelser/fornuft betyder for jer, hvad der styrer jer, hvornår og hvorfor. Repeterende skriveøvelse om de to perioder. Arbejdsformer Har arbejdet både på holdet og i grupper om tekstanalyser, argumentation og stilistisk analyse. Side 12 af 23

Har arbejdet i grupper om de skriftlige opgaver. Samlet op på viden om de to perioder ved at skrive noter om de to perioder og dernæst indhente svar på tvivlsspørgsmål hos hinanden. De individuelle mundtlige oplæg fortsatte. Titel 10 Avisgenrer og avistyper Medieemne Få en bevidsthed om forskellige genrer i de skrevne medier med særligt henblik på opinionsgenrer og informationsgenrer Arbejde med nyhedstrekanten og nyhedskriterier Få kendskab til forskellige avistyper Få begreber til at kunne tale fagligt om opsætningen af en artikel og en avisforside Arbejde med at bestemme vinklen på stoffet og vurdere de informationer, der gives 20 timer Læst: Jørn Ingmann Knudsen: af: Textanalyse, om hvad et argument er s.156-159 Papir om Argumentationsanalyse Berit Riis Langdahl m.fl.: af: Krydsfelt, Mediegenrer s. 286-293 Medieanalyse s.348-353 Analyseret: Manu Sareen: Ophæv blasfemiparagraffen for demokratiets skyld, debatindlæg i Politiken november 2013 Læserbrevsdebat i Viborg Stifts Folkeblad november 2013: Morten Sabroe. Fyr den mand, læserbrev Lars Norup: Redaktørens svar på Sabroes læserbrev Lone Weinreich Fisker: Hvordan morer man sig på den dovne jyske måde? En læsers svar på Sabroes indlæg Morten Sabroe: Næsten ubegribeligt, sidste indlæg Leder i Politiken: Bedre Bønder, Jakob Nielsen: USA sætter våbenrekord et år efter Newton, forsidenyhed i Politiken 13-12-13 Jakob Nielsen: Leder af våbenlobby: Tyranniet ligger på lur, sagsinterview Jakob Nielsen: Våbenlove: Forældre til skudofre kæmper videre, baggrundsartikel Side 13 af 23

Jakob Nielsen: Newton: Anklager lukker sagen, baggrundsartikel Alle artikler den 13-12-13. Forsiden af 4 aviser den 18-12-13: Ekstra Bladet Politiken Viborg Stifts Folkeblad Metroxpress Sean Coogan: Læger: It-fejl bringer syge i fare, forsidenyhed, Politiken 30-12-13 Sean Coogan: Der er opstået en uventet fejl, baggrundsartikel, Pol. 30-12-13 Peter Michael Hornung: Den trofaste museumschef, personportræt, Pol. 30-12-13 Carsten Godtfredsen: Veteran løste Mourinhos store problem, sportsartikel, Politiken 30-12-13 Henrik Palle: Hundeslagsmålet kan gå i gang, Politiken 2-1-14 Værklæsning: Sammenligne Politiken og Informtion på nettet, samt inddrage egen foretrukne nyhedskilde. Hvilke nyheder, hvilke kriterier, vinkler? Hvilke stofområder behandles på siden? Hvilken opbygning har siden? Vurdering af de 3 kilder, samt af papiravis kontra elektronisk. Arbejdsformer Vi har hovedsageligt arbejdet med teorien på holdet. Med hensyn til at bruge teorien praktisk i analyser og som baggrund for vurderinger har I arbejdet individuelt, parvis og i små grupper. Med hensyn til opinionsteksterne arbejdede I med at bestemme genren, finde hovedpåstand og belæg, se på kompositionen og give en vurdering af argumentationen. I havde en øvelse i Gatekeeping, hvor I parvis valgte de 5 nyheder, I fandt var vigtigst ud fra jeres valgte modtagergruppe. Valgene skulle præsenteres og begrundes ud fra nyhedskriterierne. I arbejdet med de fire avisforsider skulle I bestemme avistypen og begrunde i stofområder, hovednyhed, billeder, layout m.m. Værklæsningen arbejdede I individuelt eller i par med. Resultatet skulle formidles i et mundtligt oplæg på 15 min.. Side 14 af 23

Titel 11 Det moderne gennembrud Litterært forløb Få en viden om Det moderne gennembrud og Biedermeierkulturen Blive sikker i den litterære analyse og perspektivering Trække linjer til Oplysningstiden og Romantikken og dermed få en baggrund til en litterær og kulturel perspektivering Værklæsning 30 timer Læst: Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs: Dannelsestanken i prosaen og Biedermeier og poetisk realisme, s. 76-79 Det moderne gennembrud, s. 91-111 Papirer om Biedermeier, Georg Brandes og Impressionisme Henrik Flygare og Annette Koldkjær Højlund: Drama i dansk: Lidt dramahistorie og Teaterpraksis i forskellige perioder, s. 9-13 Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelser i dansk: Replikker og samtaler, s. 20-22 Genrer og sproghandlinger, s 54-55 Analyseret: Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (s. 115 b. 2) Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (s. 127 s.3) Zakarias Nielsen: Den gamle stenslager / Jeppe Aakjær: Jens Vejmand (s. 35 og 216 b. 3) J.P. Jacobsen: af: Fru Marie Grubbe (s. 43 b.3) Amalie Skram: af: Forraadt (kopi, norsk) Herman Bang: Foran Alteret (s. 50 b.3) : Den sidste balkjole (kopi) : af: Ved vejen (kopi) Henrik Ibsen: af: Et dukkehjem (norsk) August Strindberg: Reformforsøg, (kopi, svensk) Victoria Benedictson: Giftermål på besparing (kopi, svensk) Henrik Pontoppidan: Under Aaget (s. 83 b.3) : af: Lykke-Per (s. 206 b.3) Holger Drachmann: Engelske socialister (s. 25 b.3) St. St. Blicher: Menneskelighed (kopi) : Sildig Opvaagnen (i genfortælling) Værklæsning Set: Filmatisering af Herman Bangs roman Ved vejen Slutningen af Henrik Ibsen: Et dukkehjem Halvdelen af filmatiseringen af Martin Andersen Nexø Pelle Erobreren Side 15 af 23

TV-udsendelse om Det moderne gennembrud Mundtlige opgaver: Oplæg om kanonforfattere. Oplæg om Et dukkehjem, analyser af personer, temaer, samtaleprincipper, undertekster og sproghandlinger. Oplæg om perioden Det moderne gennembrud. Skriftlige opgaver: Skriftlige noter om perioden ud fra spørgsmål. Skrevet opgavesættet om Det moderne gennembrud. Arbejdsformer Litteraturhistorien og analyserne er der arbejdet med både individuelt, parvis, i grupper og på holdet. Værklæsningen arbejdede I med i grupper med det mål at fremlægge et sammenhængende og præcist oplæg. Som opsamling gennemarbejdede I jeres svar på de stillede spørgsmål til perioden, tjekkede hos hinanden og forberedte et oplæg. Titel 12 Fortællende journalistik Medieområdet og det sproglige område Blive bevidst om, hvad fortællende journalistik er Kunne definere den i forhold til den informerende og den debatterende genre Blive bevidst om, hvad genren kan, samt kunne vurdere den Blive bevidst om opsætning, blikfang, journalistisk vinkel og holdning samt sprog Blive bevidst om faktakoder og fiktionskoder, samt hvilken betydning en blanding af disse har for modtageren. 11 timer Læst: Rie Pedersen: af: Fortællende journalistik: Featuren og dens forhistorie, New Journalism, s. 12-17 Birgitte Darger m.fl.: af: Begreber om dansk: Faktakoder og fiktionskoder Papir om Nyhed, reportage og feature Analysespørgsmål til feature/fortællende journalistik Niels Ebdrup: af: Flere og flere spiller sig selv, Århus Stiftstidende 19-10-2010 Side 16 af 23

Analyseret: Herman Bang: af: Fattigliv, artikel i Nationaltidende 19-12-1880 af: Branden, artikel i Nationaltidende 4-10-1884 Helene Navne: Og så stiller vi om til en død kronhjort, Politiken 21-1-2014 Dorrit Saietz: Bootcamp for Grønlands tabte børn, Politiken 17-3-2013 Kjeld Hybel: Hvad fanden handler det om med den her Velo Solex?, Politiken 10-9-2014 Finn Frandsen: Bøn, 4-5-2012 Jarlens død, afsnit af tv-serien Klovn Daniel Hjorth: Yahhira fødte som 13-årig: Før drømte jeg om at udrette noget her i livet, Politiken 4-2-2014 Væsentlige arbejdsformer Sat de tre hovedgenrer inden for journalistikken op mod hinanden bl.a. ved at omskrive en reportage til en nyhed og ved at overveje journalistens arbejdsprocesser i de forskellige genrer. Analyseret tekster i grupper med fokus på karakteristiske stiltræk. Forklaret definitioner med inddragelse af teksteksempler. Analyseret og diskuteret begrebet fiktobiografisme i forhold til tv-serien Klovn. Titel 13 Realisme og modernisme fra 1900-2000 Litterært og sprogligt forløb Arbejde med litteraturen ud fra to hovedretninger realisme og modernisme Blive bevidst om forskelle mellem de to retninger både sprogligt og indholdsmæssigt og om årsager til deres skiftende dominans Blive mere sikker i den stilistiske og litterære analyse og i perspektiveringen Arbejde med sammenhænge mellem teksterne i de enkelte perioder og i forskellige perioder Blive mere sikker i fremlæggelse Arbejde med forståelse af de skriftlige opgaver og med punkter til det forberedende gruppearbejde til skriftlig eksamen. Repetere gennem perspektiveringer og ved at holde oplæg om kanonforfatterne 74 timer Litteraturhistorie Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs : Modernisme og realisme s. 112-118, 122-140, 142-144, 148-160. Side 17 af 23

Rasmus Grøn m.fl.: Nye øjne at se med, uddrag af introduktionen Papirer om realisme, kulturradikalisme, modernisme, eksistentialisme, futurisme, dadaisme, ekspressionisme, 60 er-modernisme, postmodernisme, minimalisme, kortprosa. Analysemodeller Papir om kompositioner. Som en samtale i bussen, omtale af Helle Helles måde at skrive på. Analyseret Johan Skjoldborg: af: Gyldholm kap 13. Johs. V. Jensen: Paa Memphis Station, s. 212 b. 3 Pär Lagerkvist: En hjältes Död, kopi Ångest, Ångest, kopi Allan Olsen: Balladen om T.T.T., kopi + hørte den (sammenholde med En hjältes död) Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål, s. 27 b.4 Fribytter, kopi Emil Bergløv: Professor om Tom K-fund: Det er altså bare en kladde, Politiken den 17-1- 14, ligger som link Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt, s. 48 b.4 LILI!, kopi Yahya Hassan: Barndom, kopi Tristan Tzara: Digt og Dadasang, s. 52 og 53 b.4 Emil Bønnelycke: Raadhuspladsen, i hæfte 1 om storbyen Kjeld Abell: af: Eva aftjener sin barnepligt, s. 193 b. 4 Hans Scherfig: af: Den forsvundne fuldmægtig, s. 270 b. 4 + set begyndelsen af filmatiseringen Tage Philipson: Dida Dederding som Seksual-Raadgiver, s.238 b. 4 Harald Herdal: af: Der er noet i vejen, s. 204 b. 4 Mogens Klitgaard: af: Den sidste illusion, kopi Martin A. Hansen: Agerhønen, kopi Ragnvald Skrede: Reven, kopi Erik Knudsen: Varehuset TOTAL, kopi Ivan Malinovski: Annonce, kopi Karen Blixen: Ringen, s. 125 b. 5 Klaus Rifbjerg: Under vejr med mig selv (værklæsning) Klaus Rifbjerg: Terminologi, kopi Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt, kopi / Vita Andersen: Hun ser godt ud, s.139 b.6 Peter Seeberg: Patienten, kopi / Dea Trier Mørch: af: Vinterbørn, s. 133 b. Leif Panduro: Livet i forstæderne, s. 169 b. 5 Ivan Malinovski: Benzinhjertet, s. 195 b. 5 Tomas Boberg: Centrum, kopi (resten er i kopi) Michael Strunge: Den hæslige by Side 18 af 23

Natmaskinen Helligt, Helligt Pia Tafdrup: Længere endnu Søren Ulrik Thomsen: Levende Kirsten Hammann: Jeg er så træt af min krop Pia Juul: Nyt bestik, kopi Helle Helle: En stol for lidt Fasaner Ernest Hemmingway: En meget kort historie Thøger Jensen: Ford 4550, Sådan er det at have briller, Koteletter i fad Preben Major Sørensen: Rosendrømmen Peter Adolphsen: Blodig kærlighed, Ved Højer Sluse Pia Juul: Marinus Sophia Kalkau: Begravelse Jan Sonnergaard: William Charlotte Weitze: Villy Naja Marie Aidt: En kærlighedshistorie Individuel værklæsning. Vælge mellem tre novellesamlinger: Naja Marie Aidt: Vandmærket, Jan Sonnergaard: Radiator, Naja Marie Aidt: Bavian. Mundtlige opgaver: Fremlæggelser for hinanden og for holdet på baggrund af individuelt arbejde eller gruppearbejde. Oplæsning. Øvet struktur og grundig læsning. Skriftlige opgaver: Skrevet eksamensopgaver om Storbyen, Steder i litteraturen og Samtaler. Skrevet en realistisk og en modernistisk tekst. Arbejdsformer Vi har især arbejdet med forskellige gruppearbejder og fremlæggelser for hinanden i grupper og for hele holdet. Nogle oplæg har været forberedte hjemmefra, andre i timerne. Oplæggene har både været om perioder og om litterære tekster. Både det fælles værk og de individuelle værker har I fremlagt for hinanden. I har arbejdet med stilistiske og litterære analyser. En del tekster har vi arbejdet komparativt med for på den måde at få mulighed for at komme længere med analyser og perspektivering. Vi har perspektiveret de forskellige årtier i 1900-tallet til hinanden, og vi har brugt dem som en anledning til at perspektivere til tidligere perioder. Side 19 af 23

Titel 14 Analysemetoder og overblik Medier, sprog og litteratur Repetere litterære perioder og vurdere, hvad man kan bruge den viden til analytisk Repetere analysemetoder til medietekster Repetere argumentation og appelformer Se sammenhænge 7 timer Analyseret: Line Felholt m.fl.: Forskere: Gå på job med ondt i ryggen, Politiken den 19-4-14 Jan Andreasen: Vi har kapituleret, når det er høreværnet, der skal skabe ro i klassen, Politiken den 12-4-14 Amalie Lyhne: Et nyt kvindeoprør er på vej, Politiken den 12-4-14 Christian Roar Pedersen: Hav dog højere tanker om de unge konfirmander!, Politiken den 19-4-14 Jens Jenler: Fortælling om en meget mærkelig kærlighed, Politiken den 23-4-14 Væsentlige arbejdsformer Arbejde i grupper om litterære perioder og forskellige genrer. Skrive noter til og holde oplæg for hinanden. Refleksion over egne styrker og svagheder. Titel 15 Litteratur i 2000-tallet Litterært og sprogligt emne Fokuspunkter Arbejde selvstændigt med teksterne, bruge den viden I har Perspektivere til tidligere perioder og til begreberne modernisme og realisme Hvor er litteraturen på vej hen? 13 Læst: Barbara Kjær Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs: Det 21. århundrede: Eksperimenterende realisme s. 164-177 Rasmus Grøn og Stine Johannesen: Nye øjne at se med: Litteraturen og samfundet, uddrag af introduktionen. Side 20 af 23

Analyseret: Naja Marie Aidt: Kvinden i baren Katrine Marie Guldager: Nørreport Helle Helle: af: Ned til hundene (begyndelse og slutning) Josefine Klougart: af: Stigninger og fald Gyrdir Eliasson: Lækken Christel Wiinblad: af: Prolog Silas Bay Nielsen: Biiip-bip-biiip-bip: Du har modtaget en litteratur-sms Sofie Kragh-Müller: De der frygter natten, sms-novelle Lars Saabye Christensen: Grisen - Dorte W. Høghs filmatisering Tidligere læst: Jan Sonnergaard: Reprise på Krogs fisserestaurant Erlend Loe: Doppler Væsentlige arbejdsformer Arbejde individuelt og i grupper. Skiftes til at sige noget om en tekst i 5 min. Tænke i helheder og diskutere tolkninger. Prøve at skrive en sms-novelle. Side 21 af 23

Selvvalgte værker vdh7daa 2013-14 Anna Svane Andersen: 1. Hans Scherfig: Det forsømte forår, 1940 2. Naja Marie Aidt: Bavian, 2006 Monika Andersen: 1. Susan Hilton: Outsideren, 2. Jan Sonnergaard: Radiator, 1997 Henrik Bruun Axelsen: 1. Jan Guillon: Ondskaben 2. Naja Marie Aidt: Bavian, 2006 Dennis Ballegaard: 1. Jan Guillon: Ondskaben 2. Naja Marie Aidt: Vandmærket, 1993 Mathilde Busk Brasen: 1. Tine Bryld: Liv og Alexander 2. Jan Sonnergaard: Radiator, 1997 Mathilde Julie Jørgensen Dam: 1. Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002 2. Naja Marie Aidt: Vandmærket, 1993 Diana Fey Egeriis: 1. Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002 2. Naja Marie Aidt: Vandmærket, 1993 Frank Luis Jørgensen: 1. Hans Scherfig: Det forsømte forår, 1940 2. Jan Sonnergaard: Radiator, 1997 Lars Villekjær Kjærgaard: 1. Knud Romer: Den, som blinker, er bange for døden, 2006 2. Naja Marie Aidt: Vandmærket, 1993 Lasse Boel Kronborg: 1. Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002 2. Naja Marie Aidt: Vandmærket, 1993 Anna Marie Møller Laursen: 1. Bjarne Reuter: Når snerlen blomstrer, 2. Naja Marie Aidt: Bavian, 2006 Side 22 af 23

Bettina Friis Laursen: 1. Merete Pryds Helle: Oh, Romeo, 2006 2. Jan Sonnergaard: Radiator, 1997 Vibeke Laursen: 1. Tove Ditlevsen: Barndommens gade, 1943 2. Naja Marie Aidt: Vandmærket, 1993 Lisbeth Købke Lind: 1. Tove Ditlevsen: Barndommens gade, 1943 2. Naja Marie Aidt: Bavian, 2006 Catrine Nygaard Mikkelsen: 1. Khaled Hosseini: Drageløberen, 2004 2. Jan Sonnergaard: Radiator, 1997 Pernille Nielsen: 1. Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002 2. Naja Marie Aidt: Bavian, 2006 Rasmus Odsgaard: 1. Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld, 1958 2. Jan Sonnergaard: Radiator, 1997 Jean Pedersen 1. Kirsten Holst: Min ven Thomas, 1987 2. Naja Marie Aidt: Bavian, 2006 Gabriella Tagesen: 1. Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002 2. Jan Sonnergaard: Radiator, 1997 Bjørn Gregers Westhoff: 1. Morten Sabroe: Hoffmans, 2003 2. Jan Sonnergaard: Radiator, 1997 Rikke Holm 1. Lise Nørgaard: Kun en pige, 1992 2. Naja Marie Aidt: Bavian, 2006 Adela Hadzic 1. Gunilla Wahlström: Emine, 2004 2. Naja Marie Aidt: Vandmærket, 1993 Side 23 af 23