Temamøde Barnets første 1.000 dage forebyggelse med langtrækkende effekter
Temamøde PROGRAM Tidlig indsats: Hvad, hvorfor og hvordan? v. Mette Skovgaard Væver, Lektor, Center for Tidlig Indsats og Familieforskning Tidlig indsats i Rudersdal Kommune v. Kirsti Schou Tornøe, Pædagogisk Chef
TIDLIG INDSATS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? Mette Skovgaard Væver, PhD, lektor Center for Tidlig Indsats og Familieforskning Institut for Psykologi Københavns Universitet
Hvad er psykisk sundhed i spæd- og småbørnsalderen? Det lille barns kapaciteter til at opleve, regulere og udtrykke følelser, til at danne nære og trygge relationer og til at udforske sine omgivelser og lære. Alle disse kapaciteter udvikles i rammerne af barnets omsorgsmiljø, som inkluderer familien, samfundet og de kulturelle forventninger, der er til små børn Dét, at barnet udvikler disse kapaciteter, er synonymt med en sund social og følelsesmæssig udvikling. (Zero to Three, 2001) Det er også det, som Heckman kalder de non-kognitive kapaciteter Mette Skovgaard Væver Dias 4
Hvad er udsathed og hvor mange er udsatte? Et barn kan være udsat enten fordi barnet har medfødte vanskeligheder, eller fordi der ikke er tilstrækkelige ressourcer i barnets omsorgsmiljø til at møde barnets behov eller begge dele. I Danmark siger nogle af de seneste estimater: 15 % af børn i alderen 3 19 år er i risiko eller marginaliserede (Ottosen et al., 2010) I én ud af fem familier er der risiko for utilstrækkelige forældrerresourcer (Christensen & Jørgensen, 2008) Undersøgelser af normalbefolkningen viser, at 12-18 % af børn i alderen 1-5 år har psykiske vanskeligheder med signifikant symptombelastning og funktionsindskrænkning (Skovgaard, 2010) Mette Skovgaard Væver Dias 5
Trygt tilknyttede Desorganiseret tilknytning Utrygt tilknyttede I løbet af første leveår udvikler barnet en følelsesmæssig tilknytning til sine primære omsorgspersoner 5-10% 25% 65% Børn i typisk population Tryg tilknytning = beskyttende faktor effektiv selvregulering/kontrol nysgerrighed og lyst til leg parat til at lære Utryg og desorganiseret tilknytning = risikofaktor mindre tillidsfulde og mindre selvtillid dårligere selvkontrol (regulere negative følelser og konflikter) risiko for senere psykiske vanskeligheder (sociale relationer, skolegang og uddannelse)
Hvorfor fokus på psykisk sundhed og tilknytning i barnets første leveår? Den tidlige tilknytning fungerer som en model og skabelon for barnets fremtidige sociale relationer og udgør den ramme, hvori barnet udvikler evnen til at håndtere stressede situationer og at regulere de ledsagende negative følelser (Thompson, 2008) Et utrygt og særligt et desorganiseret tilknytningsmønster udgør en risiko for udvikling af psykiske problemer (Fearon et al, 2010; Groh et al, 2012) Evnen til at regulere stress og negative følelser, dvs selvregulering, er vigtig for en bred vifte af socio-emotionelle funktioner, der spænder fra social kompetence, moralsk udvikling og empati til akademisk præstation (Eisenberg & Sulik, 2012; Feldman, 2012; Obradovic, 2010; Groh et al., 2012; Fearon et al., 2010) Sensitiv forældre omsorg er vigtigste prædiktor for barnets tilknytning. (Bakermans- Kranenburg, van IJzendoorn, & Juffer, 2003; De Wolff & van IJzendoorn, 1997; McElwain & Booth-LaForce, 2006; Cassidy, 2008) Mette Skovgaard Væver Dias 7
Svært at vurdere spæd - og småbørns trivsel Kun hver 10. underretning vedrører et barn under 2 år = vi opdager dem for sent! De helt små børn er mere usynlige for samfundet Sundhedsplejersker og pædagoger er nøglepersoner i tidlig opsporing af mistrivsel Men hvornår skal vi reagere. og hvordan være sikre på hvad vi ser? Det lille barn har endnu ikke udviklet sprog Vi skal observere barnets adfærd og vurdere deres psykiske trivsel = vanskelig opgave synsninger viden og træning i systematiske, solide og standardiserede metoder fx Alarm Distress Baby Scale (ADBB)
Center for Tidlig Indsats og Familieforskning 2018, Johane Smith-Nielsen Tidlig opsporing med ADBB-metoden: Resultater og erfaringer fra de første tre år i Danmark - Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP) ADBB???
Alarm Distress Baby Scale (ADBB) Udviklet af Prof. Antoine Guedeney, MD, PhD. Oprindeligt til brug i rutine børnelæge undersøgelser Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ADBB er en forkortelse af Alarm Distress BaBy Scale. Forkortelsen er også blevet valgt, idet ADBB udtalt på fransk ( Aider Bébé ) lyder som Hjælp barnet Giver et mål for barnets evne til at træde ind i socialt samspil med en fremmed Designet til at opdage tegn på tidl. Social tilbagetrækning/vanskeligheder i den soc. kontakt. Første danske hold af professionelle blev uddannet i metoden i foråret 2015 Bruges i dag en række danske kommuner som del af tidl. opsporingsindsats. Vi evaluerer ADBB som et instrument til tidlig opsoring i den universelle sundhedspleje Feasibility: Kan den implementeres i praksis, så den bliver brugt systematisk og standardiseret i dansk sundhedspleje praksis? Acceptability: Hvordan opleves metoden af de professionelle? Bidrager ADBB til praksis?
Hvorfor skal vi opdage social tilbagetrækning hos det lille barn? Tidlig forældre-barn kontakt og ansigt-til-ansigt kommunikation er det vigtigste det er motoren - i det lille barns sociale og emotionelle udvikling Tidlig ansigt-til-ansigt og øjenkontakt er afgørend, men også meget stimulerende for det lille barn Time-outs af kortere varighed dvs barnet trækker sig ud af kontakten er en vigtig og normal del af det lille barns selvregulering Vedvarende social tilbagetrækning er et alarmsignal, idet det hæmmer barnets sociale og emotionelle udvikling Vedvarende social tilbagetrækning kan både skyldes medfødte risikofaktorer i barnet selv og risikofaktorer i barnets omsorgsmiljø
Copenhagen Infant Mental Health Project Dias 12 Tidlig opsporing af social tilbagetrækning Dårligere kognitiv og sproglig udvikling ved 2½ år (Milne et al., 2009) Tidlige tegn på social tilbagetrækning kan øge risikoen for Dårligere sociale og kommunikative evner ved 2½ år (Milne et al., 2009) Tilknytningsforstyrrelser ved 3. leveår (Guedeney 2000; Zeanah et al., 2000; Guedeney et al., 2013) Kan indikere autisme spektrum forstyrrelse Adfærdsforstyrrelser ved 5. leveår (Guedeney et al., 2013) (Se endvidere review over studier der har brugt ADBB: Guedeney, Matthey, Puura, 2013)
Center for Tidlig Indsats og Familieforskning 2018, Johane Smith-Nielsen The Alarm Distress Baby Scale (ADBB, Guedeney & Fermanian, 2001) 1. Ansigtsudtryk 2. Øjenkontakt 3. Aktivitetsniveau 4. Selvstimulering 5. Vokaliseringer 6. Reaktionstid i fht. stimulation 7. Relation 8. Opmærksomhedsinitiering Hvert item rates ml. 0 og 4 Kan bruges i en række settings, hvor den professionelle har barnet i hænderne Grundlag for vurdering: Min. 5 minutters samspil m. barnet (men 10-15 min. anbefales). Højere scorer = højere grad af vanskeligheder i den sociale kontakt Alders-range: 2-24 mdr. Cut-off: 5 En positive score skal gentages indenfor 1-2 uger for at sikre, at der er ikke er tale om noget forbigående. Range, total score: 0-32
Center for Tidlig Indsats og Familieforskning Smith- Nielsen
Center for Tidlig Indsats og Familieforskning Smith- Nielsen Feasibility: Kan ADBB implementeres som universelt screeningsværktøj? Bliver alle børn screenet? Table 2. Screening Prevalence Rates 1 6, 9, and 12 Months Post-Implementation Time point Children seen 2 Children with ADBB-score N N % 6 months post (Jan 2016) 869 405 47 9 months post (April 2016) 12 months post (July 2016) 972 647 67 1000 789 79 1 Only children included seen by health visitors using ADBB from project start (n = 72). 2 Only children aged 9,10, and 11 months at each time point included.
Center for Tidlig Indsats og Familieforskning 2018, Johane Smith-Nielsen Acceptability: Hvordan oplever sundpl. at bruge ADBB i deres arbejde? 7 måneder efter implementering*: Størstedelen (82.4%) af sundhedsplejerskerne oplevede at ADBB var et positivt bidrag til deres praksis i høj grad eller i nogen grad. Samtidig: Størstedelen (67%) af sundhedsplejerskerne oplevede i nogen eller i lille grad, at ADBB var en udfordring at skulle bruge i deres praksis. *Fra spørgeskemaundersøgelse, gennemført forår 2016, 81 sundhedsplejersker fra Københavns Kommune. (Smith-Nielsen, Lønfeldt, Guedeney & Væver, 2018)
Center for Tidlig Indsats og Familieforskning 2018, Johane Smith-Nielsen Hvordan bidrager ADBB positivt til den daglige praksis? Indholdsanalyse af åbne spørgsmål Positivt bidrag / fremmer implementeringen Eksempel % Opkvalificering i f.h.t. at undersøge spædbørns sociale kontakt og adfærd Det skærper min vurdering af den sociale kontakt. At kunne være mere specifik i forhold til, hvad der er godt og hvad der bekymrer 54 Støtter kommunikation med forældre i fh.t. spædbørns sociale og emotionelle behov Det er lettere at beskrive barnets udfordringer overfor forældrene 39 Giver et fælles sprog og bidrager til en professionel identitet Det giver et fælles sprog med kollegaer.føler også at vi som sundhedsplejersker fremstår mere professionelle i vores virke, når det ikke blot er "fornemmelser", men fagligt underbygget 16 Fremmer og fastholder fokus på spædbarnets socio-emotionelle trivsel (også i travle besøg) ADBB screeninger hjælper mig til at huske at være opmærksom på barnets sociale udvikling i alle besøg, næsten uanset, hvad der ellers foregår i besøget 10 Bidrager ikke positivt - - - 4
10/05/2019 18 HVORDAN? en national strategi med fokus på øget viden og kompetencer, fælles sprog og Tidlige målrettede indsatser Fremme af forældre- og pædagog - ressourcer og tryg tilknytning - lille en forandring i de tidlige år får stor effekt Tidlig opsporing i barnets første leveår videnskabeligt solide metoder til fagprofessionelle til tidlig opsporing af risiko og mistrivsel fx Alarm Distress Baby Scale (ADBB) fx TryghedsCirklen-Forældre programmet Systematisk evaluering Virker det vi gør? Hvad virker bedst? Hvad kan bedst betale sig? Hvem virker det for- og hvem ikke?
Tidlig indsats Rudersdal kommune 9. Maj 2019
Overskrift
Temamøde Tak for jeres deltagelse! Der er pause frem til kl. 15.15, hvor programmet starter igen.