Misbrug i familien Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2010

Misbrug i familien Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 o Familien L Problemformulering s. 4 Teoretisk beskrivelse s. 5 o Eksternalisering o Problemets historie s. 6 o Undtagelsens historie s. 9 o Den foretrukne alternative historie s. 11 Praksisbeskrivelse s. 12 o Afklaring af tema o Afklaring af kontekst o Mål o Interviewet starter s. 13 o Evaluering s. 18 Konklusion s. 18 Perspektivering s. 18 Litteraturliste s. 19 1 -

INDLEDNING: Kan vi lige få en snak i dag? Et spørgsmål, eleverne ofte møder mig med, når jeg træder ind i Lindehuset. Det er skønt at opleve, eleverne efterspørger samtalerne At opleve, de ønsker at dele deres tanker og oplevelser med en voksen på trods af gentagne svigt fra andre voksne gennem deres opvækst. At opleve, de selv tager initiativ til at ville reflektere over eget liv og egne handlinger. At opleve, vi sammen - over tid - kan ændre eks. uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre. At opleve, de føler sig SET, HØRT og FORSTÅET. Det er efterhånden blevet til en del gode og udviklende samtaler gennem årene i Lindehuset, som er den døgnafd., hvor jeg har tilbragt mit arbejdsliv siden 98. Her beskæftiger vi os - meget kort fortalt - primært med misbrugsbehandling samt udvikling af elevernes sociale og følelsesmæssige kompetencer. Vi tager afsæt i refleksiv og anerkendende pædagogik og arbejder ud fra et systemisk og narrativt perspektiv i vores samtaler med eleverne. Lindehuset har plads til 8 elever i aldersgruppen ca. 15-20 år, som hver kommer med netop deres historier/ narrativer, præmisser og problematikker. Igennem de senere år har vi fået mere fokus på vigtigheden af familiesamarbejde. Med dette tænker jeg ikke blot på samarbejde Lindehuset og forældre imellem, men dertil samarbejdet/ samspillet mellem eleven og dennes forældre samt andre familiemedlemmer. Jeg finder dette emne meget interessant, da det har en stor indflydelse på den måde, vores elever er i/ møder verdenen på. Præcis samspillet mellem elev og dennes familie optager mig meget i tiden, da jeg er kontaktpæd. for T på 17 år, som inden han blev placeret i Lindehuset for ca 1 ½ år siden dagligt røg hash med sin mor. Hvad har det betydet for ham? hans mor? hans 5 yngre søskende? Mange spørgsmål melder sig, hvilket jeg vil komme nærmere ind på senere, da min praksisbeskrivelse vil tage udgangspunkt i denne families primære problemstilling. Familien L Jeg er, som førnævnt, kontaktpædagog for familiens ældste søn, T, på 17 år. T er en fantastisk ung fyr, som er meget vellidt blandt både personale og elever. Han blev frivilligt anbragt i Lindehuset for ca. 1 ½ år siden. Det er efterflg. - pga. en domsafsigelse for kriminalitet begået inden han kom til os - blevet et krav fra kriminalforsorgens side, at han fortsat er i Lindehuset. Vi har her oplevet en positiv udvikling, hvor T har haft en rigtig god periode på ca. 9 sammenhængende mdr. uden recidiv. Før julen 09 gik det dog galt under et hjemmebesøg i en weekend, hvor T var sammen med flere af sine gl. misbrugsvenner, som han fortsat har meget svært ved at slippe. 2 -

Weekenden endte med druk, misbrug, indbrud og vold, hvilket han blev anholdt og efterflg. sigtet for. Forude venter derfor endnu en domsafsigelse. T er den ældste ud af en børneflok på 6. Han boede sammen med mor og far, indtil de blev skilt, da T var 12 år. Han blev efter skilsmissen kortvarigt boende hos mor, hvorefter han flyttede hjem til far, som han i dag - efter eget valg - kun ser sporadisk. T har gennem hele sin opvækst oplevet stofmisbrug, incest, vold og kriminalitet som en del af dagligdagen, men især under sit ophold hos far, blev T præsenteret for den kriminelle løbebanes mange muligheder og uskrevne regler. Det blev hurtigt tydeligt, at far ikke magtede at tage vare på T pga. sit massive misbrug, hvilket resulterede i, at T som oftest i denne periode boede hos sin farfar, hvorfra T giver udtryk for at have fået en masse gode og sunde værdier med sig. Da T er næsten 14 år, flytter han tilbage til mor en mor, som igennem ca. 17 år dagligt har røget hash. T færdes fortsat i et kriminelt miljø, fyldt med vold og stoffer, og T og mor deler nu samme interesse - hash - som de får et helt specielt fællesskab omkring. De ryger hash sammen og bidrager begge til deres fælles forbrug af dette. Både T og mor har et blødt hjerte, hvilket resulterer i, at T misbrugs-venner kommer og går i hjemmet efter forgodtbefindende og nærmest bliver en del af familien. Venner, som mor ofte måtte - og stadig indimellem må - forsørge og tage vare på. Den ældste af T s mindre søskende, M, er ikke en del af dette fællesskab. Han har derimod kastet sin lidenskab på skole og fodbold. Disse to ældste brødre har igennem flere år haft et temmelig anstrengt forhold til hinanden, hvilket har betydet voldsomme skænderier og slagsmål, hvor mor ofte har måttet stå som mægler imellem dem. De fire yngste søskende, hvoraf en er anbragt på institution grundet ADHD, har T derimod en god relation til. T har altid været åben omkring eget og mors misbrug, men betydningen af det i forhold til familien og sin dårlige relation til bror M, som han ønsker skal blive bedre i fremtiden, har været samtaleemner, han hidtil har undgået - hvilket jeg, dog først efter flere fejlslagne forsøg, har måttet respekteret. Nu ca. 1 ½ år efter indskrivning i Lindehuset ser det ud til, at T er parat til at tage fat på arbejdet omkring familiens primære problem, og det er endelig blevet tilladt for mig at berøre emnet. 3 -

PROBLEMFORMULERING: Jo flere handlemuligheder familien får, desto større platform har de at arbejde ud fra, hvilket på sigt vil give familien flere muligheder for at opnå Det gode liv. Jeg har et håb om, at jeg ved hjælp af spørgsmål kan forstyrre de tre ældste medlemmer af familien - T, mor og bror M -, så deres vante tankemønstre brydes og nye handlemuligheder derved skabes. Dette er en væsentlig faktor for, at de sammen kan finde svaret på, hvordan de i fremtiden kan samle deres kræfter i en fælles kamp mod familiens problem, frem for fortsat at fastholde hinanden i uhensigtsmæssige roller og mønstre. Der er uden tvivl et stort behov for, at disse familiemedlemmer får større indsigt i hinandens tanker, refleksioner og oplevelser vedr. problemet for fremover at kunne støtte hinanden bedst muligt. I den forbindelse vil jeg bl.a. snakke med dem om effekten af problemet og spørge nærmere ind til deres fortrukne alternative liv. Vi bør i denne sammenhæng også se på relationerne både i og udenfor hjemmet. Hvordan de oplever den hierarkiske orden i hjemmet? Findes der evt. uhensigtsmæssige alliancer? Hvilke medlemmer kan familiens klub profitere af at være sammen med, og hvilke medlemskaber skal der evt. skrues op eller ned for? Dertil bliver det interessant at finde ud af, om samtalerne vil være medvirkende til, at kommunikationen mellem brødrene T og M i fremtiden vil være af mere positiv karakter end hidtil. Jeg har ikke tidligere forsøgt mig med eksternaliserende samtaler i forbindelse med familiesamarbejde - Så derfor vil jeg undersøger nærmere: Om brugen af begrebet eksternalisering indenfor systemisk og narrativ teori og metode vil være et hjælpsomt værktøj i min samtalepraksis i forbindelse med familiesamarbejde? Og i givet fald - med hvilken effekt? En teoretisk beskrivelse af eksternalisering følger på de kommende sider. Jeg vil efterflg. beskrive sekvenser af forløbet og effekten af en samtale, hvor jeg har gjort brug af eksternalisering i samtalepraksis med T og to af hans nærmeste familiemedlemmer. 4 -

TEORETISK BESKRIVELSE: Eksternalisering Eksternalisering betyder (Iflg. Fremmedord.dk) At skubbe noget udenfor - modsat internalisering (A. Morgan, 2000, s. 55) Begrebet eksternalisering opstod under den australske familieterapeut Michael Whites arbejde med børn og deres relation til f.eks. begrænsende og fastlåsende problemer. Han blev optaget af hvilken indvirkning et problems effekt har på en person. Og omvendt hvilken indvirkning personen har på problemet. Problemet vil i eksternaliserende samtaler altid blive omtalt som noget, der er adskilt fra personen. Tanken er at frigøre problemet fra personen, så problemet derved ikke længere får lov til at definerer sandheden om denne person. Denne tilgang giver personen mulighed for at beskrive sig selv og sine relationer ud fra en platform, der ikke er farvet af problemet og dets effekt. Når personen adskilles fra problemet, bliver hans ell. hendes færdigheder, evner, interesser, kompetencer og overbevisninger mere synlige. Jo mere synlige disse færdigheder bliver, desto lettere er det at få adgang til dem. (A. Morgan, 2000, s. 49) Hensigten med eksternaliserende samtaler er, at det ofte altoverskyggende problem ikke får lov at bevare kontrollen over den pågældende person, men at personen generobrer magten over problemet og eget liv. Det er ikke personen, der er problemet. Det er problemet, der er problemet. Eksternalisering har flg. praktiske fordele (Lundby, 1998, s. 119): 1. Det mindsker meningsløse konflikter mellem mennesker, inklusive diskussioner om hvem, som har skylden for problemet. 2. Det svækker følelsen af mislykkethed, som har udviklet sig hos mange mennesker som en følge af, at problemet fortsætter med at eksistere til trods for, at de har forsøgt at løse det. 3. Det gør det lettere for folk at samarbejde med hinanden, at forene sig i kampen mod problemet og at undslippe den påvirkning, det har på deres liv og forhold. 4. Det viser folk, at der findes nye muligheder for at handle, så de kan tilbageerobre kontrollen over deres liv. 5. Det hjælper folk til at blive mere håbefulde, mindre stressede og mere konstruktive overfor vældigt vanskelige problemer. 6. Det gør det muligt at have en dialog i stedet for en monolog om problemet. 5 -

Problemets historie Personen vil igennem undersøgelsen af problemets beskaffenhed blive i stand til at bevare magten over eget liv. (J. Riber, 2005, s. 111) Det er via samtalen om problemet, vi kan rette fokus på relationen mellem person og problem og derved bl.a. også nysgerrigt udforske, hvilke forhold der kan være medvirkende til at mindske ell. forstærke problemet. Måske vil man opleve, at et problem er forbundet med et andet. I en sådan situation kan man f.eks. bede personen om at sætte problemerne i rangorden. Det vil på denne måde blive mere synligt, hvilket problem der evt. brødføder et andet og måske større problem. Derved vil det primære problem komme til at fremstå tydeligere. Under hele processen er det vigtigt, at intervieweren forholder sig neutralt (decentrerer), da vi er interesserede i 1. persons beskrivelser altså personens egen version af oplevelser med problemet og dets effekt. Man kan i en eksternaliserende samtale derfor med fordel tage udgangspunkt i Michael Whites positionskort 1 Problemets historie (Lene Præst, 2009-10): 1. Navngivning - Hvad vil du kalde det, du slås med? Det er vigtigt, at problemet i løbet af samtalen får et navn, måske endda bliver visualiseret at problemet bliver et objekt, personen kan forholde sig til. Dertil er det vigtigt, at navnet kommer fra personen selv, så det føles så erfaringsnært og rigtigt som muligt for denne. Dette navn, denne figur ell. lign. vil kunne ændre sig flere gange gennem samtalen. o Hvilket navn vil du give det problem, du slås med? o Kan du evt. tegne det? o Er det stadig det rigtige navn, eller har det ændret sig lidt undervejs? o Nu hvor vi har talt mere om det, er der så et navn, der er mere dækkende? Når man navngiver ell. ligefrem personliggør problemet (giver problemet en identitet), skaber man en endnu tydeligere distancering mellem problem og person. En anden ting, der er vigtig at være opmærksom på i forbindelse med navngivningsprocessen, er eksternaliseringens skift i sprogbrug tillægsord/ udsagnsord laves om til navneord, hvilket understreger eksternaliseringen. Jeg er hidsig (tillægsord) => Når Hidsigproppen (navneord) tager magten fra mig. 6 -

2. Effekt - Hvad er effekten af dette problem? Det er vigtigt at undersøge effekten af problemet i alle dets afskygninger Man skal være meget omhyggelig for at få et fuldstændigt billede af det dominerende problems effekt. o Hvad gør problemet ved dig? o Hvad får problemet dig til at gøre og sige? o Er der ting du lader være med at gøre pga. problemet? o Hvad har problemet lokket dig til at tænke om dig selv/ din familie/ venner? o Hvilken effekt har det på din relation til din familie/ venner? o Hvilken effekt har det på dit humør? o Osv. I forbindelse med familiesamarbejde, vil det være oplagt at stille spørgsmål som disse til alle deltagende parter (med undtagelse af intervieweren selvfølgelig). Dette vil samtidig give intervieweren mulighed for at anerkende alle deltageres individuelle refleksioner og oplevelser af problemets effekt. Også under eksternaliserende samtaler vil man opleve, at skala er et godt og målbart værktøj, når man ønsker at se nærmere på problemets historik. o Hvor meget fylder det i skolen/ på arb./ i fritiden? o Har problemets indflydelse ændret sig med tiden? FØR/ NU 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Op- ell. nedgang på en skala giver anledning til flere spørgsmål. o Hvordan er du kommet fra 9 til 6? o Hvad har det betydet? o Hvor meget må det fylde i fremtiden? o Osv. Når man indsætter problemet i en tidsmæssig kontekst, fremgår det, om problemet er statisk ell. foranderligt. Man kan dertil indkredse tidspunkter, hvor det har haft større ell. mindre indflydelse. (A. Morgan, 2000, s. 63) Dette vil blive også blive kort omtalt i afsnittet Undtagelsens historie (s. 9). 7 -

3. Evaluering Er du tilfreds med effekten? Intervieweren giver her personen mulighed for at evaluere på problemets forskellige effekter. o Hvordan er det for dig, at problemet har den indflydelse på dit liv, som det har? o Hvordan er det for din familie, at problemet har den indflydelse? o Hvad synes du om, hvad problemet gør ved dig/ din familie? o Er det okay/ ikke okay? o Er der noget, du gerne vil have mere/ mindre af? o Osv. Da vi tager udgangspunkt i, at ethvert individ er ekspert på eget liv, vil det derfor være denne person alene, der ligger inde med svarene på, hvorvidt de forskellige effekter af problemet harmonerer med personens øvrige liv. 4. Begrundelse Hvorfor er du tilfreds/ikke tilfreds med effekten? Problemet vil som oftest kollidere med personens værdier, håb og ønsker for livet. Vi giver derfor personen lejlighed til at reflektere over og sætte ord på, hvilke ønsker personen har for det foretrukne liv/ den fortrukne historie ved hjælp af spørgsmål som: o Hvorfor harmonerer problemet ikke med dit øvrige liv? o Hvor meget skal problemet have lov til at fylde? o Hvorfor er du ikke tilfreds med måden, problemet påvirker dit liv på? o Hvordan vil du hellere have, dit liv er? o Hvorfor? o Osv. Vi retter derved opmærksomheden mod det liv, som personen ønsker at leve, og hvilke værdier der prioriteres - Den foretrukne alternative historie. Begrundelserne vil indeholde aspektet det fraværende, men implicitte (M. White, 2006, s. 21), hvilket betyder, at der kun vil eksistere problemer i en persons livshistorie (et narrativ), hvis personen har kendskab til og et ønske om det modsatte. Kun ved at have tilegnet sig denne erfaring i det levede liv, kan personen have kendskab til denne anden praksis. 8 -

Undtagelsens historie Når vi arbejder narrativt, opgiver vi tanken om at reparere - Vi retter i stedet projektøren mod de unikke hændelser - dvs. vi retter fokus mod positive episoder (små øjeblikke, glimt, afvigelser) i historien, hvor personen har formået at gøre noget andet end det sædvanlige (en anden praksis), som strider imod den dominerende historie. Kvaliteten (undtagelserne tyknes, se s. 10) positiv x x Undtagelserne/ begyndelsen på et nyt og positivt narrativ x x x - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Krydserne (oplevelserne) danner et narrativ Den x dominerende x historie x x x x x negativ x Tiden Fortid Nutid Fremtid (identitetsskabelse) (identitetsudvikling) Disse unikke hændelser - disse undtagelser, hvor personen har formået at gøre tingene anderledes, kan vi udforske nærmere ved at gøre brug af Michael Whites positionskort 2 Undtagelsens historie. (Lene Præst, 2009-10): (Dette kort tager udgangspunkt i de samme 4 punkter som i det tidligere beskrevet positionskort 1 Problemets historie. Jeg vil derfor kun gennemgå disse punkter ganske kort.) 1. Navngivning Hvad vil du kalde undtagelsen? Episoden/ erne hvor undtagelsen forekom beskrives og navngives. 9 -

Hvis problemet blev kaldt Hidsigproppen, kunne undtagelsen eks. navngives Det Blide Lam. 2. Effekt Hvad er effekten af denne undtagelse? o Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med Det Blide Lam? o Hvordan fik denne oplevelse dig til at tænke om dig selv? o Hvilken betydning har det for dit liv at stifte bekendtskab med Det Blide Lam? o Har din familie mødt Det Blide Lam? o Hvordan påvirker det din relation til din familie/ venner m.m.? o Hvordan vil Det Blide Lam kunne bruges i andre sammenhænge? o Osv. Som beskrevet i Problemets historie, punkt 2, (s. 6) vil brugen af skala er også i denne sammenhæng være et godt redskab. o Har undtagelsens indflydelse ændret sig med tiden? FØR/ NU 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Op- ell. nedgang på en skala giver anledning til flere spørgsmål. o Hvordan er du kommet fra 6 til 9? o Hvad har det betydet? o Hvor meget ønsker du, det fylder i fremtiden? o Osv. 3. Evaluering Hvad synes du om undtagelsen? o Hvad synes du om Det Blide Lam? o Hvad tror du, din mor og far tænker om Det Blide Lam? o Hvad synes du/ din familie/ venner om udviklingen? o Osv. 10 -

4. Begrundelse Hvorfor er du tilfreds med undtagelsen? o Hvorfor er du tilfreds med at have stiftet bekendtskab med Det Blide Lam? o Hvorfor tror du, din familie synes godt om udviklingen? o Osv. Man vil som oftest opleve, at undtagelsen/ -erne harmonerer med personens værdier, håb og ønsker for livet. Ved at give personen lejlighed til at reflektere og sætte ord på disse, retter vi derved endnu engang opmærksomheden mod det liv, som personen ønsker at leve - Den foretrukne alternative historie. Den foretrukne alternative historie Efterhånden som mennesker bliver engagerede i disse eksternaliserende samtaler, holder deres private fortællinger op med at sige dem noget om deres identitet og deres sande forhold til andre De private fortællinger har ikke længere lammende indflydelse på deres liv. De oplever en distancering fra og en forandring i forhold til disse fortællinger. I det rum, der etableres i og med denne distance, får de frihed til at udforske alternativ og foretrukken viden om, hvem de egentlig er. En alternativ og foretrukken viden, som de kan indskrive deres liv i. (M. White, 2006, s. 69) Efter at have benyttet Michael Whites positionskort 1 Problemets historie og efterflg. positionskort 2 Undtagelsens historie, har vi fået kendskab til både problemet og de unikke hændelser/ undtagelserne. Man kan ikke fjerne problemets historie, men ved at strikke de unikke hændelser sammen, vil man skabe flere og rigere fortællinger, hvilket vil tykne den fortrukne alternative historie, så den med tiden kommer til at fylde mere end den dominerende problemfyldte historie. Man kan sige, dette er en måde at omskrive historien på. Eksternalisering hænger tæt sammen med andre narrative praksisser, som bl.a. kan være medvirkende til at tykne undtagelserne: o Genforfatning o Outsider Witness Group o Re-membering Handler om identitetsdannelse/ -udvikling, hvor man zigzagger mellem Handlingens - og Identitetens landskab. (M. White, 2006, s.71) Omhandler bl.a. bevidning af fortrukne historier fra 3. part. (J. Riber, 2008 + L. Præst, 2009-10) Gen-medlemsgørelse, hvor man har fokus på en persons livsklub, medlemmerne af denne samt deres betydning og effekt for bl.a. den fortrukne historie. (M. White, 2006, s. 63) 11 -

PRAKSISBESKRIVELSE: Afklaring af tema En ellers almindelig samtale med T, mor og jeg som deltagere, vedr. status på daværende tidspunkt, udviklede sig til at blive starten på et eksternaliserende samtale-forløb. Vi talte bl.a. om T, der har haft massivt recidiv, men nu er ved at være tilbage på rette vej - og om mor, som efter eget udsagn, ikke har røget hash siden T blev anbragt hos os. I den forbindelse blev sætningen Når man er afhængig af hash ell. andre stoffer, så. nævnt gentagne gange, Jeg tog derfor afsæt i Michael White s positionskort 1 (s. 5), og i løbet af samtalen ændrede jeg sætningen til: Når Afhængigheden styrer jeres liv, Dette bragte os frem til snakken om, hvad Afhængigheden har gjort ved familien, og mor luftede tanken om, at den nok har haft en stor og negativ indflydelse på familiens medlemmer, samspillet mellem disse og de valg, både hun og T gennem årene havde truffet. Desværre havde vi ikke mulighed for at fortsætte samtalen på dette tidspunkt, så jeg greb chancen og spurgte, om de havde lyst til endnu en samtale, hvor vi sammen kunne gå på opdagelse i, hvilken betydning/ effekt Afhængigheden rent faktisk har haft og stadig har for familien. Da mor prompte svarede ja, kiggede T smilende på mig og sagde: Jeg er klar. Temaet var oplagt vi skulle snakke om deres fælles problem, nemlig Afhængigheden og dens betydning for familien. Afklaring af kontekst Vi blev enige om, at bror M skulle spørges, om han havde lyst til at deltage i den kommende samtale, hvilket han indvilligede i. Vi fastsatte en dato, hvor T og jeg skulle komme hjem til mor og M en formiddag, mens de 3 yngste hjemmeboende børn var i henholdsvis skole, børnehave og dagpleje, så vi ikke ville blive forstyrret. Dagen for næste samtale oprandt, og inden interviewet startede, præsenterede jeg alle parter for tanken bag at arbejde på refleksionens domæne (J. Riber, 2005, s.150). At vi sammen ville skabe et rum, hvor alle udsagn var lige værdige. Alle havde ret til at sige præcis, hvad de tænkte, følte og mente, og bidrage med deres refleksioner - uden at blive irettesat eller korrigeret af de andre deltagere. Jeg selv ville forholde mig neutralt til svarene for ikke at optræde som dommer (J.Riber, 2005, s.172). Dertil snakkede vi etik de havde retten til at sige fra, hvis der var noget, de ikke ønskede at tale om. Mål Familiens mål var, at alle tre parter hørte, hvad de hver især gjorde - og havde gjort sig - af tanker/ refleksioner og dele deres individuelle oplevelser af Afhængighedens effekt med hinanden. 12 -

Interviewet starter Jeg fandt det vigtigt, at problemet fik et navn, som appellerede til alle parter. Under sidste samtale landede de på navnet Afhængigheden, men allerede efter kort tids snak om effekten af problemet, ændrede familiemedlemmerne problemets navn til Misbruget, som for dem lød mere rigtigt og erfaringsnært. Det blev hurtigt tydeligt, at de tre familiemedlemmer (T, bror M og mor), havde vidt forskellige oplevelser af, hvilken effekt Misbruget har haft for deres familie. Et eks. på dette var, da bror M fortæller, han på ingen måde føler, han kender sin mor følelsesmæssigt. De har aldrig rigtig talt sammen eller brugt tid sammen. Han var alene, når der blev røget hash i hjemmet, eftersom han valgte at trække sig fra det fællesskab, der blev skabt omkring misbruget. Som oftest valgte han at gå ud og spille fodbold, når han ikke blev sat til at passe de yngre søskende. Han fortæller videre, at han husker, at han som 9-10 årig savnede tryghed og sjældent følte sig hjemme i sit eget hus. Efterflg. henvender jeg mig til T: D: Kan du genkende det med ikke at kende sin mor? T: Nej! (stort grin) Jeg kender sgu mor bedre end nogen anden. D: Hvad tænker du har gjort forskellen? T: Vi har ting til fælles. D: Hvilke ting kunne det f.eks. være? T: At vi røg hash. Jeg har altid kunnet bruge min mor til noget jo. Altså ikke kun til det dårlige vel også det gode jo. D: Hvad kan eks. være godt ved at have et fællesskab omkring Misbruget? T: Jeg sparede penge. Det var godt dengang. Jeg kunne jo bare ryge hjemme. Jeg skulle ikke skjule noget. Hjemme hos de andre måtte vi jo ikke ryge. Her kunne vi ryge overalt. Og manglede jeg noget, behøvede jeg ikke at gå ned til pusheren, så kunne jeg bare spørge mor. Der var dejlig nemt. Jeg måtte jo godt ryge hash. D: Har du nogensinde oplevet det modsatte? At det var dårligt at have et fællesskab omkring Misbruget? T: Det er jo aldrig godt, at mor og søn ryger sammen. D: Hvorfor er det ikke godt? T: Man kommer nemmere i misbrug og laver lort. Det gjorde lidt ondt det er jo ikke fedt, at ens mor ryger. Det var sgu lidt mærkeligt. D: Hvorfor var det mærkeligt? 13 -

T: Ens mor skal jo ikke ryge, vel. (Dette kunne have oplagt at gå nærmere ind i, men jeg valgte denne gang at gå en anden vej) D: Hvad tror du, M tænker om det fællesskab, du og jeres mor havde omkring Misbruget? T: Han ville nok godt have været en del af fællesskabet hvis det altså ikke lige var misbrug, det drejede sig om. --------------- vi springer i samtalen --------------- Samtalen vedr. fællesskabet omkring Misbruget fik M til at bede mig om at tegne nedenstående: Mor A T Mor M De 4 små Figur 1 Figur 2 Alle 6 børn M fortæller, at han oplevede, at det var mor og T, der satte dagsordenen i hjemmet, hvilket han ikke skulle blande sig i. Samtidig var han den, der skulle tage vare på de yngre søskende, når mor og T skulle ryge. Figur 1 viser, hvilken hierarkisk orden, M oplevede, der var i familien. Figur 2 viser, hvordan M synes, det burde være. Dette gav anledning til en snak om den hierarkiske orden i hjemmet og den uhensigtsmæssige alliance, M oplevede, der var mellem T og mor. --------------- vi springer videre i samtalen --------------- D: Hvad tænker du (mor = A) om det, de siger? Kan du nikke genkendende til det, at den ene siger, han ikke kender dig den anden siger, at han kender dig bedst af alle? A: M sagde til mig for et stykke tid siden, at han egentlig ikke var så sur på mig længere over det med misbruget. Om ikke andet så blev han god til fodbold. Men så sagde han også noget ganske trist, og det var, at da han var 9-10 år, og der var misbrug i huset, så var der tit en råben og skrigen og en masse ballade. Det eneste tidspunkt, der var ro i huset, var faktisk, når vi røg. Nå, men M fortalte mig, at han på disse tidspunkter gik ud i haven. Han var egentlig ikke interesseret i fodbold, men han brugte fodbolden i haven 14 -

som en flugt. Og i dag er han rigtig god til fodbold. Men det var ikke hans kald dengang. Faktisk har jeg altid sagt, at det var Thomas, der var god til fodbold, så noget har de da haft til fælles på et tidspunkt. D: Så du har oplevet, at de har haft noget til fælles? (Her en mulighed for at få tyknet en undtagelse) A: Ja, men så valgte T en anden bane. Og når han siger, han kender mig, så er det rigtigt. At vi så havde misbruget til fælles det er noget lort! Men det betød, at T blev populær. Vores hjem var ligesom et åbent ungdomshus. D: Var det vigtigt, at T blev populær? A: Det er rart at vide, at folk godt kan lide en og har lyst til at komme i sit hjem. D: Hvad tror du, M tænkte om, at hans hjem var som et ungdomshus? A: Jeg tror ikke, M kunne se det positive i at bo i et ungdomshus. Jeg har tit sagt til M, at man ikke skal være så fordomsfuld. Jeg tror, han ville synes, at et ungdomshus ville være godt hvis det ikke havde været pga. misbrug. Havde det nu været pga. fodbold ell. noget andet, ville han nok have tænkt anderledes. Men da det nu er ulovligt, gav det os et dårligt ry. Og i et lille samfund, som det vi bor i, er det jo stadig ulovligt, selvom både T og jeg inderst inde også er gode mennesker. D: Hvad tænker du, M, om det at bo i et ungdomshus? M: Jeg synes bare, det var en luder-moral at have, at man ikke skulle være fordomsfuld, når alle T s venner havde fordomme mod mig, som var en alm. fodbolddreng. Jeg tror, de havde det overfor alle, som ikke også røg. Og så var det mig, der fik skæld ud at jeg ikke skulle have fordomme, og der skulle være plads til alle. D: Så du oplevede det omvendt? At de var fordomsfulde overfor dig? M: Ja, totalt!!! D: Hvad har det betydet for dig? M: Jeg følte ikke, det var mit eget hjem. D: Okay? Kan du fortælle noget mere om det? M: Jamen, jeg blev jo nødt til at gå udenfor, når alle sad og røg. Jeg havde ikke noget valg. (Her en mulig indgang til en re-membering samtale, eks.: Hvem hjalp dig til at træffe den beslutning om ikke at blive en del af fællesskabet omkring misbruget? Hvem ville blive mindst overrasket over dit valg? Osv. (M. White, 2006, s. 63) D: Kan du huske, om der var nogle steder ell. tidspunkter, hvor du følte dig hjemme? 15 -

M: Nu vil jeg ikke lyde som en brasiliansk gadedreng, men når jeg spillede fodbold. Og på mit værelse, når jeg var alene. Når jeg sov. D: T, har du oplevet, at du ikke følte dig hjemme? T: Nej. Jeg havde det sådan, at mit hjem var også vennernes hjem. De kunne komme og bo her, hvis de ville. De var her alligevel altid. Men jeg kan godt huske det der med at være fordomsfuld. Jeg tænkte, hold kæft en bøsserøv. Spiller fodbold og strithår og sådan noget rigtig svanset noget. Det var jo os, der var de rigtige. I bund og grund var det jo M, der traf det rigtige valg. Det kan jeg jo godt se nu. Misbruget har betydet, at vi har fået en masse domme, mens M har styr på skolen og er blevet god til fodbold. Han har gjort det godt. (Dette var første gang nogensinde, jeg har hørt T rose M) På blot disse få udsnit af samtalen hører vi allerede om flere eksempler på Misbrugets effekt. Eks: T kender mor bedre end nogen anden, mens M oplever, han ikke kender sin mor. T følte tryghed i sit hjem, mens M savnede det. T var en del af fællesskabet omkring Misbruget, mens M valgte at trække sig. T fik tid med mor, mens M ikke husker, han fik det. T og mor havde fordomme, mens M ikke måtte have det. En, for M, uhensigtsmæssig alliance mellem T og mor. T og mor har gennem årene fået flere domme. Familien fik et dårligt ry i lokalsamfundet. Osv. Det var nu tid til en time-out, hvor jeg spurgte alle parter om, hvordan det var for dem, at tale om Misbruget på denne måde? A: Det er en god måde. Og det er dejligt at få de ting af vide. Nu f.eks. med M jeg har hørt nogle af tingene før, men kun når vi har skændtes, og så blev jeg bare sur. Jeg er rigtig glad for, vi får muligheden for at tale om det på denne måde. Og for T s vedkommende jeg er ikke så sikker på, det kun er misbruget, vi har til fælles. D: Ja? Du tænker også, der har været noget andet? M: (Bryder ind) Det må starte ved Misbruget, ellers havde vi andre haft en mulighed for at blive en del af det. A: Misbruget er det, der har gjort, at jeg ikke har kunnet tænke klart. Det var det, der træk mig. Jeg har også kun valgt mænd, der var i misbrug, så jeg selv kunne få lov til at ryge. Misbruget var overalt. Selv når vi var på ferie og kørte autocamperen, røg vi. Jeg husker en episode, hvor M og T spillede fodbold med en dåse, hvor M skar sin fod. Han havde ondt og det blødte, men det var stadig vigtigere for mig at finde noget hash. 16 -

D: Hvad synes du om den måde, Misbruget har påvirket dit/ jeres liv og de valg, du har truffet? A: Det er dybt pinligt. Tingene var aldrig rene. Det er rigtigt nok, som T sagde tidligere, at jeg passede de små og lavede mad osv., men alt var totalt overfladisk. Vores hjem lignede et bombet lokum. Misbruget tog over i alle mine beslutninger. Hvis man siger: En dårlig handling er lig med ti gode gerninger, så kan du godt se. Det er 17 års dårligdom, så jeg får travlt nu. Det værste er den dårlige samvittighed. T har faktisk kun skadet sig selv med sit misbrug. Jeg har skadet 5 børn. Den sidste og yngste (1år) har ikke oplevet mig som misbruger. Jeg har været meget mere nærværende. D: Du taler om dårlige handlinger - og taler negativt om, hvordan Misbruget tog over i alle dine beslutninger, og at det er dybt pinligt. Kan du fortælle lidt om, hvorfor du ikke er tilfreds med måden, som Misbruget har påvirket jeres liv på? A: Som jeg sagde før, så var tingene aldrig rene, blomsterne gik altid ud, der var bunker af vasketøj overalt i hjørnerne. Jeg kan slet ikke forstå, at vi har kunnet leve sådan. Det er ellers ting, som jeg sætter stor pris på. Så for første gang kan jeg nu læne mig tilbage og sige, at jeg elsker mit hjem. Nu er jeg stolt af det. Og børnene er glade for det. Og så det med at jeg valgte at skaffe mere hash frem for at tjekke M s fod. Det der kan gøre mig ked af det, er bl.a. når jeg hører, M snakker om det på en opgivende måde. Når han siger: Jamen mor, vi kan jo alligevel ikke gøre noget ved det nu. Som han sagde tidligere, han er nu så gammel, at han ikke har brug for morkontakten længere. Jeg ved godt, at han ikke higer efter at sidde på mit skød, men jeg håber ikke, det er sådan, han vil føle hele sit liv. Jeg vil gerne have lov til at være en bedre mor for ham resten af mit liv. Jeg håber, han får så meget tillid til mig. I ovenstående uddrag af samtalen fik mor mulighed for at sætte ord på nogle af Misbrugets mange effekter, evaluere på disse og efterflg. begrunde sine udsagn. Derved blev opmærksomheden rettet mod hendes fortrukne alternative historie, og vi hører her om nogle af hendes værdier og ønsker for fremtiden, som: At have et hjem, der er rent At have et hjem, hvor blomsterne kan gro. At der ikke ligger vasketøj i alle hjørner. At elske sit hjem. At børnene også er glade for at være der. At prioritere sine børn frem for hashen. At være mere nærværende. At M får tillid til, at hun kan være en bedre mor i fremtiden. 17 -

Evaluering Samtalen bød - fra alle tre parter - på masser af eks. på individuelle værdier og ønsker for den enkeltes samt familiens fælles fremtid. Især mor og M gav udtryk for, at det var rigtig dejligt at tale om Misbruget på denne måde, eftersom de ikke på noget tidspunkt i løbet af samtalen var kommet op at skændes, som de plejede, hvilket havde givet dem mulighed for både at lytte, fortælle og reflektere. Jeg gik derfor derfra med en god fornemmelse af at have gjort et godt stykke arbejde men glæden varede ikke længe T og jeg var knapt kommet ind i bilen, før han sagde: Det der, det får du mig aldrig til igen! Vi havde ca. 2 timers kørsel hjem til Lindehuset, hvilket gav os rig lejlighed til at få snakket om samtalen, og hvorfor han ikke ønskede at tage del i en sådan igen. Afslutningsvis kom han til den konklusion, at det faktisk havde været en god samtale, men det havde været vanvittigt hårdt for ham at høre på - specielt hvilke effekter Misbruget havde haft for M. Han siger dertil: Min taletid hos mor er vist brugt op, nu må det være M s tur. Denne udtalelse bekymrede mig lidt, da det umiddelbart lød som om, T havde tænkt sig at trække sig fra familien for at give plads til de fem andre børn. Samtidig oplevede jeg, at T påtog sig skylden for det hele. Dette var jo ikke hensigten, og pludselig kom jeg i tvivl om, om jeg havde gjort det rigtige ved at benytte mig af den eksternaliserende samtale med de tre familiemedlemmer. Men som en klog mand engang sagde til mig: Er der harmoni i dit arbejde med den unge, har du ikke gjort dit arbejde godt nok. (Hvem mon det var, Jørgen?!!!) Jeg besluttede mig derfor for at kravle op på hesten igen og fortsatte samtalerne med T. En af de vigtigste værdier for T var og er fortsat at beskytte sin familie mod alt ondt. Han fortalte, at det under samtalen gik op for ham, at han samtidig med, han påtog sig rollen som familiens beskytter dertil var medvirkende til bringe noget ondt til familien ved at bringe Misbruget ind i hjemmet. Dette har givet anledning til yderligere samtaler om, hvordan han ønsker, det skal være i fremtiden, og hvordan han kan være medvirkende til at skabe en ny og alternativ historie for både ham selv og familien, så Misbruget ikke vil få den samme effekt fremover. Efter flere ugers forløb og mange samtaler senere oplevede jeg en ny side af T. Det var en meget målrettet og fast besluttet ung fyr, der nu udtalte: Det skal være slut nu! Min familie skal aldrig mere se mig påvirket. KONKLUSION: Min erfaring er, at man ved at skabe åbenhed omkring problemet og lejlighed til at få sat ord på, fører til en større rummelighed og forståelse for hinandens tanke- og handlemønstre. Min tanke bag den eksternaliserende samtale var, at T, M og mor fik større indsigt i hinandens tanker, refleksioner og oplevelser vedr. Misbrugets effekt, i håbet om at de i fremtiden kan støtte hinanden i deres fælles kamp mod Misbruget, frem for at fastholde hinanden i de vante uhensigtsmæssige roller og mønstre. Ved at adskille problemet (Misbruget) fra familiens medlemmer, fik de mulighed for at beskrive sig selv, deres relationer, værdier, håb og ønsker for fremtiden m.m. ud fra en 18 -

anden platform. Dette betød, at vi kunne rette fokus mod den fortrukne alternative historie, hvilket er af stor betydning for disse familiemedlemmers fremtidige udvikling. Da grundlaget for alt samarbejde er kommunikation, kan jeg med glæde sige, at vi er kommet målet et skridt nærmere, eftersom samtalen bl.a. også har betydet en positiv udvikling i forhold til kommunikationen blandt de tre involverede parter. Jeg har efterflg. talt med mor vedr. effekten af den eksternaliserende samtale. Hun oplever, at hun og M nu kommunikerer på en anden og langt mere positiv måde. Også i kommunikationen mellem de to brødre oplever hun en positiv udvikling. T ringer nu hjem for at tale med M, hvilket aldrig ville have fundet sted inden samtalen. Samtalen gav os dertil mulighed for at tale om den uhensigtsmæssige alliance, M oplevede, der havde været mellem T og mor. Dette var lidt af en øjen-åbner for T og mor, da de ikke selv tidligere havde opfattet det som en negativ effekt af Misbruget. Det været en fantastisk oplevelse for mig at være en del af dette forløb. Jeg oplever allerede på nuværende tidspunkt, at forløbet har forstyrret T. Hans gamle tankemønstre er begyndt at ændre sig, hvilket betyder, at nye handlemuligheder skabes, så han med tiden vil få en langt større platform at arbejde ud fra. Dertil peger det i retningen af, at det samme gør sig gældende i familiens hjem. Så på trods af min tvivl på, om jeg gjorde det rigtige, har det vist sig at være et positivt og udviklende forløb (ikke mindst for mig selv!), og jeg kan derfor konkludere at: Brugen af begrebet eksternalisering indenfor systemisk og narrativ teori og metode er et hjælpsomt værktøj i min samtalepraksis i forbindelse med familiesamarbejde. PERSPEKTIVERING: Jeg er under dette forløb blevet bekræftet i min teori om, hvor vigtigt det er at få familien med på banen i forbindelse med vores arbejde med de unge, da familiens medlemmer har stor indflydelse på måden, vore elever er i / møder verdenen på. Jeg håber derfor på flere samtaler med T, M og mor i fremtiden, da det bl.a.kunne være interessant at undersøge undtagelserne i deres historie nærmere i håbet om at få dem tyknet, så de kan komme til at fylde mere i familiens fortrukne historie. Et eks. på dette kan være, at mor fortæller om, at T og M på et tidspunkt havde en fælles interesse for fodbold. Vi vil med stor sandsynlighed kunne finde langt flere episoder, hvor de to brødre har haft en fælles interesse, en positiv oplevelse eller en anden form for sammenhørighed. Dertil kunne det være spændende med en ell. flere re-membering samtale(r), hvor vi ser nærmere på familiens livsklub og dennes medlemmer. Hvilken stemme har fortalt M, at han skulle trække sig fra fællesskabet omkring Misbruget? Hvem har introduceret ham for den måde at tænke på? Hvilke værdier har farfar givet videre til T? Hvilke medlemmer kan familiens klub profitere af at være sammen med, og hvilke medlemskaber skal der evt. skrues op eller ned for? 19 -

Jeg forestiller mig, at vi allerede på vores intro-ture med nye elever, hvor vi bl.a. laver genogrammer, kan gøre brug af re-membering samtalen i forbindelse med dette. Jeg har i hvert tilfælde planer om at prøve det af ved først kommende lejlighed. En anden tanke, jeg synes, der kunne være spændende at arbejde videre med, er ideen om at lave et arkiv med gamle elever, der kunne have lyst til at dele deres erfaringer med vores nye elever. Heldigvis har jeg rig mulighed for fortsat at udvikle mig og min måde at bruge den systemiske og narrative teori og metode på Lindehuset, da her altid er nye og spændende udfordringer, jeg kan gå på opdagelse i. Endnu engang tak for fantastisk god og brugbar undervisning. LITTERATURLISTE: Lundby, Geir (1998) : Historier og terapi Tano Aschehoug Morgan, Alice (2000) : Narrative Samtaler Hans Reitzels Forlag Præst, Lene (2009-10): Oplæg + udlev. matr.: Samtale der virker RAP, 2. år, Afholdt på Oustruplund Riber, Jørgen (2005) : Forstået og forstyrret. Om systemisk og narrativ pædagogik. Socialpædagogisk Bibliotek, Hans Reitzels forlag (2008) : Oplæg + udlev. matr. RAP, 1. år, Afholdt på Oustruplund White, Michael (2006) : Narrativ Praksis Hans Reitzels Forlag White, Michael (2006) : Narrativ Teori Hans Reitzels Forlag Www.Fremmedord.dk 20 -