FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner kan yde hjælp og støtte Oversigt over hjælpemuligheder
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL En spørgeundersøgelse * fra 2008 blandt 9. klasseselever viser, at 5% af drengene og 22% af pigerne har oplevet seksuelle overgreb. Men kun 1% af drengene og 9% af pigerne mente selv, at der var tale om et seksuelt overgreb. En del tyder derfor på, at børn og unge er i tvivl om, hvad et seksuelt overgreb er. Selvom ingen kender det præcise omfang peger undersøgelser på, at ca. 5-10 procent af alle danske børn og unge har været udsat for seksuelle overgreb*. Omregnet i antal personer betyder det, at et sted mellem 200.000-400.000 danskere over 18 år har en overgrebshistorie med sig fra barndommen. Over halvdelen af de voksne, der har fortalt om overgreb i barndommen, får følgevirkninger af overgrebene også kaldet senfølger. Senfølgerne er mulige at lære at leve med og det er også muligt at få et godt og velfungerende voksenliv på trods af overgrebene. Men for mange vil det kræve, at de får hjælp. Desværre viser erfaringen, at der er voksne, der aldrig får denne hjælp. En del har aldrig fortalt nogen om barndommens traumatiske oplevelser, fordi de føler skyld, skam eller er bange for omgivelsernes reaktioner. Andre kan møde den holdning, enten fra sig selv eller omverdenen, at de bare skal glemme overgrebene og komme videre. Men for mange er det ikke muligt, fordi overgrebene har sat dybe spor og indvirker negativt på evnen til f.eks. at kunne gennemføre en uddannelse, fastholde et arbejde og/eller opretholde et familieliv. Mange fagpersoner kan gennem deres professionelle virke møde voksne, der lider af senfølger. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man kan støtte og hjælpe disse mennesker. Erfaringerne viser, at mange fagfolk har berøringsangst i forhold til den seksuelle overgrebsproblematik. Formålet med denne folder er derfor at give fagpersoner et indblik i forskellige former for senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen hos voksne og vise, hvordan det er muligt at støtte og igangsætte relevante hjælpeforanstaltninger. For mere uddybende viden om seksuelle overgreb anbefaler vi at gå ind på www. csm-ost.dk, hvor der findes referencer til litteratur om emnet og en liste over private og offentlige organisationer, der tilbyder rådgivning og psykologisk behandling indenfor området. * Unges Trivsel 2008 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i tidlig barndom. Udgiver: Socialforskningsinstituttet. 3
HVEM TALER JEG MED? Det er individuelt, hvordan man som voksen reagerer på at have været udsat for overgreb i barndommen. For nogle kan et mildt overgreb få store psykiske konsekvenser i voksenlivet, mens andre voksne ikke får behandlingskrævende senfølger på trods af en grovere overgrebshistorie. Undersøgelser peger på, at der er en række faktorer, som påvirker udviklingen af senfølger. Det kan afhænge af overgrebets varighed og karakter, omgivelsernes reaktion, og relationen mellem barnet og den, der krænker. Vi har i Danmark brug for mere forskning i senfølger af overgreb, herunder årsags-/virkningsforholdet mellem overgreb i barndommen og andre problemer, der er opstået senere i livet eller har relationer til andre former for omsorgssvigt i barndommen. Udenlandske undersøgelser på området peger dog på, at 60 % af de voksne, som fortæller om seksuelle overgreb i barndommen, udvikler senfølger, der relaterer sig direkte til overgrebene*. Senfølgerne kan være af både psykisk, fysisk, seksuel og social karakter og er ikke nødvendigvis statiske eller kroniske. I perioder af voksenlivet kan man være velfungerende og have overskud og ressourcer. Til andre tider kan forskellige forhold som f.eks. skilsmisse, dødsfald i familien, arbejdsløshed, forældreskab, stress og mobning på arbejdspladsen være katalysatorer for, at senfølgerne bliver værre og ødelæggende for evnen til at klare livets udfordringer. * Childhood Sexual Abuse An Evidence-Based Perspective, Fergusson & Mullen, 1998:89. 4 Som voksen har jeg måtte kæmpe med en masse senfølger på grund af de overgreb, jeg var udsat for som barn. Jeg lider blandt andet af PTSD, posttraumatisk stress syndrom, hvor man får flash backs og genoplever det, man har været udsat for. Min PTSD kan for eksempel blive aktiveret, hvis en autoritet bestemmer over mig. Kvinde, 49 år, udsat for seksuelle overgreb i barndommen
MULIGE SENFØLGER AF SEKSUELLE OVERGREB Depression Grænseløshed (overskridelse af egne og andres grænser) Forkrampet forhold til egen krop Følelse af sårbarhed Hyperseksuel adfærd/aseksuel adfærd Lavt selvværd Manglende tillid til sig selv og omverdenen Mareridt og/eller angstfyldte fantasier Misbrug af alkohol/stoffer Nedsat koncentrationsevne Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) Problematisk forhold til mad/søvn Problematisk forhold til seksualitet og kærlighed Problemer med at gennemføre studier/fastholde et arbejde Problemer med gravitet og fødsel Problemer med berøring Problemer med nærhed Prostitution Seksuelle identitetsproblemer Selvhad Selvskadende adfærd Skyld og skam Social isolation og ensomhed Tendens til misbrug (f.eks. alkohol/stoffer/sex) Vanskeligheder ved forældrerollen Vrede Voldelige forhold Alle mænd og kvinder er forskellige og reagerer og lever forskelligt med traumer fra seksuelle overgreb i barndommen. 5
HVORDAN KAN FAGFOLK HJÆLPE? Mennesker med senfølger efter overgreb i barndommen kan få vanskeligheder med f.eks. at gennemføre en uddannelse, fastholde et arbejde og etablere et familieliv. Derfor er der risiko for, at disse mennesker på et eller andet tidspunkt kommer i kontakt med fagpersoner som f.eks. socialrådgivere, sagsbehandlere, mentorer, praktiserende læger eller andre faggrupper. Hvis man som fagperson kommer i kontakt med en voksen, der har det svært, og som giver udtryk for, at han eller hun har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, er det vigtigt, at man lytter og tager personen alvorligt. Desværre bliver mange mødt med uvidenhed og berøringsangst, når de forsøger at gøre opmærksom på deres overgrebshistorie. Konsekvensen kan være, at personen ikke får den støtte og hjælp, som vedkommende har behov for. Det er ikke påkrævet, at man som fagperson skal kunne rumme et andet menneskes overgrebshistorie, og det er vigtigt at være opmærksom på sine egne grænser. Men ved at lytte og hjælpe personen med at finde relevante rådgivnings- og behandlingssteder, kan man som fagperson gøre en positiv forskel til gavn for dette menneske. Det er langt fra alle, der åbner sig og fortæller en fagperson, at de har været udsat for overgreb i barndommen. Men hvis man som fagperson sidder overfor en person, der har mange problemer og gentagne brudte forløb (uddannelse, arbejde, skilsmisse etc.), kan man forsøge at afdække, om årsagen eventuelt har relation til en overgrebsproblematik. Det kan f.eks. ske ved, at man spørger ind til, om personen har oplevet svære ting og/eller har haft traumatiske oplevelser under opvæksten. Det er vigtigt, at der spørges ind på en sådan måde, at der skabes en åbning for en fortrolig samtale, og at personen føler sig hørt og forstået. Igen er det vigtigt at lytte og evt. hjælpe med at henvise til relevante rådgivnings- og behandlingssteder. Lovgivning: Læs mere om forældelsesfrister, lovgivningen, forpligtelser og rettigheder på www.csm-ost.dk 6
HJÆLPEMULIGHEDER TIL VOKSNE MED SENFØLGER I Danmark findes der landet over frivillige og offentlige steder, hvor voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, kan søge støtte, rådgivning og behandling: Du kan ringe til CSM Øst faglige rådgivning og høre mere om de forskellige hjælpetilbud der findes. Det er altid en god ide at have foldere og brochurer om hjælpemuligheder for voksne med senfølger liggende synligt og let tilgængeligt fremme på f.eks. kontoret eller i venteområder. 7
CSM Øst tilbyder anonym rådgivning og psykologisk behandling til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, pårørende til disse samt fagfolk. Anonym rådgivning Faglig rådgivning Erfaringsbaseret rådgivning Socialrådgivning Behandling Individuel psykoterapi Gruppeterapi Pårørende samtaler Selvhjælpsgrupper Selvstyrende samtalegruppe Læs mere om CSM Øst og vores åbningstider på: www.csm-ost.dk CSM: Øst Rathsacksvej 9 1862 Frederiksberg C www.csm-ost.dk