Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 -
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen af kravet om 100% økologisk fodring til malkekøer er interessen steget væsentligt. Hestebønner er indtil videre ikke interessant til mælkeproduktion da køerne pga. bitterstoffer ikke bryder sig om smagen men hestebønner kan dog indgå i kraftfoderblandinger. Endvidere indeholder hestebønner meget lidt fedt, hvilket gør dem til et dårligere alternativ end smalbladet lupin. Dyrkningsmæssigt er hestebønner også usikre på grund af sygdommen chokoladeplet og angreb af bladlus. Proteinafgrøderne under danske forhold er derfor: Smalbladet lupin Ærter Blandsæd Vinterraps I nærværende tekst og indlæg fokuseres på dyrkningen af smalbladet lupin og blandsæd af bygært. 1. Smalbladet lupin Forædling af smalbladet lupin har medfør, at afgrøden nu nemmere kan modne under danske forhold, og dermed tegner afgrøden til at blive en vigtig proteinkilde i fremtidens økologiske jordbrug. De nye sorter har lav eller ingen forgrening /sideskudsdannelse og modner derfor tidligere, dvs. i slutningen af august. Såning Såningen foretages i det tidlige forår i 3-4 cm dybde. Hvis såningen bliver senere end 1. maj, er der risiko for at afgrøden modner så sent, at det kan give høstproblemer. Der sås 90-100 planter pr. m 2. Jordens fugtighed har stor betydning for lupins fremspiring. Det er vigtigt at så i fugtig jord, da fremspiringen ellers bliver for dårlig. I nogle tilfælde vil frøene ikke spire førend det har regnet og der risikeres således en både sen og uens fremspiring. Frøene skal podes med en bakteriekultur før såning. Efter podning skal frøene tørre inden såning, da våde frø vil medføre en uensartet såning. Når der først én gang har været dyrket lupin i en mark, er det ikke nødvendigt at pode frøene ved fremtidig dyrkning. Podemidlet Anitragin købes sammen med udsæden. Ukrudt Smalbladet lupin tåler kraftig ukrudtsharvning og radrensning. Lupiner har en kraftig pælerod og god vækst. De tåler derfor kraftig ukrudtsharvning og op til 80% tildækning med jord, endvidere kan plantetallet reduceres med 10-20%, uden at det påvirker udbyttet. Ved et normalt ukrudtstryk i marken dyrkes lupin på almindelig rækkeafstand og ukrudtsbekæmpelsen klares med ukrudtsharvning. Ved kraftigere forekomst af ukrudt kan lupin sås på dobbelt rækkeafstand og radrenses, og der bør ikke sås under 100 spiredygtige frø pr. m 2. Ved dyrkning på mere end 36 cm rækkeafstand er udbyttereduktionen så stor i smalbladet lupin, at dyrkningen bliver urentabel. - 75 -
Ved såning på øget rækkeafstand kan der opstå problemer med ukrudt, der vokser frem efter endt ukrudtsbehandling. Problemet vil variere fra sort til sort, da deres evne til forgrening er forskellig, og derfor er det forskelligt, hvor meget lys der trænger ned i rækken. Sorterne Prima og Borweta er relativt åbne sorter med en lille sideskudsdannelse. Det anbefales at så 8-10 kg sildig alm. rajgræs som efterafgrøde i forbindelse med den sidste ukrudtsbekæmpelse. Vanding Lupiner er meget tørketolerante og har ikke behov for vanding i Danmark. Faktisk er der en øget risiko for angreb af gråskimmel og problemer med lejesæd, hvis afgrøden vandes. Høst Smalbladet lupin modner allersidst i august og i løbet af september. Hvis der er lejesæd i afgrøden, kan den være spildsom og bør høstes snarest muligt. I en normal moden afgrøde er der 17-18% vand, men det kan nemt være højere, og afgrøden bør nedtørres med det samme. 2. Blandsæd af byg og ært Samdyrkning af byg og ært forbedrer dyrkningssikkerheden af ærterne og generelt forøges det samlede udbytte i marken. Afgrøden er ofte i stand til at udnytte lys, vand og næringsstoffer bedre end de enkelte arter dyrket i renbestand. I Landsforsøgene 2001 har der således været et merudbytte på ca. 15% ved samdyrkning af byg og ært, frem for dyrkning af arterne i renbestand under ugødede forhold. Udover det højere udbyttepotentiale er der flere fordele ved afgrøden. Kvælstofbehovet er lavt pga. ærternes kvælstoffiksering. Byggen holder ærterne oppe, hvorved risikoen for lejesæd mindskes. Konkurrenceevnen overfor ukrudt øges, og smittetrykket fra sygdomme og skadedyr mindskes. De fleste større grovvareselskaber har fra 2001 været interesseret i at købe blandsæd af byg/ært, hvilket gør dyrkningen af blandsæd interessant på stort set alle typer ejendomme. Sortsvalg Det er vigtigt at vælge sorter af byg og ært, der modner samtidigt. Derfor er en tidligt moden ærtesort at foretrække. Lave ærtesorter og stråstive bygsorter foretrækkes, da denne kombination mindsker risikoen for lejesæd. Såning Ærterne og byggen kan udmærket sås i én arbejdsgang, det kræver blot at byggen og ærterne er blandet grundigt. Risikoen for afblanding af såsæden stiger, hvis såmaskinen køres næsten helt tom. Blandingsforholdet 50% af byggens og 50% af ærternes normale udsædsmængde giver en ærteandel på 30-50% i høst. Ønskes ærteandelen ved høst øget reguleres der blot i blandingsforholdet. Andelen af byg bør ikke komme under 25% af byggens normale udsædsmængde. Ukrudtsharvning Blandsæd af byg/ært konkurrer godt med ukrudt og ukrudtsbekæmpelsen klares udmærket ved almindelig ukrudtsharvning. Der bør ikke harves efter, at ærterne har udviklet fangtråde. Efter sidste ukrudtsharvning kan der med fordel sås et grøngødningsudlæg bestående af 2 kg hvidkløver og 8 kg sildig diploid rajgræs. - 76 -
Høst Under normale omstændigheder høstes afgrøden, når ærterne er modne. Mejetærskeren indstilles til høst af ærter, men sættes der blindplader/skinner i broen medfører det en kraftigere tærskning af kornet først i tærskeprocessen. Det er nemmest at høste afgrøden, hvis kornet er ordentligt modent. Hvis ærterne skal bruges til fremavl anbefales det at høste ærterne med 18-20% vand, da overmodne ærter nemmere skades ved tærskning af blandsæd. 3. Vinterraps Økologisk dyrkning af vinterraps var kommet godt i gang med pæne udbytter på 2.500-3.500 kg pr. ha, afhængigt af forfrugt, gødningstilførsel og jordbonitet. Desværre har udbredelsen af rapsjordlopper til det meste af landet gjort det til en yderst risikabel forretning at dyrke vinterraps. Angreb af rapsjordlopper kan reducere udbyttet til 0-500 kg pr. ha. Rapsjordlopper forvolder skade på to måder. Af mindst betydning er de voksne rapsjordloppers bladgnav i efteråret, her kan 10 pct. af bladmassen mistes uden udbyttereduktion. Den største og egentlige skade forvoldes af larverne, der lever og spiser i stænglen hele vinteren. Hvis angrebet er kraftigt nok, er rapsplanten ikke i stand til at vokse videre om foråret. Rapsjordlopper er store insekter, der kan sprede sig over store afstande både ved flyvning og vandring. Ligeledes kan de spredes via transport rundt i landet, hvor de nemt blæser af vognen og etablerer sig i en nærliggende vinterraps mark. Dyrkning af vinterraps kan således kun anbefales, hvis man er sikker på, at der ikke er problemer med rapsjordlopper i området. - 77 -
1 Dyrkning af smalbladet lupin Smalbladet lupin = blå lupin Prima og Borweta er sorterne i 2002 Højt proteinindhold: 32-33% Højt fedtindhold: 7% Godt alternativ i sædskiftet 2 Såning Såtidspunktet påvirker ikke udbyttet, men høsttidspunktet Normal sådybde er 3-4 cm af hensyn til kimbladene Såning i fugtig jord er vigtigere end optimal sådybde Stor spændvidde i optimal udsædsmængde Lupinfrø inokuleres/podes med Anitragin Pas på våde frø, de kan drille ved indsåning af såmaskinen og under såning 3 Ukrudt Lupin tåler kraftig ukrudtsharvning og radrensning Lupin står godt fast pga. en god pælerod De tåler op til 80% tildækning med jord, samt tab af 10-20% planter Ved normal ukrudtsbestand bredsås lupinerne Ved ønske om radrensning vælges 24 eller 36 cm rækkeafstand - 78 -
4 Udbytte i vårbyg på sandjord, 3 år hkg/ha Efter lupin og byg-ært med og uden efterafgrøde Bygært Uden Med 1999 18 31 2000 30 36 2001 29 37 Gennemsnit 26 35 Lupin Uden Med 1999 32 37 2000 34 41 2001 34 44 Gennemsnit 33 41 5 Smalbladet lupin er nøjsom Kræver ikke kvælstof Udnytter fosforpuljen bedre end andre afgrøder Kan dyrkes ved lave reaktionstal optimalt Rt på 5,5-6,0 Kræver ikke vanding i Danmark vanding øger risikoen for lejesæd og gråskimmel Tåler frost og kulde i modsætning til gul lupin Sygdomme er endnu ikke noget stort problem 6 Økonomi Smalbladet lupin - Prima kg pr. ha Udsæd 200 kr/kg 8-10 Udbytte 3.160 2,50 Forfrugtsværdi 1.300 - - 79 -
7 Blandsæd af byg og ært Udbyttet er større end dyrkning i renbestand Kvælstofbehovet er lavt God konkurrenceevne overfor ukrudt Færre problemer med sygdomme og skadedyr 8 Blandsæd af byg og ært Benyt lave tidligt modne ærtesorter og stråstive bygsorter Såning i én arbejdsgang, som til helsæd Såning af 50% byg og 50% ærter giver 30-50% ærter i høsten minimum 25% af normal udsædsmængde i byg Normal ukrudtsharvning 9 Høst Mejetærskeren indstilles til ærter Afgrøden høstes når ærterne er modne Luk helt op for broen benyt blindplader/skinner Tærskningen forløber nemmest, hvis byggen er moden Hvis ærterne er til fremavl, skal der høstes, inden ærterne bliver for hårde - 80 -
10 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Udbytte Aladin Agadir Prima Borweta pct. råprotein udbytte hkg/ha 11 hkg/ha 50 40 30 20 Udbytte i blandsæd 10 0 Byg Agadir, ært byg/ært Prima, lupin byg/lupin - 81 -