Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye krav til tilbageværende arbejdspladser med bl.a. automatisering og produkt- og serviceudvikling, øger risikoen for mangel på arbejdskraft inden for visse brancher samtidig med højt ledighedsniveau, fordi nogle ledige ikke har de efterspurgte kompetencer. Af nedenstående figur fremgår, at de senere års kraftige økonomiske opbremsning i særlig grad har ramt beskæftigede, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelsestrin. Fra 2009 til 2012 faldt antallet af beskæftigede med grundskolen som højeste fuldførte uddannelsestrin med 17 %. Beskæftigelsen faldt for beskæftigede med erhvervsuddannelse og videregående uddannelse kun med 4 % i de tre kommuner. 105 Beskæftigelsesudviklingen 2009-2012. (Indeks) Grundskole vs. erhvervs-/videregående udd. 100 95 90 85 80 98,1 96,1 83,6 Hele landet. Ervervsudd og videregående udd. Nordvest. Ervervsudd og videregående udd. Hele landet. Grundskole Nordvest. Grundskole 75 2009 2010 År 2011 2012 Derfor er det en forudsætning for fortsat vækst og beskæftigelse, at kommunerne styrker kompetenceudviklingen, herunder øger samspillet mellem beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsesindsatsen. De ubalancer med mangel på kvalificeret arbejdskraft, som opstod da ledigheden var meget lav kan snart vende tilbage igen. Derfor er det vigtigt at fremtidens arbejdskraft tilføres flere efterspurgte kompetencer herunder målrettet uddannelse for at modvirke en gentagelse. 1
Med kontanthjælpsreformen iværksættes en massiv indsats for at flere unge skal påbegynde en uddannelse og gerne flere med erhvervsuddannelser.. Med det store fokus, kontanthjælpsreformen har på at bringe unge i uddannelse har strategien primært fokus på beskæftigede og ledige over 30 år. For at sætte uddannelse og kompetenceudvikling mere i spil afholdte Lemvig, Struer og Holstebro kommuner i oktober 2013 en konference der havde til formål at sikre input til en uddannelsesstrategi for voksne ansatte og ledige i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner. Vision Visionen er at flere beskæftigede og ledige får en uddannelse eller indgår i efter/videre uddannelse. Konferencen. På konferencen var der generelt enighed om at produktionsvirksomheder også i fremtiden vil spille en betydelig rolle i de 3 kommuners erhvervsstruktur. Der er desuden store projekter på vej både på infrastruktur og byggeri. Analyser viser, at der bliver efterspørgsel efter både kvalificerede tillærte og faglærte. Arbejdsmarkedet bliver stadig mere europæisk/globalt. Medarbejdere skal kunne begå sig internationalt og der kommer arbejdskraft hertil fra hele Europa (Bygge- og anlæg, landbrug m.v.), som konkurrerer med /supplerer lokal arbejdskraft. Den øgede kompleksitet i opgaveløsningen i virksomhederne stiller store krav til medarbejdernes omstillingsparathed. Ca. 30 % af de eksisterende arbejdspladser vil blive erstattet af andre arbejdspladser i løbet af det næste år. Derfor skal vi stimulere lysten til (videre-)uddannelse, og skabe en kultur, hvor det er naturligt at videreuddanne sig. Udfordringerne i forhold hertil påkalder bl.a., at der arbejdes bevidst med motivationen hos ansatte og ledige for at påbegynde kurser/ uddannelser, og at hjælpe små virksomheder, som har svært ved at løfte uddannelsesopgaven. En mere detaljeret opsamling på konferencen er vedhæftet som bilag. Konferencen mundede ud i et antal temaer, som de 3 kommuner i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere/arbejdstagere kan arbejde videre med. 2
Forslag til indsatser. 1. Øget fokus på at motivere til uddannelse og gøre brug af erhvervet uddannelse. Jobcentrene, a-kasser/faglige organisationer VEU-centre og arbejdsgivere skal sammen blive bedre til at motivere ledige og medarbejdere til at påbegynde uddannelse. En stor andel af de ledige er ikke umiddelbart motiveret til at påbegynde uddannelse eller kurser, ligesom traditionen for løbende efteruddannelse blandt beskæftigede ikke er udbredt.. Kan vi opkvalificere vores medarbejdere i forhold til: At føre samtaler med borgerne, så de motiveres/begejstres til at påbegynde uddannelse. Man skal kunne begejstre borgeren og tilføje viden om hvordan verden ser ud/hvilke kompetencer fremtiden på kalder sig At have overblik over uddannelses-/kursusmuligheder/værktøjer.. Et godt overblik over muligheder og de perspektiver der åbner sig ved at gennemføre en uddannelse/et kursusforløb gør det lettere at motivere til uddannelse. F.eks. er der på www.amukurs.dk gode redskaber. At have fokus på, hvordan jobcentre m.v. sikrer at de ledige der påbegynder uddannelse/kurser også anvender uddannelsen i et efterfølgende job. Ses på beskæftigelseseffekten af uddannelse, er den generelt ikke så høj, som det kunne forventes. 2. Fokus på læse- og regnefærdigheder. De grundlæggende skrive- og regne færdigheder udgør ifl. mange indlæg på konferencen et væsentligt problem. Alle unge kontanthjælpsmodtagere skal fra 2014 testes i forhold hertil, og i nødvendigt omfang tilbydes FVU-undervisning. For ledige over 30 år (kontanthjælp og a-dagpenge) er meget få hidtil blevet tilbudt FVU-kurser. Hvis antagelsen om, at mange har læse, skrive regneproblemer er rigtig kunne et fokuspunkt være at screene ledige, og køre kampagner på virksomhederne i forhold til FVU-undervisning. 3. Øget fokus på realkompetencevurdering. Mange ufaglærte ledige og beskæftigede er ikke bevidste om, hvilke kompetencer de faktisk har erhvervet sig i deres hidtidige job. Med en realkompetencevurdering i form af et kompetencebevis sikres: Kompetencevurderingen kan bruges til at dokumentere de kompetencer borgeren hidtil har erhvervet. Dokumentationen kan bl.a. bruges i forbindelse med jobsøgning. Videre uddannelse bliver tilpasset i forhold til de individuelle behov for uddannelse. Kompetencevurderingen kan fx bruges til uddannelse til faglært. 3
Over 30-årige kontanthjælpsmodtagere får med kontanthjælpsreformen mulighed for at blive realkompetencevurderet. Det øgede fokus kunne udbredes til a-dagpengeområdet og til udvalgte ufaglærte beskæftigede. 4. Kombinationsforløb for ledige. Metodeudvikling med henblik på at etablere aktiveringsforløb, hvor ledige er i praktik, som suppleres med målrettede kurser med henblik på at forbedre beskæftigelseseffekten. Indholdet i kurserne aftales mellem ledig, virksomhed og jobcenter. Kombinationsforløbene skal målrettes brancher med gode beskæftigelsesmuligheder lokalt og regionalt. Der skal også samarbejdes med virksomheder, der skal udvide eller starte ny produktion/nye produkter. 5. Fokus på og hjælp til de mindre virksomheder. De mindre virksomheder har problemer i forhold til: At søge midler i kompetencefonde. At have overblik over uddannelsesmuligheder. At sikre volumen af kursister, så der sikres et udbud af relevante kurser der er behov for netværk af virksomheder som på tømrerområdet. At kommunikere behov for nye uddannelser, eksempelvis montageuddannelse. Parterne kan sammen med hver deres vidensfelt tilbyde virksomhedsbesøg med fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. 6. Jobrotation og voksenlærlinge holde løbende fokus på de virkningsfulde instrumenter der er i jobrotation og voksenlærlinge 7. Fokus på vejledning som peger i retning af de fagområder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder f.eks. bygge- og anlæg, SOSU-området og metal. Jobcentrene skal sikre, at frontmedarbejdere har aktuel viden om beskæftigelsesudviklingen og virksomhedernes arbejdskraftbehov på kort og på lang sigt. Fælles Forum for kompetenceudvikling. Aktørerne på området (jobcentre, arbejdsmarkedets parter, VEU-center, Erhvervsrådet) mødes i dag i forskellig sammenhæng. Der eksisterer imidlertid ikke et fælles forum, som har et specifikt fokus på arbejdsmarkedsudvikling og kompetenceudvikling. Der etableres derfor et Fælles Forum, hvor samarbejdet mellem aktørerne kan udvikles, herunder løbende sikre en status på behov, konkrete indsatser og fremdrift på området. Sammensætningen af dette forum består af repræsentanter fra de 3 jobcentre LO, DI, Erhvervsrådet og VEU-centret. 4
De nævnte indsatser er overordnede og ikke udtømmende ligesom indsatserne ændres over tid. Alle parter kan iværksætte egne supplerende initiativer. Opfølgning på indsatser Der vil ske opfølgning på resultaterne indsatserne efter 1 år. Målepunktet vil være antal - Ledige der indgår i uddannelse - Antal beskæftigede der deltager i efter/videreuddannelse på de lokale uddannelsesinstitutioner. 5