Pointsystem gør STU-elever bevidste om egen læring Med indførelsen af den internationale standard OCN får STU-elever point og papir på det, de kan. Metoden har stor betydning for de unges selvværd og deres indsigt i egen læring. Samtidig er OCN et redskab for virksomhederne, når de skal integrere unge med særlige behov på arbejdsmarkedet. Af journalist Sofie Pedersen Sådan, siger 19-årige Andreas Hansen med en tilfreds håndbevægelse mod et hvidt ringbind, der ligger foldet ud foran ham. Heri er dokumentationen for de OCN-points, han gennem det seneste halvandet år har scoret som STU-elev på Lyngåskolen, afdeling STU 4. Forkortelsen OCN står for Open College Network og er kort sagt en international standard og et pointsystem til dokumentation af kompetencer, som er erhvervet uden for det officielle skolesystem. Andreas bladrer i mappen og stopper op ved siderne, der omhandler hans praktikforløb på The Army Painter. Det er en virksomhed lidt uden for Aarhus, som laver maling til rollespilsfigurer og sender sine produkter ud til kunder i hele verden. Siderne i ringbindet beskriver de konkrete opgaver, Andreas har haft gennem praktikken, og fotografier dokumenterer hans arbejdsindsats og evne til at betjene virksomhedens maskiner. Jeg skulle fylde maling på små bøtter og pakke æsker med maling. Den opgave kunne jeg godt klare, og det har jeg fået bevis for. Jeg er meget stolt over mine OCN-points. De viser, hvad jeg kan, siger Andreas Hansen. Dokumentation af kompetencer Netop behovet for at kunne dokumentere og anerkende elevernes kundskaber er baggrunden for, at Lyngåskolen er gået ind i et samarbejde med fire andre STU-skoler, otte kommuner og Ungdommens Uddannelsesvejledning om at implementere OCN-metoden i tilbuddene til udviklingshæmmede og unge med særlige behov. Udfordringen med STU har hidtil været, at de unge efter tre år fik papir på, at de havde gennemført uddannelsen, men ikke på hvad de kunne. Vi ønsker med indførslen af OCN at gøre det mere standardiseret og klart, hvad eleverne har lært, siger skoleleder Uffe Dittmer fra Lyngåskolen. Selve OCN-metoden blev opfundet i England for 30 år siden, og her nyder den i dag stor anerkendelse. Faktisk er det både muligt at blive optaget på Oxford og Harvard med et OCN-læringsbevis, der kan dokumentere, at man besidder de fornødne evner, selvom de ikke er erhvervet i det officielle skolesystem. Men også i det engelske erhvervsliv er OCN-metoden anerkendt som dokumentation for konkrete kompetencer. Det er disse gode erfaringer, som Lyngåskolen håber på at overføre til Danmark og STUuddannelsen. I dag bruger Lyngåskolen derfor OCN-metoden til at dokumentere elevernes færdigheder inden for eksempelvis personlig hygiejne, mødestabilitet, egentransport og teamsamarbejde alt sammen kompetencer som har stor betydning for de unges muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet, men samtidig også kompetencer som kan være svære at formidle til en kommende arbejdsgiver. Det private erhvervsliv forstår ikke nødvendigvis det sprog, som skolerne bruger til at beskrive eleverne med. For eksempel kan det være svært for en udenforstående at vide, hvad det betyder, når vi skriver i en udtalelse, at eleven er selvforvaltende. Vi er simpelthen nødt til at forklare mere konkret, hvad de unge kan. Det hjælper OCN os med. Metoden er brudt ned i små trin, som hver
giver et meget klart billede af, hvad det er for nogle færdigheder, eleven besidder inden for forskellige områder, forklarer Uffe Dittmer. Motiverende point OCN-pointsystemet bygger på, at STU-eleverne skridt for skridt beviser, hvad de kan. Inden for hvert kompetenceområde kan eleven opnå point på tre niveauer: Kendskab, kundskab og mestring. En stor del af eleverne på Lyngåskolen bevæger sig på kendskabsniveauet, men nogle få opnår også point på kundskabsniveauet, og det giver OCN-systemet mulighed for at honorere. Med OCN-points bliver det meget konkret og sammenligneligt, hvad eleven reelt kan. Og egentlig også hvad eleven ikke kan. Men hele pointen er, at fokus med OCN bliver rettet mod succeserne. Det er en stor motivationsfaktor for de unge, siger Uffe Dittmer. At succesoplevelserne motiverer, er Andreas Hansen et godt eksempel på. Tilbage fra praktikperioden arbejder han nu på at samle points inden for det læringsmodul, der hedder Personlig hygiejne i hjemmet. Det handler blandt andet om, at han skal blive i stand til selv at sørge for, at han er ren og pæn i tøjet. Det er vigtigt at være ren og fin, når man skal have et job. Man kan ikke komme på arbejde og lugte. Derfor skal jeg have rent tøj på hver dag, forklarer Andreas Hansen. Han viser nogle huskeskemaer, som han har lavet over, hvor tit de forskellige beklædningsgenstande skal skiftes: Underbukser hver dag, sokker hver dag, bukser hver fjerde dag og så videre. I dag har Andreas spillet fodbold i hallen med en lærer, og bagefter har han taget bad og demonstreret, at han selv kan stå for at vaske det svedige sportstøj. Jeg vasker hvidt tøj og farvet tøj hver for sig. Sådan! Efter en tur i tumbleren er tøjet klar til næste gang, jeg skal have idræt, forklarer Andreas Hansen, mens han trækker sit tørre håndklæde, shorts og T- shirt ud af tørretumbleren i skolens vaskekælder. Andreas Hansen er stolt over sine OCN-points. Lige nu arbejder han på at dokumentere, hvad han de seneste måneder har lært om personlig hygiejne. Det omfatter bl.a. dagligt bad, vask af sit eget tøj og forståelse af symbolerne på tøjmærkerne.
Læringen skal give mening Lyngåskolen vægter det mindst lige så højt, at STU-eleverne selv bliver klar over, hvad de har lært, som at kommende arbejdsgivere bliver opmærksomme på elevernes kompetencer. I 2008 viste den første elevtilfredshedsundersøgelse i SpecialUndervisningsNetværkets regi nemlig, at eleverne var meget glade for at være på Lyngåskolen, men at de ikke var klar over, hvorfor de var der. Det skulle der laves om på. For at vi kan stå inde for den uddannelse, vi leverer, skal de unge vide, hvorfor de går her. Det er OCN-pointsystemet med til at gøre dem mere bevidste om, fordi de selv er med til at definere, hvad det er for nogle områder, de vil samle points inden for, siger Uffe Dittmer. For 18-årige Martin Dalgaard, som er i gang med sit første år på STU, er formålet med uddannelsen allerede klart: Jeg skal få point, så jeg kan klare mig selv, når jeg flytter hjemmefra. Det er min plan at flytte sammen med kæresten, og derfor skal jeg blive bedre til at lave mad. Jeg skal i hvert fald lære at lave svensk pølseret og koge pasta selv. Jeg skal også lære at ordne mit eget vasketøj og vaske op. Det gider jeg egentlig ikke, men det skal man kunne, når man flytter hjemmefra, forklarer han. Martin Dalgaard har allerede fået point i det OCN-modul, der hedder Bordskik og manerer, og han arbejder nu med modulet Adfærd og kropssprog. Jeg lærer, hvordan man snakker ordentligt med folk. Det har jeg ikke altid været så god til. En gang sagde min gamle klasselærer for eksempel til mig, at jeg skulle blive siddende på min stol, men jeg sagde bare Luk røven! til ham. Det blev han meget sur over. Nu lærer jeg, hvordan jeg kan styre min surhed, hvis jeg bliver vred eller irriteret, siger Martin Dalgaard. Martin Dalsgaard drømmer om at komme på handicaplandsholdet i fodbold. Derfor kan han godt se pointen i at lære om sund kost og motion på STUuddannelsen, og han glæder sig til at få point og papir på sin læring. Når han om to år afslutter sin STU-uddannelse, samles alle de moduler, hvor han har opnået point, på et særligt OCN-læringsbevis, som han kan tage med sig ud i verden og vise til kommende arbejdsgivere. Lige nu går Martins tanker dog mest på fodbold og drømmen om at blive optaget på handicaplandsholdet. Men også i forhold til den drøm kan han se en sammenhæng med OCNpointene. Hvis man skal spille på landsholdet, så er det vigtigt at vide noget om sund kost og træne sin krop. Det er også noget, som jeg lærer om på skolen og får points i, så det er rigtig godt, siger Martin Dalgaard.
Fakta om OCN OCN er en forkortelse for Open College Network. Det er en international standard og et pointsystem, som bliver brugt til at dokumentere den læring, som finder sted uden for det officielle uddannelsessystem. OCN er udviklet i England for 30 år siden. Britiske universiteter som Harvard og Oxford anerkender i dag OCN-metoden som valid til at dokumentere kundskaber på lige fod med de eksamener, der officielt er adgangsgivende til universiteterne. Under overskriften Projekt Rød Tråd har fem STU-skoler siden 2012 arbejdet på at implementere OCN-metoden i deres uddannelsestilbud. Læs mere på www.ocndanmark.dk