Indholdsfortegnelse PDF startside Generelle rammer...1/28 Generelle rammer...2/28 Bygningers ydre fremtræden...3/28 Detailkort farveplancher...6/28 Facader og skilte i centerområder...7/28 Farveplanche 1 syd...12/28 Farveplanche 2 nord...15/28 Grundstørrelser i boligområder...18/28 Individuel udvendig teknik...20/28 Opholdsarealer...21/28 Oversigtskort farveplancher...23/28 Parkeringsarealer...24/28 Restaurationers placering...27/28 i
PDF startside Generelle rammer Dokumentet er en PDF udgave af en del af Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune. Dokumentet omfatter de dele af kommuneplanen, der handler om generelle rammebestemmelser for lokalplanlægningen. Der kan ligeledes hentes PDF udgaver af andre dele af kommuneplanen på www.nyespor.dk. Hvis du har spørgsmål til dokumentet eller til Kommuneplan 2009 kan du rette henvendelse til Plan & Udvikling, Hjørring Kommune på tlf. 72 33 32 30. 1/28
Generelle rammer Kommuneplanens rammer indeholder foruden de bestemmelser som er specifikke for de enkelte rammeområder også en række bestemmelser som er generelle for hele kommuner eller for større geografiske områder. Der er opstillet generelle rammer for 6 emner, som kan læses ved nedenstående link: Download: Generelle_rammer.pdf (688.5 KB) Grundstørrelser i boligområder Bygningers ydre fremtræden Individuel, udvendig teknik Opholdsarealer Parkeringsarealer Facader og skilte Restaurationers placering 2/28
Bygningers ydre fremtræden Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. en række emner om bygningers ydre fremtræden. Bestemmelserne har, ligesom bestemmelserne om individuel, udvendig teknik, til hensigt dels at sikre den visuelle kvalitet af bygninger og dels at forebygge eventuelle nabogener. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. Der er fastlagt bestemmelser om farve på udvendigt træværk i sommerhusområder for at sikre, at der udelukkende anvendes farver, som harmonerer med naturens egen farver i sommerhusområderne. Således sikres, at sommerhusbyggeriet farvemæssigt bliver mindre synligt og i stedet falder naturligt ind i landskabet. Farverne fastlægges ud fra to farveplancher, som oprindeligt stammer fra tidligere Hirtshals og Hjørring Kommuner (kommuneplan samt lokalplaner). Farverne er fastlagt dels på baggrund af, hvilke farver det har været skik at bruge i de lokale sommerhusområder og dels på baggrund af en vurdering af, at disse farver spiller godt sammen med den omgivende natur, så husene falder naturligt ind i landskabet og ikke virker dominerede. Det er Byrådets ønske, at disse farveplancher fortsat skal være gældende, da farveplancherne allerede er indarbejdet i en række gældende lokalplaner. Farveplancherne er i denne kommuneplan blevet bredt geografisk ud, så de omfatter alle sommerhusområder langs kommunens kystområder. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om bebyggelsens udformning samt om materialer. Oversigtskort farveplancher Klik for stort format Farve på udvendigt træværk i sommerhusområder Der er for kommunens sommerhusområder fastlagt to farveplancher, som bestemmer sommerhusenes facadefarver. Fra kommunegrænsen mod Jammerbugt Kommune i syd til sommerhusområdet v. Nørlev Strand gælder Farveplanche 1 syd (tidligere kun gældende for lokalplaner gl. Hjørring Kommune), og fra sommerhusområdet ved Tornby Strand til kommunegrænsen mod Frederikshavn Kommune i nord/øst gælder Farveplanche 2 nord (tidligere gældende for Hirtshals Kommunes Kommuneplan). Farveplancherne er kun gældende for de kystnære sommerhusområder og ikke indlands sommerhusområder. Facadefarven på sommerhuse i Skørbækshave i Tolne reguleres udelukkende af lokalplanen for området. Detailkort farveplancher Klik for stort format 3/28
Der fastlægges følgende bestemmelser for facadefarver i sommerhusområder: I sommerhusområder skal facader og gavle af træ fremstå i farver som angivet på farveplancherne eller mørkere. Farveplancherne gælder ved nybygninger, til og ombygninger og ved valg af ny farve. Døre og vinduesrammer, sterne, murede skorstene, vindskeder og udhæng skal fremstå i samme farve som husets facader, i en anden af de på farveplanchen viste farver eller i hvid. Ikke reflekterende tagmateriale Blanke og reflekterende tagmaterialer, som f.eks. glaserede tagsten, kan give blændingsgener for omgivelserne. Derfor fastlægges, at der til tagflader i bolig og i sommerhusområder kun må anvendes materialer med en glansværdi på op til 15. På ældre byggeri, hvor f.eks. glaserede tegltag har været at finde på den oprindelige bygning, kan der tillades tagmaterialer med en højere glansværdi. Etageantal På et byggeri med udnyttet tagetage, svarende til ½ etage, må trempelhøjden ikke overstige 1,25 m. Er trempelhøjden over 1,25 m anses tagetagen som en fuld etage. Trempelhøjden er afstanden fra overkant gulvet i tagetagen til overkant tagspær (se skitsen nederst på siden). På et byggeri med udnyttet tagetage, svarende til ½ etage, må kviste ikke udgøre mere end 50 % af taglængden. Udgør kviste mere end 50 % af taglængden anses tagetagen for en hel etage. 4/28
5/28
Detailkort farveplancher 6/28
Facader og skilte i centerområder Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. facader og skilte. Rammebestemmelserne er gældende for centerområder. Ved mindre butikker og liberale erhverv uden for centerområder vil der blive taget konkret stilling, med disse bestemmelser som vejledning. Lokalplaner, gågaderegulativer, handelstandsforeningsvedtægter m.v. for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. Bestemmelserne har til hensigt at sikre den visuelle kvalitet af bygninger og skilte i vores byer og dermed højne den æstetiske oplevelse af byen. Det er ikke meningen at fastlægge et stramt regelsæt for facaders og skiltes udformning. Derimod skal der sikres plads til, at kreativitet kan udfoldes under hensyntagen til helheden og til den enkelte bygnings kvaliteter. Den skiltning eller facaderenovering, som kan være fin på én bygning kan være en dårlig løsning på en bygning med en anden karakter. Bestemmelserne om facader har til formål at sikre respekt for de historiske bycentre, som fortæller historien om lokale byggetraditioner og rummer store kulturværdier, som det er værd at værne om. Det er derfor vigtigt, at opførelse af nyt byggeri samt renovering af eksisterende byggeri sker med stor respekt for det oprindelige. Det skal rammebestemmelserne være med til at sikre. Bestemmelserne om skiltning har til formål at skabe kvalitet og æstetik i de offentlige byrum, hvor skiltningen skal indgå som en naturlig del af inventaret. Nøgleordet for bestemmelserne er enkelthed for at forhindre højtråbende og kvantitative skiltning, som vil dominere bybilledet. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, stk. 3, skal i kommuneplanen fastlægges rammer for lokalplanlægning med hensyn til bebyggelses forhold, herunder skiltning. Byggelovens 10 Naturbeskyttelses lovens 21 Lov om offentlige veje 103 og 108 Et eksempel på markiser, der er tilpasset bygningens vindues og dørformater. Skiltning skal ligesom byggearbejde ansøges kommunen. Facader Bygningens proportioner: Ny og ombygninger skal så vidt muligt følge de omgivende huses facadeproportioneringer mht. facadelængde, vinduesstørrelse, facadeflugt og højder samt taghældninger. Husets facade skal så vidt muligt opfattes som en helhed fra terræn til tagryg mht. vinduer, døre, markiser mm herunder farvesætning af facaden. 7/28
Materialer og facadebeklædninger: Overfladematerialer på butiksfacader skal være i overensstemmelse med husets øvrige facadematerialer af hensyn til helhed fra terræn til tagryg. Facadebeklædninger må ikke anvendes på murede bygninger. Vinduer og døre: Ved isætning af store vinduesarealer i gadeplan, skal det sikres at det ikke bryder med proportionerne i facaden som helhed. Vinduer må afdækkes med en enkel ensartet afdækning på maksimalt 1/3 af vinduesarealet. Undtaget fra denne regel er solafdækning ved udstilling af fødevarer. Bygningsdetaljer: Farver: Bygningsdetaljer på den enkelte facade skal for så vidt muligt bevares for det enkelte hus og det samlede gadebillede. Bygningsdetaljer kan fx være murstenspiller, gesimser, skorstene, tårne, spir og kviste. Farvesætning af facader skal ske ud fra en helhedsvurdering af husets facade og den omgivende bebyggelse. Bevaringsværdige huse Ved ombygninger og renoveringer af bevaringsværdige huse skal de oprindelige vinduer og døres formater, placeringer og materialer følges ved udskiftninger. Bygningsdetaljer som fx skorstene mm skal bevares i forhold til det oprindelige bygningsudtryk. Skilte og markiser Generelt ønsker kommunen ikke skiltning med produktreklamer og tilbud i det offentlige rum. Markiser på facader: Der må ikke opsættes faste baldakiner. Markiser skal kunne rulles ind eller klappes 8/28
sammen uden for åbningstid. Markiser skal tilpasse bygningens arkitektur i forhold til vindues og dørformater og udføres af lærred eller lignende refleksfrit materiale. Forkant af markiser må maksimalt være 15 cm høj. forkant skal være i en lige udformning (dvs. der ikke kan tillades f.eks. bølget forkant). Markiser skal friholdes for reklamer og skiltning, dog kan virksomhedens logo skrives diskret på forkanten af markisen. Underkant markiser skal være mindst 2,2 meter over terræn. Markiser må maksimalt række 2,0 meter ud fra markisens forkant til husets facade. Der skal være mindst 1,0 meter fra forkant markise til kørebane. Facadeskilte: Skilte mm kan kun opsættes i tilknytning til den ejendom, der reklameres for. Skilte skal så vidt muligt udføres som enkeltbogstaver på facaden. Skiltning og reklamer må ikke have karakter af facadebeklædning, vinduesafblændinger og lignende. Skilte skal tilpasses bygningernes arkitektur og ydre fremtoning og placeres på stueetagen. Facadeskilte skal generelt have en passende størrelse i forhold til bygningens proportioner, så skiltningen med sin størrelse ikke bliver dominerende for bygningen. Skilte fra forskellige butikker i samme bygning skal udføres så facaden opleves som en helhed. Skilte skal ikke sløre eller dække over væsentlige facadeelementer som gesimsbånd, indfatninger, 9/28
murpiller, eller ornamentik. Skilteplacering skal følge opdeling af vinduer, døre og porte, så huset opleves som en helhed fra sokkel til tag. Antallet af skilte pr. facade pr. butik skal minimeres (1 skilt pr. facade pr. butik anses som det optimale). Der må ikke skiltes med produktreklamer og tilbud, men kun med forretningens logo og navn. Gavlskilte kan kun opsættes, hvis særlige forhold taler for det f.eks. hvor der henvises til en aktivitet i husets baggård eller hvor en placering på husets facade mod vejen ikke er mulig. Gavlskilte må ikke have karakter af reklamering og må derfor ikke være for store eller placeres for højt. Udhængsskilte: Udhængsskiltet må ikke dække for naboens udhængsskilt. Udhængsskiltet må ikke være over 0,75 m² og fremspring fra facaden må højst være 1 meter. Udhængsskiltet skal placeres, så det ikke er til gene for trafikken: der skal være minimum 1 meter til kørebane og minimum 2,2 meter frihøjde under skiltet. Udhængsskiltet må ikke vise andet end forretningens symbol, logo eller navn. Der kan maksimalt opsættes et udhængsskilt pr. forretning, dog et på hver side af en hjørneforretning. Udhængsskiltet skal placeres under underkant vinduer på evt. 1. sal. Belysning af skilte: Lysskilte skal udføres som enkeltbogstaver belyst bagfra, som pladeskilte eller enkeltbogstaver belyst af enkelt spots forfra. Der må ikke opsættes lysarmaturkasser. Lysskilte må ikke være blændende. Belysning af skilte skal overholde vejreglerne. Der må ikke anvendes projektør eller laserlys i forbindelse med skiltning eller reklamering. Fritstående skilte i offentligt vejareal: Der må maksimalt opsættes 1 fritstående skilt pr. butik i forbindelse med indgangsdøren. Et fritstående skilt skal tilpasses omgivelserne og må ikke være til gene for almindelig færdsel. Fritstående skilte må ikke fastgøres i belægning og 10/28
skal fysisk fjernes efter lukketid. Der må ikke skiltes med produktreklamer og tilbud. Henvisningsskilte: Ved samling af flere butikker og erhverv i fx en baggård eller over stueplan, skal der laves et samlet skilt med firmanavne og logoer, som placeres ved indgang i belægning eller opsættes på husmur ved gennemgang. Henvisningsskilte må ikke være til gene for trafikken. Henvisningsskilte kan udføres som facadeskilte eller fritstående pyloner. Skiltning i forhold til skibsfarten: Flag mm: Skiltning skal ske uden følger for den eksisterende afmærkning til vejledning for sejladsen, jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde. Der må generelt ikke opsættes flag ("reklamering på højkant"), vimpler og bannere. Skiltning i forbindelse med erhverv i egen bolig Der kan til denne type erhverv opsættes oplysnings og orienteringsskilte. Disse skal placeres ved ejendommens adgang fra boligvej f.eks. i forbindelse med postkasse eller direkte på facade mod boligvej og må maksimalt udgøre 0,25 m². Skilt må ikke placeres med overkant højere end 1,5 m over terræn ved kørebane. Der må ikke opsættes reklameflag. Der må ikke skiltes med produktreklamer og tilbud, men kun med forretningens logo og navn. 11/28
Farveplanche 1 syd 12/28
13/28
14/28
Farveplanche 2 nord 15/28
16/28
17/28
Grundstørrelser i boligområder Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. grundstørrelser i boligområder. Det gøres for at sikre kvaliteten af de grunde, der udstykkes. Således fastlægges størrelse og omfang af boliggrundene, så der ikke udstykkes uheldige og uhensigtsmæssige grunde. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. I forbindelse med yderligere udstykning af allerede bebyggede områder eller i forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder skal det sikres: Parcelhuse og dobbelthuse Grunde udlagt til åben lav bebyggelse (parcelhuse) skal have et grundareal på min. 700 m², og den bebyggelige del af grunden excl. eventuel adgangsareal (koteletben) skal udgøre min. 600 m². Hver grund skal min. kunne rumme et rektangel på 15 x 20 m. Dobbelthuse kan ikke opføres på grunde mindre end 1.000 m². Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om grundstørrelser. Tæt lav bebyggelse Grunde udlagt til tæt lav bebyggelse skal for hver boligenhed have et grundareal på min. 400 m² excl. eventuel adgangsvej og inkl. eventuel andel af fællesareal. En række og kædehusbebyggelse med minimum 5 boligenheder defineres som tæt lavt byggeri. Grunde udlagt til tæt lav bebyggelse med henblik på ældre og handicapboliger kan dog have et grundareal på min. 200 m² pr. boligenhed excl. eventuel adgangsvej og inkl. eventuel andel af fællesareal. 18/28
19/28
Individuel udvendig teknik Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. individuel, udvendig teknik. Bestemmelserne har, ligesom bestemmelserne om bygningers ydre fremtræden, til hensigt dels at sikre den visuelle kvalitet af bygninger og dels at forebygge eventuelle nabogener. Bestemmelserne skal afhjælpe, at paraboler og solfangere/solceller ikke opsættes, så de er til gene for omgivelserne. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. Paraboler I bolig og i sommerhusområder skal paraboler placeres på terræn eller på facade eller gavl og må ikke rage op over hovedbygningen på ejendommen. Diameteren må ikke overstige 90 cm. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om bebyggelsens udformning (herunder også antenner o.lign.). Solfangere og/eller solceller Solfangere og/eller solceller kan placeres enten på jorden eller på bygningen. Monteres de på taget, skal de have samme hældning som taget og nedfældes i tagfladen. Hvis panelets højde er under 10,0 cm kan de dog anbringes på tagfladen. Solfangerne/ cellerne kan dog også indbygges i bygningens facade og tag, som en del af arkitekturen. 20/28
Opholdsarealer Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. opholdsarealer i boligområder, erhvervsområder m.v. I forbindelse med opførelse af byggeri på en ejendom, samt ved ændret anvendelse, skal kommunen ifølge bygningsreglementet foretage en helhedsvurdering med henblik på at fastsætte krav til de ydre forhold for en bebyggelse, herunder også vurdere behovet for opholdsarealer i det fri. De efterfølgende rammebestemmelser har til hensigt at sikre størrelsen og kvaliteten af de opholdsarealer, der udlægges i forbindelse med det enkelte byggeri. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. Hjørring Kommune fastlægger i den forbindelse følgende bestemmelser vedrørende krav til opholdsarealer: Boligområde Der skal udlægges et opholdsareal i det fri, der mindst svarer til boligarealet. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommune planen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyg gelsesforhold, herunder bebyggelses regulerende bestemmelser om friarealkrav. Bygningsreglementet 2.6.1 vedr. bebyggelsens opholdsarealer. Blandet bolig og erhverv Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 50 % af boligarealet og 15 % af erhvervsarealet. Efter en konkret vurdering kan arealer, der anvendes til rent lagerformål, helt eller delvist fraregnes. Erhvervsområde Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 15 % af erhvervsarealet. Efter en konkret vurdering kan arealer, der anvendes til rent lagerformål, helt eller delvist fraregnes. Område til butiksformål/centerområde Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 15 % af butiksarealet. Efter en konkret vurdering kan arealer, der anvendes til rent lagerformål, helt eller delvist fraregnes. Område til offentlige formål Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. Område til tekniske anlæg Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. 21/28
Andre områder Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. Kommunen kan efter en konkret vurdering, bl.a. i ældre udbyggede byområder, godkende opholdsarealer af mindre omfang, såfremt kvaliteten af arealerne, herunder placeringen, tilsiger dette. Opholdsarealer etableres forud for parkeringspladser. Hjørring Kommune stiller følgende krav til kvaliteten af opholdsarealerne: Opholdsarealer kan ikke udgøres af en ejendoms adgangsarealer, parkeringspladser samt de til parkeringspladserne nødvendige manøvrearealer. Opholdsarealer og adgangen til disse skal indrettes således, at de kan benyttes af personer med fysisk handicap. Opholdsarealer skal indrettes under hensyntagen til tilfredsstillende lys og læforhold. Tagterrasser, altaner og altangange, som er egnet til ophold, kan indgå i det krævede opholdsareal. 22/28
Oversigtskort farveplancher 23/28
Parkeringsarealer Kommuneplanen fastlægger rammer for hele kommunen vedr. parkeringsarealer i boligområder, erhvervsområder m.v. I henhold til Bygningsreglementet er det kommunens pligt at sikre, at der under hensyn til ejendommens benyttelse sikres, at der er tilstrækkelige P arealer. Hjørring Kommune har vedtaget vejledende minimum krav for anlæg/udlæg af P pladser i forbindelse med forskellige bebyggelser, anført på nedenstående skema. Kravene har til hensigt at sikre, at der udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer i forbindelse med opførelse af nyt byggeri på en ejendom, samt ved ændret anvendelse af en ejendom. Lokalplaner for de enkelte områder kan efterfølgende stille yderligere og skærpede bestemmelser. Hjørring Kommune kan efter en konkret vurdering godkende P arealer af mindre omfang end de i skemaerne fastslåede. F.eks. såfremt der anlægges erhvervsbygninger med meget store arealer kontra få ansatte. Hjørring Kommune kan ligeledes stille ændrede krav til P arealer på ejendomme, såfremt de pågældende ejendomme skifter anvendelse og herved kommer i en anden kategori, med øgede/mindre krav til P anlægget. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommune planen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder parkering. I følge Planlovens 11b, nr. 10, skal der i kommune planen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner m.h.t. trafikbetjening, herunder parkering. Bygningsreglement 2008 2.6.2 vedr. p arealer. Vejdirektoratets "Vejregler for byernes trafikarealer", Hæfte 9 "Anlæg for parkering og standsning mv." Ved godkendelse af parkering fastlægges følgende forudsætninger: at P pladsen kun tillades anlagt på den enkelte ejendom, når kravene til opholdsarealet er opfyldt. at P arealer godkendes iht. Vejdirektoratets vejregler og Bygningsreglementets bestemmelser (de til en hver tid gældende regler og bestemmelser). Det omhandler størrelse på manøvreareal, størrelse på p pladser, handicappladser m.v. 24/28
Bebyggelsens art Boligbyggeri: P normer Centerområder i Hjørring, Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken P normer Den øvrige del af kommunen Fritliggende enfamiliehuse 2 P plads pr. bolig 2 P plads pr. bolig Rækkehuse, dobbelthuse og lign. 1½ P plads pr. hus/lejlighed 1½ P plads pr. hus/lejlighed Etagehuse 1 P plads pr. bolig 1 P plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser Plejehjem, ældreboliger m.v. Erhvervsbyggeri: Fabriks og værkstedsbygninger med tilhørende kontorer Lagerbygninger 1 P plads pr. 4 boligenheder 1 P plads pr. 4 boligenheder Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. vv 1 P plads pr. 100 m2 Vurderes i hvert enkelt tilfælde Servicestationer m. butik 10 P pladser 10 P pladser Hoteller Restauranter, caféer, diskoteker mm.* Supermarkeder/discountbutikker /udvalgsvarebutikker Kontorer, klinikker og liberale erhverv mm. 1 P plads pr. 4 værelser 1 P plads pr. 20 siddepladser 1 P plads pr. 25m2 salgsareal samt 1 P plads pr. 50 m2 bruttoetageareal i øvrigt 1 P plads pr. 50 m2 etageareal (excl. garageareal) Vurderes i hvert enkelt tilfælde 1 P plads pr. 2 værelser 1 P plads pr. 10 siddepladser 1 P plads pr. 25m2 salgsareal samt 1 P plads pr. 50 m2 bruttoetageareal i øvrigt 1 P plads pr. 25m2 1 P plads pr. 25m2 Øvrige butikker 1 P plads pr. 100 m2 1 P plads pr. 50 m2 Andre erhvervsejendomme Fastsættes efter Hjørring kommunes vurdering i det enkelte tilfælde på bagrund af antallet af ansatte Blandet bolig og erhverv: Andet byggeri: Teatre, biografer og lignende Idrætshaller Sportsanlæg, spillehaller mm. Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. 1 P plads pr. 8 siddepladser 1 P plads pr. 10 personer som hallen må rumme 1 P plads pr. 8 siddepladser 1 P plads pr. 10 personer som hallen må rumme (dog mindst 20 pladser) 1 P plads pr. 5 siddepladser 25/28
Sygehuse Skoler 1 P plads pr. 5 siddepladser 1 P plads pr. 125m2 etageareal 1 P plads pr. 2 ansatte samt 1 P plads pr. 8 elever over 18 år 1 P plads pr. 125m2 etageareal 1 P plads pr. 2 ansatte samt 1 P plads pr. 4 elever over 18 år 2 P pladser pr. 20 4 P pladser pr. 20 normerede Daginstitutioner normerede pladser pladser * Såfremt pågældende ejendom har udeservering vil det største antal siddepladser enten ude eller inde blive lagt til grund for det stillede krav til P pladser. 26/28
Restaurationers placering Hjørring Byråd vedtog i oktober 2007 en Restaurationsplan, som bl.a. skal udgøre det planmæssige grundlag for Bevillingsnævnets behandling af konkrete bevillingsansøgninger. Restaurationsplanen tager afsæt i de område /anvendelsestyper, som de specifikke rammer for lokalplanlægning er opdelt efter. Af nedenstående tabel fremgår de vejledende principper for lokalisering af forskellige kategorier af restaurationer indenfor de enkelte område /anvendelsestyper. Placeringen af restaurationer er kun muligt i områder, hvor de specifikke rammer for lokalplanlægning samt lokalplaner for området åbner mulighed for det, og det i øvrigt er i overensstemmelser hermed. Se Restaurationsplan og Kort til restaurationsplan Område /anvendelsestyper Mulige restaurationstyper Boligområder Områder til blandet bolig og erhverv Restaurationsområder * (Centerområder) Centerområder i øvrigt Erhvervsområder Områder til offentlige formål Rekreative områder/områder til fritidsformål Sommerhusområder Ingen restaurationsvirksomhed Alle restaurationstyper med undtagelse af diskoteker/ danserestauranter samt spillesteder Alle restaurationstyper Alle restaurationstyper med undtagelse af diskoteker/ danserestauranter Accessorisk restaurations virksomhed** Accessorisk restaurations virksomhed** Accessorisk restaurations virksomhed** Alle restaurationstyper med undtagelse af diskoteker/ danserestauranter samt spillesteder Landområder Spiserestauranter samt accessorisk restaurations virksomhed** * Findes i Løkken, Hirtshals, Hjørring og Sindal se restaurationsplanens kortbilag ** Accessorisk restaurationsvirksomhed er en restaurationsvirksomhed, som er naturligt tilknyttet til en anden aktivitet. 27/28
I restaurationsplanen kan læses mere om lokalisering af restaurations virksomheder, alkoholbevilling m.v. 28/28