SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE Børnehuset Ved Åen
FORMÅL DEN NYE RAMME SKAL SIKRE: At børn der skal sprogvurderes bliver det At der sker opfølgning på sprogvurderingerne At der skabes systematik og skriftlighed i alt sprogarbejde En ensartet forståelse af, hvornår der skal sprogvurderes En minimums ramme for arbejdet med sprogvurderinger i Kolding Kommunes dagtilbud En effektiviseringsgevinst alle skal ikke opfinde den dybe tallerken Alle dagtilbud har et fælles udgangspunkt i forhold til at samarbejde med tale-hørekonsulenterne og børneområdets sprogvejleder At der skabes fokus på forældreinddragelsen og den vigtige rolle forældrene har i forhold til børns sprogudvikling Sprog er en gennemgribende del af de øvrige temaer i forbindelse med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan
SUCCESKRITERIER Projektet er en succes, når. Det vil fremgå af kvalitetsrapporten for 2018, at 80 % af dagtilbuddene har implementeret rammen for sprogvurderingerne.
KOMPETENCEHJULET SOM SPROGVURDERINGSMATERIALE Kompetencehjulet tager udgangspunkt i konstruktivismen og giver os en subjektiv vurdering af barnets udvikling. Materialet er et dynamisk redskab til løbende observation og registrering af barnets sproglige udvikling baseret pa forskning og teori herom. Med dette materiale bliver sprogarbejdet en databaseret løbende proces, der har sit udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone og har til formål at planlægge den pædagogiske sprogindsats i nærmeste fremtid. Kompetencehjulet knytter sig til Vygotskys teori om ZNU, der dækker over den tænkning, man ikke kun ser hvad barnet kan her og nu, men også forholder sig til hvad barnet kan med støtte. Kompetencehjulet er et værktøj i bestræbelserne på at flytte fokus til forebyggelse, opsporing og tidlig indsats. Det er kvalitativt og teoretisk materiale, som ikke er normeret, hvilket vil sige, at sprogvurderingen ikke kan sættes i præcis relation til empirisk databasseret dokumentation for normaludvikling af sproget. I praksis har metoden har en høj validitet, hvilket betyder, at vi på den ene side har kontrol over, hvad det er vi er i gang med at måle, fordi vi har erfaringer og iagttagelser, hvor vi har set barnet udfolde sig sprogligt i en autentisk situation. På den anden side kan det være usikkert, om vi vil se det samme hos barnet, hvis vi foretager vurderingen på ny. Eller fordi der er mange forskellige personer, der anvender materialet, med forskellige syn på barnet. Derfor kan Kompetencehjulet have en lav pålidelighed ved gentagelse. Kompetencehjulet er et fagprofessionelt redskab til at vurdere barnets sprogtilegnelse. Det giver en viden om, hvad vi kan forvente at barnet er i gang med at lære sig. Profilen er en hjælp til os i dagligdagen i forhold til både læreplansarbejdet, som er en ramme, efter dagtilbudslovens bestemmelser, for udviklingen af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Kilde: Leanlab.dk, Bylander og Krogh, 2013
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Tager udgangspunkt i, at barnet er medskaber af sin læring i et pædagogisk læringsmiljø, som det pædagogiske personale og ledelse har ansvaret for at rammesætte og organisere. Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte, guide og udfordre børnene, hvad enten der er tale om leg, planlagte aktiviteter, rutiner eller spontant opståede situationer. Den pædagogiske læreplan tager afsæt i et bredt læringsbegreb og skal understøtte personale og ledelse i at skabe gode læringsmiljøer for og sammen med børnene. Det er hensigten, at legen og en legende tilgang til læring, barnets interesser, undring og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling, er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. Det pædagogiske læringsmiljø med organisering og rammesætning af denne, har stor betydning for børnenes sproglige udvikling hvordan den voksne henvender sig til barnet. Kilde: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling: Master for en styrket læreplan
SPROGVURDERING I BØRNEHUSET VED ÅEN I Kolding kommune skal et barn uanset alder sprogvurderes, hvis der formodes, der er behov for dette. Jf Dagtilbudsloven kapitel 1 afsnit 2 11 Vores udgangspunkt for systematisk anvendelse af sprogvurderingen i kompetencehjulet, tager udgangspunkt i forskningskortlægningen i sprogpakken. Årsplan, hvor der udarbejdes kompetenceprofiler på alle børn 2 gange årligt, februar og september. Denne systematik giver os et nuanceret billede af barnets nærmeste udviklingszone og hvad det er i gang med at lære. På denne baggrund har vi hele tiden status over progressionen i barnets sproglige udvikling, og kan tilrettelægge strukturerede forløb og udarbejde handleplaner for børn i de forskellige overgange af generel, fokuseret og særlig indsats. Kilde: Sprogpakken.dk
UDDRAG AF ÅRSPLAN 2018 Kompetencehjul og sprogvurdering uge 5-6 og uge 36-37 Børnelineal, demografisk analyse og priktest 16.3 og 21.9 Støtte/puljeansøgninger 16.3 og 21.9 Sprogmøder 20.3 og 25.9 Handleplaner i Kompetencehjulet 1.4 og 1.10
MINISPROGANSVARLIG I BØRNEHUSET VED ÅEN Har ansvar og udarbejder handleplaner for de børn, der tilbydes fokuseret sprogindsats i egen gruppe. Deltager i møder med andre minisprogansvarlige og sprogansvarlig 2 gange årligt, hvor der skabes overblik over sprogarbejdet. Der inspireres og skabes sparring i tilrettelæggelsen af forløb og udarbejdelse af handleplaner i de forskellige indsatser. Tilrettelægger og organiserer forløb for den fokuserede sprogindsat med sine medkolleger på stuen. Udover arbejdet med fokuseret sprogindsats, opsøger og modtager sparring og inspiration hos sprogansvarlig med udgangspunkt i hvad gruppen ønsker at undersøge eller er nysgerrige på i forhold til sprogarbejdet ud fra sproghjulet.
GENEREL SPROGINDSATS Gælder for de børn, der har en alderssvarende kompetenceprofil i sprogvurderingen. Denne indsats er den sproglige stimulering der foregår hver eneste dag i de forskellige aktiviteter og sproglige miljøer som vi tilbyder børnene. Læringsmiljøer af høj kvalitet kalder i høj grad på et fagligt dygtigt, kompetent og empatisk personale og ledelse, der fortløbende har blik for, hvordan praksis kan rammesættes, organiseres og tilrettelægges, således at børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig. Denne indsats er både implicit og eksplicit. Denne indsats gavner alle børn uanset hvilken indsats de er indplaceret i. De understøttende sprogstrategier er synlige hos medarbejderne under samtalerne i hverdagen. Dialogisk læsning foregår på daglig basis i alle grupper. Tematisk sprogarbejde foregår som en integreret del af årsplanen. Sprog som tema er en del af årsplanen en gang årligt, hvor der er fokus er en af områderne i barnets sproglige udvikling. Beskrivelse af andre metoder, man ellers arbejder med i dagtilbuddet, som knytter an til generel sprogindsats. Kilde: En styrket pædagogisk læreplan, Socialministeriet.dk og Sprogpakken, Servicestyrelsen.dk
FOKUSERET SPROGINDSATS Når et barns kompetenceprofil i sprogvurderingen er ½ til 1 helt felt under hvad der alderssvarende, SKAL der tilrettelægges en fokuseret sprogindsats. Hos tosprogede børn tilrettelægges fokuseret sprogindsats. Den minisprogansvarlige på stuen udarbejder en handleplan i kompetencehjulet for indsatsen med det/de pågældende børn. Der arbejdes med den fokuserede sprogindsats gennem et længere forløb og denne evalueres løbende indtil opfølgning, når sprogvurdering foretages efter ca. 6 måneder. Det fremgår i handleplanen, hvilke metoder, sprogpædagogiske strategier og aktiviteter der anvendes i arbejdet mod målet.
SÆRLIG SPROGINDSATS Tilbydes til det barn, hvis sprogvurdering udløser en kompetenceprofil der er mere end 1 felt under, hvad der er alderssvarendende. Her indstilles der gennem Kompetencehjulet til PPR. Der indgås et samarbejde med tale-hørekonsulenten, som tilbyder et forløb med undervisning.